Religion & Filosofi - side 4

Talerne i forskellig ånd er både poetiske og kristne med et budskab, der gælder menneskes vandring igennem livet, idet det til stadighed er under et stadigt forsyn af det guddommelige, hvor det understreges, at det hele skal foregå i stilhed, for kun i stilhed kan hellige handlinger komme til udførelse. Det, der konsekvent bliver fremdraget i talerne, er, at hvis et menneske kun vil et, da må det nødvendigvis være det gode, men man må ikke misforstå det med at ville et i den forstand, at det handler om det verdslige, for det gør det aldrig i den religiøse sammenhæng, for her er det verdslige at betragte som noget uvæsentligt. Når man vil et, er det altid det gode, og man kan også på en spadseretur finde ind i det guddommelige univers, for der er liljer på marken og fugle på himlen, der nøjes med at være, hvad de er.

Uddrag af bogen
Kierkegaard forklarer, at den tvesindede står ved et vejskel, så vi er atter ude i vandringens univers, og her viser sig tvende eller to syn der, som vi alle ved, karakteriserer et vejskel, men i den religiøse optik er skellet en differentiering mellem det gode og lønnen, så man kan altså gå efter det ene vejskilt som er lønnen eller efter det andet skilt, der viser hen til det gode. Så skal man lige tænke sig lidt om, hvor mange km. er der til de forskellige destinationer, hvor meget tid har man at give af, og er man lige i pengenød, eller også skal man lytte til sin indre stemme, hvilken vej men skal følge, for det er naturligvis skiltet imod det gode.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.

I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.
Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.
Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.
Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhæng

Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.

Kan teologisk refleksion bidrage til vores forståelse af klodens aktuelle kriser?
I 2025 er kloden i krise på mange fronter. Krige, demokratier, der vakler, og tiltagende ulighed tager opmærksomheden parallelt med naturbrande, smeltende is, stormfloder og havstrømme i ubalance.
Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.
Forfatterne er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. I bogen udforsker de fra dogmatiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen og til Gud – i lyset af uretfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration.
Klodens teologi bidrager til tidens presserende debatter med 11 nye bud på et teologisk livtag med problemstillinger, der har med kloden – og dens beboere – at gøre.

Med bønnen ”Det kærlige øjeblik” som den røde tråd guider forfatteren læseren til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag.

Forfatter Bente Lybecker har mange års erfaring med kristen meditation og vejleder i denne bog læseren til at få øje på Guds rolle i vores tilværelse. Gennem bøn og meditation trænes læseren i at lytte til Guds stemme og omsorg, og bønnen ”Det kærlige tilbageblik” bliver en hjælp til at finde ind til de dybeste lag i sindet. Bønnen stammer fra Jesuiterordenens grundlægger, spanieren Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”, og i bønnen er det den nærværende Gud, man koncentrerer sig om.

I ”Det kærlige tilbageblik” anvendes Ignatius’ bøn til at kigge tilbage på dagen og på livet. Som en praktisk hjælp har forfatteren skabt en bedekrans til formålet. Perlerne i kransen har hver sit tema og fungerer som en guide. En beskrivelse af, hvordan kransen laves, findes inde i bogen.

Målet med bøn og meditation i hverdagen er at skelne og sortere, at blive klogere på sine valg og at lade Gud gå vejen sammen med sig.

Inspirationsbog til alle, der skal undervise konfirmander.

En bog til livet rummer oplæg til 30 undervisningsgange, der alle tager afsæt i én bibelhistorie og et ønske om at gøre de bibelske fortællinger levende for konfirmander.
Oplæggene er bygget op efter en fast formel: tre salmeforslag, genfortælling af bibelhistorie, tænkespørgsmål til konfirmanderne, forslag til fælles drøftelse, oplæg til lege og aktiviteter og refleksion med tematisk perspektivering.

Se også konfirmanddagbogen Mine noter.

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 2 omhandler anden og tredje trosartikel.

Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet.
Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.

