Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

How many questions do we ask each day? Why do we ask them in the first place? Do we always ask because we’re trying to learn something? Or are there s...

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Me...

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3al...

Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at...

Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Forfatter: Helge Kragh, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 60 sider
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Gennem ti år fulgte en gruppe forskere fem klasser fem forskellige steder i Danmark for at blive klogere på, hvordan læse- og skriveundervisningen kan...

Museer producerer og formidler viden om, hvordan vi opfatter og forstår verden. Museologi er videnskaben om, hvordan et samfund beskæftiger sig med ku...

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Fakti...

Amager 2019 – et lokalhistorisk maleri var en bunden opgave, som Museum Amager stillede kunstneren Peter Carlsen: ”Udfør et fortællende genremaleri, s...

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man g...

I dette nummer af Passage præsenterer vi en række nye, friske læsninger af dette hovedværk i dansk litteratur. Kongens Fald undersøges fra forskellige vinkler – fra Johannes V. Jensens særlige evne til i det litterære sprog at lade en verden fremtræde for læseren over litteraturhistoriske problemstillinger vedrørende dekadence og vitalisme og den interessante modtagelse i Tyskland til tematiske undersøgelser af hadets betydning og stil og de atmosfæriske og affektive forhold i værket. Endelig undersøges de mange illustrationer, der igennem årene er blevet skabt til dette i både overført og bogstavelig forstand billeddannende mesterværk. Uden for tema bringer vi desuden en artikel om angst i Inger Christensens det.
I dette nummer af Passage præsenterer vi en række nye, friske læsninger af dette hovedværk i dansk litteratur. Kongens Fald undersøges fra forskellige vinkler – fra Johannes V. Jensens særlige evne til i det litterære sprog at lade en verden fremtræde for læseren over litteraturhistoriske problemstillinger vedrørende dekadence og vitalisme og den interessante modtagelse i Tyskland til tematiske undersøgelser af hadets betydning og stil og de atmosfæriske og affektive forhold i værket. Endelig undersøges de mange illustrationer, der igennem årene er blevet skabt til dette i både overført og bogstavelig forstand billeddannende mesterværk.

Mellem 1750 og 1850 genopdagede danske forfattere den nordiske middelalder, dens historie, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids ånd. Med inspiration fra Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger og Ingemann værker, der kom til at definere romantikken i Danmark.

Drømmen om middelalderen blev en fællesnævner for dansk litteratur frem til midten af det 19. århundrede. For nogle var den forestillede middelalder en anledning til at fantasere om eventyr, heltedåd og romantisk kærlighed, mens andre gendigtede den som en storhedstid, der kunne dyrkes som en kilde til national stolthed og til oprejsning af folkeånden.

Bogen er den første samlede fremstilling af middelalderisme – dvs. genfortolkning af middelalderen – i dansk romantisk litteratur. Den viser, hvordan et kosmopolitisk København blev centrum for en ny middelalderfascination, der bredte sig til resten af Europa, og som i vores egen tid giver genlyd i romaner, film og tv-serier om perioden.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?

Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.

I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat overmenneskeheden.

Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Svend Åge Madsen er bogstaveligt talt uden for nummer. Det er nok også derfor, at han har skrevet Tænkepause 0, som er hele tre ting på en gang. Den er en del af serien, den er helt sin egen, og så fejrer den, at hele 100 forskere fra Aarhus Universitet i ti år har gjort alle os andre læsende væsner klogere på alt fra Ansvar til Ære. Den slags jordnære betragtninger hæver aarhusforfatteren par excellence sig selvfølgelig over. Han tilsteder i stedet ordet til to overjordiske rumboer med de passende betegnelser Zero og Orez, som fra deres sted, som de naturligvis i et ord kalder ”Vortsted”, tænker deres om det sted, som både de to og vi kender som ”Jord”.

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Bier spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. De bestøver frugttræer, blomster og kornafgrøder. Beregninger fra EU-kommissionen viser, at bierne...

Fra Vikingetid til Valdemarstid beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.

En række af rigets mest betydningsfulde skikkelser – fra Harald Blåtand til Valdemar den Store – levede og virkede i perioden, hvor en fælles dansk identitet voksede sig stadig stærkere. Bogen fortæller ikke blot om konger og storpolitik, men også om dagliglivet for folk på landet og borgerne i de mange nye byer, der voksede frem.

Uanset om man skal se opera for første eller 117. gang i sit liv, har man glæde af at sætte sig ind i, hvad operaen handler om. Handlingen kan i mange operaer nemlig være mildest talt indviklet, og selvom man nyder musikken, stemmepragten og scenografien, bliver oplevelsen først fuldendt, når man kan følge med i, hvad der foregår – scene for scene, akt for akt.

Opera. 90 værker akt for akt gennemgår i detaljer handlingen i de hyppigst opførte og mest populære operaer. Udvalgt fra 400 års farverig operahistorie. Ledsaget af nutidige og historiske illustrationer fra opførelser i ind- og udland.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det v...