Man skal jo starte et sted, siger vi om smalltalk, og det er så sandt, som det er sagt. Vind og vejr kommer før følelser og holdninger. Løst og fast leder til forståelse og venskab. De små snakke giver lægen viden om patientens trivsel, knytter naboer sammen hen over hækken og gør kundemødet mindre akavet, fortæller åbenmundet kommunikationsforsker Birte Asmuß fra Aarhus Universitet. De skåner os for pinlige pauser ved middagsbordet og løfter stemningen i togkupeen. Og faktisk kan den lille samtale i sig selv noget stort: Når vi sludrer med en fremmed, spirer vores lykke.

Tråde af tid. Frederiksborgs gobeliner er historien om en enestående kunstnerisk og håndværksmæssig bedrift: genskabelsen af Christian 4.s gobeliner, der gik tabt under slotsbranden i 1859. Det monumentale projekt begyndte i 1898, og over de næste 30 år skabte omtrent 50 kvindelige – ofte kunstuddannede – vævere nye gobeliner til Frederiksborgs Riddersal i samarbejde med den navnkundige gobelinproducent La Manufacture des Gobelins i Paris.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

Forestil dig, at du er en lille grøn marsmand, der betragter Jorden. Hvad tænker om du mennesket, denne besynderlige skabning, som sætter så kraftige...

...

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark.

Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.

I mere end 130 år udvandt danske virksomheder mineralet kryolit ved Ivigtut i Sydgrønland – det længstvarende og mest indbringende mineprojekt i Grønlands historie. Længe stod fortællingen som en ubetinget dansk succeshistorie om ”det hvide guld”. Men hvad betød minen for de grønlændere, der levede ved Arsukfjorden?

På baggrund af mangeårige arkivstudier afdækker Henrik Knudsen, seniorforsker ved Rigsarkivet, hvordan den moderne minedrift og tilstrømningen af danske arbejdere vendte op og ned på de små fangersamfund. Erhverv, familieliv, sundhed og seksualitet blev forandret i et tempo uden sidestykke i 1800-tallets Grønland. Antallet af børn født uden for ægteskab steg eksplosivt, og en voldsom syfilisepidemi ramte området. Myndighederne forsøgte først at flytte befolkningen, siden at isolere den. Arsuk blev afspærret i næsten 50 år – danmarkshistoriens længste lockdown.

Mødet med minen var dog ikke kun en tragedie. Arsuk formåede også at udnytte de nye muligheder og oplevede efter Anden Verdenskrig en så enorm velstandsforøgelse, at stedet blev kendt som ”Grønlands Kuwait”. I kryolittens skygge kaster nyt lys over et tvetydigt og komplekst kapitel i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Dante Alighieri (1265-1321) levede i en helt anden tid end den moderne. Han skrev sit hovedværk, Den guddommelige komedie, i middelalderens stil som et stort anlagt digt i et kunstfærdigt versemål og med i alt 100 sange fordelt på tre dele – en til hvert af de tre hinsidige riger: Helvede, Skærsilden og Paradis.

Dante fandt i vid udstrækning inspiration til sin Komedie i værker, der i årene omkring 1300 blev skabt af samtidens progressive kunstnere. Deres frembringelser inden for billedkunsten og arkitekturen var med til at udløse et epokegørende skred fra flade til rum i synsopfattelsen inden for den visuelle kultur. Her øjnede man konturerne af et nyt europæisk kulturmønster, hvor middelalderens symboltænkning begyndte at vige pladsen for en mere rationel forståelse af verden som dennesidig, menneskelig virkelighed.

For nogle giver det pote at holde hund. De kan gøre os gladere og roligere, men vores foretrukne kæledyr kan også kræve sit. Den tålmodige retriever, den hurtige terrier og den hengivne spaniel er nemlig flyttet fra stalden til sofaen, fortæller ivrig adfærdsbiolog Karen Thodberg fra Aarhus Universitet. Hun holder de firbenedes historie i kort snor og opsnuser, hvordan vi mennesker har fremavlet efterkommere af ulven med særegne udtryk og karaktertræk. Hun bjæffer kærligt om det pelsede flokdyrs behov for at føle sig tryg, mæt, udfordret og set. Og spørger om mennesket egentlig er vuffis bedste ven.

