Kunst & Kultur - side 6

Opera på nul komma fem formidler opera på en lettilgængelig og populær måde, der giver indsigt og appetit på mere. Baseret på topfemlister snitter bogen operaens verden i skæve og anderledes vinkler og serverer værkerne, komponisterne, stjernerne og stederne i mundrette bidder.

Du kan bl.a. gå på opdagelse i ’fem operaer du vil elske at hade’, ’operaens fem værste skurke’ og ’fem tips hvis du vil være operachef’.

Træskomagersønnen der blev kunstner.

I 1857 kom det femte af træskomager Anders Rasmussens ti børn til verden i den midtfynske landsby Brændekilde. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at drengen Hans Andersen skulle blive en anerkendt maler, der kom til at høste medaljer herhjemme og i udlandet, og hvis bedste værker skulle blive handlet for store summer.

The Web of War præsenterer et unikt studie, der undersøger jernalderens komplekse våbenkultur i Nord- og Centraleuropa. Studiet bygger på et omfattende korpus af 2000 våbengrave, der dækker perioden fra 200 f.Kr. til 400 e.Kr., og kaster lys over våbenudviklingen, krigsførelsens dynamik og udvekslingen af teknologi på tværs af regionen.

Publikationen bidrager med en ny forståelse af det indviklede samspil af faktorer, der påvirkede udviklingen og spredningen af våben i en af de blodigste perioder i Europas forhistorie. Bogen er det første sammenhængende studie af våbenkultur siden Martin Jahns Die Bewaffnung der Germanen (1916) og den første analyse nogensinde af periodens våbenkronologi ved hjælp af korrespondensanalyse for alle de områder, som romerne benævnte Germanien. Bogen indeholder desuden en ny typologi og kronologi for romerske sværd samt en ny kronologi for romersk import af bronzer og glas nedlagt i gravene nord for den romerske grænse.

DANMARKS HAVEKUNST – genoptryk i begrænset oplag af længe udsolgt trebindsværk om havekunstens udvikling i Danmark fra midten af forrige årtusind og til i dag.

Arkitekten og møbeldesigneren Finn Juhl (1912-89) tilhører kernen af danske designere i det, der er blevet kaldt ”dansk designs guldalder”. Hans møbler, indretninger og udstillingsdesigns blev tidligt internationalt anerkendt. I en årrække, især i 1950’erne, var han den centrale skikkelse i skabelsen af begrebet Danish Design, som kom til at betegne både en eksportsucces, og det bidrag til den særlige udgave af modernismen inden for arkitektur, design og kunst, der blev et af det skandinaviske velfærdssamfunds markante træk.

Ikke al kunst er skabt til eftertiden – noget er skabt til at gå tabt. Sådan var det med den kunst, der i enevældens tid skulle markere fester i kongehuset. Gigantiske æresporte og søjlehaller skød pludselig op på byens pladser, udsmykket med skulpturer og lysende malerier. Bygninger blev pakket ind i silke, dækket med blomster eller forklædt som templer. Men det, der lignede marmor, var i virkeligheden træ, lærred, gips og papmaché. Alle de eventyrlige billeder og bygninger forsvandt igen som dug for solen.

Midten af det 20. århundrede fremhæves ofte som en guldalder for dansk design, hvilket helt konkret kom til udtryk i periodens eksporttal. Men historien har også et lokalt dansk forløb. Med FDB som central aktør kom der også øget fokus på boligudstyr til almindelige danskeres hjem, og i løbet af 1940’erne blev det muligt bl.a. at vælge de enkle industrifremstillede møbler, som Børge Mogensen tegnede for FDB, som alternativ til de tunge møblementer, der ellers var dominerende i tiden.

Oplysning og kulturformidling havde været en del af FDB’s formål siden oprettelsen i 1896. I starten bestod indsatsen af foredragsaftner og bogudlån i de lokale brugsforeninger landet over, men i løbet af 1930’erne og 1940’erne ændrede kulturformidlingen karakter og blev præget af initiativer fra centralt hold. Det var daværende førstedirektør Frederik Nielsen, der gik forrest, og hans mål var ambitiøst. Han ville fremme kvaliteten af FDB’s brugsting og højne medlemmernes smag.