Naturvidenskaben udforsker alt det, der findes i den fysiske verden, lige fra det svimlende store univers til stoffets mindste bestanddele – galakser, kloder, ting, mennesker, dyr, celler, molekyler, atomer, elementarpartikler. Men hvordan forholder naturvidenskaben sig til troen på en skabende Gud – troen på, at der bag den fysiske verden findes en ikke-fysisk Gud, som har skabt den fysiske verden? Er der slet ingen forbindelse mellem naturvidenskaben og gudstroen? Udelukker den moderne naturvidenskab troen på Gud? Eller er der tværtimod noget i naturvidenskaben, som peger hen på Gud som skaberen af den fysiske verden? Har f.eks. forskningen i nærdødsoplevelser noget afgørende at sige her? Disse spørgsmål bliver i bogen debatteret af en fysiker og en filosof. Fysikeren repræsenterer ateismen, og filosoffen repræsenterer gudstroen. De to fremfører deres bedste argumenter for hver deres opfattelse. Samtidig mødes to filosofiske opfattelser: materialisme (fysikeren) og idealisme (filosoffen).
Bogen er holdt i et sprog, der så vidt muligt undgår vanskelige videnskabelige begreber. Formålet hermed er, at så mange som muligt kan læse med. Bogen er blandt andet skrevet for at delagtiggøre en bred læserskare i de mange spændende opdagelser, som den moderne naturvidenskab har gjort.

Uddrag af bogen
Religionen tilbyder svar på spørgsmål som: Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvordan skal jeg håndtere en tragedie, for eksempel et familiemedlems død? Hvordan skal jeg overvinde min dødsangst? Er der retfærdighed i tilværelsen? Vil kærligheden sejre til sidst? Er der et særligt formål med mit liv? Det er store og vigtige spørgsmål, som ethvert menneske bliver nødt til at tage stilling til på et tidspunkt i sit liv. Og her kan naturvidenskaben ikke hjælpe.
Naturvidenskaben udtaler sig om det, der er, men den har intet at sige om det, der bør være. Den siger intet om, hvordan man bør leve sit liv. Den udtaler sig ikke om, hvorvidt der er et formål eller en mening med det, der sker. Sagt på en anden måde: Naturvidenskaben svarer på spørgsmålet ”Hvordan?”, mens religionen svarer på spørgsmålet ”Hvorfor?”.
(Replik af filosoffen)

Når tingene synger lytter jeg gerne – traktat over resonans er en tour de force gennem Hartmut Rosas kendte begreb. Hans tanker gennemreflekteres på kryds og tværs af filosof Anders Fogh Jensen med kalejdoskopet som prisme.

Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om resonans. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.

Filosof Anders Fogh Jensen har i traktatens form vendt og drejet Rosas resonansbegreb. I den klassiske påstand-tese-argument-følge form gennemgår han minutiøst, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer tankerne frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv.

Traktatens argumentatoriske form har det pædagogiske formål, at ved at analysere påstande og begrundelser til mindre dele og sætte dem sammen til en helhed bringer man læseren en grundig forståelse af begrebet resonans og dets indvirkning på vores tilværelse. Og han ender i en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen. Han tager læseren i hånden hele vejen, hvilket er traktatens store gevinst, når han trin for trin drejer en smule på kalejdoskopet for at få stadig nye facetter frem.

Esajas’ Bog, dette storslåede værk fra Det Gamle Testamente, læses af cand.theol. og sognepræst ved Kastelskirken Else Hviid. Det er 18. bog i forlagets serie Bibelen læst af …

Blandt profetlitteraturen i Det Gamle Testamente finder vi Esajas’ Bog. Vi kender det smukke digt, fordi der læses fra det i gudstjenesten på alle fire adventssøndage, ligesom vi flittigt synger ’Blomstre som en rosengård’ mens vi venter på, at der skal blive jul.

Esajasbogens poetiske og billedskabende sprog er enestående og Esajas er både en historisk person og en litterær figur. Det handler om dom og frelse i skriftet, der er forfattet mellem 700-400 f.Kr.

