Alle har en mening om folkeskolen. Af gode grunde. De fleste af os har gået i den, og størstedelen af os vælger den fortsat til vores børn. Den er stadig det sted, hvor samfundet realiserer sine fineste idealer. Det sker hver dag. 

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.

Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.

I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

Denne publikation samler og analyserer for første gang resultaterne fra nogle af Skandinaviens største og hidtil upublicerede byarkæologiske udgravninger. Med udgangspunkt i omfattende undersøgelser i det vestlige Ribe – nærmere bestemt udgravningerne Dagmargården, Bakelitfabrikken og Danielsens Tømmerhandel – dokumenterer bogen, hvordan byens rolle som handelsknudepunkt og dens urbane udvikling kan forstås på baggrund af nye, hidtil uudnyttede arkæologiske data.

Værket udfolder fortællingen om, hvordan Ribe i højmiddelalderen indgik i et vidtforgrenet netværk af handelsforbindelser omkring Nordsøen, der strakte sig fra Bergen til Normandiet. Gennem detaljerede analyser af bebyggelsesstrukturer, fundmateriale og byens fysiske udvikling dokumenterer bogen, hvordan Ribe i perioden 1050-1250 oplevede en markant økonomisk og social opblomstring, drevet af specialiserede handlende – købmændene. Læseren får et dybt indblik i middelalderens byliv, hvor handelsgilder, internationale forbindelser og lokale magtstrukturer formede både det fysiske og sociale byrum. Samtidig diskuteres de teoretiske og metodiske udfordringer ved at rekonstruere fortidens urbane miljøer, og Ribe sættes ind i en bredere europæisk sammenhæng.

Begyndelsen til genren stemningsmaleri skal findes allerede i 1880’ernes internationale kunstmiljø i Frankrig.

Alberts lære er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys.

Denne bog er den tredje i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. I bogens første tema ‘landskaber og strategier’ undersøges relationen mellem landskaber, bebyggelser og ressourceudnyttelse gennem en kombination af arkæologiske og historiske kilder. Landskabet som undersøgelsesrum giver her særlig mulighed for at undersøge fortidige strategier med stor tidsdybde og i stor skala. I bogens andet tema ‘sociale miljøer og identitet’ anvendes materielle levn til at diskutere relationer og netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele af det middelalderlige samfund.

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.

Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afgrund er Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange, men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger....

Kan man kalde en rejse til forfatterens eller fiktionens steder for en læsning? Må man læse plukvis, blive slået bagover af en passage og springe andre over? Hvad kan en læsning der står i et essay, som en læsning i en akademisk artikel ikke kan? Hvordan læser oversættere? Er det tilladt også at læse med sine følelser, og kan det overhovedet undgås?

Bogen her handler om ureglementerede læsninger af litteratur. Den tager afsæt i hvordan forfattere læser, og udvikler ideer om at læse derudfra. Den undersøger måder at læse på som ligger ude på overdrevet. Det er derude konventionerne udfordres. Det er derude vi finder svarene på hvordan vi skal læse litteratur i det ikke længere helt nye årtusind. Læs bare løs.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.