Religion & Filosofi - side 6

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Henrik Wigh-Poulsen tager Romerbrevet med ind i det 21. århundrede.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.

Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register.

Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med en ny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en ny oversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.

Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.

Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger.
I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Vi lever jo ikke på apostlenes tid, lyder et hyppigt argument for forandring. JA, tider og skikke ændres. Det gør Guds ord derimod ikke. Guds løfter, men også hans bud og ordninger for menneskelivet gælder til evig tid (Es 40,8; Matt 24,35). Det må vi som kristne indrette vort liv efter – ikke efter tidens skiftende normer …

Denne bog om højmessen præsenterer genre og flermedialitet som centrale perspektiver i arbejdet med gudstjenesten. Gennem fokus på højmessens genrer, deres funktion og karakteristika, mediernes forskellige kommunikationsformer og gudstjenestens samlede flermedialitet giver bogen konkrete bud på, hvordan genre- og mediebevidsthed kan bruges i forberedelsen og udførelsen af højmessen, såvel som i samtaler om liturgi og i forhold til liturgisk fornyelse.

Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.

Her er den store, nye fagbog om Det Gamle Testamente: Bogens 27 kapitler dækker samtlige gammeltestamentlige bøger i Bibelen, og den henvender sig til både teologistuderende og til alle, der ønsker at vide endnu mere om gammeltestamentlig teologi. Forfatterne bag bogens kapitler forsker i Det Gamle Testamente og repræsenterer aktuel bibelforskning i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika. De går historisk-kritisk til teksterne – men med et ønske om ikke kun at være deskriptive. De rejser også normative spørgsmål om Guds egenskaber og menneskers forhold til Gud og hinanden, og vover indimellem at give svar.

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

Forlag: Klim, Forfatter, Hans-Jørgen Schanz, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 120 sider
Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

Hvor er Gud, når det gælder?...

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

Diskussionen om arbejdet står centralt i vores tid. Og selvom vi har flyttet meget af det mest fysisk opslidende arbejde til lande langt væk, eller måske netop derfor, er det mere relevant end nogensinde at forholde os til de mennesker, der producerer vores varer og sælger størstedelen af deres vågne timer for gentagelsespræget, underbetalt og alt andet end stimulerende arbejde. Den franske tænker Simone Weil (1909-1943) var dybt optaget af retfærdighed og solidaritet med arbejderklassen. I sin ungdom var hun marxist, pacifist og en yderst aktiv politisk aktivist og udviklede gennem sit liv et helt unikt perspektiv på social uretfærdighed, som man mærker i hendes tekster. I 1934 tog hun et års orlov fra sit undervisningsjob for at arbejde inkognito på to forskellige fabrikker. Hun var et barn af den borgerlige klasse, men ønskede at få virkelig erfaring med den arbejdende klasses vilkår. Erfaring fra livet ved fabrikken er en af de tekster, hvor Simone Weil med dybde og sproglig nyskabelse forsøger at viderebringe denne erfaring. Forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm har skrevet efterord. Oversat af Louise Bundgaard. Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.

Indre Mission, grundtvigianisme og mindre kirkelige retninger er på landsplan ofte beskrevet, men der findes kun få fremstillinger af, hvordan foreningerne arbejdede i lokal­samfundet.

På grundlag af kildemateriale i Løgumkloster Lokalarkiv, i Rigsarkivet og ikke mindst i talrige utrykte manuskripter, breve og lomme- og dagbøger fra byens bankdirektør L.C.C. Lausten (1903-1981), den ledende kraft i byens Indre Mission og KFUM, har det været muligt at få et indblik i dette arbejde ud fra missionshuset fra begyndelsen i 1900 og i det meste af det 20. århundrede.

Kristendomsopfattelsen, de mange bibelkredse, opbyggelige møde, højtideligheder, L.C.C. Laustens virke som lægprædikant i landsdelen beskrives, det samme gælder medlemmernes antal, økonomien, holdningen til det nationale spørgsmål og til Luthersk Missionsforening, som fra 1950’erne slog sig ned i byen.
En ny fase indtrådte, da hovedpersonen sammen med tre andre lokale indremissionske mænd tog initiativet til oprettelse af Løgumkloster Refugium, højskole og tilknyttede institutioner. De trådte der ind i et tæt samarbejde med tilhængere af den grundtvigske bevægelse og andre, som stærkt betonede et kulturelt, nationalt arbejde. Derved fik de nu et mere nuanceret syn på ikke-indremissionske holdninger.

Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken.

I folkekirken er der tradition for kun at være optaget af ydelsen: selve gudstjenesten, selve den kirkelige handling, selve koncerten, selve foredraget osv., men hvis man kun er optaget af ydelsen i sig selv, ja, så er man kun optaget af, hvad man leverer. I arbejdet med gæsteoplevelsen handler det om hele oplevelsen, altså også om, hvordan man leverer. Gæsteoplevelsen handler om alt det, der er omkring ydelsen. Det handler om, hvordan man er over for sine gæster.