Den danske middelalder var en riddertid med borge med riddersale og med en ridderlitteratur, der hyldede ridderen og hans udvalgte, men uopnåelige dame. Gennem ridderskabet blev konge og aristokrati svejset sammen – med kongen som den første blandt ligemænd.

I ridderordener knyttedes rigets magtelite sammen med kongen ud fra fælles æresbegreber og ritualer. Tildeling af ridderslag i domkirken og storslåede ridderspil, hvor modstandere med lanser forsøgte at styrte hinanden af sadlen, indgik centralt i kroninger og kongelige bryllupper. Efterhånden fik ridderspillene faste regler, ens baner og fair dommere, hvorved de medvirkede til en civilisering af ridderstanden.

Udenrigspolitisk blev ridderspil en drivkraft i udviklingen af et dansk diplomati, der bidrog til at knytte landet tættere til Europa og til at konsolidere Danmark som stat.

Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Forfatter: Hans Henrik Knoop, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 60 sider
Depression, stress, finanskrise, fyringsrunder, drab og naturkatastrofer. Det er altid de dårlige nyheder, vi fokuserer på. Men hvad med at tage en mental slapper fra dårligdommene og få et helt nyt, meget lysere og mere positivt syn på tilværelsen. Aarhus Universitetsforlag kan nu præsentere det fagligt forsvarlige mirakelmiddel til et verdensomspændende bedre humør - oktober måneds Tænkepause om positiv psykologi. Lektor i psykologi Hans Henrik Knoop giver os over små tres sider anvisninger til, hvordan vi ved hjælp af positiv psykologi kan få det bedre med os selv og vores medmennesker - og skabe en bedre verden med færre dårlige nyheder.

Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at...

I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.

Det var en gade og en mistanke, som først førte to arkæologer til de næsten helt udviskede spor af en vold på en mark øst for Køge. Ved at tage helt nye, avancerede metoder i brug lykkedes det i 2014 at afsløre et unikt monument – en hidtil ukendt ringborg fra vikingetiden. Borgring ved Køge er en af fem borge i det nuværende Danmark, som blev opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Opdagelsen blev startskuddet til flere ars udgravninger, der gav helt ny viden om nogle af de mest berømte monumenter fra vikingetiden – steder, som i dag er udpeget som UNESCO Verdensarv.

Vikingetidens ringborge fortæller den fascinerende historie om fem af vikingernes vigtigste monumenter: Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg, Nonnebakken og Borgring. Serien er en videnshistorie om vikingetiden, der samtidig sætter fokus på de spørgsmål og gåder, som borgene stadig rummer.

Jeg keeeder mig, har de fleste nok gabt fra bagsædet af en bil. Der sker nemlig noget særligt i vores bevidsthed, når den ensformige vej stimulerer os for lidt. Eller den vanskelige skoleopgave udfordrer os for meget. Så tjekker vi ud mentalt og føler os hvileløse og utilpasse. Men ubehaget har faktisk en funktion, fortæller rastløs filosof ved Aarhus Universitet Nis Langer Primdahl. Han mener, at tidens tomgang kan føre til andet og mere end tam trummerum. Mens vi stener, scroller eller stirrer ud i luften, får vi nogle gange øje på det vigtige: hvad vi egentlig vil med vores liv.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

The Web of War præsenterer et unikt studie, der undersøger jernalderens komplekse våbenkultur i Nord- og Centraleuropa. Studiet bygger på et omfattende korpus af 2000 våbengrave, der dækker perioden fra 200 f.Kr. til 400 e.Kr., og kaster lys over våbenudviklingen, krigsførelsens dynamik og udvekslingen af teknologi på tværs af regionen.

Publikationen bidrager med en ny forståelse af det indviklede samspil af faktorer, der påvirkede udviklingen og spredningen af våben i en af de blodigste perioder i Europas forhistorie. Bogen er det første sammenhængende studie af våbenkultur siden Martin Jahns Die Bewaffnung der Germanen (1916) og den første analyse nogensinde af periodens våbenkronologi ved hjælp af korrespondensanalyse for alle de områder, som romerne benævnte Germanien. Bogen indeholder desuden en ny typologi og kronologi for romerske sværd samt en ny kronologi for romersk import af bronzer og glas nedlagt i gravene nord for den romerske grænse.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er.

Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog.

Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnåede en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. Hans alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i både samfundet og kirken i et omfang som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham.

