Krop & Sind - side 14

Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt ...

DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder.

Forskningen taler ellers sit tydelige sprog: Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?

Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.

Psykiatrien mangler ikke først og fremmest midler. Psykiatrien har langt mere brug for en ændret forståelse af sindslidelse som ikke bare en somatisk sygdomsting, som indefra bestemmer adfærd og tanker i overensstemmelse med en bestemt diagnose. Det er i vores bevidsthed, at vi oplever og forholder os til os selv og vores omverden. Som følge heraf kan vi ikke udelade en forståelse af bevidstheden i vores begriben af sindslidelse eller af os selv. Sindslidelse skal i de fleste tilfælde overvejende forstås ud fra den enkeltes bevidsthed, hvor hvert enkelt menneske opbygger sin helt egen måde at forholde sig til sig selv på – forstået som sit helt eget sæt af tanker, det tror på. Forholdemåden kan der arbejdes med. Der er håb for alle.

Et brændende ønske om at løfte den tunge dyne af angst, som gennem årtier har tynget Sara Maria Franch-Mærkedahl, fik den tidligere tv-vært og Vild med Dans-vinder til at opsøge Danmarks førende psykolog inden for metakognitiv terapi, Pia Callesen.

Hun ville se, om metakognitiv terapi kunne hjælpe hende af med hendes angst – angsten for sygdom, for død, for at flyve og angst for selve angsten, for hun var udmattet af konstant at slås mod tankermylder, at google forklaringer på symptomer og at bekymre sig om den frygt og de negative tanker, der plagede hende.

I Let livet inviteres læseren med ind i Sara Marias metakognitive terapiforløb, som strækker sig over ti sessioner. Undervejs folder Pia Callesen angstens væsen ud og introducerer den metakognitive metode og den teori, der ligger bag. Og endelig præsenterer hun de syv metakognitive principper, der ligger til grund for den omlægning af vaner og personlige overbevisninger, der kan være vejen ud af angst for alle, og som kan føre til mere livskvalitet og til et lettere liv.

SKÆRMSUND er en 4-ugers guide til bedre trivsel, mere nærvær og sundere skærmvaner i familien. Med SKÆRMSUND rækker Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte en hjælpende hånd til forældre, som er bekymrede over familiens skærmforbrug, men har brug for konkrete redskaber til at ændre det. Med rod i den nyeste faglige viden på området præsenterer bogen en lettilgængelig 4-ugers guide fuld af nyttige værktøjer til sundere skærmvaner for både børn og voksne. Forfatterne giver desuden konkrete forslag til sjove og sunde alternativer til skærm samt hjælp til at afprøve og indføre skærmregler, der passer til den enkelte familie. At være skærmsund handler ikke om at ”slå op” med vores telefoner, med computeren eller med Netflix, men om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til, hvordan og hvor meget vi bruger skærme i dag. Målet er, at vi styrer skærmene – og ikke omvendt.

Spontane vædder, det første barn i dyrekredsen. Omgiv dig med venner og eventyr.
21. marts – 20. april

I en stadigt mere turbulent verden vender mange af os mod himlen for at søge råd og vejledning i astrologiens urgamle kunst.

I Vædderen fortæller Stella Andromeda dig alt, hvad du gerne vil vide om dit astrologiske liv i Vædderens tegn. Lær, hvordan du kan udnytte stjernebilledernes urkraft og åbne dit sind for det, universet kan tilbyde dig på områder, du aldrig ville have forestillet dig.

Bogen giver råd om alt lige fra egenomsorg til sex og er din nøgle til en stjernebestrøet fremtid.

Rastløse Skytte, du åbenhjertige, et barn af naturen. Udlev din rejselyst.
22. november – 21. december

I en stadigt mere turbulent verden vender mange af os mod himlen for at søge råd og vejledning i astrologiens urgamle kunst.

I Skytten fortæller Stella Andromeda dig alt, hvad du gerne vil vide om dit astrologiske liv i Skyttens tegn. Lær, hvordan du kan udnytte stjernebilledernes urkraft og åbne dit sind for det, universet kan tilbyde dig på områder, du aldrig ville have forestillet dig.

Bogen giver råd om alt lige fra egenomsorg til sex og er din nøgle til en stjernebestrøet fremtid.

Indsigtsfulde fisk, en sirene, kunstner og dagdrømmer. Afsøg grænserne, slå med halen.
20. februar – 20. marts

I en stadigt mere turbulent verden vender mange af os mod himlen for at søge råd og vejledning i astrologiens urgamle kunst.

I Fiskene fortæller Stella Andromeda dig alt, hvad du gerne vil vide om dit astrologiske liv i Fiskenes tegn. Lær, hvordan du kan udnytte stjernebilledernes urkraft og åbne dit sind for det, universet kan tilbyde dig på områder, du aldrig ville have forestillet dig.

