Religion & Filosofi - side 4

Nogle lugter lunten, andre vejrer morgenluft. Alle forbinder vi dufte med minder, steder og følelser. De fremmaner besøg hos mormor og stimulerer lysten til at købe friskbagt brød. I århundreder har vellugt derfor været en milliardindustri, men faktisk opfatter vi krydderiets aroma og parfumens noter vidt forskelligt, for vores 400 lugtereceptorer varierer voldsomt ifølge Alexander Wieck Fjældstad, sanselig lugteforsker på Aarhus Universitet. Han har opsnuset, hvordan duftspor både advarer os imod fare og tiltrækker det modsatte køn. Kvinder kan nemlig dufte, om en mand er et match.

Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.

Denne bog henvender sig til dem, der søger svar på spørgsmål som:
Har jeg en sjæl?
Hvad er livets formål?
Hvad er bevidsthed, og hvordan udvikler jeg den?
Hvordan kan jeg koble naturvidenskab med begreberne sjæl og bevidsthed?
For at svare på ovenstående spørgsmål er det vigtigt at gøre op med den materialistiske verdensopfattelse, som dominerer på universiteterne i dag. Bogen starter derfor med et filosofisk opgør med materialismen for derefter at vise, at bestemte fænomener inden for biologi og kvantefysik ikke kan forklares uden at inddrage bevidsthed. Alternativet til den materialistiske verdensanskuelse er en teori om, hvordan verden kan forstås som opstået af en fundamental bevidsthed, og hvordan vores bevidsthed (sjæl) er en facet af denne.
Bogen beskæftiger sig bl.a. med emner som:
Spørgsmålet om fri vilje
De psykiske kræfter Verden som en virtuel virkelighed
Sjælen som en celle i den fundamentale bevidsthed.

Nok om mig handler om, hvad der sker, hvis vi anskuer livet som et nulsumsspil, hvor vi enten vinder eller taber, og hvor det, som andre opnår, er noget, vi mister.
Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med sine egne venner – og straks spørger vi os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får?
Det væsentlige svar er: ”Det handler ikke om dig!”
I denne bog trækker Vincent F. Hendricks på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en skarp og bidende kritik af hvad-med-mig-tankegangen, som han anser for at være en perverteret form for egoisme med gunstige vilkår her i digitaliseringens og forbrugerdemokratiets æra.
Hvad-med-mig-tankegangen viser sin tarvelige karakter, når vi hamstrer toiletpapir i krisetider, lader hundelorte ligge eller anskuer offentlige ydelser som et supermarked. Denne indstilling duer ikke som livets rettesnor.
Men der er en vej ud. Den kræver et nysgerrigt opgør med os selv og en disciplinering til at erkende, at det hele ikke handler om mig! Det handler om os!

Den oplagte gave til brudeparret. Kan personliggøres med stamtræ og minder fra den store dag.
Smuk gavebibel i lille format indbundet i fast bind med kraftigt papirovertræk. Forsidens solstrålemotiv er fremhævet med elegant folie- og blindpræg.

Familiebibelen rummer hele den autoriserede bibeltekst i oversættelse fra 1992. Som ind- og udløb følger et rigt bonusmateriale med et udvalg af de bedste vers fra Bibelen om sammenhold og kærlighed. Forrest kan Bibelen personliggøres på luftige scrapbogssider, der kan udfyldes med navne, minder fra bryllupsdagen, stamtræ og personlige historier om familiens mærkedage og andet. Som efterord har parterapeut Annette Due Madsen og psykiater Jørgen Due Madsen skrevet en hilsen til brudeparret. Bibelen som værdibog, skriver de, kan opmuntre os til at se kærligheden som både holdning og handling.

Familiebibelen er den oplagte gave til brudeparret, en bibel til hele familien i et moderne og romantisk udtryk.

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien.

Personlig dagbog til konfirmationstiden.

Mine noter er en interaktiv udfyld-selv-dagbog med plads til at tegne og løse opgaver og notere svar på tænkespørgsmål.

Dagbogen tager afsæt i 30 temaer og er en oplagt støtte til konfirmandundervisningen.