Else Hviid har beskæftiget sig med denne tekst gennem hele sit lange præstevirke, og man kan nu nyde frugten af hendes refleksioner i denne livs- og verdensnære læsning. Esajas’ Bog handler om Gud og menneskers liv med hinanden. Om krig og kærlighed, håbløshed og forventning, pligt og mod, liv og død, sorg og glæde. Digtere, malere og komponister har gengivet det store værk i deres kunst gennem tiden. Else Hviid læser bogens centrale temaer ind i det liv, der er vores, og lader dermed det håb, der bærer Esajas’ Bog, give genklang i det moderne kriseramte menneske.

Hvordan skal du leve dit liv? Dette omfattende og essentielle spørgsmål tager forfatterne under kyndig behandling. De tager de store tænkere med på råd og de tager dig i hånden.

Dit liv er værd at leve!

En New York Times bestseller

Dette er udgangspunktet for de tre Yale-professorer, Miroslav Volf, Matthew Croasmun og Ryan McAnnally-Linz, stillet i en verden, hvor vi nemt kan blive forvirrede over, hvad det gode liv er. Og hvor kultur, ophav og omverden har det med at definere vores eksistens og hvor vanerne sidder så dybt i os, at vi ofte glemmer at spørge os selv, hvad vi egentlig tænker om tilværelsen, og om vi faktisk lever det liv vi både bør leve og har lyst til at leve.

Forfatteren trækker ned fra hylderne af gode folk, der gennem historien har arbejdet med det vigtigste spørgsmål af alle. Filosoffer, religiøse personligheder, store statsmænd og modige kvinder viser os vejen, når deres historier og tænkning foldes ud. Og læseren går med på denne vej og bliver hele tiden selv udfordret og dygtigere til at besvare spørgsmålet for sig selv.

Spørgsmålet er eet, men svarene er mange. Ligeså mange, som der er mennesker til. Du får ikke svaret i denne bog, men ved vejs ende, har du fået rusket godt op i blikket på dig selv og din egen livsform, og har fået en række gode redskaber til at få en bedre overensstemmelse mellem ideal og handling.

Bogen kan læses på egen hånd, sammen med en række nære venner, som du kan diskutere spørgsmålet med, eller som led i en studiekreds. Bogen udspringer af en studiekreds på Yale Universitet, hvor de tre forfattere udbyder seminar om denne bog.

Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. Den henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Man hører ofte troende mennesker hævde, at Gud ikke ændrer sig. Gud omtales som stabil, og den samme til alle tider. Men er det nu også rigtigt? Ligger Gud ikke, som alt andet, under for tidens omskiftelighed?
Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. For gennem historien har nye tankemønstre og verdensopfattelser udfordret til, at der hele tiden bliver arbejdet med at formulere en forståelse af Gud og menneskets forhold til Gud, som kan give mening i tiden.
Bogen griber først tilbage i tiden og viser, hvordan Martin Luthers teologi og tale om Gud udgør et før-moderne tankemønster. Derefter præsenteres et moderne gudsbegreb hos Søren Kierkegaard, inden religionskritikken og den efter-moderne teologis reaktion bliver beskrevet.
Bogen slutter med en diskussion, af hvad den beskrevne udvikling i gudsbegrebet betyder for forståelsen af, hvad kirke og menighed er i dag, samt for opfattelsen af, hvem mennesket er.
Bogen henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Kjerlighedens Gjerninger er en lang udlægning af det dobbelte kærlighedsbud, hvilket indebærer, at man skal elske Gud af hele sit hjerte, men også sin næste som sig selv, så der er tale om en trekant, hvor Gud, næsten og selvet hører uløseligt sammen. Ingen af de tre kan tages ud og dyrkes alene, for når der er tale om kristendom, vil et gudsforhold altid indebære et næsteforhold, og selvom der er tale om selvfornægtelse, så skal man alligevel tage sig selv alvorligt, for kun da kan man være noget for andre. Kierkegaard skelner mellem to kærlighedsformer, hvor den ene betegnes som selvkærlighed, og det er det, vi normalt kalder for kærlighed, mens den anden er betegnet ved næstekærlighed, hvilket er kristen kærlighed eller Guds kærlighed, så den første er altså den, som vi har i forhold til vores ægtefælle, børn og familie, mens den sidste er den særlig gudgivne kærlighed.

