Babu-babu, nu kommer strisserne! Så er der knippelsuppe, gyser mange måske. Men politiarbejde består mere af beroligende samtaler med mennesker i krise og tålmodige tjek af spor end af vilde biljagter og rygende pistoler. Mens vold og røverier er faldet i årtier, marcherer identitetstyveri og hvidvask frem. Det stiller nye krav til ordensmagten, der ikke længere kun skal løbe stærkt, men også tænke hurtigt, anfører årvågen kriminolog Nadja Hestehave fra Politihøgskolen i Norge. Hun efterforsker en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder: At politiet slet ikke forhindrer forbrydelser.

En pind i øret er bedre end en kæp, for når vinen og øllet går ind, går forstanden og fatningen ud. Det kan være schvært at balancere sprutten mellem sjov og ballade. Falder de våde varer på et lidt for tørlagt sted, skænker de os nemlig ikke kun en syndflod af gåpåmod og godt humør, men også dårligt helbred, fortæller appelsinfri leverforsker Maja Thiele fra Syddansk Universitet. Hun giver en lille en om ildvandets effekter på vores krop og sjæl, både i det berusende øjeblik, og når tømmermændene melder sig. Og så sender hun hele den danske alkoholkultur til udpumpning.

I år 826 sendte den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme en ung missionær mod det hedenske nord. Målet var klart: at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, han var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen – en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds.

I middelalderen blev Ansgars betydning løftet frem af historieskrivere, der helst ikke ville give kejseren paven æren for Danmarks kristning. Den fromme apostel var ganske enkelt en bedre fortælling. Senere gled han næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring.

Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år fremlægger med fokus på Ansgar og 800-tallet nye historiske og arkæologiske perspektiver på overgangen til kristendommen i Danmark og Sverige. Bogen viser desuden, hvordan Ansgars virke er blevet fortolket vidt forskelligt gennem århundrederne – ofte for at forme forståelsen af fortiden efter samtidens behov og interesser.

Den kulturelle og intellektuelle klasse i det globale nord interesserer sig for 70’erne som aldrig før. Tv-serier som Mrs. America (2020) og Dansegarderoben (2023) løber over skærmene. Internationale feministiske tænkere og forfattere fra 70’erne som f.eks. Audre Lorde (1934-1992) og Silvia Federici (f. 1942) genlæses og genudgives. I dansk samtidskunst- og litteratur er der en opblomstring af greb og temaer, der også var udbredte i 70’erne: klassebevidsthed, moderskab, autofiktion, tekstilkunst, spiritualitet og økofeminisme, kapitalismekritik, klimabevidsthed.

Især interesserer nutidens feminisme sig for mange af de erkendelser, som de feministiske bevægelser i 70'erne tilbyder. Queer-teoretikeren Elisabeth Freeman har i sin bog Time Binds (2010) foreslået, at længsler mod fortiden kan anskues som en søgen efter fællesskaber på tværs af tid. Hvis reaktualiseringen af 70’erne forstås som en form for længsel, hvad er det så i vores tid, som længes mod dette særlige ”åbne øjeblik”, det navn historikeren Pernille Ipsen giver til de tidlige 70’ere i bogen Det åbne øjeblik (2020)? Eller adspurgt fra et andet, ikke-lineært perspektiv: Hvad opstår og opnås i mødet mellem disse historiske perioder?

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus.

Hvem bestemmer i Danmark? Hvem fortolker loven? Er det eliten eller har befolkningen indflydelse på, hvad der er ret og rimeligt?...

I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

Dante Alighieri (1265-1321) levede i en helt anden tid end den moderne. Han skrev sit hovedværk, Den guddommelige komedie, i middelalderens stil som et stort anlagt digt i et kunstfærdigt versemål og med i alt 100 sange fordelt på tre dele – en til hvert af de tre hinsidige riger: Helvede, Skærsilden og Paradis.

Dante fandt i vid udstrækning inspiration til sin Komedie i værker, der i årene omkring 1300 blev skabt af samtidens progressive kunstnere. Deres frembringelser inden for billedkunsten og arkitekturen var med til at udløse et epokegørende skred fra flade til rum i synsopfattelsen inden for den visuelle kultur. Her øjnede man konturerne af et nyt europæisk kulturmønster, hvor middelalderens symboltænkning begyndte at vige pladsen for en mere rationel forståelse af verden som dennesidig, menneskelig virkelighed.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Denne publikation samler og analyserer for første gang resultaterne fra nogle af Skandinaviens største og hidtil upublicerede byarkæologiske udgravninger. Med udgangspunkt i omfattende undersøgelser i det vestlige Ribe – nærmere bestemt udgravningerne Dagmargården, Bakelitfabrikken og Danielsens Tømmerhandel – dokumenterer bogen, hvordan byens rolle som handelsknudepunkt og dens urbane udvikling kan forstås på baggrund af nye, hidtil uudnyttede arkæologiske data.