Se også undervisningsvejledningen En bog til livet.

I hele Danmark er der mange forskelligartede initiativer, som viser, at det sociale engagement er levende i sognene.
Bogen henvender sig til alle ansatte og frivillige i folkekirken, der har socialt arbejde som interessefelt.

Første del af bogen sætter fokus på, hvad etik i socialt arbejde handler om. Der er eksistentielle grundvilkår, der gælder for alle mennesker livet igennem – vilkår, som bliver særligt nærværende, når sårbarhed, skam, isolation og ensomhed fylder i hverdagen. Dette underbygges af en undersøgelse af det social-etiske arbejde i sognene i Københavns Stift i 2021 og i 2024.

Anden del af bogen præsenterer eksempler på projekter i Københavns Stift, der viser spændvidden i det kirkelige, sociale engagement. Det er fortællinger, som menigheder og andre aktører kan blive inspireret af, når det gælder det sociale udviklingsarbejde.

Tredje del af bogen indkredser den inspiration til det sociale arbejde, der kommer fra mange forskellige tænkere, blandt andre den tyske filosof Hannah Arendts handlende tilgang, K.E. Løgstrups etiske tænkning og den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans.
Bogen afrundes med en refleksion over Martin Luthers socialetik, der trods de 500 års afstand stadig inspirerer os til at være skarpe og vågne i den måde, vi engagerer os på.
Bogens bidragydere har en varieret faglig baggrund. De har det til fælles, at de brænder for at udvikle det social-etiske arbejde og ser det som en vigtig del af folkekirkens liv og vækst.

HarperCollins Publishers 9788771918953 bog Psykologi Dansk 160 Sider Indbundet

"Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" af Henny Mikkelsen er en lettilgængelig og overskuelig indføring i Søren Kierkegaards filosofi. Perfekt til læsere af for eksempel "The School of Life", Svend Brinkmann og moderne dannelseslitteratur.

Når det kommer til at forstå det moderne menneske – især i en tid som denne, hvor stadig flere har ondt i livet – er Søren Kierkegaards filosofi i dén grad stadig relevant. På mange måder forudsagde Kierkegaard de psykiske og eksistentielle problematikker, vi oplever i samfundet i dag. Ved hjælp af hans filosofi kan man få et bud på årsager og ikke mindst et bud på mulige løsninger.

Første udgave af "Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" fik en varm modtagelse og rosende ord i blandt andet Kristeligt Dagblad, som kaldte bogen ”en åndelig magiterning”. I denne reviderede udgave af bogen fortolkes Kierkegaards filosofi ud fra nye perspektiver på tro, tanker, følelser, inderlighed og engagement, samt hvad det vil sige ”at være sig selv”. Der er også tilføjet et helt nyt kapitel om ”Hjælpekunst”, som lærere, pædagoger og alle, der arbejder med mennesker, bør kende.

Bogen er bygget op som en overskuelig indføring i de svære begreber, der karakteriserer Kierkegaards tænkning og filosofi. Formålet er at gøre det komplekse Kierkegaard-univers mere aktuelt, forståeligt og anvendeligt for helt almindelige mennesker, hvorfor der også er brugt mange eksempler fra hverdagslivet. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger, og den er skrevet i et lettilgængeligt og nutidigt sprog.

"Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?" kan åbne en dør til den store tænkers idéverden – også for læsere uden filosofisk baggrund. Bogen er både en introduktion til Kierkegaard og hans mest centrale værker, men også et relevant værk i en tid, hvor mange mennesker søger mening, retning og eksistentiel dybde.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.

I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.
Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.
Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.
Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhæng

Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.

Kan teologisk refleksion bidrage til vores forståelse af klodens aktuelle kriser?
I 2025 er kloden i krise på mange fronter. Krige, demokratier, der vakler, og tiltagende ulighed tager opmærksomheden parallelt med naturbrande, smeltende is, stormfloder og havstrømme i ubalance.
Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.
Forfatterne er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. I bogen udforsker de fra dogmatiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen og til Gud – i lyset af uretfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration.
Klodens teologi bidrager til tidens presserende debatter med 11 nye bud på et teologisk livtag med problemstillinger, der har med kloden – og dens beboere – at gøre.

I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige.

Danmark skal have en ny autoriseret bibel. Men hvordan skal den lyde?

Det løftes noget af sløret for nu, når fire af Bibelens 66 dele udkommer i spritny oversættelse.

Der er tale om oversættelser af Første Mosebog og Højsangen fra Det Gamle Testamente og Markusevangeliet og Filipperbrevet fra Det Nye Testamente.

Bøgerne markerer startskuddet på udgivelsen af prøveoversættelser frem mod 2036, hvor Danmarks nye bibel forventes klar i samlet udgave. 2036-oversættelsen afløser den nuværende oversættelse fra 1992.

Det omfattende arbejde med at oversætte fra de hebraiske og græske grundtekster er organiseret med en chefredaktion, redaktionsgrupper og oversætterteams. Blandt redaktørerne og de sproglige konsulenter er forfatterne Rakel Haslund-Gjerrild, Ursula Andkjær Olsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, afle...

Den kinesiske klassiker Den oprindelige vej er skrevet af kongen af Huainan, Liu An, 179-122 f.v.t. Bogens rummer universelle leve- og livsråd og handler om at undgå angst og splittelse og om vold mellem mennesker og krig mellem nationer. Gennem mytologiske fortællinger viser den, at de der bygger forsvarsmure op mod andre og til overmål bevæbner sig, tvinger andre til at invadere – for at værge for sig.Det lyder bekendt – unægteligt som formuleringer, der passer til den aktuelle situation. Centralt i teksten står levende skildringer af, hvordan mennesker og nationer kan modarbejde de kosmiske sammenhænge og skade sig selv og andre, naturen og samfundet. Men også modsat, hvordan mennesker kan handle i overensstemmelse med de kosmiske sammenhænge …

Hugo Hørlych Karlsen har oversat, forsynet med bogen med et kort forord og med noter. Den oprindelige vej er samtidig udkommet som e-bog på forlaget NordØsten.

Der er samfundspolitisk sprængkraft i Kierkegaards tænkning, men i dansk forskning har Kierkegaards samfundskamp indtil nu været nærmest overset – den har koncentreret sig om det eksistensfilosofiske og teologiske. Det har idehistoriker Ole Morsing sat sig for at råde bod på med denne bog.

I fem kapitler om livssyn, livsidealer, livsrammer, livssyn og livsudfordringer diskuteres, hvad Kierkegaard kan bidrage med til en kritisk og opbyggelig forståelse af dagens og fremtidens samfund. Undervejs bringes en række tænkere, som er inspireret af Kierkegaard, ind i kampen - fx Gert Biesta i et afsnit om pædagogik.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Religionsteologi er den gren af den kristne teologi, der omhandler forholdet til andre religioner. Fra første færd har den udgjort et vigtigt kapitel i den kristne teologi. Ny Testamente er til overflod fyldt med religionsteologiske udsagn. Et klassisk eksempel er Paulus’ Areopagostale (Apg.17,22-34). For oldkirkens teologer var den religionsteologiske refleksion helt nødvendig, og også hos reformatorerne har den en fremtrædende plads. Men der har også været perioder i kirkens historie, hvor den religionsteologiske refleksion har været helt fraværende. I 19., 20. og 21. årh. dukker den imidlertid igen op i de dogmatiske fremstillinger.

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før.

Klar ved kanonerne! Sådan har kampråb lydt gennem tiden på skonnerter og galejer, når havets skræk løb fartøjerne op for at befri dem for gods og guld. I dag kaprer banditter i speedbåde containerskibe på dybt vand og kræver millioner af rederierne i løsesum. Det beretter frygtløs piratforsker ved DIIS Jessica Larsen, der navigerer i fribytternes historie fra drabelige sørøverkaptajner i Caribien til ildkamp med danske frømænd ud for Somalias kyst. Dengang som nu var de maritime misdædere fattige folk fristet af udbyttet ved at gå den kriminelle planke ud. Mens andres liv kæntrede på søvejen.

