Den danske middelalder var en riddertid med borge med riddersale og med en ridderlitteratur, der hyldede ridderen og hans udvalgte, men uopnåelige dame. Gennem ridderskabet blev konge og aristokrati svejset sammen – med kongen som den første blandt ligemænd.

I ridderordener knyttedes rigets magtelite sammen med kongen ud fra fælles æresbegreber og ritualer. Tildeling af ridderslag i domkirken og storslåede ridderspil, hvor modstandere med lanser forsøgte at styrte hinanden af sadlen, indgik centralt i kroninger og kongelige bryllupper. Efterhånden fik ridderspillene faste regler, ens baner og fair dommere, hvorved de medvirkede til en civilisering af ridderstanden.

Udenrigspolitisk blev ridderspil en drivkraft i udviklingen af et dansk diplomati, der bidrog til at knytte landet tættere til Europa og til at konsolidere Danmark som stat.

I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.

For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.

Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to lærde folk var fætre, men deres forhold var ikke ligefrem præget af varme familiefølelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengæld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig ønskede frihed i kirken for alle troende, Mynster krævede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for præstens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om især Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke før været beskrevet til bunds. Det råder kirkehistoriker Jens Rasmussen bod på i denne bog.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Me...

Forestil dig, at du er en lille grøn marsmand, der betragter Jorden. Hvad tænker om du mennesket, denne besynderlige skabning, som sætter så kraftige...

...

En lille elite ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen. Statsministeren er bekymret for de enorme forskelle, og FN har sat alle sejl ind på at gøre en ende på dem. Men det er fortsat vores nationalitet og pas, der afgør, hvilke muligheder vi har i verden. Uligheden opstår, allerede inden vi bliver født.

Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne er Christian Olaf Christiansens dagbog fra en række rejser og begivenheder knyttet til hans forskning. Den er en fortælling om, hvordan økonomer, ledere og organisationer tænker om den skæve fordeling af verdens goder, og om konkrete møder med uligheden i USA, Danmark og Indien. Forfatteren tager os med til sweatshops i Los Angeles, eliteuniversitetet Dartmouth, intellektuelle miljøer i New York og slumkvarterer i Delhi. Hjemme i Aarhus bydes der på skaldyr og et glas bobler for at markere et nyt forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie.

Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn.

For nogle giver det pote at holde hund. De kan gøre os gladere og roligere, men vores foretrukne kæledyr kan også kræve sit. Den tålmodige retriever, den hurtige terrier og den hengivne spaniel er nemlig flyttet fra stalden til sofaen, fortæller ivrig adfærdsbiolog Karen Thodberg fra Aarhus Universitet. Hun holder de firbenedes historie i kort snor og opsnuser, hvordan vi mennesker har fremavlet efterkommere af ulven med særegne udtryk og karaktertræk. Hun bjæffer kærligt om det pelsede flokdyrs behov for at føle sig tryg, mæt, udfordret og set. Og spørger om mennesket egentlig er vuffis bedste ven.

Kuml 2023 indeholder otte artikler om væsentlige fund og opdagelser i dansk arkæologi fra stenalderen til middelalderen.Du kan bl.a. læse om Hørning runestenens nye fundhistorie, der rykker ved tidligere tiders tolkninger. Eller blive indviet i, hvor meget et præparat med en højde på blot 3 centimeter kan fortælle om en af vores berømte egekistebegravelser fra bronzealderen.Traditionen tro indeholder årbogen også anmeldelser af arkæologiske udgivelser fra ind- og udland.

Findes der flere ringborge? Det spørgsmål stillede arkæologer efter opdagelsen af de gådefulde fæstninger Trelleborg og Aggersborg. I 1950 stak de graveskeen i voldstedet Fyrkat ved Hobro, og efter ti års udgravning var der tegnet et nyt billede af vikingetiden. I dag kender vi fem ringborge i det nuværende Danmark. Alle er UNESCO Verdensarv og opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Historien om Fyrkat – den bedst undersøgte af borgene – er en beretning om fortidens gåder, forskernes teorier og om en amatørarkæolog, der udgravede et af Danmarks vigtigste arkæologiske fund.

Signe tror, hun bliver overvåget i et hemmeligt eksperiment. Anna kender alt til ukontrollerbar energi, mens Daniel er fanget i den ultimative ensomhed. Anne Marie fortæller, at det er, som om hun er drevet af en indre motor, og Louise genoplever livagtigt det øjeblik, hun følte, hun var ved at dø i et flystyrt.

Bag enhver diagnose findes et menneske. Indre virkeligheder er en bog om, hvordan skizofreni, stemningssygdomme, ADHD og PTSD opleves indefra. Forfatterne fortæller om vores kringlede hjerne og psykens påvirkelighed og forsøger med psykiatriens forklaringer at gøre psykisk lidelse mere begribelig.