Denne lille bog giver råd om alt lige fra egenomsorg til sex og er din nøgle til en stjernebestrøet fremtid.

Louise Dreisig er mor og hustru, journalist og studievært på DR - og så lider hun af endometriose. Det er en sygdom, der rammer op til 10% af kvinder i den fødedygtige alder, og en skræmmende lidelse, som meget få taler om. Det vil Louise Dreisig lave om på. Hun lever med kroniske smerter, og er ofte træt, udmattet og uden overskud. Tusindvis af kvinder har det som hende, men med bogen 'Bloody Hell' har hun nu besluttet at gøre op med tabuet og være åben om sygdommen. I bogen fortæller hun - sammen med eksperter, hun interviewer undervejs - om hvordan man kan komme til at leve bedre med lidelsen, der kan gøre livet til et helvede for mange kvinder.

Tag med forfatter Trine Øveraas på en personlig rejse til vores fascinerende organ huden. Den dækker vores krop som en elastisk skal og beskytter os mod sol, bakterier og farlige stoffer. Den er en markør for vores indre såvel som ydre sundhed. For ikke at tale om vores skønhed. Huden er kroppens største sanseorgan, fyldt med sensoriske nerver, der gør os i stand til at føle berøring, smerte og temperatur. Den består af omkring 19 millioner celler pr. kvadratcentimeter, der konstant arbejder for at beskytte, reparere og forny sig selv.

Hudens tilstand påvirker vores psyke i sådan en grad, at den kan booste vores ego eller slå dybe skår i vores selvtillid. Mange læner sig op ad hudplejeindustrien og en myriade af produkter og løfter om ”perfekt hud i naturlig balance”. Vi er blevet så vant til at tænke, at vi skal pleje huden udefra, og vi smører lystigt – og vi forsøger indefra med alle mulige kosttilskud. Men hvorfor tror vi, at et laboratorium med kemisk fremstillede produkter kan overgå den fantastiske hud, som naturen har skabt?

Trine Øveraas fik brystkræft og oplevede i forbindelse med strålebehandling at få tynd, sart hud og forbrændinger, hvilket gjorde, at hun begyndte at tænke over, hvordan huden bedst kunne hele, og at hun ikke havde lyst til at tilføre den flere skadelige stoffer. I Huden kan selv undersøger hun både hudens natur og hudplejeindustriens mange facetter. Hvad er op og ned, og hvad kan vi kan gøre for at passe bedst muligt på vores hud? I bogen beskriver hun sin egen rejse mod større viden gennem interviews med en række personer, der har forskellig tilgang til hud: en hudlæge, en biokemiker, en skønhedsjournalist, en toksikolog, der arbejder med certificeringer af hudplejeprodukter, og en filosof.

Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne.

The Shadow Work Journal hjælper dig med at konfrontere og omfavne dine skyggesider og overvinde de forhindringer, der afholder dig fra at opnå dit fulde potentiale.

Perfektion er en illusion, og det ved vi godt, men de seneste 20-30 år er der sket en stigning i presset for at være perfekt. Tidens perfekthedskultur...

Hvordan undgår du, at din kone bliver din ekskone? Du kan selvfølgelig lade være med at gifte dig – eller du kan lære at passe godt på det parforhold, du har!

Ekskoner fra himmelen, helvede og Hørsholm er til mænd, skrevet af en mand, der både er sexolog og terapeut, og som på egen krop og gennem egne skilsmisser har lært, at det oftest er bedre at arbejde med det parforhold, man har, end bare at anskaffe sig et nyt. Og at svaret til at bevare sit parforhold ofte skal findes inde i en selv.

Vi er vant til at snakke om alle mulige slags emner; botox, uønsket hårvækst, sex osv. Men hvis snakken skulle falde på toiletbesøg og dets resultat – eller mangel på samme, så begynder øjnene at flakke og stemmelejet forstummer, for alle ved jo, at i hvert fald vi kvinder helst skal dufte af rosenvand, når vi har været ude og lave nummer to. Vi giver det mindst muligt opmærksomhed – for det er jo både ulækkert og klamt. Det skal bare overstås i stilhed og diskretion – lugtfrit og lydløst – og helst hjemme under private omgivelser.

I takt med at flere og flere mennesker lider af forstoppelse, irritabel tyktarm og oppustethed, så stiger salget af afføringsmidler og sygedage også. Vores hverdag i hamsterhjulet har sat kroppen skakmat og kombineret med en fremmedgjorthed og afstandtagen til kroppens naturlige udskillelse af vores afføring, ja, så bliver det svært.