Sammen med arkitekt og kunstnerisk konsulent hos FDB, Steen Eiler Rasmussen, søsatte Frederik Nielsen i 1939 den storstilede satsning: kampagnen for Gode Brugsting. Ti år tidligere havde FDB etableret et arkitektkontor, der nu i samarbejde med den nyoprettede reklameafdeling leverede forslag til butiksindretning og varepræsentationer. Reklameafdelingen engagerede også grafiske designere til at udforme en række iøjnefaldende vareemballager og plakater for FDB’s mærkevarer. Ambitionerne blev for alvor forløst af arkitekt Børge Mogensen, der fra 1942 til 1950 tegnede mange af de møbler, vi i dag forbinder med begrebet FDB-møbler.

FDB’s sidste kulturelle satsning, søsat i 1943, blev udsendelsen af reproduktioner af dansk billedkunst. Herefter stoppede kampagnerne, men FDB nåede at sætte et betydeligt aftryk på dansk designhistorie.

Jørn Guldberg, f. 1948, kunsthistoriker, lektor emeritus i designstudier ved SDU, Kolding. Har bl.a. forsket og skrevet om skandinavisk designhistorie, herunder om PH som kulturkritiker og kunstner.

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er verdensberømt for sine interiørbilleder i en vidunderlig skala af gråtoner fra Strandgade 30 på Christianshavn, hvor han og hans hustru, Ida, boede fra 1898 til 1909. Lejligheden fungerede som Hammershøis atelier, og Ida var et yndet motiv – ofte med ryggen til.

Med afsæt i fortolkninger af Hammershøis billeder af mennesker, interiører, arkitektur og landskaber er Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi en fascinerende fortælling om en kunstner, der bruger lyset i skildringen af omgivelserne og forsøger at åbne dørene til en indre verden.

I bogen bruger Henrik Wivel sin omfattende viden om Hammershøis værk og epoken, han levede i, til at trække perspektiver til samtidens kunstneriske tankeformer og deres aktuelle nærvær.

Denne første monografi om den alsidige kunstner Harald Slott-Møller baserer sig på hans ufuldendte erindringer. Han fortæller om sin opvækst i et velstående købmandshjem i København, om tabet som halvvoksen af forældrene og om sit kunstneriske virke indtil 1915. Slott-Møllers 364 håndskrevne sider er transskriberet, perspektiveret og suppleret med historien om de sidste 22 år af hans liv. Eftertiden har stort set kun interesseret sig for hans tidlige malerier og formgivning af brugskunst.

Slott-Møller formulerer sig i en let, optimistisk tone. Når han beskriver den modgang, han ofte mødte, sker det med en vis overbærenhed. Anderledes uforsonlig var han i virkeligheden, hvis man skal tro venner og kritikere. Selv hustruen undrede sig over, at han ”så ofte var uheldig at rive ud med Mennesker”.

Slott-Møller debuterede i 1886, giftede sig i 1888 med maleren Agnes Rambusch og tog på en lang, kombineret bryllups- og dannelsesrejse til Italien. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af landets første kunstnersammenslutning. Den Frie Udstilling blev en succes. Knap ti år senere fik intern uenighed Harald og Agnes til at vende tilbage til Charlottenborg. Retræten mærkede hans kunst; kritikken var hård og begrænsede afsætningen med økonomiske problemer til følge.

Slott-Møllers kunstneriske engagement i Genforeningen efter 1. verdenskrig affødte respekt. I Italien nød hans fortolkning af en scene i Dantes Guddommelige Komedie så stor anerkendelse, at Uffizierne bestilte hans selvportræt til ophængning i galleriet med internationalt anerkendte malere.

“Hvad skal jeg læse på min næste rejse?” Det er spørgsmålet Turen går til bøgernes Verden svarer på. Bogen indeholder omtaler af skønlitteratur og rej...

