Nogle lugter lunten, andre vejrer morgenluft. Alle forbinder vi dufte med minder, steder og følelser. De fremmaner besøg hos mormor og stimulerer lysten til at købe friskbagt brød. I århundreder har vellugt derfor været en milliardindustri, men faktisk opfatter vi krydderiets aroma og parfumens noter vidt forskelligt, for vores 400 lugtereceptorer varierer voldsomt ifølge Alexander Wieck Fjældstad, sanselig lugteforsker på Aarhus Universitet. Han har opsnuset, hvordan duftspor både advarer os imod fare og tiltrækker det modsatte køn. Kvinder kan nemlig dufte, om en mand er et match.

”Gud vil det”, råbte folkeskarerne, da pave Urban 2. i 1095 kaldte til korstog. Hundredtusinder af vesteuropæere marcherede hele vejen til Jerusalem og erobrede den hellige by i et bestialsk blodbad for at opnå frelse fra dette syndige liv. Selv danskerne forlod deres evindelige drikkegilder og deltog på lige fod med andre rettroende – først med kurs mod det forjættede land og siden Estland, hvor Dannebrog endda faldt ned fra himlen. Næsten 1.000 år senere lever fortællingen om pilgrimme på krigstogt videre og lader os forstå nutiden, når skærmydsler mellem kristen og muslimsk civilisation skal forklares. Gå med Gud og med Kurt Villads Jensen, professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet, når han kaster nyt lys over korstogsriget Danmark.

Hvem der bare havde mere energi! Sådan har vi mennesker sagt, siden den første gnist blev til et bål. Den varme mad gjorde os sundere, og de fyrige flammer sikrere. Alle energirevolutioner forandrer nemlig vores fysiske og sociale liv, fremfører optændt historiker Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet. Hver ny teknologi har ladet hverdagen op fra fakkel til pære, fadebur til køleskab og kakkelovn til radiator. Men olie, kul og gas har også gjort os afhængige af lys, vand og varme – og presset planeten. Nu må vi forlade de fossile brændsler. For en skønne dag har vi brændt dem alle sammen af.

Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

I anledning af brødremenighedsbyen Christiansfelds 250-års jubilæum kaster danske og udenlandske forskere nyt lys over forudsætningerne for grundlæggelsen i 1773 og etableringen af den by, som stod færdig omkring 1800.

Christiansfeld blev anlagt som menighedskoloni af den europæiske brødremenighed, og bogens forfattere viser, at byens fremkomst netop skal forstås på baggrund af, at menigheden var en international menighed. På den ene side trak Christiansfeld på ressourcer fra de øvrige brødremenighedsbyer, på den anden side bidrog byen til brødre-menighedens globale virksomhed. I årtierne forud for Christiansfelds grundlæggelse havde brødrene søgt at opbygge velvilje hos først Frederik 5. og senere Christian 7., og det arbejde bar frugt med invitationen til at opføre en by på kongens mark.

William Scharff. Den poetiske rebel præsenterer et af dansk modernismes mest originale og fascinerende kunstnerskaber. Gennem artikler, historiske tekster, poesi og illustrationer tegner bogen et levende portræt af William Scharffs kunst, der forener tradition og fornyelse, rå kraft og håndværksmæssig præcision samt skarp naturiagttagelse og vision.

Med afsæt i Scharffs egen opfordring: "Skriv om mine Billeder, hvad De vil," undersøger bogen, hvorfor hans billeder stadig taler så stærkt til os. Natur, spiritualitet, materialitet, køn og kunstens rolle i samfundet træder frem i nye læsninger af et oeuvre, der fortsat fremstår både gådefuldt og aktuelt.

Scharff arbejdede i en tid præget af store samfundsmæssige omvæltninger. Moderniteten forbindes ofte med fremskridt, rationalitet og kontrol, men hos ham bliver den også et rum for sansning, intuition og poesi. Hans billeder minder os om, at verden ikke alene kan måles og vejes, men også må sanses og erfares.

Poesien og oprøret er gennemgående spor i Scharffs kunst – ikke som et politisk program eller en højlydt provokation, men som en vedholdende udfordring af tidens normer og forestillinger. Hans værker viser kunstens særlige evne til at åbne sprækker i det selvfølgelige og give form til det, der endnu ikke har fundet sit sprog.

Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede d...

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.

Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.

På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.

På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem.

Barndomshjem eller børnehjem undersøger for første gang børns egne oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland. Ved at tale med børnene selv og analysere deres erfaringer leverer forfatteren nuanceret ny viden om deres grundlæggende vilkår og dermed også om forholdene på anbringelsesområdet. Undersøgelsen åbner nye veje for at forbedre indsatsen for de udsatte børn. Hvis vi lytter til dem, kan vi forbedre livet for mange.

En pind i øret er bedre end en kæp, for når vinen og øllet går ind, går forstanden og fatningen ud. Det kan være schvært at balancere sprutten mellem sjov og ballade. Falder de våde varer på et lidt for tørlagt sted, skænker de os nemlig ikke kun en syndflod af gåpåmod og godt humør, men også dårligt helbred, fortæller appelsinfri leverforsker Maja Thiele fra Syddansk Universitet. Hun giver en lille en om ildvandets effekter på vores krop og sjæl, både i det berusende øjeblik, og når tømmermændene melder sig. Og så sender hun hele den danske alkoholkultur til udpumpning.

I 1868 fortalte N.F.S. Grundtvig sine venner, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Men mente han mon, at Guds datter var en kvinde af kød og blod – eller udtryk for en side af Guds væsen, der har med visdom at gøre? Hvad var i det hele taget Grundtvigs syn på manden og kvinden og forholdet mellem dem, og hvorfor kaldte han danskerne for et kvindeligt folk? Var Grundtvig feminist i kristen sprogdragt?

Otte Grundtvigforskere med professor emeritus Ove Korsgaard i spidsen finder i denne antologi sammen for – for første gang – at undersøge, hvordan kvinden under forskellige navne dukker op i den store mands tankeunivers, og hvad Grundtvig mente med, at kvinden helt anderledes end tidligere skulle bidrage til menneskelivets oplysning og præge den videre udvikling af menneskeslægtens historie.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.

Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.

Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.