Religion & Filosofi - side 8

Det tyvende århundredet har været karakteriseret af nye og endeløse krige mod mere og mere abstrakte fjender, en pandemi, finanskriser og en nærmest altoverskyggende klimakrise. Vi lever i en mørk tid, som – kunne man fristes til at sige – efterlader begrænset plads til håbet. Men lever vi virkelig i en håbløs tid? De fleste af os står op om morgenen og gør, hvad vi kan for, ja, hvad gør vi egentlig og hvorfor? Hvad er det, som driver vores daglige aktiviteter? Er et minimalt håb en forudsætning for, at vi kan handle? Og hvad vil det egentlig sige, at være håbefuld? Håber vi på det ene, det andet, eller handler håbet primært om at holde mulighedshorisonten åben for, at noget godt kan ske, på trods af at vi på nuværende tidspunkt mangler forestillingsevne og handlingskraft?

Er det ikke i realiteten en slags betingelse for at håbe på noget bedre, at tingene ikke går særlig godt nu og her? Det er bare nogle af de grundlæggende spørgsmål, som denne antologi er optaget af og vil dykke ned i.

HELTINDENS REJSE er til dig, der ønsker at forstå de eviggyldige og dybere dynamikker, som eksisterer under overfladen, universets lovmæssigheder – så du kan leve i overensstemmelse med dit hjertes inderstekald og vælge din egen vej i livet – det C.G. Jung benævnte individuation.

Fra et globalt ikon får vi her en modig og nødvendig beretning om hvordan frygten for køn (gender) giver næring til reaktionære politiske bevægelser rundt om i verden.
Den banebrydende tænker Judith Butler, hvis ikoniske bog Kønsballade redefinerede vores måde at tænke på køn og seksualitet, konfronterer i sin nye bog de voldsomme angreb på “køn”, der er blevet en mærkesag for mange højrefløjs-bevægelser i dag. Globale netværk har dannet ’anti-gender’ ideologiske bevægelser, der er dedikerede til at sprede en fantasi om at køn er en farlig, ja nærmest diabolsk, trussel mod familien, lokale kulturer, civilisationen – endda selve menneskets eksistens. Antændt af offentlige personers retorik har bevægelsen forsøgt at ophæve reproduktiv retfærdighed, undergrave beskyttelsesordninger for seksuel og kønsmæssig vold og fratage trans- og queerpersoner retten til et liv uden frygt for vold.
Formålet med Hvem er bange for køn? er ikke at fremsætte en ny teori om køn, men derimod at undersøge hvordan “køn” er blevet som en illusion for nye autoritære regimer, fascistiske formationer og transeksluderende feminister. I deres afgørende og modige nye bog belyser Butler de konkrete måder hvorpå denne illusion om “køn” indsamler og forskyder angsten og frygten for ødelæggelse. I samspil med vildledende beretninger om “kritisk raceteori” og xenofobisk panik omkring migration dæmoniserer“anti-gender”-bevægelsen kampen for ligestilling, giver næring til aggressiv nationalisme og efterlader millioner af mennesker sårbare for undertrykkelse.
Som en afgørende intervention i et af vor tids mest anspændte spørgsmål, Hvem er bange for køn? er bogen her et frygtløst opråb i fornægtelsen af alliancer med autoritære bevægelser for i stedet at skabe en bred sammenslutning med alle dem, hvis kamp for ligestilling er forbundet med kampen mod uretfærdighed. Ved at forestille sig nye muligheder for både frihed og solidaritet tilbyder Butler os et håbefuldt værk med sociale og politiske analyser, der både er aktuelle og tidløse.

Danmark skal have en ny autoriseret bibel. Men hvordan skal den lyde? Det løftes noget af sløret for nu, når fire af Bibelens 66 dele udkommer i spritny oversættelse.

Der er tale om oversættelser af Første Mosebog og Højsangen fra Det Gamle Testamente og Markusevangeliet og Filipperbrevet fra Det Nye Testamente.

Bøgerne markerer startskuddet på udgivelsen af prøveoversættelser frem mod 2036, hvor Danmarks nye bibel forventes klar i samlet udgave.

2036-oversættelsen afløser den nuværende oversættelse fra 1992. Det omfattende arbejde med at oversætte fra de hebraiske og græske grundtekster er organiseret med en chefredaktion, redaktionsgrupper og oversætterteams. Blandt redaktørerne og de sproglige konsulenter er forfatterne Rakel Haslund-Gjerrild, Ursula Andkjær Olsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi...

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os....

Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter.

Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske.

...

