The Web of War præsenterer et unikt studie, der undersøger jernalderens komplekse våbenkultur i Nord- og Centraleuropa. Studiet bygger på et omfattende korpus af 2000 våbengrave, der dækker perioden fra 200 f.Kr. til 400 e.Kr., og kaster lys over våbenudviklingen, krigsførelsens dynamik og udvekslingen af teknologi på tværs af regionen.

Publikationen bidrager med en ny forståelse af det indviklede samspil af faktorer, der påvirkede udviklingen og spredningen af våben i en af de blodigste perioder i Europas forhistorie. Bogen er det første sammenhængende studie af våbenkultur siden Martin Jahns Die Bewaffnung der Germanen (1916) og den første analyse nogensinde af periodens våbenkronologi ved hjælp af korrespondensanalyse for alle de områder, som romerne benævnte Germanien. Bogen indeholder desuden en ny typologi og kronologi for romerske sværd samt en ny kronologi for romersk import af bronzer og glas nedlagt i gravene nord for den romerske grænse.

Tiden omkring år 1800 var skelsættende i dansk sanghistorie. To nye sangtraditioner opstod, som repræsenterede helt nye måder at synge på: fællessang og skolesang. I modsætning til den anonyme, fortællende visesang blev de begge tæt knyttet til samtidens litterære og musikalske verden, og de fik betydelig indvirkning på den nye folkelige dannelse op igennem århundredet.

Sang og vise i Danmark – Fællessang og skolesang 1800-1914 indskriver de to traditioner på en prominent plads i sanghistorien. Gennem nyt kildemateriale viser forfatterne de markante modsætninger, der findes mellem fællessangens og skolesangens mål og midler, og ligeledes den bredde, der voksede frem i fællessangen. Samtidig har bogen fokus på den musikalske side – for uden melodier, ingen sang. De mange hundrede danske sangbøger udgør en hovedkilde og tegner et billede af to vidt forskellige dannelsestraditioner.

På den ene side skolens officielle med vægt på flerstemmig sang og nodelæsning. På den anden side traditionen med fællessang på højskoler, i arbejderbevægelsen og i foreningslivet, hvor både protest og kamp, voksende folkelig nationalisme, lokal identitet og spontan sangglæde kunne få plads.

Ved århundredets slutning udkom Højskolesangbogen, tilmed i to konkurrerende udgaver, og den opnåede sidenhen status af den altdominerende danske sangbog.

Ikke al kunst er skabt til eftertiden – noget er skabt til at gå tabt. Sådan var det med den kunst, der i enevældens tid skulle markere fester i kongehuset. Gigantiske æresporte og søjlehaller skød pludselig op på byens pladser, udsmykket med skulpturer og lysende malerier. Bygninger blev pakket ind i silke, dækket med blomster eller forklædt som templer. Men det, der lignede marmor, var i virkeligheden træ, lærred, gips og papmaché. Alle de eventyrlige billeder og bygninger forsvandt igen som dug for solen.

Man skal jo starte et sted, siger vi om smalltalk, og det er så sandt, som det er sagt. Vind og vejr kommer før følelser og holdninger. Løst og fast leder til forståelse og venskab. De små snakke giver lægen viden om patientens trivsel, knytter naboer sammen hen over hækken og gør kundemødet mindre akavet, fortæller åbenmundet kommunikationsforsker Birte Asmuß fra Aarhus Universitet. De skåner os for pinlige pauser ved middagsbordet og løfter stemningen i togkupeen. Og faktisk kan den lille samtale i sig selv noget stort: Når vi sludrer med en fremmed, spirer vores lykke.

Hvad gør man som forsker, når det liv og den verden, man søger at forstå og beskrive, er så meget mere – og nogle gange mindre – end det, sproget kan udtrykke? Når ordene stædigt stiller sig i vejen for, at man når ind til det væsentlige, til sagens kerne?

Denne bogs essays er skrevet af antropologer fra Danmark og Norge, som alle søger efter et sprog, der kan beskrive det underfundige, absurde, smukke, meningsløse eller oprivende i den verden, de møder. Et sprog, som er konkret og oprigtigt. Et sprog, som generøst danner rammer for liv. Et sprog, som kan stå stille og bevidne det, der virkelig brænder på. Eller måske et sprog, som lader alt det, der vanskeligt lader sig beskrive, skinne igennem i sprækkerne mellem ordene.

