Kunst & Kultur - side 9

I På jagt efter Amerikas sjæl rejser David Trads i Johannes V. Jensens spor for at dele ud af sin dybe fascination og lige så dybe bekymring for det Amerika, som er så splittet i dag. En skarp, underholdende og vidende roadmovie i bogform fra kyst til kyst.

Johannes V. Jensen, en af vores største forfattere, var den første danske intellektuelle, som troede på Amerika. På fem rejser mellem 1896 og 1939 beskrev han intenst, hvad der fascinerede og skræmte ham ved Den Nye Verden. Til sidst stillede han bekymret det afgørende spørgsmål: ”Har Amerika fostret en drage i sit hus?” I dag – godt 100 år efter – har spørgsmålet aldrig været mere aktuelt. Det Amerika, vi kendte, er under et massivt pres. Donald Trump chokerede verden, da han blev præsident, og han rev landet itu, mens han sad i Det Hvide Hus. USA er i dag et polariseret land, som er ved at miste dets magnetiske kraft. Joe Biden er ingen John F. Kennedy, som kan samle.
David Trads udgav i 2020 bestselleren Amerika, hvor er du?, der gav forklaringen på, hvordan Trump kunne vindevalget. I sin hæsblæsende, skarpe og underholdende nye bog rejser Trads på tværs af Amerika og zoomer ind på, hvad der sker i det store land netop nu. Fra New York og Los Angeles til langt ud på landet i Tennessee og Wyoming skildrer bogen råt for usødet USA i dag og bringer læserne helt tæt på et land, der er langt fra sit eget ideal. Der er konstante krydsklip mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og den nutid, som Trads møder. Hvor er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvor er det, som skræmmer os nu? Bogen knytter også håb – for forfatterens eget amerikanske motto er en let omskrivning af Barack Obamas ikoniske slogan: ”Yes, We (Still) Can!”

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Man kan få den tanke, at katastroferne nærmest står i kø i vores tid: klimaudfordring, krig og pandemi. Journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, begge Kristeligt Dagblad, går mod strømmen og har interviewet i alt 16 internationalt anerkendte forfattere og tænkere – skandinaviske, europæiske og amerikanske – om verdens tilstand og mulige veje for fremtid, håb og handling. Hvert kapitel indledes af en introduktion til forfatterskabet. Bogen er en selvstændig opfølger til Mellem frygt og håb (2019), der udkom i flere oplag.

Mød forfatterne Jonathan Franzen, Judith Hermann, Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Ben Lerner, Dorthe Nors, Elizabeth Strout og Gary Shteyngart samt tænkerne Anne Applebaum, Lea Ypi, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Arlie Russell Hochschild og Svend Brinkmann.

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm.
Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.
Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.
Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.

Uddrag af bogen
Nye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.

Dante Alighieri (1265-1321) levede i en helt anden tid end den moderne. Han skrev sit hovedværk, Den guddommelige komedie, i middelalderens stil som et stort anlagt digt i et kunstfærdigt versemål og med i alt 100 sange fordelt på tre dele – en til hvert af de tre hinsidige riger: Helvede, Skærsilden og Paradis.

Dante fandt i vid udstrækning inspiration til sin Komedie i værker, der i årene omkring 1300 blev skabt af samtidens progressive kunstnere. Deres frembringelser inden for billedkunsten og arkitekturen var med til at udløse et epokegørende skred fra flade til rum i synsopfattelsen inden for den visuelle kultur. Her øjnede man konturerne af et nyt europæisk kulturmønster, hvor middelalderens symboltænkning begyndte at vige pladsen for en mere rationel forståelse af verden som dennesidig, menneskelig virkelighed.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland.

I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.

Denne publikation samler og analyserer for første gang resultaterne fra nogle af Skandinaviens største og hidtil upublicerede byarkæologiske udgravninger. Med udgangspunkt i omfattende undersøgelser i det vestlige Ribe – nærmere bestemt udgravningerne Dagmargården, Bakelitfabrikken og Danielsens Tømmerhandel – dokumenterer bogen, hvordan byens rolle som handelsknudepunkt og dens urbane udvikling kan forstås på baggrund af nye, hidtil uudnyttede arkæologiske data.

