Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hit......

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet.

I løbet af de sidste 20 år er "det planetære" blevet en fagterm inden for litteratur- og kulturstudierne. Her udgør planeten horisonten for en fornyet interesse i de mange uforudsigelige, komplekse og transnationale forviklinger, der binder mennesket, dyrene, teknologien, materialiteten, kulturer og kapitalismen sammen. Det er fra dette vibrerende ståsted, at Passage 90 udspringer.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er.

Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog.

Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det v...

H.C. Andersen er et verdenskendt kulturelt ikon. Mennesker spejler sig i ham og hans værk og knytter den danske digter til steder, forestillinger og v...

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

Mange lokal- og egnsmuseer har store samlinger af redskaber og værktøj fra lokale håndværkere, indsamlet i museernes ungdom i første del af 1900-tallet. Genstandene i disse håndværkssamlinger er fra årtusindskiftet og frem jævnligt blevet ofre for udskillelse af de statsanerkendte museer. Begrundelsen har været, at hånd værksredskaberne fyldte for meget og ikke passede ind i museernes fremtidige strategier.

Men er genstande indsamlet fra lokale håndværkere virkelig ting uden værdi? Er de blot levn fra en tid, hvor marxisme og socialhistorie fik museumsinspektørerne til at indsamle fra hverdagslivet før industrialiseringen? I VAERK - Museumssamlinger, politik og opbygning argumenterer en række museumskyndige for at hånd værkssamlingerne faktisk indeholder fortællinger, som nu eller i fremtiden kan bringe værdi til kulturhistorien og kaste lys over mennesket før maskinerne for alvor overtog håndværkets arbejde.

Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.

Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Museer producerer og formidler viden om, hvordan vi opfatter og forstår verden. Museologi er videnskaben om, hvordan et samfund beskæftiger sig med ku...

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde.

Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.

De har fyldt byen med deres lugte og lyde, daglige rutiner, nysgerrighed og trangen til at lege med eller æde hinanden.

Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.

Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.

Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.

af Berntsen Dorthe, bog (paperback)