Værket udfolder fortællingen om, hvordan Ribe i højmiddelalderen indgik i et vidtforgrenet netværk af handelsforbindelser omkring Nordsøen, der strakte sig fra Bergen til Normandiet. Gennem detaljerede analyser af bebyggelsesstrukturer, fundmateriale og byens fysiske udvikling dokumenterer bogen, hvordan Ribe i perioden 1050-1250 oplevede en markant økonomisk og social opblomstring, drevet af specialiserede handlende – købmændene. Læseren får et dybt indblik i middelalderens byliv, hvor handelsgilder, internationale forbindelser og lokale magtstrukturer formede både det fysiske og sociale byrum. Samtidig diskuteres de teoretiske og metodiske udfordringer ved at rekonstruere fortidens urbane miljøer, og Ribe sættes ind i en bredere europæisk sammenhæng.

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.

I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.

I Samlingssteder fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen kortlægger samlermiljøets personer, værker og steder og kaster lys over, hvordan samlerne erhvervede sig deres skatte, og hvad der blev af værkerne

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Svend Åge Madsen er bogstaveligt talt uden for nummer. Det er nok også derfor, at han har skrevet Tænkepause 0, som er hele tre ting på en gang. Den er en del af serien, den er helt sin egen, og så fejrer den, at hele 100 forskere fra Aarhus Universitet i ti år har gjort alle os andre læsende væsner klogere på alt fra Ansvar til Ære. Den slags jordnære betragtninger hæver aarhusforfatteren par excellence sig selvfølgelig over. Han tilsteder i stedet ordet til to overjordiske rumboer med de passende betegnelser Zero og Orez, som fra deres sted, som de naturligvis i et ord kalder ”Vortsted”, tænker deres om det sted, som både de to og vi kender som ”Jord”.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en l...

...

Boghistorie i Skandinavien præsenterer temaer fra mere end 500 års boghistorie og spænder fra oversættelser i 1500-tallet over børnelitteratur i 1700-tallet til nutidens forskningsinfrastruktur.

”Gud vil det”, råbte folkeskarerne, da pave Urban 2. i 1095 kaldte til korstog. Hundredtusinder af vesteuropæere marcherede hele vejen til Jerusalem og erobrede den hellige by i et bestialsk blodbad for at opnå frelse fra dette syndige liv. Selv danskerne forlod deres evindelige drikkegilder og deltog på lige fod med andre rettroende – først med kurs mod det forjættede land og siden Estland, hvor Dannebrog endda faldt ned fra himlen. Næsten 1.000 år senere lever fortællingen om pilgrimme på krigstogt videre og lader os forstå nutiden, når skærmydsler mellem kristen og muslimsk civilisation skal forklares. Gå med Gud og med Kurt Villads Jensen, professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet, når han kaster nyt lys over korstogsriget Danmark.

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.

Begyndelsen til genren stemningsmaleri skal findes allerede i 1880’ernes internationale kunstmiljø i Frankrig.

Jagt- og Skovbrugsmuseet bød igennem 75 år sine gæster indenfor i de smukke, gamle avlsbygninger fra Hørsholm Slot. Et museum i tiden fortæller historien om menneskerne og ideerne bag museet, og om hvordan det udviklede sig i takt med nye udstillingsteknikker og ændringer i befolkningens syn på jagt, natur og skovbrug. Bogen forsøger også at forstå, hvorfor man i 2015 ikke længere ønskede at bevare museet i Hørsholm. Herefter blev samlingerne lagt sammen med Dansk Landbrugsmuseum i Auning, og ud af fusionen opstod Det Grønne Museum.

Det er en saga blot, siger vi om det, der går i glemmebogen. Men det gør sagaernes blodige krigere og nådesløsekvinder ikke frivilligt. De har tilkæmpet sig en plads i verdenslitteraturen med slagkraftige historier om at være menneske. Nu bliver de ikke længere genfortalt i generationer ved knitrende ildsteder på en vulkanø, men genopstår som globale tv-serier på nutidens lysende skærme. For ifølge Pernille Hermann, fortælleglad litteraturforsker ved Aarhus Universitet, giver de os syn for sagn om livets store følelser og evige dilemmaer. Sorg og glæde. Tilgive … eller hævne.

Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.