Set udefra er det store okkergule hus på Slotsholmen et af Københavns mest markante bygningsværker. Det indtryk forstærkes, når man træder ind i de rigt dekorerede og farvestrålende udstillingsrum. I hvert eneste rum har samtlige flader en unik udsmykning. Gulvene er dækket af geometriske mønstre, murene er malet i en helt særlig jordfarveskala, og de 4000 m2 bemalede lofter er som hentet ud af oldtidens og renæssancens billedverden. Skulptursokler, bogskabe og en væsentlig del af montrerne og møblerne er originale og 1:1 med Bindesbølls tegninger. Bygningens midte er et åbent gårdrum med himlen som loft, magisk skønt og stille. Her ligger Thorvaldsen begravet, i et gravkammer og et gårdrum, der er dekoreret, som befandt vi os i et af det antikke Pompejis store villakomplekser. Betragtet under ét udgør syntesen mellem museumsbygningen og den af Bindesbøll orkestrerede opstilling af Thorvaldsens gips- og marmorskulpturer et gesamtkunstwerk.

Gustave Flauberts roman, Prøvelsen af Sankt Antonios, udkom i 1874. Dens vilde radikalitet påvirkede forfattere som Marcel Proust og Thomas Mann og kan blandt mange andre steder genfindes i James Joyces roman Ulysses. Flaubert regnede selv bogen for sit hovedværk.

Som ung besøgte Flaubert Genova, hvor han så en fremstilling af de fristelser, Sankt Antonios udsættes for på en enkelt nat. I Flauberts møde med billedet ligger et af modernismens begyndelsespunkter, og ikke det mindst vigtige.

Martin Wangsgaard Jürgensen har skrevet efterskrift om Antonios som motiv i malerkunsten. Desuden indeholder bogen en artikel af oversætteren, Jens Feilberg, om Flauberts roman og dens indflydelse på bl.a. James Joyce.

I 2023 er det 400 år siden, at First Folio – den første og dermed ældste samling af Shakespeares skuespil – udkom. I den anledning har Shakespeare-eksperten over alle, Niels Brunse, skrevet en introduktion til William Shakespeares liv og værk. Ud over en biografisk præsentation og beskrivelse af Shakespeares tid og omgivende samfund dykker Brunse ned i hans forfatterskab og beskriver, analyserer og fortolker nogle af de væsentligste skuespil og ikke mindst fremhæver og argumenterer for hans betydning. Hvori ligger hans geni? Hvad gør ham evigt aktuel? Hvem har han haft indflydelse på? Hvorfor kan han stadig opføres på alverdens teaterscener? Bogen er en alment tilgængelig introduktion til den interesserede og nysgerrige læser og teatergænger.

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

Københavns Murerlaug fejrede i marts 2023 sit 400-års jubilæum.

Københavns Murerlaug blev stiftet i 1623 og har alle dage haft til formål at fremme forståelsen for kvaliteten af det murede byggeri. Lauget har blandt andet til opgave at formidle viden til medlemmerne og at arbejde for den bedst mulige repræsentation i dansk byggeris besluttende og faglige organisationer.

I 400-året for stiftelsen er Københavns Murerlaug stadig en levende organisation, der forsøger at bevare og værne om de stolte og hæderkronede byggetraditioner.

Denne bog er et bidrag til at fremme forståelsen for det murede byggeri ved at sætte fokus på forskellige aspekter af murværk og murerfaget dengang, i dag og i fremtiden. Bogens bidrag er skrevet af professor Thomas Bo Jensen, museumsinspektør Søren Mentz, lektor Ida Juul, seniorrådgiver Jens Klarskov, journalist Anne Kathrine Spangsberg Rosener, adjunkt Pelle Munch-Petersen, professor Anne Beim og oldermand Christian Dahl Pedersen.

Kalkmalerier udgør en enestående kulturhistorisk kilde til vores viden om den tid, de blev skabt i, og kunsthistorikeren Ulla Haastrup (1933-2021) var en af vores fremmeste eksperter inden for feltet.

