Religion & Filosofi - side 5

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 2 omhandler anden og tredje trosartikel.

Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet.
Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.

I Eksistensens serie om troens væsen og nedslag i tilværelsen får vi her en righoldig beretning om Margrete Aukens liv.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget. Troen er ikke desto mindre med. Hvordan?
Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet.
Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores store salmeskat? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?

Jens Christian Grøndahl er barn af en kulturradikal tid, hvor frigørelsen fra religionens beslag på samvittigheden satte dagsordenen. Men i en moden a...

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

Hvad betyder De ti bud for dig og mig?
Det spørgsmål er centralt i Ulrik Nissens bog De ti bud. For er en så gammel tekst relevant i dag? Ja, hævder forfatteren – De ti bud er et koncentreret udtryk for Guds vilje, og de er også gældende i dag. Ikke kun som almen moral og etiske retningslinjer, men særligt for et kristent menneskes livsførelse, både når det gælder kærlighedslivet, forældreskabet, livet som samfundsborger og tilgangen til klimakrisen.

Pilgrimsrejser og -vandringer har de senest år fået en renæssance. For de fleste er det både en ydre og en indre rejse. Den lille pilgrimsbog er en praktisk vejledning og samtidig et åndeligt forråd af udvalgte salmer, bønner, meditations- og bibelord, som pilgrimmen kan have med på vejen.
Den er af en sådan størrelse, at man kan have den i en lomme og således altid have den ved hånden undervejs på vandring. Bogen indeholder desuden en kort historisk oversigt over pilgrimsvandring, introduktion til pilgrimstanken samt udstyrsliste.

Oversat og bearbejdet af Elisabeth Lidell.

En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind. Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer. Illustreret af Karoline Stjernfelt.

I Skyldspørgsmålet fra 1946 behandler den tyske filosof Karl Jaspers det for tyskere så følelsesladede og betændte spørgsmål om skyld efter nazisternes nederlag. Teksten bærer præg af, hvor tæt spørgsmålet er på virkeligheden (et år efter krigen!).

Jaspers mener, at en vedkendelse af national skyld er en afgørende betingelse for Tysklands moralske og politiske genfødsel i efterkrigstiden. Skyldige i moralsk forstand mener han, at alle de tyskere er, der har deltaget aktivt i krigsforbrydelser; skyldige alene i politisk forstand kalder han alle de mennesker, som blot passivt tolererede grusomhederne, fordi de var bange for selv at blive ofre for nazisternes forbrydelser.

Karl Jaspers var Hannah Arendts læremester i det politisk-filosofiske. Bogens efterskrift er begået af Moritz Schramm, som blev kendt, da han for få år siden i en dokumentarudsendelse på DR blotlagde sin historie om at vokse op som barnebarn af nazisten Albert Speer.

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

Dansk kommentar til Romerbrevet
Romerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Den protestantiske tradition har siden Martin Luther anset brevet for Det Nye Testamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen af en dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en stor teologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, det sidst er sket.

Det akademiske essay udgør en særegen hybrid mellem afhandlingen, analysen, kommentaren og causeriet. Ikke for ingenting betegnede Georg Brandes, der selv var en flittig essayist, genren som ”denne videnskabeligt-kunstneriske Afart”.

Måske mere end noget andet universitetsfag egner teologien sig med sine uhåndgribelige materier til essayets uortodokse karakter. Gennem årene har ikke mindst systematiske teologer da også ofte benyttet sig af formen – fra Johannes Sløk til Anna Marie Aagaard, for nu at nævne to højst forskelligartede repræsentanter.

I David Bugges efterhånden mangeårige beskæftigelse dels med K.E. Løgstrups forfatterskab, hvori essayet indtager en central rolle, dels med forskningsfeltet litteratur & teologi, der næsten per definition inviterer til essayistik, har jeg fået lyst til selv at tage livtag med genren og at udnytte det potentiale, der ligger i dens associativt prøvende og ofte tværfaglige karakter.