Hvordan beskriver vi bedst et menneskeligt møde? Hvad er forskellen på det meningsfulde og det sjælfulde arbejde? Eller forskellen på at tale om et hus og et hjem? Hvad er i grunden det gode fællesskab – hvordan opleves og beskrives det? Og hvad betyder det f.eks. for ens arbejde som sygeplejerske eller pædagog eller skolelærer, at der findes gode og dårlige stemninger samt eksistentielle tilstande som ensomhed og forbundethed?

Fænomenologien er et forsøg på at møde og beskrive verden, som den fremstår – som vi konkret og specifikt, fysisk og eksistentielt oplever den. Det er på én gang en filosofisk retning, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede (med inspiration fra Kierkegaard og af navne som Sartre, Heidegger, Arendt og K.E. Løgstrup), men også en praksis, en særlig måde at gå til situationer, verden og væren på, der forsøger at holde oplevelsen åben og undersøgende. At fastholde en interesseret undren.

På dansk har vi imidlertid kun introduktioner til og grundbøger i fænomenologi, der beskriver den som filosofisk retning og som teori. Vi har ikke en praksisorienteret grundbog, der beskriver, hvordan man kan implementere den fænomenologiske forståelse og metodiske undren i sit møde med verden.

'At tænke med hjertet – En grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi' er den første bog på dansk, der henvender sig til studerende både på universiteter og på professionsuddannelser, og ikke mindst også til professionelle praktikere, der ønsker at se, hvordan en eksistentiel og fænomenologisk tænkning kan kvalificere deres praksis og forståelse heraf. Bogen er skrevet af Finn Thorbjørn Hansen og Ann Charlotte Thorsted, der begge har ekstensiv erfaring med at undervise og efteruddanne i denne praksis.

Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.

GYLDENDAL Mit år med Gud

Richard Rorty var blandt de mest fremtrædende og indflydelsesrige amerikanske filosoffer i det 20. århundrede. Han fremstår i dag som den vigtigste repræsentant for den såkaldte neopragmatisme, der fra 1980’erne revitaliserede den traditionelle pragmatisme fra begyndelsen af århundredet ved at kombinere den med indsigter fra blandt andet hermeneutik, postmodernisme og dekonstruktion

Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. Med ‘Ord der sårer’ begynder Klim en udgivelse af nogle af hendes vigtigste...

Vi har alle prøvet at stå‭ ‬ved havet og se ud over vandet‭. ‬Her kan vi få‭ ‬en oplevelse af uendelighed‭, ‬hvor der ikke findes andet end denne himmel og dette hav‭. ‬I denne første del af bogen har jeg forsøgt at sammenstille det endelige og det uendelige i en samling skrifter‭, ‬der hovedsageligt er baseret på‭ ‬mit mangeårige arbejde med‭ ‬Østens filosofi og ikke mindst værket Et kursus i mirakler‭

Denne bog er en dialog med mine læsere, men består først og fremmest af en stor mængde Jesuslære og visdomsord, som folk aldrig har fået lov at høre, takket være kirken. - De ligner en hund, der sover på oksens krybbe, for den hverken æder selv eller tillader oksen at æde. - (Thomasevangeliet) Det er noget frygteligt vås, teologerne kommer med i kirken og alle vegne. De aner ikke, hvad de taler om! Og så disse underlige vaner og ceremoni-er! Sikken et cirkus!! Hele kirken og den anskuelse, som de udbreder, er et verdensomspændende, kæmpe bedrag. Det er som ét stort komplot med det ene formål at skjule sandheden. De leder folk bort fra det sande og ægte og fører dem i stedet ud i noget religiøst, mærkværdigt noget, en slags overtro. Og indirekte tramper de det ægte hellige ned i skidtet. De har erstattet hans lære med deres egne anskuelser, fjernt fra sandheden. Læren om hvad vores indre består af, det er læren om Gud. Men pga. kirken og teologerne er folks opfattelse helt anderledes: De forestiller sig Gud som en mand (evt. med et langt hvidt skæg), der sidder oppe ovenover skyerne et sted og kigger ned gennem et lille hul. En slags politibetjent som har til opgave at gribe ind, når der foregår noget ondt og uretfærdigt!

90% af Jesuslæren hemmeligholdes. Find den her! Hele den kristne del af verden bygger i dag på en afstumpet og forvrænget udgave af det vidunderlige og ægte, som det oprindelig var. Hvad kender folk i dag til kærlighedens lov? Læren om reinkarnation? Den ægte og dybe visdom? Det er ikke småting kirkerne hemmeligholder, men det væsentligste af hans lære! Over hele verden har man forvandlet det, som oprindelig var kærlighedens lære, til noget mærkværdigt noget, religiøse ceremonier og overtro.

