Religion & Filosofi - side 3

Fra et globalt ikon får vi her en modig og nødvendig beretning om hvordan frygten for køn (gender) giver næring til reaktionære politiske bevægelser rundt om i verden.
Den banebrydende tænker Judith Butler, hvis ikoniske bog Kønsballade redefinerede vores måde at tænke på køn og seksualitet, konfronterer i sin nye bog de voldsomme angreb på “køn”, der er blevet en mærkesag for mange højrefløjs-bevægelser i dag. Globale netværk har dannet ’anti-gender’ ideologiske bevægelser, der er dedikerede til at sprede en fantasi om at køn er en farlig, ja nærmest diabolsk, trussel mod familien, lokale kulturer, civilisationen – endda selve menneskets eksistens. Antændt af offentlige personers retorik har bevægelsen forsøgt at ophæve reproduktiv retfærdighed, undergrave beskyttelsesordninger for seksuel og kønsmæssig vold og fratage trans- og queerpersoner retten til et liv uden frygt for vold.
Formålet med Hvem er bange for køn? er ikke at fremsætte en ny teori om køn, men derimod at undersøge hvordan “køn” er blevet som en illusion for nye autoritære regimer, fascistiske formationer og transeksluderende feminister. I deres afgørende og modige nye bog belyser Butler de konkrete måder hvorpå denne illusion om “køn” indsamler og forskyder angsten og frygten for ødelæggelse. I samspil med vildledende beretninger om “kritisk raceteori” og xenofobisk panik omkring migration dæmoniserer“anti-gender”-bevægelsen kampen for ligestilling, giver næring til aggressiv nationalisme og efterlader millioner af mennesker sårbare for undertrykkelse.
Som en afgørende intervention i et af vor tids mest anspændte spørgsmål, Hvem er bange for køn? er bogen her et frygtløst opråb i fornægtelsen af alliancer med autoritære bevægelser for i stedet at skabe en bred sammenslutning med alle dem, hvis kamp for ligestilling er forbundet med kampen mod uretfærdighed. Ved at forestille sig nye muligheder for både frihed og solidaritet tilbyder Butler os et håbefuldt værk med sociale og politiske analyser, der både er aktuelle og tidløse.

Det forvandlende blik er en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner.

Det forvandlende blik introducerer en ny, forskningsbaseret metode til brug i sjælesorgen. Tanken er, at mennesker i mødet med kunsten får mulighed for at spejle sig, dele livserfaringer og finde nyt sprog og perspektiv for det svære og det håbefulde i livet. Metoden er udviklet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters, og bogen henvender sig til fagfolk inden for sjælesorg: præster, kirke- og kulturmedarbejdere, læger, terapeuter og psykologer m.fl.

Det forvandlende blik er både en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner. Metoden er grundigt beskrevet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters i de indledende kapitler. Derudover rummer bogen en række perspektiverende artikler, der kredser mere overordnet om menneskets møde med billedet og udforsker rummet mellem kunst og beskuer.

Ud over af bogens hovedforfattere er der artikler af: Helle Noer, Mia Christina Broe Jakobsen, Hanne Kragh Pahuus, Mogens Pahuus og Hans Jørgen Frederiksen.

GYLDENDAL Mit år med Gud

HarperCollins Publishers 9788771918953 bog Psykologi Dansk 160 Sider Indbundet

HarperCollins Publishers 9788771919004 bog Psykologi Dansk 176 Sider Indbundet

Denne nye udgave af Bibelen 2020-oversættelsen hjælper konfirmanderne godt ind i bøgernes bog.

Alle Bibelens 66 skrifter har fået egen forside med et fremhævet vers, og i et fyldigt bonusmateriale gives et grafisk overblik over Bibelens opbygning og forskellige forslag til læseruter og centrale tekster.

Bibelen 2020 til konfirmander fremhæver også velsignelsen, fadervor og trosbekendelsen, ligesom den giver inspiration til valg af konfirmationsord. Forrest i bogen er der god plads til at skrive navn og hilsner, dåbs- og konfirmationsdato samt konfirmationsord.

En oplagt bibel til brug i undervisningen af konfirmander eller som gave ved selve konfirmationen.

Den kristne gentleman belyser det ideal, der var fremherskende i de kirkelige ungdomsorganisationer for godt 100 år siden, og som prægede organisationerne mange år fremover.