14 år er gået siden min første bog ´Sandheden som folk ikke måtte høre´ er udkommet, og mange har siden skrevet til mig og jeg har også talt med mange. Den bog blev skrevet som en tænkt dialog med dig som læser. Denne nye bog er en ægte dialog. Denne dialog besvarer en stor del af de spørgsmål, læserne har stillet mig. Desuden indeholder denne bog en stor mængde Jesus-lære, som folk aldrig har hørt. ´Uden kærlighed er ingenting af værdi´. ´Fra deres hjerter, som tror på mig, skal der flyde strømme af vand; og det, som er indgivet i dem, skal de tale med kraft, og deres lære vil være som et livgivende vand.´

Som observatorier og eksistentielle spejlingsmedier tager Jan Venzel Nielsen sine høns i hånden (vingen) på en metafysisk vandring bagud i livets evolutionshistorie og hinsides denne, hvorunder de med redskaber fra filosofiens, biologiens og fysikkens verden indkredser bevidsthedens essens, som ikke etableres i René Descartes betragtning ”Jeg tænker, altså er jeg”, men i stedet viser sin grundlæggende manifestation i betragtningen ”Der er noget andet, altså er jeg”. Med denne betragtning i hånden (vingen) vandrer de fremad igen for at åbne døren til gåden om livets opståen og udvikling ud fra et bevidsthedsmæssigt perspektiv. En vandring, som i sidste ende fører frem til mennesket som jordens første skabning, der i fuldt omfang har mulighed for at erkende ”det andet” som værende ”den anden” og herved etablere sin bevidsthedsdannelse som en dialektisk proces i det duale perspektiv mellem eksistens og etik og at lade den inddrage jordens ikke-menneskelige skabninger.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Denne bog bringer en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark.Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år.For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjeneste tradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse.Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog.

Bogen kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.

Troens sprog er et poetisk sprog og et førvidenskabeligt sprog, som ikke desto mindre er det sprog, som skaber vores livsverden i sorg og glæde, et sprog som forbinder os med hinanden og åbner os for tilværelsen i dens mangfoldighed. Det religiøse, poetiske sprog er derfor et fundamentalt sprog med sine egne kriterier for troværdighed. Bogen udfolder dette i en række kapitler, der kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.
“Sjælesorgens poetik” retter sig mod studerende på de teologiske fakulteter og ikke mindst pastoralseminarierne, ligesom den forsøger at spænde en bue mellem teori og praksis. Bogen vil desuden være relevant for alle, der er optaget af de eksistentielle vilkår og den sjælesørgeriske samtale.

"Visdommes rum" handler om den indsigtsfulde erfaring og visdom fra vores forfædre, der for længst er blevet fortrængt af vores moderne liv. En visdom, som rummer universelle, åndelige sandheder, som vi paradoksalt nok har mere brug for end nogensinde.

Gennem fire hovedkapitler får du en indføring i fire grundlæggende visdomstraditioner, der repræsenterer vores fortrængte rødder. Den shamanistiske, der beskæftiger sig med menneskets forbundethed med naturen. Den egyptiske, der viser en vej til at forstå og acceptere døden som en del af en større sammenhæng. Den græske, der beskriver meningen med den lidelse, vi alle rammes af fra tid til anden. Og endelig den nordiske visdomstradition, der viser, hvordan man aktivt påtager sig ansvaret for sit eget liv.

Tilsammen hjælper de fire visdomstraditioner dig til at gennemgå en åndelig transformation for at blive den, du er bag alt det tillærte. Du får en dybere bevidsthed om, at du har en sjæl og en sand natur, der blot venter på at blive forløst.

Mange tror, at feber er en sygdom, vi skal slå ned med piller, og længe talte læger i vildelse om hotte kroppe som farlige eller dårlige.

Staten, det er mig! Sådan har konger og diktatorer erklæret igennem tiden, men sommetider tager de fejl.

Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skalhave nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden ervores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Nyhed! De kristne holder hårdnakket fast i deres dogmer. F.eks. dette: - Vi skal ikke holde budene, for dem har Jesus allerede holdt for os! - Disse dogmer har de selv skabt, og de er jo en behagelig sovepude. Men hvad gavner dette vel menneskeheden? Det fælles for alle dogmerne er, at de INTET kræver af dem! De erstattede hans lære med menneskers anskuelse og total åndelig dovenskab. De kristne taler Jesus lodret imod. - Kærlighed er lovens opfyldelse. Kærlighed er af Gud, og Gud er kærlighed. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud. - Dette tror de heller ikke på. Derfor har de gennem tiderne skjult en mængde vidunderlige Jesusord, som folk aldrig har fået lov at høre. Find dem her i bøgerne!

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Henrik Wigh-Poulsen tager Romerbrevet med ind i det 21. århundrede.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.

Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register.

Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.