Afgørende for Grundtvigs liv og indflydelse var tillige den tumultariske tid, han levede i. Danmark mistede hovedparten af sit landområde og gennemgik radikale forandringer: fra enevælde til demokrati, fra helstat til nationalstat, fra religionspligt til religionsfrihed. Ved at give nyt liv til rigets historie bidrog Grundtvig til at skabe en ny national selvforståelse.

Biografien beskriver og fortolker Grundtvigs tid, liv og værk på baggrund af et særdeles omfattende kildemateriale og den nyeste forskning. I sidste del af bogen kommer Grundtvig selv til orde i et udvalg af breve, der også løfter sløret for hans kærlighedsliv og hans kamp mod depressioner.

Melchior Lorck (født i Flensborg i 1526 eller 1527, død ca. 1583) var den første danske kunstner, der opnåede international berømmelse. Uddannet i traditionen fra den tyske Kleinmeister, betragtes Lorck som en af ​​de mest originale kunstnere i det sekstende århundredes Europa, med en stil og et valg af motiver, der er både strengt og unikt.

Lorck var en omrejsende renæssancemester, altid på udkig efter nye bestillinger, og som aldrig opholdt sig længe på ét sted. Han arbejdede forskellige steder, såsom Konstantinopel/Istanbul, Antwerpen, Hamborg, Wien, Rom og København. Med et kosmopolitisk udsyn og en karriere var Lorck i kontakt med mange af sin tids førende intellektuelle og kunstnere. Fra 1555 til 1559 tjente han som medlem af den hellige romerske kejsers ambassade ved Sultan Süleyman den Prægtiges hof i Konstantinopel. Han vendte tilbage med en betydelig samling af skitser af tyrkisk, byzantinsk og romersk arkitektur, sammen med portrætter og livsstudier af tyrkere fra alle samfundslag. Dette materiale ville danne grundlag for en stor del af hans senere arbejde.

De første fire bind af denne publikation, der kronikerer Lorcks liv og arbejde, blev udgivet i 2009. Bind 1 indeholder hans biografi og alle kendte primære kilder om ham. Bind 2 og 3 præsenterer hans formodede magnum opus, den såkaldte tyrkiske publikation, som blev udgivet i 1626, mere end tredive år efter hans død. Bind 4 fokuserer på et andet af hans mest berømte værker: det tolv meter lange Konstantinopel-udsyn.

Dette femte bind afslutter den omfattende oversigt over Lorcks arbejde og dækker alt ud over disse to store værker, fra hans tidligste til hans seneste produktion, herunder luthersk propaganda, projekter til kostumebøger, design til kejserlige processioner, portrætter af sultaner og lærde, emblematiske billeder og kartografi. Det fremvoksende billede er lige så rigt, som det er fascinerende.

I år 826 sendte den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme en ung missionær mod det hedenske nord. Målet var klart: at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, han var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen – en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds.

I middelalderen blev Ansgars betydning løftet frem af historieskrivere, der helst ikke ville give kejseren paven æren for Danmarks kristning. Den fromme apostel var ganske enkelt en bedre fortælling. Senere gled han næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring.

Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år fremlægger med fokus på Ansgar og 800-tallet nye historiske og arkæologiske perspektiver på overgangen til kristendommen i Danmark og Sverige. Bogen viser desuden, hvordan Ansgars virke er blevet fortolket vidt forskelligt gennem århundrederne – ofte for at forme forståelsen af fortiden efter samtidens behov og interesser.

Queer i provinsen tager os ud af storbyen og hen til købstæder, landsbyer og lokalsamfund, hvor queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse har udfoldet sig på andre måder og med andre rytmer end i København.

Gennem historiske kilder, dagbøger, breve, romaner og erindringer bringes hidtil oversete queer liv fra 1700-tallet og helt frem til i dag frem i lyset. Her møder vi mennesker, der i forskellige tider og egne af landet har levet queer liv, nogle i det skjulte, andre i demonstrativ åbenhed, og som på hver deres måde viser, hvad den danske provins både har begrænset og muliggjort.

Queer i provinsen tegner et nyt queer Danmarkskort i en bog om synlighed, sted og tilhør og om alt det, der har fundet sted vest for Valby Bakke.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Staten, det er mig! Sådan har konger og diktatorer erklæret igennem tiden, men sommetider tager de fejl.