Værket udfolder fortællingen om, hvordan Ribe i højmiddelalderen indgik i et vidtforgrenet netværk af handelsforbindelser omkring Nordsøen, der strakte sig fra Bergen til Normandiet. Gennem detaljerede analyser af bebyggelsesstrukturer, fundmateriale og byens fysiske udvikling dokumenterer bogen, hvordan Ribe i perioden 1050-1250 oplevede en markant økonomisk og social opblomstring, drevet af specialiserede handlende – købmændene. Læseren får et dybt indblik i middelalderens byliv, hvor handelsgilder, internationale forbindelser og lokale magtstrukturer formede både det fysiske og sociale byrum. Samtidig diskuteres de teoretiske og metodiske udfordringer ved at rekonstruere fortidens urbane miljøer, og Ribe sættes ind i en bredere europæisk sammenhæng.

Digteren Peter Laugesen har siden slutningen af 1970’erne markeret sig som en af de vigtigste kunstskribenter herhjemme.

Billedskrivninger er en samling af flere end 60 tekster om de mest betydningsfulde kunstnere fra det 20. og 21. århundrede – både de største danske kunstnere, Per Kirkeby og Asger Jorn og verdenskunsten fra Paula Modersohn-Becker over Alberto Giacometti til Andy Warhol.

Rå og uredigerede skitser fra et live med Pen and Paper-rollespil. Når fantasien fik frie tøjler rundt om rollespilsbordet, kom de mest underligste og mystiske skabninger til live på papiret. Dette er ikke en bog med de pæne og færdige illustrationer, men med de rå, grove og ufærdige streger, der måske er begyndelsen på noget mere ...

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.

I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.

I Samlingssteder fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen kortlægger samlermiljøets personer, værker og steder og kaster lys over, hvordan samlerne erhvervede sig deres skatte, og hvad der blev af værkerne

Denne bog går tæt på Leif Sylvester Petersens rige kunstnerskab med fokus på hans malerier og forunderlige motivverden kombineret med nedslag om bronze- og stentøjsskulpturer, gavlmalerier, litografier, gobeliner og meget mere.

Bogen fortæller først og fremmest visuelt, men undervejs møder læseren også Sylvesters egne ord om tankerne bag hans virke, både før og nu.

Udover billedkunsten har også sangskrivning, film og performance ligget ham nær, men siden slutningen af 1980’erne har billedkunsten været Sylvesters primære kunstneriske udtryksform. Uanset hvilken kunstart Sylvester har arbejdet med, har han altid fundet en særlig kraft og styrke i det folkelige og almenmenneskelige. Som kunsthistoriker Iben From skriver i sin indledning til bogen:

»Sylvester dømmer ikke – og det er befriende – men søger at omfavne særheder og utilstrækkeligheder.«

Boghistorie i Skandinavien præsenterer temaer fra mere end 500 års boghistorie og spænder fra oversættelser i 1500-tallet over børnelitteratur i 1700-tallet til nutidens forskningsinfrastruktur.

Er et hjem bare et soveværelse, en stue, et køkken og et badeværelse? Nej, hævder Emanuele Coccia, det er meget mere end det. De bygninger, vi opholder os i, har en enorm psykologisk og kulturel betydning. De spiller en afgørende rolle for menneskelig trivsel, og i hundreder af år har deres vægge og gangarealer, vinduer og døråbninger guidet vores forhold til andre og til os selv. De afspejler og forstærker sociale uligheder; de giver os mulighed for at fejre og værdsætte dem, vi elsker. De er tilflugtssteder, der giver os mulighed for at begive os ud i verden.

Hjemmets filosofi er en intim og elegant beretning, hvor Coccia velargumenterende viser, hvordan hjemmets arkitektur har formet og fortsat former vores psyke og vores samfund, før han mesterligt leder os hen imod en mere kreativ, økologisk måde at bo i verden på.

Emanuele Coccia, f. 1976, er lektor på École des Hautes Éttude en Sciences Sociales i Paris og har tidligere udgivet en række bøger. Heriblandt Planternes liv, som udkom på dansk i 2021. Emanuele Coccia har høstet stor anerkendelse for sine stilistiske greb og begrebslige originalitet og bliver betragtet som en af vor tids store tænkere inden for arkitektur, design, samfund og økologi.

Bogen beskriver indledningsvis Ruth Webers genetiske bagland med specielt fokus på hendes far, den fandenivoldske Oluf Weber. Som ung levede Ruth Weber på samfundets allerøverste hylde som en del af det københavnske jetset. Senere fandt hun i malerkunsten et blivende ståsted i sit liv, og hun blev gennem hele sit kunstneriske karriereforløb rost til skyerne af en enig anmelderskare. Alligevel måtte hun udkæmpe svære kampe i sit sind, hvor mindreværdsfølelse, angst og tungsind ofte tog livtag med den lyse tilgang til livet, som hun følte var hendes egentlige jeg. I mange år levede Ruth Weber i Ballen på Sydfyn. Her var hun enlig mor for 60-70 katte. Forgældet var hun, men afklaret og frigjort fra et overklasseliv, som hun havde så svært ved at se sig selv i. Bogen er en yderst velresearchet biografi om en fascinerende kvindelig dansk kunstnerpersonlighed, der fortjener en plads i vores erindring.

Uddrag af bogen
Ruth Webers første separatudstilling. København 1933. Social-Demokraten: ”Blandt de mange Separat-Udstillinger, Efteraaret allerede har bragt, lyser Ruth Webers op, fordi der ikke findes et eneste ugideligt eller vanemæssigt Billede. Alene hendes lidenskabelige Malertrang er et Særsyn, og det føles, at den dikteres af et indre menneskeligt Pres mere end af et Ønske om at male smukke Billeder. Hendes Form er meget energisk, og kan være temmelig grov, navnlig i nogle af de store Modelbilleder, men hun faar udtrykt noget med den, og det er man jo ikke forvænt med. Alene det, at hun beskæftiger sig saa levende opfyldt med Menneskefremstillingen beviser, at hun vil noget. Billederne som Rosa, Lille Pige og Konen fra Asylet bekræfter, at hun ogsaa kan noget. De giver mere end det udvendige af de
Mennesker, hun har malet.”

Begyndelsen til genren stemningsmaleri skal findes allerede i 1880’ernes internationale kunstmiljø i Frankrig.

Jagt- og Skovbrugsmuseet bød igennem 75 år sine gæster indenfor i de smukke, gamle avlsbygninger fra Hørsholm Slot. Et museum i tiden fortæller historien om menneskerne og ideerne bag museet, og om hvordan det udviklede sig i takt med nye udstillingsteknikker og ændringer i befolkningens syn på jagt, natur og skovbrug. Bogen forsøger også at forstå, hvorfor man i 2015 ikke længere ønskede at bevare museet i Hørsholm. Herefter blev samlingerne lagt sammen med Dansk Landbrugsmuseum i Auning, og ud af fusionen opstod Det Grønne Museum.

Denne bog er den tredje i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. I bogens første tema ‘landskaber og strategier’ undersøges relationen mellem landskaber, bebyggelser og ressourceudnyttelse gennem en kombination af arkæologiske og historiske kilder. Landskabet som undersøgelsesrum giver her særlig mulighed for at undersøge fortidige strategier med stor tidsdybde og i stor skala. I bogens andet tema ‘sociale miljøer og identitet’ anvendes materielle levn til at diskutere relationer og netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele af det middelalderlige samfund.

Tag plads ved bordet sammen med H.C. Andersen og oplev den verdensberømte digters liv fra en helt ny vinkel – gennem maden.