Denne bog er til dig, der gerne vil fremtidssikre folkekirken.
Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken. Hvordan skal der tænkes i fremtidens folkekirke, og hvordan kan der arbejdes med gæsteoplevelsen? Med andre ord: Hvad skal der til, for at der også i fremtiden vil være en folkets kirke?
Bogen er et ambitiøst forsøg på for første gang at arbejde med gæsteoplevelsen i folkekirken.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

Uddrag af bogen
Hvor det moderne menneske kan risikere misdannelse på sjæl og krop i sine bestræbelser på den evige efterabelse og gøren andre mennesker tilpas, kan det kristne menneske opdrage, opelske og opbygge sig selv og hinanden i tiltro og tillid til, at næstekærlighed er det essentielle i eksistensen og basere sin dannelse herpå. Det bliver forsoneligt og overkommeligt, at indse, at man godt må nøjes med at være menneske, og den sandhed, tilværelse og Gud, som man selv ellers må konstruere, være og bære, hvis man ikke grunder i Kristus, den bliver i stedet til et solidt livsfundament, som man står sikkert og afbalanceret på. Der er givet frie hænder, når man står på de guddommelige egenskaber.

Stadier paa Livets Vei er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog for ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Efter Kierkegaards opfattelse gennemgår man typisk nogle stadier eller eksistenssfærer, der også har noget med modenhed at gøre. De fleste er æstetikere og livsnydere fra barnsben af, mens de fleste med tiden også bliver mere etiske og ansvarlige. Om man tager springet til det afgørende stadium i form af religiøsiteten, er ikke nogen selvfølge, men ifølge Søren Kierkegaard er det givet, at man kun får det godt med sig selv, såfremt man får et liv med Gud.

Uddrag af bogen
Da de fem herrer går fra selskabet, er det blevet morgen, og mens hestene spændes for vognene, som Constantin har stillet til deres rådighed, spadserer gæsterne en tur. De går ad en lille sti over en mark og kommer til en indhegnet have. Her ser de et lysthus, og man må ikke glemme påvirkningen af al vinen. Det får dem til at blive meget nysgerrige og også lidt dristige, for de skjuler sig i krattet, mens de titter ind ad vinduerne. De får øje på to mennesker, som Victor straks genkender, og han udbryder: ”Det er jo assessor Vilhelm og hans Frue.” På sådan en finurlig måde etablerer Kierkegaard en overgang fra æstetikkens råderum til etikkens virkefelt, for som i Enten – Eller er det den vej, vi alle (formentlig) skal, og assessoren har forstand på etik.

Claus Oldenburg har været præst. Nu er han Vorherres cykelvikar. Kører derhen, hvor der er brug for ham. Bogens titel henviser til Martin Luthers berømte Lille Katekismus fra 1529, som var den første lille lærebog overhovedet for at imødegå almindelig uvidenhed.

Hensigten her er lidt den samme, da den almindelige ’kristelige børnelærdom’ er veget fra de fleste hjem, fra skolen, bl.a fordi de moderne og tidsrigtige gerne vil fjerne den fra den generelle dannelseshorisont. Men samtidig opretholdes kirken, og religion synes fremdeles at være et aspekt af tilværelsen, ingen kan fjerne.

For vel er kirken samfundsmæssigt blevet marginaliseret, men de fleste er fortsat døbt, og de kirkelige handlinger såsom dåb, konfirmation, vielse og ikke mindst begravelse har en dyb folkelig forankring.

Det samme kan man sige om årets religiøse festkalender omkring ikke mindst jul, men også fastelavn, påske, pinse og dødedag (Alle Helgen/Halloween), for dette skema er kol-lektivt og socialt betydningsfuldt. Og på det lokale plan, så ringer kirkeklokkerne hver dag solen op og ned, og præsten lyser hver søndag Guds velsignelse over land og by.

Men manges viden om kirken og de religiøse begrebers historik er til gengæld begrænset i kraft af denne udeblevne ’børnelærdom’ for hvor skulle de dog vide det fra? Så bogen er da, ligesom Luthers katekismus et forsøg på at ryste begreberne en smule på plads.

Bogen er forsynet med et 16-sidet billedark.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier.
Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.
Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse.
De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid.
Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.Han...

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.

Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ?bevidsthed om tilværelsens gavekarakter?. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.

Hvordan lærer man konfirmander salmer? Med fortællinger om tekst og melodi præsenterer bogen femten salmer fra reformation til nutid. Til hver salme er der ideer til, hvordan man kan arbejde med dem på en mere kropslig måde.
Har du oplevet at stå over for et hold konfirmander, som du næsten ikke kunne få til at slå op i salmebogen og slet ikke kunne få til at synge med? Og er du blevet mødt af en larmende tavshed, når du forsøgte at få en samtale i gang om en salme? Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Syng med konfirmander giver inspiration til, hvordan du med enkle tilgange og redskaber kan lære konfirmander salmer på nye
måder.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Det første afsnit præsenterer forskellige praktiske øvelser (blandt andet icebreakers) med henblik på at oparbejde en kropslig bevidsthed, det andet indeholder fortællinger om 15 udvalgte salmers tekst og melodi samt aktiviteter (blandt andet bodypercussion) til
disse, mens det tredje introducerer en række
forskellige generelle lege til salmer. Tanken er, at man som underviser kan implementere
aktiviteterne i bogens tredje afsnit for at skabe afveksling i undervisningen og variation i tilgangen til at lære konfirmanderne salmer.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig.   &...

I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en...