Lys over land, siger vi, når fornuften sejrer. Når vi forstår naturens love, opfinder ny medicin og forkaster gammel overtro. Når vi vægter viden om verden og sympati for andre. Sådan opfatter de fleste oplysningen, men både perioden og projektet er mere nuanceret end som så. Det fortæller klarsynet litteraturforsker Valdemar Nielsen Pold fra Aarhus Universitet. Tiden var nemlig også præget af vold og tvang, og flere tænkere var slet ikke demokrater. Alligevel er der i dag gået et lys op for mange: Hvis vi værdsætter samfund med frihed, lighed og fællesskab, må vi stadig kæmpe for dem.

Dette temanummer af Passage handler om litterære landskaber. Men det fokuserer ikke på værker, der fremstiller landskabet som noget idyllisk eller noget storslået og uberørt, som kulturens anden. Fokus er i stedet på jorden og territoriet – og de planter og dyr, der lever i det – som noget, vi mennesker lever sammen med og former. Temanummeret er optaget af øjeblikke i den litterære tradition, hvor landskabet ikke fremstår som anledning til sublime refleksioner eller æstetisk nydelse, men snarere som et livsgrundlag, som rammerne om et dagligt slid, og også som noget, der bliver formet, bearbejdet, fremdyrket og måske ødelagt af mennesker – og som også former de mennesker, der lever midt i det. Det brugte landskab, har vi valgt at kalde det, for at insistere på afstanden til romantikkens sejlivede drøm om den ensomme vandrers kontemplation af en uberørt natur.

De ni bidrag i nummeret slår ned på udvalgte værker fra dansk og europæisk litteratur fra de sidste 200 år – fra Steen Steensen Blicher over Thomas Hardy og Joris-Karl Huysmans til W.G. Sebald, Malte Tellerup og Ditte Holm Bro. De undersøger litterære fremstillinger af forskellige landskabstyper: den norske skov, den engelske hede, den svenske eng og den danske kyst; bjerglandskabets råstofudvinding i starten af det 20. århundrede og den bløde mulds håndtering i landbruget fra et aktuelt perspektiv. Tilsammen belyser de ikke bare enkelte forfatterskaber og værker, de udfordrer også det lighedstegn, der alt for ofte er blevet sat mellem byen, det moderne og den litterære udvikling. Præcis hvad nutidens økologiske kriser kunne betyde for læsningen af både ældre og helt ny litteratur er et åbent spørgsmål i litteraturvidenskaben. Med artiklerne i dette nummer ønsker vi at udvide feltet af mulige svar.

Guldkniplinger, zobelfoer og silkestoffer. Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. havde sans for at klæde sig elegant og mode­rigtigt. I Ti konges tøj åbner forfatter og tekstilkonservator Katia Johansen døren til Rosenborg Slots enestående dragtsamling og deres store katalog over kongedragter – fra Christian 4. til og med Frederik 7., fra ca. 1600 til 1863. Bogen giver ikke alene et indblik i kongernes smukke klædekam­re, men også i deres dagligdag, både offentligt og privat. Igennem klædedragterne hører læseren om personen, der bar tøj-et, og får detaljer om hoffets liv – om skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Datidens udenlandske ambassadører supplerer med beretninger om, hvordan det danske hof klædte sig anderledes end ved deres hjemlige hof, ligesom bogen beskriver, hvordan de kongelige klædte sig på deres rejser.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner....

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3al...

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.

Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

Nyhedsmedierne har traditionelt været de primære kilder til politisk information og de centrale arenaer for debat. Men med udbredelsen af internettet og sociale platforme som f.eks. Facebook, X, Instagram og TikTok har det politiske informationsmiljø ændret sig markant. Borgerne har i dag adgang til et langt større medieudbud end tidligere, og personlige præferencer og algoritmer påvirker i høj grad deres forbrug af nyheder.

Nyheder, mediebrug og magt undersøger fem centrale udfordringer i lyset af den digitale udvikling. Har borgerne adgang til kvalitetsjournalistik? Følger de med i nyhederne? Bliver deres holdninger udfordret? Har de tillid til nyhedsmedierne? Og kan de navigere i strømmen af mis- og desinformation? Bogen viser, at der er grund til bekymring, og understreger vigtigheden af, at vi fremover sikrer et velfungerende politisk informationsmiljø.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

Queer i provinsen tager os ud af storbyen og hen til købstæder, landsbyer og lokalsamfund, hvor queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse har udfoldet sig på andre måder og med andre rytmer end i København.

Gennem historiske kilder, dagbøger, breve, romaner og erindringer bringes hidtil oversete queer liv fra 1700-tallet og helt frem til i dag frem i lyset. Her møder vi mennesker, der i forskellige tider og egne af landet har levet queer liv, nogle i det skjulte, andre i demonstrativ åbenhed, og som på hver deres måde viser, hvad den danske provins både har begrænset og muliggjort.

Queer i provinsen tegner et nyt queer Danmarkskort i en bog om synlighed, sted og tilhør og om alt det, der har fundet sted vest for Valby Bakke.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.