Lys over land, siger vi, når fornuften sejrer. Når vi forstår naturens love, opfinder ny medicin og forkaster gammel overtro. Når vi vægter viden om verden og sympati for andre. Sådan opfatter de fleste oplysningen, men både perioden og projektet er mere nuanceret end som så. Det fortæller klarsynet litteraturforsker Valdemar Nielsen Pold fra Aarhus Universitet. Tiden var nemlig også præget af vold og tvang, og flere tænkere var slet ikke demokrater. Alligevel er der i dag gået et lys op for mange: Hvis vi værdsætter samfund med frihed, lighed og fællesskab, må vi stadig kæmpe for dem.

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform, og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde. Folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrationel masse uden evne til eller krav på at regere. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes politiske kampe. Allerede inden forskellige former for folkestyre var blevet etableret, startede kampene om, hvem der var en del af folket. Kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.

De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt. Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer både pluralisme og minoritetsbeskyttelse og kan ende med at true demokratiet. Populismens fortalere hævder derimod, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det, og at den samtidige populismekritik afspejler eliternes mistro til folket. Dette temanummer om “Folk, folkestyre og populisme” indeholder en introduktion, ti artikler og en enquete, som undersøger disse tre nært forbundne politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold.

Kuml 2023 indeholder otte artikler om væsentlige fund og opdagelser i dansk arkæologi fra stenalderen til middelalderen.Du kan bl.a. læse om Hørning runestenens nye fundhistorie, der rykker ved tidligere tiders tolkninger. Eller blive indviet i, hvor meget et præparat med en højde på blot 3 centimeter kan fortælle om en af vores berømte egekistebegravelser fra bronzealderen.Traditionen tro indeholder årbogen også anmeldelser af arkæologiske udgivelser fra ind- og udland.

Kalkmalerier udgør en enestående kulturhistorisk kilde til vores viden om den tid, de blev skabt i, og kunsthistorikeren Ulla Haastrup (1933-2021) var en af vores fremmeste eksperter inden for feltet.

En lille elite ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen. Statsministeren er bekymret for de enorme forskelle, og FN har sat alle sejl ind på at gøre en ende på dem. Men det er fortsat vores nationalitet og pas, der afgør, hvilke muligheder vi har i verden. Uligheden opstår, allerede inden vi bliver født.

Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne er Christian Olaf Christiansens dagbog fra en række rejser og begivenheder knyttet til hans forskning. Den er en fortælling om, hvordan økonomer, ledere og organisationer tænker om den skæve fordeling af verdens goder, og om konkrete møder med uligheden i USA, Danmark og Indien. Forfatteren tager os med til sweatshops i Los Angeles, eliteuniversitetet Dartmouth, intellektuelle miljøer i New York og slumkvarterer i Delhi. Hjemme i Aarhus bydes der på skaldyr og et glas bobler for at markere et nyt forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det v...

Set udefra er det store okkergule hus på Slotsholmen et af Københavns mest markante bygningsværker. Det indtryk forstærkes, når man træder ind i de rigt dekorerede og farvestrålende udstillingsrum. I hvert eneste rum har samtlige flader en unik udsmykning. Gulvene er dækket af geometriske mønstre, murene er malet i en helt særlig jordfarveskala, og de 4000 m2 bemalede lofter er som hentet ud af oldtidens og renæssancens billedverden. Skulptursokler, bogskabe og en væsentlig del af montrerne og møblerne er originale og 1:1 med Bindesbølls tegninger. Bygningens midte er et åbent gårdrum med himlen som loft, magisk skønt og stille. Her ligger Thorvaldsen begravet, i et gravkammer og et gårdrum, der er dekoreret, som befandt vi os i et af det antikke Pompejis store villakomplekser. Betragtet under ét udgør syntesen mellem museumsbygningen og den af Bindesbøll orkestrerede opstilling af Thorvaldsens gips- og marmorskulpturer et gesamtkunstwerk.

Grotesk betyder almindeligvis noget bizart eller monstrøst. Da ordet opstod omkring 1500 i Italien, var det imidlertid som betegnelse for ornamentalt vægmaleri med særligt opfindsomme, mærkværdige, sjove og monstrøse motiver. Dette groteskemaleri blev særdeles populært som udsmykning af fornemme palæer i perioden. Grotesker er en kunsthistorisk introduktion og rejsefører til 1500-tallets ornamentale freskomaleri.

Bogen viser eksempler fra Rom, Firenze og en lang række steder i det nordlige Italien og giver et nyt blik på den visuelle kultur i en tid, hvor kunsten på én gang var forankret i en antik-middelalderlig verdensopfattelse og undervejs mod det moderne

Ikke al kunst er skabt til eftertiden – noget er skabt til at gå tabt. Sådan var det med den kunst, der i enevældens tid skulle markere fester i kongehuset. Gigantiske æresporte og søjlehaller skød pludselig op på byens pladser, udsmykket med skulpturer og lysende malerier. Bygninger blev pakket ind i silke, dækket med blomster eller forklædt som templer. Men det, der lignede marmor, var i virkeligheden træ, lærred, gips og papmaché. Alle de eventyrlige billeder og bygninger forsvandt igen som dug for solen.