Uddrag af bogen
Gennemgående er det afgørende, at man ikke skal kigge på andre, søge efter rollemodeller eller dannes til noget bestemt, men udelukkende modtage det selv, som den enkelte er gjort af, så først den dag, man har forsonet sig med sig selv og er tilfreds med den, man er, hvilket ikke har noget med selvtilfredshed at gøre, først da begynder livet for alvor. Når man bliver sig selv, så bliver man altså ikke en anden, men netop sig selv, og det selv må man besinde sig på, forholde sig til og endda leve med resten af sit liv. Det kan fastslås, at det, der bl.a. adskiller mennesket fra dyrene, er, at mennesket har bevidsthed, mens dyrene lever i deres egen verden.

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Det gælder ikke mindst i romaner, hvor nogle kæmper mod vindmøller, og andre ender som et æsel. Selv de mest fantasifulde historier beretter dog altid noget virkeligt om verden, for de spejler vores vildeste drømme og dybeste svigt. Det fortæller læselysten litteraturforsker Rikke Andersen Kraglund fra Aarhus Universitet. Hun ser mellem linjerne og formidler den brede genre som var den en åben bog: Når vi sluger krimi, drama og sci-fi, lærer vi ikke kun at forstå andres tanker og følelser, men opdager også sandheder om os selv.

I en tid, hvor tro, identitet og menneskets søgen efter mening væves sammen, tager Lysets Sti – mellem to verdener – læseren med på en rejse gennem livets største spørgsmål. Bogen belyser balancen mellem det åndelige og det verdslige, mellem kultur og integration og mellem det guddommelige og menneskets eget jeg. Suzan Pinarbasi skildrer med indsigt og ærlighed, hvordan troen kan være både et kompas og en kampplads – et sted, hvor hjerte og fornuft mødes. Hun undersøger livets prøvelser, betydningen af familie, kærlighed, ansvar og den indre fred, som kun findes gennem forståelse af Gud/Allah og selverkendelse. En tankevækkende og sjælelig bog, der inviterer til refleksion, selvindsigt og fordybelse i troens, livets og menneskets mange lag.

Uddrag af bogen
Sjælen spejler det, hjertet gemmer. Vi søger svar i verden omkring os, men glemmer ofte at finde dem i os selv. Troen er ikke blot et ritual – den er et åndedrag, en puls, en rytme, der minder os om, hvem vi er skabt til at være. Paradiset findes ikke kun i det fjerne, men i handlingen, i ordet, i kærligheden, vi viser vores medmennesker. For når vi handler med hjertet, nærmer vi os Gud – og når vi forstår vores fejl, nærmer vi os sandheden. Det er her, den største jihad begynder – kampen med dig selv.

Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skalhave nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden ervores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner....

Forlag: Klim, Forfatter, Hans-Jørgen Schanz, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 120 sider
Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

Hvor er Gud, når det gælder?...

I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en...

Her er den store, nye fagbog om Det Gamle Testamente: Bogens 27 kapitler dækker samtlige gammeltestamentlige bøger i Bibelen, og den henvender sig til både teologistuderende og til alle, der ønsker at vide endnu mere om gammeltestamentlig teologi. Forfatterne bag bogens kapitler forsker i Det Gamle Testamente og repræsenterer aktuel bibelforskning i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika. De går historisk-kritisk til teksterne – men med et ønske om ikke kun at være deskriptive. De rejser også normative spørgsmål om Guds egenskaber og menneskers forhold til Gud og hinanden, og vover indimellem at give svar.

I Eksistensens serie om troens væsen og nedslag i tilværelsen får vi her en righoldig beretning om Margrete Aukens liv.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget. Troen er ikke desto mindre med. Hvordan?
Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet.
Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores store salmeskat? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?

Hvordan får jeg min teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse?