Hvis bare der var mere tid til fordybelse! Så ville vi begynde at meditere, læse flere gode bøger og føre dybe samtaler med vores venner. Eller ville vi nu også det? Fordybelsen er slet ikke så let at opnå. Den kræver ikke bare tid, men også rum og rammer, og den kræver øvelse og vedholdenhed. Nogle gange. Andre gange indfinder den sig helt af sig selv. Vi kommer i flow og glemmer alt omkring os. Vi bliver måske så opslugte, at vi ender med at fortabe os – fx i et sjovt spil, en god tv-serie eller vores yndlingshobby.

Kan man fordybe sig i fordybelse på kort tid? Nej, faktisk ikke. Men så måske alligevel i denne Tænkepause, der præsenterer dig for fordybelsens glæder og goder og også dens udfordringer og bagsider.

Det kræver sin mand at tilhøre det svage køn, men det var ikke lettere, dengang mor var dreng. For mange er det en køn redelighed at hitte rede i rollerne med alle vores normer for, hvordan vi skal have hår på brystet, bruge kvindelist eller stå på lige fod. Køn er nemlig ikke kun biologi, men også jura, kultur og identitet, fortæller Signe Uldbjerg, drengepiget faginspektør på museet KØN. Hun klæder de små forskelle af til skindet og afslører, at vi mennesker til alle tider har været mere end bare det binære m/k. Faktisk er det lige så almindeligt at være interkønnet som rødhåret.

I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to lærde folk var fætre, men deres forhold var ikke ligefrem præget af varme familiefølelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengæld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig ønskede frihed i kirken for alle troende, Mynster krævede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for præstens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om især Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke før været beskrevet til bunds. Det råder kirkehistoriker Jens Rasmussen bod på i denne bog.

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.

I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.

I Samlingssteder fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen kortlægger samlermiljøets personer, værker og steder og kaster lys over, hvordan samlerne erhvervede sig deres skatte, og hvad der blev af værkerne

Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

I december 1953 skrev en amatørarkæolog til museet i Aarhus, at han ved Tustrup på Norddjursland havde fundet noget helt særligt. Det blev startskuddet til, at museets unge inspektør, Poul Kjærum, de følgende år foretog en række arkæologiske undersøgelser af et usædvanligt kompleks bestående af tre storstensgrave og et formodet kulthus.

Megalitgravskomplekset ved Tustrup skulle vise sig at være blandt de vigtigste vidnesbyrd om de tidlige bønders megalitanlæg og dertil hørende ritualer i stenalderens Europa. Kyndige forskere har bearbejdet fundmaterialet og foretaget indgående analyser af anlæg og genstandsmateriale. Disse detailstudier har ført til overraskende og veldokumenterede tolkninger af storstensgravene og det rituelle anlæg samt deres indbyrdes relationer, som nu bliver fremlagt.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en l...

...

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man g...

Nyt oplag forventes klar ultimo april

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filos...

...

Hvem bestemmer i Danmark? Hvem fortolker loven? Er det eliten eller har befolkningen indflydelse på, hvad der er ret og rimeligt?...

Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi...

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os....

Taler er betydningsfulde indlæg i den samtale, der foregår i politiske processer og i hverdagslivet. Men de bliver sjældent analyseret og bedømt på de...

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Denne bog er den fjerde og sidste i serien af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet ’metoder’ præsenteres overordnede perspektiver på et udvalg af metodiske tilgange til at foretage analyser og modelleringer af landskaber, bebyggelser, befolkningsstørrelser og menneskers sanselige tilhørsforhold til deres omgivelser. Hensigten med bogens artikler er, at de kan bruges i arbejdet med den middelalderlige landbebyggelse, både forsknings­mæssigt og i sagsbehandlingen på de arkæologiske museer.

Den kulturelle og intellektuelle klasse i det globale nord interesserer sig for 70’erne som aldrig før. Tv-serier som Mrs. America (2020) og Dansegarderoben (2023) løber over skærmene. Internationale feministiske tænkere og forfattere fra 70’erne som f.eks. Audre Lorde (1934-1992) og Silvia Federici (f. 1942) genlæses og genudgives. I dansk samtidskunst- og litteratur er der en opblomstring af greb og temaer, der også var udbredte i 70’erne: klassebevidsthed, moderskab, autofiktion, tekstilkunst, spiritualitet og økofeminisme, kapitalismekritik, klimabevidsthed.

Især interesserer nutidens feminisme sig for mange af de erkendelser, som de feministiske bevægelser i 70'erne tilbyder. Queer-teoretikeren Elisabeth Freeman har i sin bog Time Binds (2010) foreslået, at længsler mod fortiden kan anskues som en søgen efter fællesskaber på tværs af tid. Hvis reaktualiseringen af 70’erne forstås som en form for længsel, hvad er det så i vores tid, som længes mod dette særlige ”åbne øjeblik”, det navn historikeren Pernille Ipsen giver til de tidlige 70’ere i bogen Det åbne øjeblik (2020)? Eller adspurgt fra et andet, ikke-lineært perspektiv: Hvad opstår og opnås i mødet mellem disse historiske perioder?

En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor , og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.

Den Franske Revolution fik en brat afslutning med Napoleon Bonapartes militærkup i 1799. Alligevel er den i dag relevant og nærværende. Den lever i bedste velgående i vores hverdagskultur og som nøglereference i vores politiske diskussioner, hvad enten vi debatterer ytringsfrihed, magtens tredeling eller menneskerettigheder. Den Franske Revolution er det tidspunkt i historien, hvor vestens nutidige demokratiske værdier mest dramatisk, og på både godt og ondt, blev forsøgt virkeliggjort.

I et levende sprog fortæller bogen Den Franske Revolutions kulturhistorie, ikke som den blev oplevet af én, men af tolv forskellige aktører. Fra kvinden på gaden til Ludvig den Sekstende. Kvinder og mænd, høj og lav, sort og hvid – alle blev de hvirvlet ind i revolutionens tumult, og alle tog de del i udviklingen af en moderne demokratisk kultur, som er hos os endnu i dag.

I 1852 tog det moderne sindssygehospital Jydske Asyl i Risskov imod sine første patienter. Med sin smukke beliggenhed ved Aarhus Bugt var asylet tænkt som en helbredelsesanstalt funderet på tidens nye, humanistiske idealer. Her skulle psykisk syge ikke blot opbevares, men behandles og helbredes.

Med den forventning bankede mange syge og deres pårørende gennem årene på asylets port. De håbede at finde venlig hjælp og kompetent pleje. Bag porten ventede imidlertid en anden virkelighed. Hverdagen for asylpatienter var præget af vold, mishandling og tvang. Når man først var stemplet som melankoliker, hysteriker eller selvmordskandidat, blev klager og kritik tilsidesat. En patient skrev modløst, at “dersom man nogetsteds kan blive sindssyg, så er det her.”

I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus.

Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.