Nogle lugter lunten, andre vejrer morgenluft. Alle forbinder vi dufte med minder, steder og følelser. De fremmaner besøg hos mormor og stimulerer lysten til at købe friskbagt brød. I århundreder har vellugt derfor været en milliardindustri, men faktisk opfatter vi krydderiets aroma og parfumens noter vidt forskelligt, for vores 400 lugtereceptorer varierer voldsomt ifølge Alexander Wieck Fjældstad, sanselig lugteforsker på Aarhus Universitet. Han har opsnuset, hvordan duftspor både advarer os imod fare og tiltrækker det modsatte køn. Kvinder kan nemlig dufte, om en mand er et match.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.

Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.

På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

I myrernes underjordiske bo er der både spisekammer, børneværelser og et opholdsrum til dronningen. Nogle myrer går rundt på loftet med hovedet nedad. Andre har hovedform som en dør og kan holde fjender ude om natten. Og myrerne vil gøre alt for at beskytte deres bo eller erobre nye områder: De går i krig, smider stinkbomber, bygger fælder og spiller død. De har endda forhindret fly i at lette.

I denne bog kan du læse om, hvordan forskere undersøger de vilde myrer, og du kan lave dine helt egne eksperimenter. Du lærer de berømte myrer at kende, fx hærmyrer og honningkrukkemyrer, og måske kan du selv opdage nye arter. Du kan også slå op i myrernes rekordbog og finde verdens allerstørste myre eller det mest smertefulde myrestik.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller antropologer, arkæologer, historikere og konservatorer, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:
Vægfarver i kunstneren Johannes Buchholtz’ hus
Bunkerne og kunsten langs den jyske vestkyst
Stenalderfigurer på en kalksten
En vindfløj fra Ringkøbing
En samling etnografiske genstande fra Nepal

Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.

I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.

Danskerne er et syngende folk. Det er en udbredt fortælling, at den danske befolkning i løbet af 1800-tallet sang sig til sammenhold og national identitet, og at vi siden da har sunget sammen for at afværge kriser, for at fejre og bare fordi. Men er danskerne faktisk et syngende folk, og er der plads til os alle i det nationale kor? Skaber fællessangen sammenhold, eller kan den også udsondre og isolere?

Der foreligger kun sparsom forskning i udbredelsen af og synet på fællessang. Så syng da, Danmark undersøger fællessangens glæder og forbandelser. Med resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse giver bogen et overblik over, hvor, hvor hyppigt og hvorfor vi synger sammen med andre.

Forfatterne til bogen er alle tilknyttet Enhed for Sangforskning på Aarhus Universitet.

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

KUML 2025 præsenterer seks nye, markante bidrag fra den arkæologiske forskning, der tilsammen kaster nyt lys over Danmark og Nordens historie.

Årbogen byder på artikler om sejlets indtog i yngre jernalder og dets betydning for magtens iscenesættelse, Blenstrup-skatten – et spektakulært fund af et kohorn med over 250 mønter fra 1000-tallet – et unikt okseanlæg i middelalderens Skive samt udgravningen af en helt særlig tvillingjættestue i Midtjylland. Hertil kommer studier af kristne våbengrave, skandinavisk træteknologi og anmeldelser af aktuelle arkæologiske værker.

KUML 2025 giver et dybdegående og levende indblik i Nordens historie – fra stenalderens monumenter til middelalderens magtstrukturer – og henvender sig til alle med interesse for arkæologi, historie og kulturarv.

I middelalderen ser en ny type bygning dagens lys i de danske købstæder – huse opført af teglsten. Stenhusene var en arkitektonisk landvinding, som tidens gejstlige og verdslige begyndte at benytte sig af, til forskel for periodens huse i træ og bindingsværk. Viborgs særlige position blandt middelalderens danske købstæder med landsting, markeder og et rigt kirkeliv kommer til udtryk i opførelsen af usædvanligt mange stenhuse gennem perioden.

Denne bog præsenterer indsigterne fra de efterhånden mange arkæologiske undersøgelser af stenhusene i Viborg, der på trods af flere voldsomme bybrande i 1500-, 1600- og 1700-tallet udgør et unikt materiale til at beskrive middelalderens købstadshuse i Danmark. Samtidigt giver bogen et sjældent indblik i historierne om de mennesker, som beboede stenhusene og det liv, der udspillede sig i middelalderens Viborg.

Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.

Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?

Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, afle...

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under ang...

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen...

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Uanset om man skal se opera for første eller 117. gang i sit liv, har man glæde af at sætte sig ind i, hvad operaen handler om. Handlingen kan i mange operaer nemlig være mildest talt indviklet, og selvom man nyder musikken, stemmepragten og scenografien, bliver oplevelsen først fuldendt, når man kan følge med i, hvad der foregår – scene for scene, akt for akt.

Opera. 90 værker akt for akt gennemgår i detaljer handlingen i de hyppigst opførte og mest populære operaer. Udvalgt fra 400 års farverig operahistorie. Ledsaget af nutidige og historiske illustrationer fra opførelser i ind- og udland.

Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform, og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde. Folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrationel masse uden evne til eller krav på at regere. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes politiske kampe. Allerede inden forskellige former for folkestyre var blevet etableret, startede kampene om, hvem der var en del af folket. Kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.

De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt. Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer både pluralisme og minoritetsbeskyttelse og kan ende med at true demokratiet. Populismens fortalere hævder derimod, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det, og at den samtidige populismekritik afspejler eliternes mistro til folket. Dette temanummer om “Folk, folkestyre og populisme” indeholder en introduktion, ti artikler og en enquete, som undersøger disse tre nært forbundne politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold.

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

Forestillinger om samtidighed og usamtidighed, om hvad der hører til tiden, og hvad der falder udenfor, kan findes i enhver historisk situation, vores egen inkluderet. Idéer, holdninger, personer, grupper, institutioner, bøger, bygninger, kunstværker og meget andet kan være gammeldags, tilbageskuende, outdatede, anakronistiske - eller visionære, fremadskuende, foregribende. Vi sorterer vores omgivelser efter temporale kategorier, vi måske ikke altid er os bevidste, og orienterer os ud fra en mere eller mindre eksplicit forståelse for vores tid og alt, hvad der hører til den. Det idéhistoriske arbejde kræver, at forskeren tager stilling til denne problematik og afvejer sine egne analytiske tidskategorier med de tidsforestillinger, der er virksomme i det historiske materiale.

Med dette nummer af Slagmark stiller vi skarpt på forestillinger om at dele tiden og at være udenfor tiden, om temporal inklusion og eksklusion, kort sagt: synkronitet og asynkronitet i idéhistorien.

Klar ved kanonerne! Sådan har kampråb lydt gennem tiden på skonnerter og galejer, når havets skræk løb fartøjerne op for at befri dem for gods og guld. I dag kaprer banditter i speedbåde containerskibe på dybt vand og kræver millioner af rederierne i løsesum. Det beretter frygtløs piratforsker ved DIIS Jessica Larsen, der navigerer i fribytternes historie fra drabelige sørøverkaptajner i Caribien til ildkamp med danske frømænd ud for Somalias kyst. Dengang som nu var de maritime misdædere fattige folk fristet af udbyttet ved at gå den kriminelle planke ud. Mens andres liv kæntrede på søvejen.

Tråde af tid. Frederiksborgs gobeliner er historien om en enestående kunstnerisk og håndværksmæssig bedrift: genskabelsen af Christian 4.s gobeliner, der gik tabt under slotsbranden i 1859. Det monumentale projekt begyndte i 1898, og over de næste 30 år skabte omtrent 50 kvindelige – ofte kunstuddannede – vævere nye gobeliner til Frederiksborgs Riddersal i samarbejde med den navnkundige gobelinproducent La Manufacture des Gobelins i Paris.

Ole Borch (1626-1690) var et fascinerende renæssancemenneske, der med en ufattelig alsidighed var aktiv som både kemiker, filolog, botaniker, digter, hoflæge, højesteretsdommer og universitetsrektor. Hans virksomhed fandt sted ved overgangen til den moderne videnskab – i vadestedet mellem alkymi og kemi, mellem hekseprocesser og oplysningstid. En bog om Ole Borch er derfor ikke blot en biografi, men snarere et prisme på dansk lærdomskultur og videnskabshistorie.

Borchs latinske selvbiografi er her for første gang oversat til dansk, og bogens øvrige kapitler belyser polyhistorens bidrag til en række vidt forskellige fagfelter, der i hans egen forståelse var absolut forbundne i en forestilling om videnskabernes enhed.