Selvom det gamle kloster i Svendborg ikke længere er synligt i bybilledet, fortæller resultaterne fra mange års forskellige udgravninger en rig og spændende historie om franciskanermunkenes liv i byen. Klostret blev indviet i 1236, få år efter at de første tiggermunke var kommet vandrende barfodet til Danmark, på en forholdsvis beskeden grund ud mod kysten, området hvor Svendborg Station ligger i dag. Indvielsen markerede begyndelse på en periode på 300 år frem til reformationen med ud- og ombygninger af klosteret, der vidner om de gunstige forhold, munkene fandt i den driftige middelalderkøbstad.

Få mennesker i Danmark ved så meget om vores middelalderklostre som arkæolog og forfatter Hans Krongaard Kristensen, der nu har skrevet en bog om klostret i Svendborg. Bogen samler de forskellige oplysninger om klostret og inddrager resultaterne fra de mange forskellige udgravninger, der er foretaget på stedet. Et stykke vaskteægte danmarkshistorie.

Det Amerika, som vi troede, vi kendte, er slet ikke til at genkende mere. Under Donald Trump er alt det, vi holder af, sprængt i atomer. David Tr...

URE - Historien om de største brands og mest ikoniske armbåndsure er den fascinerende og rigt illustrerede fortælling om klodens mest kendte urmærker, men der stilles også skarpt på mindre og unikke urmagere, herunder danske.



Tag med på en rejse ind i de mindste dele af urværket, men også ned i havets dyb og ud i det ydre rum. For armbåndsure er mere end maskiner til at holde styr på tiden eller smykker til at pynte sig med. De er også vidnesbyrd om det 20. århundredes teknologiske og kulturelle udvikling og om menneskelig formåen og stræben efter perfektion. Dette vidende og veloplagte værk kommer hele vejen rundt. Bogen beskriver kvartsure, mekaniske ure, vintageure og moderne ure, men også de banebrydende urskabere i verdenshistorien, skelsættende begivenheder og selvfølgelig de mest legendariske ure.

Kvindernes kunsthistorie er en rig og fascinerende historie, der hører til i den kunsthistoriske kanon på lige fod med de mandlige kunstnere. Men alt for længe er kvinderne blevet udeladt. Det gør kunsthistoriker Katy Hessel nu op med i denne bog, der tager læseren på en rejse gennem de største og vigtigste værker i historien om kunst – uden mænd.

Grotesk betyder almindeligvis noget bizart eller monstrøst. Da ordet opstod omkring 1500 i Italien, var det imidlertid som betegnelse for ornamentalt vægmaleri med særligt opfindsomme, mærkværdige, sjove og monstrøse motiver. Dette groteskemaleri blev særdeles populært som udsmykning af fornemme palæer i perioden. Grotesker er en kunsthistorisk introduktion og rejsefører til 1500-tallets ornamentale freskomaleri.

Bogen viser eksempler fra Rom, Firenze og en lang række steder i det nordlige Italien og giver et nyt blik på den visuelle kultur i en tid, hvor kunsten på én gang var forankret i en antik-middelalderlig verdensopfattelse og undervejs mod det moderne

Ararats bjerg har i årtusinder været omgærdet af en særlig fascination – det var efter sigende her, Noah strandede med sin ark...

Otte artister fortæller om de sagnomspundne backstage-lokaler, om de ritualer, som forbereder dem til at præstere på scenen, om heldige og uheldige oplevelser, store og små spillesteder, og om hvordan magien skabes bag de – mere eller mindre – lukkede backstage-døre.

Tiderne skifter, scenen ændrer sig, og de tilrøgede backstagelokaler med baner af kokain og halvtomme whiskyflasker på bordene er efterhånden mest en myte. Som rockjournalist har Espen Strunk oplevet kulturen indefra og mødt nogle af rockens største legender. Fra Leonard Cohen til Marilyn Manson, fra glamourøse pressemøder til dunkle kældre og bagtrapper. Fra backstagesnak med Lou Reed til lange, personlige samtaler med enere som Cat Power, Father John Misty og Jarvis Cocker.

I Den sidste rockjournalist puster Strunk liv i gløderne af en døende æra og fortæller uden filter om sine møder med Lou Reed, Marilyn Manson, Cat Power, Nick Cave, Leonard Cohen, Blixa Bargeld, Father John Misty, John Cale, Marianne Faithfull og Jarvis Cocker.

Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise H...