Søren Kierkegaard kredsede i hele sit forfatterskab om den udefinerlige størrelse selvet, og det selv kan siges at være centrum i femkanten, der udgøres af fem eksistentielle grundvilkår, eller at være centrum for fem for vores eksistens afgørende forhold. Selvet bliver kun sig selv, hvis forholdene er positive forhold, og det vil sige er i balance med fem vilkår, der er angst, fortvivlelse, selvforhold, at nøjes med at være menneske og at finde sin idé. Hvis et forhold ikke er ligevægtigt eller i harmoni, er det gået over i sin modsætning og blevet et misforhold, hvorfor Kierkegaards eksistentielle forhold til stadighed er et spørgsmål om at træffe nødvendige valg og beslutninger, der kan munde ud i resultater i form af balancerede forhold. Det indebærer, at man er sig selv nærværende og har fundet sig selv, hvilket vil sige, at man tager de fem vilkår seriøst og bestandigt tager hensyn til dem.

Uddrag af bogen
Når man vælger sig selv, vælger man at træde i karakter som den man er, søger sandheden, tilstræber det gode og modtager de etiske fordringer i tilværelsen. Man bliver ikke en helt anden, men den man er på godt og ondt. Man stiger i bevidsthed, og man bliver sig selv gennemsigtig, sådan at forstå at man er gennemskuelig for sig selv og Gud. I modsætning til, når man ikke vil se virkeligheden i øjnene eller går og putter noget i sit inderste, som man ikke ønsker at tage stilling til eller gøre noget ved. Man har sine idealer, men man erkender i gennemsigtigheden, at man ikke altid når dem, og at kende sig selv er en livslang proces. (1. kapitel).

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

Naturvidenskaben udforsker alt det, der findes i den fysiske verden, lige fra det svimlende store univers til stoffets mindste bestanddele – galakser, kloder, ting, mennesker, dyr, celler, molekyler, atomer, elementarpartikler. Men hvordan forholder naturvidenskaben sig til troen på en skabende Gud – troen på, at der bag den fysiske verden findes en ikke-fysisk Gud, som har skabt den fysiske verden? Er der slet ingen forbindelse mellem naturvidenskaben og gudstroen? Udelukker den moderne naturvidenskab troen på Gud? Eller er der tværtimod noget i naturvidenskaben, som peger hen på Gud som skaberen af den fysiske verden? Har f.eks. forskningen i nærdødsoplevelser noget afgørende at sige her? Disse spørgsmål bliver i bogen debatteret af en fysiker og en filosof. Fysikeren repræsenterer ateismen, og filosoffen repræsenterer gudstroen. De to fremfører deres bedste argumenter for hver deres opfattelse. Samtidig mødes to filosofiske opfattelser: materialisme (fysikeren) og idealisme (filosoffen).
Bogen er holdt i et sprog, der så vidt muligt undgår vanskelige videnskabelige begreber. Formålet hermed er, at så mange som muligt kan læse med. Bogen er blandt andet skrevet for at delagtiggøre en bred læserskare i de mange spændende opdagelser, som den moderne naturvidenskab har gjort.

Uddrag af bogen
Religionen tilbyder svar på spørgsmål som: Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvordan skal jeg håndtere en tragedie, for eksempel et familiemedlems død? Hvordan skal jeg overvinde min dødsangst? Er der retfærdighed i tilværelsen? Vil kærligheden sejre til sidst? Er der et særligt formål med mit liv? Det er store og vigtige spørgsmål, som ethvert menneske bliver nødt til at tage stilling til på et tidspunkt i sit liv. Og her kan naturvidenskaben ikke hjælpe.
Naturvidenskaben udtaler sig om det, der er, men den har intet at sige om det, der bør være. Den siger intet om, hvordan man bør leve sit liv. Den udtaler sig ikke om, hvorvidt der er et formål eller en mening med det, der sker. Sagt på en anden måde: Naturvidenskaben svarer på spørgsmålet ”Hvordan?”, mens religionen svarer på spørgsmålet ”Hvorfor?”.
(Replik af filosoffen)