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født.
I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.
Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?

Den oplagte gave til brudeparret. Kan personliggøres med stamtræ og minder fra den store dag.
Smuk gavebibel i lille format indbundet i fast bind med kraftigt papirovertræk. Forsidens solstrålemotiv er fremhævet med elegant folie- og blindpræg.

Familiebibelen rummer hele den autoriserede bibeltekst i oversættelse fra 1992. Som ind- og udløb følger et rigt bonusmateriale med et udvalg af de bedste vers fra Bibelen om sammenhold og kærlighed. Forrest kan Bibelen personliggøres på luftige scrapbogssider, der kan udfyldes med navne, minder fra bryllupsdagen, stamtræ og personlige historier om familiens mærkedage og andet. Som efterord har parterapeut Annette Due Madsen og psykiater Jørgen Due Madsen skrevet en hilsen til brudeparret. Bibelen som værdibog, skriver de, kan opmuntre os til at se kærligheden som både holdning og handling.

Familiebibelen er den oplagte gave til brudeparret, en bibel til hele familien i et moderne og romantisk udtryk.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Det Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie har længe været en af Bibelselskabets mest værdsatte udgivelser.

Teksten er fra den autoriserede bibeloversættelse af 1992, og illustrationerne er en perlerække af nogle af de smukkeste kunstværker, der har fortolket det kristne budskab igennem tiden.

Illustrationerne spænder fra Van Gogh, Gauguin, Rembrandt og Memling over smukke skulpturer af f.eks. Markus Lüpertz og Jean Fautrier til nyere tids anerkendte kunstnere som Asger Jorn, Arne Haugen Sørensen, Thomas Kluge, Michael Kvium og mange, mange flere

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Staten, det er mig! Sådan har konger og diktatorer erklæret igennem tiden, men sommetider tager de fejl.

Pilgrimsrejser og -vandringer har de senest år fået en renæssance. For de fleste er det både en ydre og en indre rejse. Den lille pilgrimsbog er en praktisk vejledning og samtidig et åndeligt forråd af udvalgte salmer, bønner, meditations- og bibelord, som pilgrimmen kan have med på vejen.
Den er af en sådan størrelse, at man kan have den i en lomme og således altid have den ved hånden undervejs på vandring. Bogen indeholder desuden en kort historisk oversigt over pilgrimsvandring, introduktion til pilgrimstanken samt udstyrsliste.

Oversat og bearbejdet af Elisabeth Lidell.

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

Danmark skal have en ny autoriseret bibel. Men hvordan skal den lyde?

Det løftes noget af sløret for nu, når fire af Bibelens 66 dele udkommer i spritny oversættelse.

Der er tale om oversættelser af Første Mosebog og Højsangen fra Det Gamle Testamente og Markusevangeliet og Filipperbrevet fra Det Nye Testamente.

Bøgerne markerer startskuddet på udgivelsen af prøveoversættelser frem mod 2036, hvor Danmarks nye bibel forventes klar i samlet udgave. 2036-oversættelsen afløser den nuværende oversættelse fra 1992.

Det omfattende arbejde med at oversætte fra de hebraiske og græske grundtekster er organiseret med en chefredaktion, redaktionsgrupper og oversætterteams. Blandt redaktørerne og de sproglige konsulenter er forfatterne Rakel Haslund-Gjerrild, Ursula Andkjær Olsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Lys over land, siger vi, når fornuften sejrer. Når vi forstår naturens love, opfinder ny medicin og forkaster gammel overtro. Når vi vægter viden om verden og sympati for andre. Sådan opfatter de fleste oplysningen, men både perioden og projektet er mere nuanceret end som så. Det fortæller klarsynet litteraturforsker Valdemar Nielsen Pold fra Aarhus Universitet. Tiden var nemlig også præget af vold og tvang, og flere tænkere var slet ikke demokrater. Alligevel er der i dag gået et lys op for mange: Hvis vi værdsætter samfund med frihed, lighed og fællesskab, må vi stadig kæmpe for dem.

