I middelalderen ser en ny type bygning dagens lys i de danske købstæder – huse opført af teglsten. Stenhusene var en arkitektonisk landvinding, som tidens gejstlige og verdslige begyndte at benytte sig af, til forskel for periodens huse i træ og bindingsværk. Viborgs særlige position blandt middelalderens danske købstæder med landsting, markeder og et rigt kirkeliv kommer til udtryk i opførelsen af usædvanligt mange stenhuse gennem perioden.

Denne bog præsenterer indsigterne fra de efterhånden mange arkæologiske undersøgelser af stenhusene i Viborg, der på trods af flere voldsomme bybrande i 1500-, 1600- og 1700-tallet udgør et unikt materiale til at beskrive middelalderens købstadshuse i Danmark. Samtidigt giver bogen et sjældent indblik i historierne om de mennesker, som beboede stenhusene og det liv, der udspillede sig i middelalderens Viborg.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Me...

Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hit......

Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.

Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.

Hvad gør man som forsker, når det liv og den verden, man søger at forstå og beskrive, er så meget mere – og nogle gange mindre – end det, sproget kan udtrykke? Når ordene stædigt stiller sig i vejen for, at man når ind til det væsentlige, til sagens kerne?

Denne bogs essays er skrevet af antropologer fra Danmark og Norge, som alle søger efter et sprog, der kan beskrive det underfundige, absurde, smukke, meningsløse eller oprivende i den verden, de møder. Et sprog, som er konkret og oprigtigt. Et sprog, som generøst danner rammer for liv. Et sprog, som kan stå stille og bevidne det, der virkelig brænder på. Eller måske et sprog, som lader alt det, der vanskeligt lader sig beskrive, skinne igennem i sprækkerne mellem ordene.

Hvert essay fokuserer på en skønlitterær forfatter eller et litterært værk, som har inspireret og måske udfordret antropologens skrivestil, eller som står for en anden måde at skrive på, som kunne inspirere, hvis muligheden var der for det, eller modet var der til det. De 20 tekster giver dermed på hver deres måde indblik i det dilemma, det er at skrive akademisk om livet, og i det håb, som forsøget også rummer.

I disse år spørger mange sig selv om, hvad der foregår i Rusland, og hvordan et så nærtliggende lands befolkning tilsyneladende kan se så anderledes på verden. Frem for som i sovjettiden at stile mod en utopisk fremtid griber landets ledelse nu i ekstrem grad til historien for at legitimere sine handlinger.

Verden set fra Rusland fortæller om de tænkere, ismer og ideologier, som den russiske stat i dag spejler sig i og aktivt promoverer. Samtidig præsenterer bogen de dele af idéhistorien, som forvrænges eller lades helt i skyggen. En selektiv omgang med det historiske tankegods er nemlig et af putinismens kendetegn, og magthaverne udvælger bevidst idéer, der støtter forestillingen om Rusland som en unik civilisation, der ikke kan bedømmes på linje med andre lande.

Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.

Krige forekommer udsigtsløse og forfejlede, ekstremt ødelæggende og omkostningsfulde. Det ser ikke ud til, at krig virker særlig godt. Alligevel diskvalificeres pacifisme ofte uden videre, fordi det antages, at ikkevoldelig modstand simpelt hen ikke tager problemet med aggression tilstrækkeligt alvorligt.

Den mest troværdige pacifisme handler imidlertid ikke om passivitet, eftergivenhed eller naivitet over for fjendtlige magter, men om at forsvare sig og kæmpe med andre midler. Der er ikke noget skudsikkert forsvar for hverken krig eller fred. Men er pacifismen kollektiv, politisk og institutionel, kan den være et reelt alternativ til militarisme.

I det filosofiske forskningsfelt ”krigens etik” dominerer rationalet om den retfærdige krig. Når freden står for skud undersøger ”retfærdig krig-tænkning” og pacifisme som teoretiske positioner og sammenligner den væbnede og den ikkevoldelige kamps fordele og ulemper.

af Berntsen Dorthe, bog (paperback)

Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.

Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.