Signe tror, hun bliver overvåget i et hemmeligt eksperiment. Anna kender alt til ukontrollerbar energi, mens Daniel er fanget i den ultimative ensomhed. Anne Marie fortæller, at det er, som om hun er drevet af en indre motor, og Louise genoplever livagtigt det øjeblik, hun følte, hun var ved at dø i et flystyrt.

Bag enhver diagnose findes et menneske. Indre virkeligheder er en bog om, hvordan skizofreni, stemningssygdomme, ADHD og PTSD opleves indefra. Forfatterne fortæller om vores kringlede hjerne og psykens påvirkelighed og forsøger med psykiatriens forklaringer at gøre psykisk lidelse mere begribelig.

April 1908. Københavns dunkle ghetto får en ny, russisk beboer. Som mange indvandrere er han på jagt efter et bedre liv, men en ubetalt løn fører til en nedbrændt gård og en fatal forbrydelse, og så går en vild menneskejagt i gang. Den hidsige morder gemmer sig bag mange navne, men bliver en kendis under det italienskklingende Bulotti. Hvem var han egentlig?

Fortællingen om Bulotti er ikke blot true crime om en blodig forbrydelse og skæbnen bag. Den er også et snapshot af en intens brydningstid i Danmarks historie, præget af indvandring, industrialisering og ideologiske sammenstød. Hvilket samfund skulle Danmark være, og for hvem?

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

KUML 2025 præsenterer seks nye, markante bidrag fra den arkæologiske forskning, der tilsammen kaster nyt lys over Danmark og Nordens historie.

Årbogen byder på artikler om sejlets indtog i yngre jernalder og dets betydning for magtens iscenesættelse, Blenstrup-skatten – et spektakulært fund af et kohorn med over 250 mønter fra 1000-tallet – et unikt okseanlæg i middelalderens Skive samt udgravningen af en helt særlig tvillingjættestue i Midtjylland. Hertil kommer studier af kristne våbengrave, skandinavisk træteknologi og anmeldelser af aktuelle arkæologiske værker.

KUML 2025 giver et dybdegående og levende indblik i Nordens historie – fra stenalderens monumenter til middelalderens magtstrukturer – og henvender sig til alle med interesse for arkæologi, historie og kulturarv.

Det er himmelråbende, så lidt vi ved om universet. Ganske almindelige jordbundne partikler udgør blot en brøkdel af den natsorte himmel over os. Ved hjælp af AI, satellitter og teleskoper forsøger kosmologer at kaste lys over mørke huller i universets udviklingshistorie. For det vrimler med mystiske partikler derude. Nogle opstår ud af ingenting og forsvinder igen. Andre bombarderer os, helt uden vi bemærker dem. Det er en astronomisk opgave at få styr på mørkt stof og mørk energi, og en kosmologisk krise truer i horisonten. Måske er vores model for verdensrummet ved at krakelere. Der er dog intet nyt under solen, for modstridende målinger har længe peget i den retning, og det står stjerneklart, at der mangler en masse, før vi kender det ydre rum fra ende til anden

Danskerne er et syngende folk. Det er en udbredt fortælling, at den danske befolkning i løbet af 1800-tallet sang sig til sammenhold og national identitet, og at vi siden da har sunget sammen for at afværge kriser, for at fejre og bare fordi. Men er danskerne faktisk et syngende folk, og er der plads til os alle i det nationale kor? Skaber fællessangen sammenhold, eller kan den også udsondre og isolere?

Der foreligger kun sparsom forskning i udbredelsen af og synet på fællessang. Så syng da, Danmark undersøger fællessangens glæder og forbandelser. Med resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse giver bogen et overblik over, hvor, hvor hyppigt og hvorfor vi synger sammen med andre.

Forfatterne til bogen er alle tilknyttet Enhed for Sangforskning på Aarhus Universitet.

Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.

Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?

Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer.

Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.

Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.

Fra Vikingetid til Valdemarstid beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.

En række af rigets mest betydningsfulde skikkelser – fra Harald Blåtand til Valdemar den Store – levede og virkede i perioden, hvor en fælles dansk identitet voksede sig stadig stærkere. Bogen fortæller ikke blot om konger og storpolitik, men også om dagliglivet for folk på landet og borgerne i de mange nye byer, der voksede frem.

Else Roesdahl er arkæolog og historiker. Hun modtog i 2022 den prestigefyldte Erik Westerby-pris som anerkendelse for sin indsats inden for forskning i og formidling af især vikingetiden og dansk middelalderarkæologi.

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Det gælder ikke mindst i romaner, hvor nogle kæmper mod vindmøller, og andre ender som et æsel. Selv de mest fantasifulde historier beretter dog altid noget virkeligt om verden, for de spejler vores vildeste drømme og dybeste svigt. Det fortæller læselysten litteraturforsker Rikke Andersen Kraglund fra Aarhus Universitet. Hun ser mellem linjerne og formidler den brede genre som var den en åben bog: Når vi sluger krimi, drama og sci-fi, lærer vi ikke kun at forstå andres tanker og følelser, men opdager også sandheder om os selv.

Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Forfatter: Helge Kragh, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 60 sider
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...