”Vi skal holde op med at tro, at bevidstheden er det, der adskiller os mennesker fra vores omgivelser. Det er tværtimod noget, der forbinder os med dem.”

Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed.

Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted.

Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget?

En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens »tænkende« arme, forbi basilikummens »lidelser« og helt ned til atomernes forunderlige verden.

Søren Overgaard (f. 1973) er lektor i filosofi og tilknyttet Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet, hvor han forsker i bevidsthedsfilosofi og fænomenologi. Han har udgivet flere bøger på engelsk om disse emner.

Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.

I Elisabeth Gjerluff Nielsens bog om kristendommen er salmen den røde tråd. Det er i dem, hun finder de ord, der både favner den store verden og det lille menneskeliv.

Fortid og nutid flyder sammen i Elisabeth Gjerluff Nielsens poetiske bog om kristendommen Det handler om barndom og ungdom. Om bedsteforældre, forældre og børnebørn. Om dem, vi var, og dem, vi blev. Om kærlighed og svigt. Om drømme og forhåbninger.

Hendes tro har lange rødder og krydser tid og sted. Den løber i årerne, og den er båret af salmerne, af erindringen, af meningsfulde øjeblikke, af ord, der har sat sig fast.

For hende er troen ikke en statisk størrelse, man kan holde ud i strakt arm og betragte og redegøre for. Hun er ikke optaget af, om den er rigtig eller forkert, og hun har ingen ønsker om at føre beviser for den. Troen er, ganske enkelt.

Elisabeth Gjerluff Nielsen (f. 1957), sanger/sangskriver/komponist/forfatter mm.

Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.

Her er gaven til alle konfirmander, som de ikke vidste, de havde ønsket sig! En bog skrevet i øjenhøjde med konfirmanderne og direkte til dem af en sognepræst, der har undervist og talt med hundredevis af konfirmander gennem mere end 15 år.

Det skal nok gå godt er en livsbekræftende, tankevækkende og til tider humoristisk lille bog henvendt til alle de unge konfirmander, der står ved porten til voksenlivet og kan have brug for at få et nyt perspektiv på livet. Den holder med de unge og fortæller dem, at de er, som de skal være.

Der er enkelte dryp kristendom og bibelhistorie hist og her, men ellers hæ­ver forfatteren sig over det religiøse og forsøger at opmuntre konfirman­derne til at leve livet og leve det med andre, indgyde dem mod på at være sig selv, give dem håb for fremtiden, fortælle dem, at livet både er svært og dejligt, men først og fremmest at det hele nok skal gå godt.

Theodor W. Adorno (1903-1969) var en af de vigtigste tænkere i efterkrigstidens Europa, og sammen med blandt andre Max Horkheimer, Herbert Marcuse og Walter Benjamin udfoldede han sin kritiske tænkning i ly af Frankfurterskolen.

Mere end halvdelen af Adornos samlede værker er studier af kunst, musik og litteratur, og kulminationen på hans æstetiske refleksioner findes i nærværende posthumt udgivne hovedværk, Æstetisk teori, der udkom i 1970, året efter hans død.

Det monstrøse værk samler og videreudvikler hans tænkning om den moderne kunst i en dobbelt dialektisk rekonstruktion. På den ene side undersøger og rekonstruerer Adorno den moderne kunst ud fra den filosofiske æstetik, på den anden side rekonstruerer han den filosofiske æstetik (Kant, Hegel) ud fra den moderne kunst. Og fra begge sider forsøger Adorno da at afdække, om kunsten overhovedet kan overleve i det senkapitalistiske samfund – og hvilken betydning og dyb evne til social og eksistentiel forandring den eventuelt bærer i sig.

“Kære frøken Arendt!
Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. ..

Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.

På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.

Tanker til året er et overflødighedshorn af tekster – en tekst til hver af årets dage. 36 forfattere har fordelt året imellem sig og har skrevet om det store og det små i vores fælles liv.

De 36 forfattere, der står bag denne udgivelse, har hver fået en periode på 10-11 dage at udfolde sig på – én side til hver dag. De har skrevet anekdoter og historier, de har skrevet digte og salmer, de har skrevet om træer, bøger og betydningsfulde barndomsminder, de har skrevet om tekster og mennesker i Bibelen, de har skrevet om hverdag og højtid.

Bogen kan være med ved morgenbordet eller ved dagens ende.