Findes der flere ringborge? Det spørgsmål stillede arkæologer efter opdagelsen af de gådefulde fæstninger Trelleborg og Aggersborg. I 1950 stak de graveskeen i voldstedet Fyrkat ved Hobro, og efter ti års udgravning var der tegnet et nyt billede af vikingetiden. I dag kender vi fem ringborge i det nuværende Danmark. Alle er UNESCO Verdensarv og opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Historien om Fyrkat – den bedst undersøgte af borgene – er en beretning om fortidens gåder, forskernes teorier og om en amatørarkæolog, der udgravede et af Danmarks vigtigste arkæologiske fund.

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.

Med disputatsen Fiktionens fødsel. Fremkomsten af den danske roman får vi en i international sammenhæng helt ny forklaring på, hvordan og hvorfor romanen opstod. Her vises det, hvordan vores evne til at skabe opfundne fortællinger kom til at danne ramme om romanen, der dermed blev den første fiktionsgenre. Det skel mellem fakta- og fiktionstekster, vi er så vant til i dag, opstod nemlig sammen med romanen i 1700-tallet.

Samtidig kortlægger disputatsen en hidtil overset dansk romankultur i århundredet. Her blev der skrevet historiske romaner, rejseromaner, opdragelsesromaner og eksperimenterende værker. Hver af de tidligste undergenrer til romanen udgjorde et vigtigt led i dens historie, fordi de var med til at forme romanen som en fiktionsgenre til forskel fra andre genrer som historieskrivning og rejsefortælling.

Denne bog er den anden i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet Landbebyggelsens struktur fokuseres der på de overordnede strukturer i landbebyggelsen, bebyggelsestyper, regionale forskelle og kronologisk udvikling. Studierne giver et indblik i, hvorledes arkæologiske undersøgelser, kulturlandskab, kartografisk materiale og stednavne på forskellig vis, og ofte i samspil, kan bidrage til viden om den middelalderlige landbebyggelses struktur.

Udgivelserne præsenterer foredrag og posters fra de årlige konferencer arrangeret af MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark med det formål at give et indblik i nye undersøgelser og aktuelle perspektiver og diskussioner.

H.C. Andersen er et verdenskendt kulturelt ikon. Mennesker spejler sig i ham og hans værk og knytter den danske digter til steder, forestillinger og v...

Store Heddinge Kirke er blandt Danmarks mest særprægede middelalderkirker. Med sit høje kor, labyrintiske gange og små, gådefulde rum samt det ottekantede skib adskiller den sig markant fra andre kirker i landet. Bygningen har tydelig inspiration fra kejser Karl den Stores berømte kapel i Aachen – et arkitektonisk valg, der vidner om storhed og kongelig ambition.

Gennem grundige studier af både arkæologiske fund og middelalderlige kilder afdækker bogens forfattere, hvem der stod bag dette monumentale byggeri. Svaret er, at kirken omkring 1150 blev opført som et kongeligt prestigeprojekt under Svend Grathes regeringstid. Bogen giver et nuanceret indblik i kirkens tilblivelse, dens rolle i datidens magtspil og dens betydning for byen Store Heddinge

I myrernes underjordiske bo er der både spisekammer, børneværelser og et opholdsrum til dronningen. Nogle myrer går rundt på loftet med hovedet nedad. Andre har hovedform som en dør og kan holde fjender ude om natten. Og myrerne vil gøre alt for at beskytte deres bo eller erobre nye områder: De går i krig, smider stinkbomber, bygger fælder og spiller død. De har endda forhindret fly i at lette.

I denne bog kan du læse om, hvordan forskere undersøger de vilde myrer, og du kan lave dine helt egne eksperimenter. Du lærer de berømte myrer at kende, fx hærmyrer og honningkrukkemyrer, og måske kan du selv opdage nye arter. Du kan også slå op i myrernes rekordbog og finde verdens allerstørste myre eller det mest smertefulde myrestik.

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3al...

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord påkærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selvsom sande demokrater. Og der......

Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.

Babu-babu, nu kommer strisserne! Så er der knippelsuppe, gyser mange måske. Men politiarbejde består mere af beroligende samtaler med mennesker i krise og tålmodige tjek af spor end af vilde biljagter og rygende pistoler. Mens vold og røverier er faldet i årtier, marcherer identitetstyveri og hvidvask frem. Det stiller nye krav til ordensmagten, der ikke længere kun skal løbe stærkt, men også tænke hurtigt, anfører årvågen kriminolog Nadja Hestehave fra Politihøgskolen i Norge. Hun efterforsker en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder: At politiet slet ikke forhindrer forbrydelser.