Signe tror, hun bliver overvåget i et hemmeligt eksperiment. Anna kender alt til ukontrollerbar energi, mens Daniel er fanget i den ultimative ensomhed. Anne Marie fortæller, at det er, som om hun er drevet af en indre motor, og Louise genoplever livagtigt det øjeblik, hun følte, hun var ved at dø i et flystyrt.

Bag enhver diagnose findes et menneske. Indre virkeligheder er en bog om, hvordan skizofreni, stemningssygdomme, ADHD og PTSD opleves indefra. Forfatterne fortæller om vores kringlede hjerne og psykens påvirkelighed og forsøger med psykiatriens forklaringer at gøre psykisk lidelse mere begribelig.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølg...

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner....

Mange lokal- og egnsmuseer har store samlinger af redskaber og værktøj fra lokale håndværkere, indsamlet i museernes ungdom i første del af 1900-tallet. Genstandene i disse håndværkssamlinger er fra årtusindskiftet og frem jævnligt blevet ofre for udskillelse af de statsanerkendte museer. Begrundelsen har været, at hånd værksredskaberne fyldte for meget og ikke passede ind i museernes fremtidige strategier.

Men er genstande indsamlet fra lokale håndværkere virkelig ting uden værdi? Er de blot levn fra en tid, hvor marxisme og socialhistorie fik museumsinspektørerne til at indsamle fra hverdagslivet før industrialiseringen? I VAERK - Museumssamlinger, politik og opbygning argumenterer en række museumskyndige for at hånd værkssamlingerne faktisk indeholder fortællinger, som nu eller i fremtiden kan bringe værdi til kulturhistorien og kaste lys over mennesket før maskinerne for alvor overtog håndværkets arbejde.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

Mange tror, at feber er en sygdom, vi skal slå ned med piller, og længe talte læger i vildelse om hotte kroppe som farlige eller dårlige.

April 1908. Københavns dunkle ghetto får en ny, russisk beboer. Som mange indvandrere er han på jagt efter et bedre liv, men en ubetalt løn fører til en nedbrændt gård og en fatal forbrydelse, og så går en vild menneskejagt i gang. Den hidsige morder gemmer sig bag mange navne, men bliver en kendis under det italienskklingende Bulotti. Hvem var han egentlig?

Fortællingen om Bulotti er ikke blot true crime om en blodig forbrydelse og skæbnen bag. Den er også et snapshot af en intens brydningstid i Danmarks historie, præget af indvandring, industrialisering og ideologiske sammenstød. Hvilket samfund skulle Danmark være, og for hvem?

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer.

Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.

Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.

Det er himmelråbende, så lidt vi ved om universet. Ganske almindelige jordbundne partikler udgør blot en brøkdel af den natsorte himmel over os. Ved hjælp af AI, satellitter og teleskoper forsøger kosmologer at kaste lys over mørke huller i universets udviklingshistorie. For det vrimler med mystiske partikler derude. Nogle opstår ud af ingenting og forsvinder igen. Andre bombarderer os, helt uden vi bemærker dem. Det er en astronomisk opgave at få styr på mørkt stof og mørk energi, og en kosmologisk krise truer i horisonten. Måske er vores model for verdensrummet ved at krakelere. Der er dog intet nyt under solen, for modstridende målinger har længe peget i den retning, og det står stjerneklart, at der mangler en masse, før vi kender det ydre rum fra ende til anden

Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Forfatter: Helge Kragh, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 60 sider
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Fakti...

Guldkniplinger, zobelfoer og silkestoffer. Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. havde sans for at klæde sig elegant og mode­rigtigt. I Ti konges tøj åbner forfatter og tekstilkonservator Katia Johansen døren til Rosenborg Slots enestående dragtsamling og deres store katalog over kongedragter – fra Christian 4. til og med Frederik 7., fra ca. 1600 til 1863. Bogen giver ikke alene et indblik i kongernes smukke klædekam­re, men også i deres dagligdag, både offentligt og privat. Igennem klædedragterne hører læseren om personen, der bar tøj-et, og får detaljer om hoffets liv – om skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Datidens udenlandske ambassadører supplerer med beretninger om, hvordan det danske hof klædte sig anderledes end ved deres hjemlige hof, ligesom bogen beskriver, hvordan de kongelige klædte sig på deres rejser.

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?

Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.