Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.

Mange lokal- og egnsmuseer har store samlinger af redskaber og værktøj fra lokale håndværkere, indsamlet i museernes ungdom i første del af 1900-tallet. Genstandene i disse håndværkssamlinger er fra årtusindskiftet og frem jævnligt blevet ofre for udskillelse af de statsanerkendte museer. Begrundelsen har været, at hånd værksredskaberne fyldte for meget og ikke passede ind i museernes fremtidige strategier.

Men er genstande indsamlet fra lokale håndværkere virkelig ting uden værdi? Er de blot levn fra en tid, hvor marxisme og socialhistorie fik museumsinspektørerne til at indsamle fra hverdagslivet før industrialiseringen? I VAERK - Museumssamlinger, politik og opbygning argumenterer en række museumskyndige for at hånd værkssamlingerne faktisk indeholder fortællinger, som nu eller i fremtiden kan bringe værdi til kulturhistorien og kaste lys over mennesket før maskinerne for alvor overtog håndværkets arbejde.

Uanset om man skal se opera for første eller 117. gang i sit liv, har man glæde af at sætte sig ind i, hvad operaen handler om. Handlingen kan i mange operaer nemlig være mildest talt indviklet, og selvom man nyder musikken, stemmepragten og scenografien, bliver oplevelsen først fuldendt, når man kan følge med i, hvad der foregår – scene for scene, akt for akt.

Opera. 90 værker akt for akt gennemgår i detaljer handlingen i de hyppigst opførte og mest populære operaer. Udvalgt fra 400 års farverig operahistorie. Ledsaget af nutidige og historiske illustrationer fra opførelser i ind- og udland.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.

I løbet af de sidste 20 år er "det planetære" blevet en fagterm inden for litteratur- og kulturstudierne. Her udgør planeten horisonten for en fornyet interesse i de mange uforudsigelige, komplekse og transnationale forviklinger, der binder mennesket, dyrene, teknologien, materialiteten, kulturer og kapitalismen sammen. Det er fra dette vibrerende ståsted, at Passage 90 udspringer.

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed.

Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Mellem 1750 og 1850 genopdagede danske forfattere den nordiske middelalder, dens historie, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids ånd. Med inspiration fra Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger og Ingemann værker, der kom til at definere romantikken i Danmark.

Drømmen om middelalderen blev en fællesnævner for dansk litteratur frem til midten af det 19. århundrede. For nogle var den forestillede middelalder en anledning til at fantasere om eventyr, heltedåd og romantisk kærlighed, mens andre gendigtede den som en storhedstid, der kunne dyrkes som en kilde til national stolthed og til oprejsning af folkeånden.

Bogen er den første samlede fremstilling af middelalderisme – dvs. genfortolkning af middelalderen – i dansk romantisk litteratur. Den viser, hvordan et kosmopolitisk København blev centrum for en ny middelalderfascination, der bredte sig til resten af Europa, og som i vores egen tid giver genlyd i romaner, film og tv-serier om perioden.

I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.

Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Selvom det gamle kloster i Svendborg ikke længere er synligt i bybilledet, fortæller resultaterne fra mange års forskellige udgravninger en rig og spændende historie om franciskanermunkenes liv i byen. Klostret blev indviet i 1236, få år efter at de første tiggermunke var kommet vandrende barfodet til Danmark, på en forholdsvis beskeden grund ud mod kysten, området hvor Svendborg Station ligger i dag. Indvielsen markerede begyndelse på en periode på 300 år frem til reformationen med ud- og ombygninger af klosteret, der vidner om de gunstige forhold, munkene fandt i den driftige middelalderkøbstad.

Få mennesker i Danmark ved så meget om vores middelalderklostre som arkæolog og forfatter Hans Krongaard Kristensen, der nu har skrevet en bog om klostret i Svendborg. Bogen samler de forskellige oplysninger om klostret og inddrager resultaterne fra de mange forskellige udgravninger, der er foretaget på stedet. Et stykke vaskteægte danmarkshistorie.

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under ang...

”Ikke kan jeg tro [...] at vi gennem århundreder har arbejdet os frem i kultur for i disse henseender at vende tilbage til forhold, der kun beståreller har bestået mellem oldtidens romere i deres forfaldsperiode, nutidens araberdrenge og italienerknægte og hundene på gaden.”

De vantro ord kom fra Julius W. Wilcke, der var undersøgelsesdommer i Den store Sædelighedssag i 1906-1907. Sagen var en af flerehomoseksuelle skandalesager, der faldt som bomber i København ved 1900-tallets begyndelse. Historier om ældre, mandlige forførere og deres unge ofre prægede skandalerne, der trak tråde til bl.a. den tyske adel og hoffet på Amalienborg.

Offentligheden var forarget og ofte nådesløs i sin vurdering af sagerne. Homoseksualitet var et tegn på moralsk forfald og legemliggjorde overklassens dekadente livsstil. Samtidig politiserede mange aviser, politikere og meningsdannere sagerne ved at flette dem ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvilke befolkningsgrupper der var gode medborgere med krav på alle borgerlige rettigheder.

Meget har ændret sig fra datidens stigmatisering til nutiden, hvor bøsser og lesbiske er blevet til inkluderede medborgere med ret tilægteskab og reproduktion.Niels Nyegaard (født 1988) er historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han er en af landets førende eksperter i dansk køns- og seksualitetshistorieog har tidligere udgivet bl.a. Den store homoskandale (2021). Til daglig er han postdoc på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo.

Et bredt udsnit af Danmarks vildtvoksende orkidéer er blevet overvåget i mere end 35 år i det nationale orkidéovervågningsprogram, der blev iværksat i 1987. Der er tale om et enestående program, idet det er det første af sin art, hvor en hel plantefamilie er blevet overvåget nationalt.

Overvågningsprogrammet omfatter både de mere almindelige og de mere sjældne danske orkidéer. Mindst 200 personer har brugt mange arbejdstimer eller frivillig tid på at opsøge de udvalgte bestande af orkidéer over hele landet og foretage de årlige optællinger af blomstrende og i mange tilfælde vegetative planter. Samtidig har de beskrevet tilstanden på voksestederne.

Tiden omkring år 1800 var skelsættende i dansk sanghistorie. To nye sangtraditioner opstod, som repræsenterede helt nye måder at synge på: fællessang og skolesang. I modsætning til den anonyme, fortællende visesang blev de begge tæt knyttet til samtidens litterære og musikalske verden, og de fik betydelig indvirkning på den nye folkelige dannelse op igennem århundredet.

Sang og vise i Danmark – Fællessang og skolesang 1800-1914 indskriver de to traditioner på en prominent plads i sanghistorien. Gennem nyt kildemateriale viser forfatterne de markante modsætninger, der findes mellem fællessangens og skolesangens mål og midler, og ligeledes den bredde, der voksede frem i fællessangen. Samtidig har bogen fokus på den musikalske side – for uden melodier, ingen sang. De mange hundrede danske sangbøger udgør en hovedkilde og tegner et billede af to vidt forskellige dannelsestraditioner.

På den ene side skolens officielle med vægt på flerstemmig sang og nodelæsning. På den anden side traditionen med fællessang på højskoler, i arbejderbevægelsen og i foreningslivet, hvor både protest og kamp, voksende folkelig nationalisme, lokal identitet og spontan sangglæde kunne få plads.

Ved århundredets slutning udkom Højskolesangbogen, tilmed i to konkurrerende udgaver, og den opnåede sidenhen status af den altdominerende danske sangbog.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet.