Kunst & Kultur - side 7

GYLDENDAL Talende toner Georg Friedrich Händels livsfuga, Karl Aage Rasmussen

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have-...

Taler er betydningsfulde indlæg i den samtale, der foregår i politiske processer og i hverdagslivet. Men de bliver sjældent analyseret og bedømt på de...

GYLDENDAL Isola bog Samfund Dansk Indbundet 96 Sider

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks mest hædrede og hyldede kunstnere gennem tiden. Som barn viste Bertel naturtalent for at tegne, og allerede tidligt fik han bestillinger på store prestigefyldte værker fra hele Europa. Hanboede det meste af sin karriere i Rom, hvor kunstnere og mæcener flokkedes i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Men Thorvaldsen bevarede gennem hele sit virke tilknytningen til hjemlandet Danmark, hvor han blandt andet stod for udsmykningsprojekter til konge, adel. borgerskab – og ikke mindst kirker. En af grundene til Bertels vedvarende succes var, at han havde mange facetter som menneske og kunstner. Han lod sig aldrig binde eller fastholde i statiske roller – hverken privat eller professionelt.

Findes der træhuse i København?« Det spørgsmål har Peter Olesen fået mange gange, når han har fortalt om hovedstadens bygninger i træ. De fleste tror, at byen kun består af beton, asfalt og mursten. Men træhusene findes, og i bogen her har Peter Olesen fundet over 30 af de allersmukkeste og enkelte af dem, der kunne bruge en kærlig hånd.

GYLDENDAL Tilbage til 50'erne

At digte betød at være på afstand, og det ønskede han ikke, men var det så absolut – hele livet.Og så alligevel: aldrig levede han stærkere, end når han digtede.

Denne bog præsenterer 83 af Lars Gundersens fotografiske portrætter af billedkunstnere, musikere, forfattere, designere, skuespillere, læger, kokke, erhvervs- og videnskabsfolk.

Dobbeltportrætterne består i, at hvert af Lars Gundersens sort-hvide portrætter ledsages af en side, hvor de portrætterede har haft frie hænder til at gøre, vise eller skrive lige, hvad de har haft lyst til.

Hvor Gundersens fotografier er bogens rygrad, udgør de øvrige sider dens kalejdoskop.

I denne bog udvælger Lisbeth Smedegaard Andersen mere end 80 centrale bibeltekster og parrer dem med værker fra den danske kunstskat.
Tekstudvalget er lavet kronologisk efter den rækkefølge, de præsenteres i i Bibelen, sådan at læseren får en fornemmelse af sammenhængene i Bibelens store historie – fra de berømte ord om altings skabelse, over dommere, konger og harmdirrende profeter til Jesu lignelser og visionen for en nyskabt jord.

Resultatet er en enestående rute gennem to centrale dele af den danske kulturarv: bibelfortællingen og kunsten, hvor ord og billeder belyser hinanden gensidigt. Samlingen af kunstværker har fokus på nyere og helt aktuel samtidskunst.

Vores samtid er fyldt med idéer om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’.

I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler på ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion.

Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af.

H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle in...

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.

Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.

I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

GYLDENDAL Dronningens kirketekstiler Mange hænders værk, Anne Hedeager Krag, Vibeke Lindhardt

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.

GYLDENDAL Tilbage til 60'erne