Hvert essay fokuserer på en skønlitterær forfatter eller et litterært værk, som har inspireret og måske udfordret antropologens skrivestil, eller som står for en anden måde at skrive på, som kunne inspirere, hvis muligheden var der for det, eller modet var der til det. De 20 tekster giver dermed på hver deres måde indblik i det dilemma, det er at skrive akademisk om livet, og i det håb, som forsøget også rummer.

Set udefra er det store okkergule hus på Slotsholmen et af Københavns mest markante bygningsværker. Det indtryk forstærkes, når man træder ind i de rigt dekorerede og farvestrålende udstillingsrum. I hvert eneste rum har samtlige flader en unik udsmykning. Gulvene er dækket af geometriske mønstre, murene er malet i en helt særlig jordfarveskala, og de 4000 m2 bemalede lofter er som hentet ud af oldtidens og renæssancens billedverden. Skulptursokler, bogskabe og en væsentlig del af montrerne og møblerne er originale og 1:1 med Bindesbølls tegninger. Bygningens midte er et åbent gårdrum med himlen som loft, magisk skønt og stille. Her ligger Thorvaldsen begravet, i et gravkammer og et gårdrum, der er dekoreret, som befandt vi os i et af det antikke Pompejis store villakomplekser. Betragtet under ét udgør syntesen mellem museumsbygningen og den af Bindesbøll orkestrerede opstilling af Thorvaldsens gips- og marmorskulpturer et gesamtkunstwerk.

Et bredt udsnit af Danmarks vildtvoksende orkidéer er blevet overvåget i mere end 35 år i det nationale orkidéovervågningsprogram, der blev iværksat i 1987. Der er tale om et enestående program, idet det er det første af sin art, hvor en hel plantefamilie er blevet overvåget nationalt.

Overvågningsprogrammet omfatter både de mere almindelige og de mere sjældne danske orkidéer. Mindst 200 personer har brugt mange arbejdstimer eller frivillig tid på at opsøge de udvalgte bestande af orkidéer over hele landet og foretage de årlige optællinger af blomstrende og i mange tilfælde vegetative planter. Samtidig har de beskrevet tilstanden på voksestederne.

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

Kalkmalerier udgør en enestående kulturhistorisk kilde til vores viden om den tid, de blev skabt i, og kunsthistorikeren Ulla Haastrup (1933-2021) var en af vores fremmeste eksperter inden for feltet.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.

I disse år spørger mange sig selv om, hvad der foregår i Rusland, og hvordan et så nærtliggende lands befolkning tilsyneladende kan se så anderledes på verden. Frem for som i sovjettiden at stile mod en utopisk fremtid griber landets ledelse nu i ekstrem grad til historien for at legitimere sine handlinger.

Verden set fra Rusland fortæller om de tænkere, ismer og ideologier, som den russiske stat i dag spejler sig i og aktivt promoverer. Samtidig præsenterer bogen de dele af idéhistorien, som forvrænges eller lades helt i skyggen. En selektiv omgang med det historiske tankegods er nemlig et af putinismens kendetegn, og magthaverne udvælger bevidst idéer, der støtter forestillingen om Rusland som en unik civilisation, der ikke kan bedømmes på linje med andre lande.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.

Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed.

I mere end 130 år udvandt danske virksomheder mineralet kryolit ved Ivigtut i Sydgrønland – det længstvarende og mest indbringende mineprojekt i Grønlands historie. Længe stod fortællingen som en ubetinget dansk succeshistorie om ”det hvide guld”. Men hvad betød minen for de grønlændere, der levede ved Arsukfjorden?

På baggrund af mangeårige arkivstudier afdækker Henrik Knudsen, seniorforsker ved Rigsarkivet, hvordan den moderne minedrift og tilstrømningen af danske arbejdere vendte op og ned på de små fangersamfund. Erhverv, familieliv, sundhed og seksualitet blev forandret i et tempo uden sidestykke i 1800-tallets Grønland. Antallet af børn født uden for ægteskab steg eksplosivt, og en voldsom syfilisepidemi ramte området. Myndighederne forsøgte først at flytte befolkningen, siden at isolere den. Arsuk blev afspærret i næsten 50 år – danmarkshistoriens længste lockdown.

Mødet med minen var dog ikke kun en tragedie. Arsuk formåede også at udnytte de nye muligheder og oplevede efter Anden Verdenskrig en så enorm velstandsforøgelse, at stedet blev kendt som ”Grønlands Kuwait”. I kryolittens skygge kaster nyt lys over et tvetydigt og komplekst kapitel i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark.

Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.

Selvom det gamle kloster i Svendborg ikke længere er synligt i bybilledet, fortæller resultaterne fra mange års forskellige udgravninger en rig og spændende historie om franciskanermunkenes liv i byen. Klostret blev indviet i 1236, få år efter at de første tiggermunke var kommet vandrende barfodet til Danmark, på en forholdsvis beskeden grund ud mod kysten, området hvor Svendborg Station ligger i dag. Indvielsen markerede begyndelse på en periode på 300 år frem til reformationen med ud- og ombygninger af klosteret, der vidner om de gunstige forhold, munkene fandt i den driftige middelalderkøbstad.

Få mennesker i Danmark ved så meget om vores middelalderklostre som arkæolog og forfatter Hans Krongaard Kristensen, der nu har skrevet en bog om klostret i Svendborg. Bogen samler de forskellige oplysninger om klostret og inddrager resultaterne fra de mange forskellige udgravninger, der er foretaget på stedet. Et stykke vaskteægte danmarkshistorie.

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Fakti...

Grotesk betyder almindeligvis noget bizart eller monstrøst. Da ordet opstod omkring 1500 i Italien, var det imidlertid som betegnelse for ornamentalt vægmaleri med særligt opfindsomme, mærkværdige, sjove og monstrøse motiver. Dette groteskemaleri blev særdeles populært som udsmykning af fornemme palæer i perioden. Grotesker er en kunsthistorisk introduktion og rejsefører til 1500-tallets ornamentale freskomaleri.

Bogen viser eksempler fra Rom, Firenze og en lang række steder i det nordlige Italien og giver et nyt blik på den visuelle kultur i en tid, hvor kunsten på én gang var forankret i en antik-middelalderlig verdensopfattelse og undervejs mod det moderne

Krige forekommer udsigtsløse og forfejlede, ekstremt ødelæggende og omkostningsfulde. Det ser ikke ud til, at krig virker særlig godt. Alligevel diskvalificeres pacifisme ofte uden videre, fordi det antages, at ikkevoldelig modstand simpelt hen ikke tager problemet med aggression tilstrækkeligt alvorligt.

Den mest troværdige pacifisme handler imidlertid ikke om passivitet, eftergivenhed eller naivitet over for fjendtlige magter, men om at forsvare sig og kæmpe med andre midler. Der er ikke noget skudsikkert forsvar for hverken krig eller fred. Men er pacifismen kollektiv, politisk og institutionel, kan den være et reelt alternativ til militarisme.

I det filosofiske forskningsfelt ”krigens etik” dominerer rationalet om den retfærdige krig. Når freden står for skud undersøger ”retfærdig krig-tænkning” og pacifisme som teoretiske positioner og sammenligner den væbnede og den ikkevoldelige kamps fordele og ulemper.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

Denne bog er den anden i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet Landbebyggelsens struktur fokuseres der på de overordnede strukturer i landbebyggelsen, bebyggelsestyper, regionale forskelle og kronologisk udvikling. Studierne giver et indblik i, hvorledes arkæologiske undersøgelser, kulturlandskab, kartografisk materiale og stednavne på forskellig vis, og ofte i samspil, kan bidrage til viden om den middelalderlige landbebyggelses struktur.

Udgivelserne præsenterer foredrag og posters fra de årlige konferencer arrangeret af MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark med det formål at give et indblik i nye undersøgelser og aktuelle perspektiver og diskussioner.

Alberts lære er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys.

I december 1953 skrev en amatørarkæolog til museet i Aarhus, at han ved Tustrup på Norddjursland havde fundet noget helt særligt. Det blev startskuddet til, at museets unge inspektør, Poul Kjærum, de følgende år foretog en række arkæologiske undersøgelser af et usædvanligt kompleks bestående af tre storstensgrave og et formodet kulthus.

Megalitgravskomplekset ved Tustrup skulle vise sig at være blandt de vigtigste vidnesbyrd om de tidlige bønders megalitanlæg og dertil hørende ritualer i stenalderens Europa. Kyndige forskere har bearbejdet fundmaterialet og foretaget indgående analyser af anlæg og genstandsmateriale. Disse detailstudier har ført til overraskende og veldokumenterede tolkninger af storstensgravene og det rituelle anlæg samt deres indbyrdes relationer, som nu bliver fremlagt.