I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger....

Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.

Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.

I anledning af brødremenighedsbyen Christiansfelds 250-års jubilæum kaster danske og udenlandske forskere nyt lys over forudsætningerne for grundlæggelsen i 1773 og etableringen af den by, som stod færdig omkring 1800.

Christiansfeld blev anlagt som menighedskoloni af den europæiske brødremenighed, og bogens forfattere viser, at byens fremkomst netop skal forstås på baggrund af, at menigheden var en international menighed. På den ene side trak Christiansfeld på ressourcer fra de øvrige brødremenighedsbyer, på den anden side bidrog byen til brødre-menighedens globale virksomhed. I årtierne forud for Christiansfelds grundlæggelse havde brødrene søgt at opbygge velvilje hos først Frederik 5. og senere Christian 7., og det arbejde bar frugt med invitationen til at opføre en by på kongens mark.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnåede en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. Hans alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i både samfundet og kirken i et omfang som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham.

Afgørende for Grundtvigs liv og indflydelse var tillige den tumultariske tid, han levede i. Danmark mistede hovedparten af sit landområde og gennemgik radikale forandringer: fra enevælde til demokrati, fra helstat til nationalstat, fra religionspligt til religionsfrihed. Ved at give nyt liv til rigets historie bidrog Grundtvig til at skabe en ny national selvforståelse.

Biografien beskriver og fortolker Grundtvigs tid, liv og værk på baggrund af et særdeles omfattende kildemateriale og den nyeste forskning. I sidste del af bogen kommer Grundtvig selv til orde i et udvalg af breve, der også løfter sløret for hans kærlighedsliv og hans kamp mod depressioner.

Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.

Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark og behandler alt fra de ældste perioder til i dag.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.

Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

Hej menneske! Kan du mærke mig? Kan du se mig? Kan jeg hjælpe dig? Jeg sorterer dine mails, så du undgår spam. Jeg retter din sms, når du staver forkert. Jeg tegner dit nye køkken, finder din næste serie og skræddersyr din digitale kæreste. På et splitsekund. Men jeg bruger enorme ressourcer, fordi du beder mig om det mindste. Og det gør du mere og mere ifølge Peter Dalsgaard, datadreven it-forsker ved Aarhus Universitet. Han mener, jeg ændrer den måde, du lever på. For jeg kan genkende dit ansigt i mængden og se kræften i dine celler længe før lægerne. Jeg er AI. Og jeg kommer til at forandre verden.

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afgrund er Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange, men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

Hvem der bare havde mere energi! Sådan har vi mennesker sagt, siden den første gnist blev til et bål. Den varme mad gjorde os sundere, og de fyrige flammer sikrere. Alle energirevolutioner forandrer nemlig vores fysiske og sociale liv, fremfører optændt historiker Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet. Hver ny teknologi har ladet hverdagen op fra fakkel til pære, fadebur til køleskab og kakkelovn til radiator. Men olie, kul og gas har også gjort os afhængige af lys, vand og varme – og presset planeten. Nu må vi forlade de fossile brændsler. For en skønne dag har vi brændt dem alle sammen af.

Alle har en mening om folkeskolen. Af gode grunde. De fleste af os har gået i den, og størstedelen af os vælger den fortsat til vores børn. Den er stadig det sted, hvor samfundet realiserer sine fineste idealer. Det sker hver dag. 

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

I 1847 tøffede det første tog afsted på de nyanlagte skinner mellem København og Roskilde, og tilskuerne nærmest dånede i tidstypisk teknikfascination ved synet af det dampdrevne vidunder. Lokomotivets sorte røg indvarslede kullets århundrede, og jernbanen forbandt efterhånden hele landet og lagde sveller ud for stationsbyer og brobygning, industrialisering og eksporteventyr. De røde lyntog og hvide intercitytog bragte fart og elegance til rejsen, og passagertallet steg støt trods modkørende konkurrence på motorvejene og i luftrummet. Med elektrificerede metroer og letbaner og nattogenes tilbagekomst er transport på skinner nu måske billetten til en mere bæredygtig planet.

Tag ud og se med Jens Toftgaard, museumsdirektør ved Danmarks Jernbane-museum, mens han beretter om rejsen fra damp og kul over dieselolie til grøn strøm.

Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.

En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor , og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.

Den Franske Revolution fik en brat afslutning med Napoleon Bonapartes militærkup i 1799. Alligevel er den i dag relevant og nærværende. Den lever i bedste velgående i vores hverdagskultur og som nøglereference i vores politiske diskussioner, hvad enten vi debatterer ytringsfrihed, magtens tredeling eller menneskerettigheder. Den Franske Revolution er det tidspunkt i historien, hvor vestens nutidige demokratiske værdier mest dramatisk, og på både godt og ondt, blev forsøgt virkeliggjort.

I et levende sprog fortæller bogen Den Franske Revolutions kulturhistorie, ikke som den blev oplevet af én, men af tolv forskellige aktører. Fra kvinden på gaden til Ludvig den Sekstende. Kvinder og mænd, høj og lav, sort og hvid – alle blev de hvirvlet ind i revolutionens tumult, og alle tog de del i udviklingen af en moderne demokratisk kultur, som er hos os endnu i dag.

I 1852 tog det moderne sindssygehospital Jydske Asyl i Risskov imod sine første patienter. Med sin smukke beliggenhed ved Aarhus Bugt var asylet tænkt som en helbredelsesanstalt funderet på tidens nye, humanistiske idealer. Her skulle psykisk syge ikke blot opbevares, men behandles og helbredes.

Med den forventning bankede mange syge og deres pårørende gennem årene på asylets port. De håbede at finde venlig hjælp og kompetent pleje. Bag porten ventede imidlertid en anden virkelighed. Hverdagen for asylpatienter var præget af vold, mishandling og tvang. Når man først var stemplet som melankoliker, hysteriker eller selvmordskandidat, blev klager og kritik tilsidesat. En patient skrev modløst, at “dersom man nogetsteds kan blive sindssyg, så er det her.”

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.

Denne bog er den fjerde og sidste i serien af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet ’metoder’ præsenteres overordnede perspektiver på et udvalg af metodiske tilgange til at foretage analyser og modelleringer af landskaber, bebyggelser, befolkningsstørrelser og menneskers sanselige tilhørsforhold til deres omgivelser. Hensigten med bogens artikler er, at de kan bruges i arbejdet med den middelalderlige landbebyggelse, både forsknings­mæssigt og i sagsbehandlingen på de arkæologiske museer.

Hvordan gjorde husassistenten rent mellem de tunge møbler? Hvordan fik bonden og hans familie kornet i hus?

Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.