Religion & Filosofi - side 5

Mange tror, at feber er en sygdom, vi skal slå ned med piller, og længe talte læger i vildelse om hotte kroppe som farlige eller dårlige.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, afle...

Hvordan kan man vide og tro, når alt er til forhandling? Og kan man overhovedet tale om objektivitet i en verden, der konstant forandrer sig?
Velkommen til den tredje tvivl - den grundlæggende og altomvæltende tvivl om, hvorvidt vi kan slippe fri for den sociale kontekst, der i sidste ende definerer os.

Både de mest oplagte selvfølgeligheder og de største flertal har før taget frygteligt fejl. Hele videnskabelige skoler har uafvidende været underlagt ideologier. Hvordan kan jeg så vide, om ikke jeg selv går vild her og nu?

Med Den tredje tvivl stiller forfatteren skarpt på troens og tvivlens væsen og afdækker det moderne menneskes livtag med verden.
Bogen er skrevet som et langt essay i en personlig stil, der inddrager kunst, romaner, tegneserier og digte.

Leif Andersen er lektor i praktisk teologi. Han har udgivet en lang række publikationer og bøger, blandt andet Ateistisk andagtsbog, Gud og det onde samt lærebøger i såvel prædikenlære som sjælesorg.

Dansk kommentar til Romerbrevet
Romerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Den protestantiske tradition har siden Martin Luther anset brevet for Det Nye Testamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen af en dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en stor teologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, det sidst er sket.

14 år er gået siden min første bog ´Sandheden som folk ikke måtte høre´ er udkommet, og mange har siden skrevet til mig og jeg har også talt med mange. Den bog blev skrevet som en tænkt dialog med dig som læser. Denne nye bog er en ægte dialog. Denne dialog besvarer en stor del af de spørgsmål, læserne har stillet mig. Desuden indeholder denne bog en stor mængde Jesus-lære, som folk aldrig har hørt. ´Uden kærlighed er ingenting af værdi´. ´Fra deres hjerter, som tror på mig, skal der flyde strømme af vand; og det, som er indgivet i dem, skal de tale med kraft, og deres lære vil være som et livgivende vand.´

I begyndelsen af 1990’erne blev det i alverdens medier bebudet, at religionen nu, til alles overraskelse, var vendt tilbage på verdensscenen som politisk faktor, også selvom kirkerne stod stadig mere tomme. I Tro & viden fra 1995 forsøger den franske filosof Jacques Derrida at redegøre for, hvorfor religionen således bliver ved med at vende tilbage i en angiveligt sekulær, oplyst tidsalder. Dette leder på sporet af en afgrundsdyb tro, som ligger til grund for religion såvel som videnskab:

“Jeg sagde til mig selv, at man gør sig blind for det fænomen, der kaldes religionens genkomst i dag, hvis man fortsætter med så naivt at modstille fornuft og religion. Det ville være nødvendigt, men ikke enkelt, at vise, at religionen og fornuften har samme kilde.”

Dette er dog ingen irrationalisme, for tværtimod påpeger Derrida, at den måske mest udbredte obskurantisme i dag har form af blind tro på en videnskab, der ikke vil vide af forskellen på tro og viden. Enhver overvejelse af religionens plads i et sekulariseret samfund kræver oplysning af dette forhold, hvis ikke debatten uophørligt skal pendulere mellem rationalisme og dennes spejlbillede.

Jacques Derrida (1930-2004) er en af det 20. århundredes største filosoffer, hvis navn forbliver tæt knyttet til “dekonstruktionen”.

Tro & viden er oversat og forsynet med et introducerende forord og forklarende noter af Kristian Olesen Toft og Bjarke Mørkøre Stigel Hansen.

"Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" af Henny Mikkelsen er en lettilgængelig og overskuelig indføring i Søren Kierkegaards filosofi. Perfekt til læsere af for eksempel "The School of Life", Svend Brinkmann og moderne dannelseslitteratur.

Når det kommer til at forstå det moderne menneske – især i en tid som denne, hvor stadig flere har ondt i livet – er Søren Kierkegaards filosofi i dén grad stadig relevant. På mange måder forudsagde Kierkegaard de psykiske og eksistentielle problematikker, vi oplever i samfundet i dag. Ved hjælp af hans filosofi kan man få et bud på årsager og ikke mindst et bud på mulige løsninger.

Første udgave af "Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" fik en varm modtagelse og rosende ord i blandt andet Kristeligt Dagblad, som kaldte bogen ”en åndelig magiterning”. I denne reviderede udgave af bogen fortolkes Kierkegaards filosofi ud fra nye perspektiver på tro, tanker, følelser, inderlighed og engagement, samt hvad det vil sige ”at være sig selv”. Der er også tilføjet et helt nyt kapitel om ”Hjælpekunst”, som lærere, pædagoger og alle, der arbejder med mennesker, bør kende.

Bogen er bygget op som en overskuelig indføring i de svære begreber, der karakteriserer Kierkegaards tænkning og filosofi. Formålet er at gøre det komplekse Kierkegaard-univers mere aktuelt, forståeligt og anvendeligt for helt almindelige mennesker, hvorfor der også er brugt mange eksempler fra hverdagslivet. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger, og den er skrevet i et lettilgængeligt og nutidigt sprog.

"Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" kan åbne en dør til den store tænkers idéverden – også for læsere uden filosofisk baggrund. Bogen er både en introduktion til Kierkegaard og hans mest centrale værker, men også et relevant værk i en tid, hvor mange mennesker søger mening, retning og eksistentiel dybde.

Klar ved kanonerne! Sådan har kampråb lydt gennem tiden på skonnerter og galejer, når havets skræk løb fartøjerne op for at befri dem for gods og guld. I dag kaprer banditter i speedbåde containerskibe på dybt vand og kræver millioner af rederierne i løsesum. Det beretter frygtløs piratforsker ved DIIS Jessica Larsen, der navigerer i fribytternes historie fra drabelige sørøverkaptajner i Caribien til ildkamp med danske frømænd ud for Somalias kyst. Dengang som nu var de maritime misdædere fattige folk fristet af udbyttet ved at gå den kriminelle planke ud. Mens andres liv kæntrede på søvejen.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men feltet har hidtil været mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.

SYV-SIND-SERIEN er en antologi-række, hvor syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler et skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien og teologien.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten. Hendes debutroman, Housekeeping (1980), blev hurtigt en klassiker, og hendes mest berømte værk, Gilead (2004), indbragte hende Pulitzerprisen og en stor international læserskare.

Hvad betyder De ti bud for dig og mig?
Det spørgsmål er centralt i Ulrik Nissens bog De ti bud. For er en så gammel tekst relevant i dag? Ja, hævder forfatteren – De ti bud er et koncentreret udtryk for Guds vilje, og de er også gældende i dag. Ikke kun som almen moral og etiske retningslinjer, men særligt for et kristent menneskes livsførelse, både når det gælder kærlighedslivet, forældreskabet, livet som samfundsborger og tilgangen til klimakrisen.

Svend Brinkmanns nye bog, TÆNK, handler om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen. Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker. Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.

Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ?bevidsthed om tilværelsens gavekarakter?. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.

En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind. Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer. Illustreret af Karoline Stjernfelt.

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

Hvordan lærer man konfirmander salmer? Med fortællinger om tekst og melodi præsenterer bogen femten salmer fra reformation til nutid. Til hver salme er der ideer til, hvordan man kan arbejde med dem på en mere kropslig måde.
Har du oplevet at stå over for et hold konfirmander, som du næsten ikke kunne få til at slå op i salmebogen og slet ikke kunne få til at synge med? Og er du blevet mødt af en larmende tavshed, når du forsøgte at få en samtale i gang om en salme? Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Syng med konfirmander giver inspiration til, hvordan du med enkle tilgange og redskaber kan lære konfirmander salmer på nye
måder.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Det første afsnit præsenterer forskellige praktiske øvelser (blandt andet icebreakers) med henblik på at oparbejde en kropslig bevidsthed, det andet indeholder fortællinger om 15 udvalgte salmers tekst og melodi samt aktiviteter (blandt andet bodypercussion) til
disse, mens det tredje introducerer en række
forskellige generelle lege til salmer. Tanken er, at man som underviser kan implementere
aktiviteterne i bogens tredje afsnit for at skabe afveksling i undervisningen og variation i tilgangen til at lære konfirmanderne salmer.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 ...

Der er mere mellem himmel og jord, end det vi umiddelbart kan se og måle. Den sandhed forstår mange mennesker mere eller mindre intuitivt. Men hvordan...

Nyhed! De kristne holder hårdnakket fast i deres dogmer. F.eks. dette: - Vi skal ikke holde budene, for dem har Jesus allerede holdt for os! - Disse dogmer har de selv skabt, og de er jo en behagelig sovepude. Men hvad gavner dette vel menneskeheden? Det fælles for alle dogmerne er, at de INTET kræver af dem! De erstattede hans lære med menneskers anskuelse og total åndelig dovenskab. De kristne taler Jesus lodret imod. - Kærlighed er lovens opfyldelse. Kærlighed er af Gud, og Gud er kærlighed. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud. - Dette tror de heller ikke på. Derfor har de gennem tiderne skjult en mængde vidunderlige Jesusord, som folk aldrig har fået lov at høre. Find dem her i bøgerne!

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.

Bogen kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.

Troens sprog er et poetisk sprog og et førvidenskabeligt sprog, som ikke desto mindre er det sprog, som skaber vores livsverden i sorg og glæde, et sprog som forbinder os med hinanden og åbner os for tilværelsen i dens mangfoldighed. Det religiøse, poetiske sprog er derfor et fundamentalt sprog med sine egne kriterier for troværdighed. Bogen udfolder dette i en række kapitler, der kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.
“Sjælesorgens poetik” retter sig mod studerende på de teologiske fakulteter og ikke mindst pastoralseminarierne, ligesom den forsøger at spænde en bue mellem teori og praksis. Bogen vil desuden være relevant for alle, der er optaget af de eksistentielle vilkår og den sjælesørgeriske samtale.

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.

Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det er
også et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.
I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.
Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.
I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.

Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger.
I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.