Søren Kierkegaard kredsede i hele sit forfatterskab om den udefinerlige størrelse selvet, og det selv kan siges at være centrum i femkanten, der udgøres af fem eksistentielle grundvilkår, eller at være centrum for fem for vores eksistens afgørende forhold. Selvet bliver kun sig selv, hvis forholdene er positive forhold, og det vil sige er i balance med fem vilkår, der er angst, fortvivlelse, selvforhold, at nøjes med at være menneske og at finde sin idé. Hvis et forhold ikke er ligevægtigt eller i harmoni, er det gået over i sin modsætning og blevet et misforhold, hvorfor Kierkegaards eksistentielle forhold til stadighed er et spørgsmål om at træffe nødvendige valg og beslutninger, der kan munde ud i resultater i form af balancerede forhold. Det indebærer, at man er sig selv nærværende og har fundet sig selv, hvilket vil sige, at man tager de fem vilkår seriøst og bestandigt tager hensyn til dem.

Uddrag af bogen
Når man vælger sig selv, vælger man at træde i karakter som den man er, søger sandheden, tilstræber det gode og modtager de etiske fordringer i tilværelsen. Man bliver ikke en helt anden, men den man er på godt og ondt. Man stiger i bevidsthed, og man bliver sig selv gennemsigtig, sådan at forstå at man er gennemskuelig for sig selv og Gud. I modsætning til, når man ikke vil se virkeligheden i øjnene eller går og putter noget i sit inderste, som man ikke ønsker at tage stilling til eller gøre noget ved. Man har sine idealer, men man erkender i gennemsigtigheden, at man ikke altid når dem, og at kende sig selv er en livslang proces. (1. kapitel).

Der er samfundspolitisk sprængkraft i Kierkegaards tænkning, men i dansk forskning har Kierkegaards samfundskamp indtil nu været nærmest overset – den har koncentreret sig om det eksistensfilosofiske og teologiske. Det har idehistoriker Ole Morsing sat sig for at råde bod på med denne bog.

I fem kapitler om livssyn, livsidealer, livsrammer, livssyn og livsudfordringer diskuteres, hvad Kierkegaard kan bidrage med til en kritisk og opbyggelig forståelse af dagens og fremtidens samfund. Undervejs bringes en række tænkere, som er inspireret af Kierkegaard, ind i kampen - fx Gert Biesta i et afsnit om pædagogik.

Vi lever jo ikke på apostlenes tid, lyder et hyppigt argument for forandring. JA, tider og skikke ændres. Det gør Guds ord derimod ikke. Guds løfter, men også hans bud og ordninger for menneskelivet gælder til evig tid (Es 40,8; Matt 24,35). Det må vi som kristne indrette vort liv efter – ikke efter tidens skiftende normer …

Hvad skal man give et ungt menneske, der på den ene side ikke vil konfirmeres i den kristne kirke, men på den anden side godt vil have en indføring i hvordan verden er skruet sammen og menneskelivet indrettet?

I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige.

I begyndelsen af 1990’erne blev det i alverdens medier bebudet, at religionen nu, til alles overraskelse, var vendt tilbage på verdensscenen som politisk faktor, også selvom kirkerne stod stadig mere tomme. I Tro & viden fra 1995 forsøger den franske filosof Jacques Derrida at redegøre for, hvorfor religionen således bliver ved med at vende tilbage i en angiveligt sekulær, oplyst tidsalder. Dette leder på sporet af en afgrundsdyb tro, som ligger til grund for religion såvel som videnskab:

“Jeg sagde til mig selv, at man gør sig blind for det fænomen, der kaldes religionens genkomst i dag, hvis man fortsætter med så naivt at modstille fornuft og religion. Det ville være nødvendigt, men ikke enkelt, at vise, at religionen og fornuften har samme kilde.”

Dette er dog ingen irrationalisme, for tværtimod påpeger Derrida, at den måske mest udbredte obskurantisme i dag har form af blind tro på en videnskab, der ikke vil vide af forskellen på tro og viden. Enhver overvejelse af religionens plads i et sekulariseret samfund kræver oplysning af dette forhold, hvis ikke debatten uophørligt skal pendulere mellem rationalisme og dennes spejlbillede.

Jacques Derrida (1930-2004) er en af det 20. århundredes største filosoffer, hvis navn forbliver tæt knyttet til “dekonstruktionen”.

Tro & viden er oversat og forsynet med et introducerende forord og forklarende noter af Kristian Olesen Toft og Bjarke Mørkøre Stigel Hansen.

Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn.

Hvordan får jeg min teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse?