Kunst & Kultur - side 8

Lige siden hendes ungdom har kunst betydet noget helt særligt for Dronning Margrethe, og det nære samarbejde mellem maler og model og deres fælles interesse for kunsten spiller en tydelig rolle i mange af værkerne.

6 salmer skrevet og komponeret af Janne Mark, Mads Granum/Ida Auken, Nikolaj Paakjær, Hans Dammeyer/Lisbeth Smedegaard Andersen og Malene Rigtrup – arrangeret af Malene Rigtrup

Salmerne er arrangeret som SATB (a cappella) og SSA (med akkompagnement) af Malene Rigtrup.

Bogen er en del af Malene Rigtrups kunstneriske udviklingsprojekt på Det Jyske Musikkonservatorium “Vokale arrangementer af nyere, danske salmer”.

Malene Rigtrup har siden 2002 undervist på Det Jyske Musikkonservatorium i korledelse og vokal-arrangement. Siden da har hun også været ansat på Aarhus Musikskole bl.a. som underviser i solosang og som dirigent for elitepigekoret Maestra. Malene er en international anerkendt vokal-arrangør og har udgivet talrige vokal-arrangementer og håndbøger om korledelse i både ind- og udland, bl.a. i regi af “Ørehænger”. www.malenerigtrup.dk

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen.
Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig.
Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter.

Uddrag af bogen
Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov.
Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser.

Dyk ned i fire årtiers dansk møbeldesign med SE42.

Siden 1981 har SE, Snedkernes Efterårsudstilling, årligt slået dørene op med det formål under skiftende temaer at vise ”nye og eksperimenterende møbeltyper af høj brugsmæssig, håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet”.

Bogen SE42 præsenterer samtlige udstillinger siden 1981 med talrige billeder af de mere end 1400 møbler, som har været udstillet gennem årene, og dokumenterer, hvordan landets førende designere, håndværkere og producenter har eksperimenteret frit i forhold til fremtidige møbeltyper og koncepter. Bogen indeholder desuden tekster af en række designere, arkitekter og forskere, der hver belyser SE’s historie og betydning for dansk designhistorie.

Ud af skyggerne er en rejse gennem det 19. og 20. århundrede fra Thomasine Gyllembourg over Marie Bregendahl og Karen Blixen frem til Inger Christensen. Gennem tolv litterære portrætter vender Erik Skyum-Nielsen læserens blik mod en række kvindelige forfattere, der for langt de flestes vedkommende – og aldeles uretfærdigt – ikke har fået plads i den danske litteraturkanon. Bogen er et bud på en historieskrivning, der fremviser den indflydelse, forfatterne har haft og bør have på den danske litteratur og vores kulturliv.

Bogen søger ind i 14 fortællinger, der har betydet meget i vores kulturelle horisont, og som er blevet skildret igen og igen i 1800-tallets billedkunst. Nogle er fra antikken, andre fra litteraturens verden, andre fra det kristne univers. Det er historierne om Roger og Angelica, Apollon og Daphne, Wilhelm og Mignon, Faust og Gretchen, Jason og Medea, Ferdinand og Miranda, Hamlet og Ophelia, Susanne og de ældre, Paolo og Francesca, Dante og Beatrice, Salome og Johannes Døberen, Tristan og Isolde, Sappho og endelig faunen. Den gode kunst skaber aktive dialoger med myterne. Hvad sker der med kvindeskikkelserne i kunstnernes fortolkninger? Hvordan bringes myterne i spil, så 1800-tallets komplekse virkelighed også anes i billederne? Er der muligheder for at folde sit væsen ud? Hvordan er forholdene mellem realiteter og ideelle forestillinger?

Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.

Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

At se og leve livet gennem forundringens prisme er både en gave og en viljesakt. Livet er stort og småt, højt og lavt, forunderligt og forfærdeligt. Men det ligger altid lige der foran os, og det er op til os, hvordan vi tager imod det.

"Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.

Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år.

Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

Nøje registrerede han tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser.

Den traditionelle historieskrivning fortæller om 60’ernes politik, vækst, forbrug og ungdomsoprør

″Jeg er på desperat jagt efter balancepunktet mellem noget og absolut intet ... Kunst må føles og motiveres, før den kan forklares.″

I vinteren 1835-1836 rejste maleren Martinus Rørbye og arkitekten Gottlieb Bindesbøll til Konstantinopel, det nuværende Istanbul. På dette tidspunkt var byen endnu ikke et populært rejsemål for europæiske kunstnere, og rejsen blev derfor enestående i dansk kunsthistorie.

Bogen kaster lys over rejsen i en tid i forandring og undersøger både mødet med den osmanniske verden og den betydning, rejsen fik for Rørbyes og Bindesbølls kunstneriske virke. Det er fortællingen om to pionerer, der drog mod det ukendte – og som vendte hjem med tegninger, der i dag er unikke vidnesbyrd om Konstantinopel.

I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet. Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Şivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran. Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958-2000), Erdewan Zaxoyî (1957-1986), Merziye Rezazî (1958-2005), Mihemed Şêxo (1948-1989) og Hama Jaza (1949-2010).

Uddrag af bogen
Sangeren Ahmet Kaya vandt flere priser i Tyrkiet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han: ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. Vi er nødt til at erkende den kurdiske realitet.” Herefter blev han verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske nationalistiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Şenay Düdek.

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker.

Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.

Mødet, der fik bestemmende indflydelse på det geopolitiske verdenskort frem til i dag, fandt sted ved Jalta.

Billedhuggeren Gerda Thune Andersen (f. 1932) har en særlig sans for form, materiale og menneskelig nærhed. I sit værksted i Tisvilde arbejder hun med skulpturens stoflighed og det sanselige møde mellem krop, natur og tanke. Hendes værker balancerer det intime og det universelle – fra portrætter og relieffer til skulpturer med klima, tro og eksistens som omdrejningspunkt.

Ophold i Sydøstasien og Afrika i 1980’erne satte afgørende spor i hendes kunst. Med afsæt i samtaler, arkivmateriale og egne refleksioner skildrer Erik Steffensen en kunstner, der med nysgerrighed og præcision har undersøgt skabelsens kraft og dens betydning i et større fællesskab.

Denne bog er den fjerde og sidste i serien af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet ’metoder’ præsenteres overordnede perspektiver på et udvalg af metodiske tilgange til at foretage analyser og modelleringer af landskaber, bebyggelser, befolkningsstørrelser og menneskers sanselige tilhørsforhold til deres omgivelser. Hensigten med bogens artikler er, at de kan bruges i arbejdet med den middelalderlige landbebyggelse, både forsknings­mæssigt og i sagsbehandlingen på de arkæologiske museer.

klar til for alvor at være Jesus til vilje… ’Jeg er af hjertet din, så tag det og brug det’.

Fælles liv handler om de billeder af et muligt, bedre liv, man finder i de sidste femten års danske litteratur. Den handler om litteraturens utopiske modbilleder. Ofte forbindes utopier med verdensfjern science fiction eller farlige, politiske plantegninger. Bogens analyser betoner i stedet forbindelsen mellem utopi og hverdag. Fælles liv udfolder, hvordan ny dansk litteratur beskriver andre måder at leve sammen, der opstår i skyggen af, uden for eller efter velfærdsstaten.

Kunsten har altid været en kampplads for forhandlinger af magt, identitet og historie.

GYLDENDAL Den fortryllende brogede kunst bog Dansk Indbundet 352 Sider

Den kulturelle og intellektuelle klasse i det globale nord interesserer sig for 70’erne som aldrig før. Tv-serier som Mrs. America (2020) og Dansegarderoben (2023) løber over skærmene. Internationale feministiske tænkere og forfattere fra 70’erne som f.eks. Audre Lorde (1934-1992) og Silvia Federici (f. 1942) genlæses og genudgives. I dansk samtidskunst- og litteratur er der en opblomstring af greb og temaer, der også var udbredte i 70’erne: klassebevidsthed, moderskab, autofiktion, tekstilkunst, spiritualitet og økofeminisme, kapitalismekritik, klimabevidsthed.

Især interesserer nutidens feminisme sig for mange af de erkendelser, som de feministiske bevægelser i 70'erne tilbyder. Queer-teoretikeren Elisabeth Freeman har i sin bog Time Binds (2010) foreslået, at længsler mod fortiden kan anskues som en søgen efter fællesskaber på tværs af tid. Hvis reaktualiseringen af 70’erne forstås som en form for længsel, hvad er det så i vores tid, som længes mod dette særlige ”åbne øjeblik”, det navn historikeren Pernille Ipsen giver til de tidlige 70’ere i bogen Det åbne øjeblik (2020)? Eller adspurgt fra et andet, ikke-lineært perspektiv: Hvad opstår og opnås i mødet mellem disse historiske perioder?

En monografi på 270 sider med Bjørn Poulsens skulpturer, tegninger, collager, krukker og fotografier. Tekst af Jacob Wamberg.