Da jeg åbnede klinik i 2005, var dr. Dennis Raahave allerede et veletableret og respekteret navn for folk, der havde fordøjelsesproblemer. Han var den eneste læge, der rigtig tog folks lidelser seriøst, og han var en eftertragtet herre med lang ventetid. Som en yngre tarmskyller indgød han en vis respekt tangerende til det autoritære. Han var jo det allerypperste videnscenter inden for mit område, og jeg husker, at det var med lige dele spænding og ærefrygt, da jeg fik lov til at følge ham en dag på hans Tarmlaboratorium på Hillerød hospital. Ligeså formelt jeg synes, han kunne være, ligeså gavmild og generøs var han med sine mangeårige erfaringer, som han gladelig delte ud af.

I det øjeblik, sædcelle og æg smelter sammen, går kvindens krop i gang med en forunderlig forandring: Kroppen bliver mor. Maven vokser, brysterne bliver fyldigere, og kvalme og træthed bliver som regel en del af hverdagen i den første tid. Men hvad med alle de ”usynlige” forandringer, kroppen skal igennem?

Halvdelen af jordens befolkning kan blive gravide, føde børn og amme. Alligevel er kvinder ofte henvist til Google, mere eller mindre gode råd og løse forestillinger, når det kommer til kroppen under graviditet og efter fødsel. ”Kroppen bliver mor” er en videnskabeligt baseret bog om alle de forandringer, som graviditet og fødsel bærer med sig.

For ja, det er naturligt, at en nybagt mor ikke har lyst til sex. Kroppen har slukket for libidoen.
Ja, hjernen ændrer sig markant, når man er på vej til at blive mor. Det er derfor, at glemsomhed og følelsesudbrud kan kendetegne en nybagt mor. Og nej, man kan ikke snige sig uden om hængebryster ved at droppe amningen. Brysternes skæbne besegles allerede under graviditeten.

Denne grusomme historie er hverken fordømmende eller sentimental, men udtrykker blot de følelser, alle skal leve med, når en ulykke pludselig ændrer livet. En uhyggelig beretning, men også en rørende historie, der viser Claus’ kampvilje og Mariannes evne, trods sorgen, til at kæmpe for Claus og for ikke at miste kærligheden. En umenneskelig kamp. For alle odds er imod hende. Claus fik den bedste lægelige behandling, men ingen af dem fik psykologhjælp til at bearbejde ulykken. Marianne har skrevet denne bog til sin datter, Sofia, der blev født midt i det hele.

Uddrag af bogen
Livet er skrøbeligt, og vi skal huske at leve hver dag. Hvem ved, en dag er det måske slut, eller også er dit liv vendt på hovedet på et splitsekund. Bedst som jeg troede, jeg havde min trygge fremtid foran mig, så blev min lille familie ramt af en tragedie, der kom til at præge mit liv på flere fronter.

Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum omsætter den nyeste viden til praktiske råd for alle, der kæmper med søvnen nat efter nat.

Hvorfor ligger jeg vågen om natten? Hvad skal jeg spise for at sove bedre? Er det skidt at sove til middag? Hvordan stopper jeg min partners snorken? Virker sovemedicin og melatonin? Hvad gør jeg for at fungere bedst muligt efter en dårlig nat?

Vi ved i dag, at god og rigelig søvn er lige så vigtig for os som at spise sundt og bevæge os hver dag. Ikke desto mindre er det svært at finde et moderne menneske, der ikke i perioder har problemer med at sove, og alt for mange kæmper med søvnen nat efter nat.

Lær, hvordan du kan arbejde med "det hele menneske" i vores opdelte systemer inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesfaglige områder. Bogen bygger på den salutogene tænkning, men strækker sig ud over teorierne og fokuserer aktivt på sundhedspædagogik i praksis. Ved hjælp af cases og nyudviklede modeller som LUP-modellen og ReDi-modellen får du konkrete værktøjer til, hvordan du kan skabe en effektiv og empatisk indsats, der styrker det enkelte menneskes sundhed og trivsel – gennem læring, handlekompetence og evner til at mestre eget liv. Det hele menneske er mere end bare endnu en bog om sundhed og trivsel. Den udfordrer vores tilgang og har et kritisk blik på flosklerne - og viser konkret, hvordan du kan favne hele menneskers komplekse livssituationer, håb, drømme, mestring og potentialer i det sundhedspædagogiske arbejde. Bogen er en selvstændig opfølger til bogen Det Dobbelte KRAM og kan læses alene eller sammen med den.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.

Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”

Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”

At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.

Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?

Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’.

Mange mennesker – og mange flere, end man skulle tro – har en overbevisning om, at de ikke har en tone i livet. Ma°ske har blot en enkelt utilsigtet b...

Kender du det, at du:
- tænker på mad og kost konstant?
- har prøvet alle slankekure, der findes?
- bekymrer dig om din krop og vægt hele tiden?
- har en meget sort/hvid eller alt-eller-intet-mentalitet omkring mad?
- ofte kommer til at overspise eller spise mere, end du behøver?
- ved alt om, hvad du burde spise, men kan bare ikke efterleve det alligevel?

Hvis du kan svare ja til alle punkter, så døjer du formentlig med en begrænsende slankekursmentalitet.

Rigtig mange mennesker i den vestlige verden – især kvinder – har et meget anstrengt forhold til mad. Det skyldes til dels de urealistiske kropsidealer, der i mange år har hersket i vores kultur, som lægger et ekstra pres på vores forhold til mad – men også den meget begrænsende tilgang, vi i mange år har brugt til at bekæmpe udfordringer med mad og vægt.

Vi trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan vi har det. Hvis vores vejrtrækning er anspændt, kan det således holde os fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan simple vejrtrækningsteknikker føre til tilstande af dyb fred og frihed.

Vejrtrækningen har altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen, og de mange vejrtræknings-teknikker er designet til at slippe de uheldige vaner og hjælpe vejrtrækningen til at flyde frit og harmonisk. På den måde hjælper teknikkerne til at finde den indre harmoni, som yoga handler om.

Simon Krohn er en af landets mest erfarne yoga- og meditationslærere, og han skriver, så man både kan forstå og mærke, hvordan vejrtrækningen påvirker os. Bogen er derfor relevant for enhver – hvad enten man dyrker yoga eller ej – der ønsker at trække vejret frit og få mere ro og energi.

Bogen til efterladte voksne børn, som har brug for at finde trøst og sindsro ved at læse om andres erfaringer fra den svære tid efter deres mors eller fars død. Temaerne omhandler selve dødsfaldet, den akutte sorg og den livslange sorg. Derudover fortæller de interviewede, hvordan de har udviklet sig efter deres forældres død, og de giver gode råd til andre, der mister.

Sorgen perspektiveres desuden ud fra en psykologisk og filosofisk vinkel, som giver læseren en dybere forståelse for den proces, vi mennesker gennemgår efter et tab.

UDDRAG FRA BOGEN
’I den første tid efter min fars død var jeg konfus og desorienteret. Jeg var sat kognitivt ud af spillet. Jeg kunne ikke træffe en eneste beslutning og havde bare brug for en voksen. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde blev mig selv igen.’ Maries far døde som 66-årig efter flere års alkoholmisbrug.

’’Far er død.’ Da han sagde de ord, forsvandt jorden under mig. Jeg kunne slet ikke forstå det, for min far var altid stærk og fuld af energi.’ Ainuras far var 65 år, da han pludselig døde.

’I forhold til at miste, så er de mest robuste nok dem, der har accepteret, at der er visse ting, man ikke kan styre. Hvis man bliver ved med at tro, at man har herredømmet over noget, man ikke har, så bliver det en umulig kamp, hvor man bare bliver skuffet.’ Sognepræst Jannik Theilgaard fortæller om sin erfaring med at møde efterladte.

Om forfatteren
Louise Lindtner er uddannet cand.ling.merc. i tysk fra CBS og har beskæftiget sig med skriftlig kommunikation og interviews i flere sammenhænge. Ideen til bogen opstod, da hun pludselig mistede sin 71-årige far i efteråret 2020. Dødsfaldet kastede hende ud i en livskrise, og hun læste flere bøger om sorg belyst på forskellig vis. Især fandt hun dog trøst i at tale med andre efterladte. Derfor besluttede hun sig for at skrive en bog, som netop består af samtaler med mennesker, der har mistet en mor eller far, således at andre kan blive klogere af de medvirkendes oplevelser og erfaringer.

Af medforfatteren til bestselleren Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt.

Er du bagud i skolen, orker du ikke din familie, føler du dig ikke god nok, som du er? Bare rolig – Du er ikke f***ed, du er bare ung! Ærlig, sjov og rørende guide til ungdommen fra en coach, der selv har prøvet lidt af hvert …

Julius Mygind har gennem sit virke som coach og populær foredragsholder på skoler og institutioner i hele landet mødt og talt med en masse unge mennesker, som har delt deres tanker om dem selv og deres tilværelse med ham. I sin uperfekte guide til de unge deler Mygind ærligt og generøst ud af sine egne barske erfaringer og fletter levede eksempler sammen med psykologiske teorier, der formidles både jordnært og forståeligt.

Helt i øjenhøjde med de unge formidles emner som dårligt selvværd, og hvordan det kan boostes; myldrende tanker, der kan føles umulige at finde hoved og hale i; og negative mønstre som kræver konstruktive løsninger.