Historie, Mytologi & Samfund - side 9

De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af ...

TÅRERNES EUROPA er Lykke Friis’ beretning om den krise, der har ramt Europa efter den russiske invasion af Ukraine.

En opdagelsesrejse, der fører hende til Moskva, Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og det centrale Tyskland, og til samtaler med folk som den polske frihedshelt Lech Walesa og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Håbet om det frie Europa, der voksede frem efter Berlinmurens fald, er lagt i graven, mener forfatteren, men hvad får vi så i stedet?

I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942. I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad. Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg. Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden. Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Peter Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.

Vi danskere betragter vores vikingeforfædre som erobrere af England, og mange er fortrolige med navne som Alfred den Store, Bjørn Jernside og Svend Tveskægs søn Knud den Store, men hvilken historie gemmer sig bag de drabelige fortællinger, vi møder i bøger og tv-serier?

Martin Jensen giver et illustreret, historisk overblik over Nordsøområdet – fra Jelling til Shaftesbury – og fortæller om de mytiske og sagnomspundne personligheder, om hvem vi ved mangt og meget, men om hvem vi også har en lang række misforståelser og uafklaretheder at gøre op med.

Det er den faktiske historie bag begivenhederne, og dén historie er ikke mindre spændende og fængende end den opdigtede.

ar du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang?

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne.

Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister.

Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.

Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

Trap Danmark 6. udgave, bind 15 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Billund, Vejle og Fredericia Kommuner. I alt har ...

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

Få en grundig indføring i årsrapportens opbygning og en detaljeret gennemgang af, hvordan en analyse af en virksomheds årsregnskab kan tilrettelægges og gennemføres. Bogen henvender sig til brug på undervisningen i fagmodulet Årsrapport og regnskabsanalyse på akademiuddannelserne, men kan også anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for en grundig indføring i en årsrapports opbygning samt analyse af virksomheders årsregnskab. 3.udgave er tilpasset efter de seneste ændringer i årsregnskabsloven og du får bl.a. indblik i: Årsrapportens formål og hovedindhold samt hovedprincipperne i regnskabslovgivningen Gennemgang af en årsrapports opbygning med eksempler på indhold Indblik i resultatopgørelsen og balancens opbygning med fokus på kravene til indregning og måling af de enkelte regnskabsposter Indblik i hvordan regnskabsanalyse kan tilrettelægges og gennemføres i en handels- og produktionsvirksomhed Beskrivelser af den driftsmæssige og finansielle risiko i en virksomhed, risikostyring og børsrelaterede nøgletal En beskrivelse af, hvordan et pengeinstitut foretager kreditvurdering af en virksomhed samt en gennemgang af nogle metoder til værdiansættelse af virksomheder.

Et menneske er først glemt, når dets navn er glemt.

Snublesten sættes for ofre for nazismen og er med sine 116.000 sten fordelt i 31 europæiske lande verdens største decentrale mindesmærke.

I bogen fortælles om otte af de skæbner, der er sat snublesten for i Danmark. Blandt andre det ældre ægtepar Salomon og Blume Becker, den unge Alex Eisenberg og modstandsmanden Tage Fox Maule. Deres dramatiske historier er baseret på efterladte kilder og interviews med de nærmeste pårørende.

Samtidig indeholder bogen en spændende introduktion til Gunter Demnig, kunstneren bag mindesmærket, som millioner af europæere møder hver dag på deres vej. Og endelig kommer læseren med på gribende og levende ture til snublesten i Oslo, Berlin og Milano.

Kina er i færd med at redefinere sin rolle i verden — politisk, økonomisk og teknologisk. For Danmark og Vesten rejser det afgørende spørgsmål: Hvordan forstår vi et land, der tænker og handler ud fra helt andre historiske og kulturelle forudsætninger?

Med afsæt i kinesisk selvforståelse, politisk tradition og magtstrategi giver denne bog et nuanceret indblik i Xi Jinpings Kina og de dynamikker, der former den nye verdensorden.

Bogen udfordrer forsimplede fjendebilleder og giver læseren redskaber til at navigere i et globalt landskab, hvor Kina spiller en stadig mere central rolle.

Kjeld Erik Brødsgaard er professor ved CBS og en af Danmarks førende Kina-eksperter med årtiers forskning i kinesisk politik, økonomi og samfund. Han har ledet det store EU-forskningsprojekt China Horizons – Dealing with a Resurgent China. Ud over Xi Jinpings Kina er han på dansk forfatter til bl.a. Spillet om Kina (1990), Kina efter Deng (1997) og Kina i moderne tid – samfund, økonomi og politik (2019).

Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og forskningsformidler. Ud over Xi Jinpings Kina har hun skrevet bøger om køn, økonomi og magt, bl.a. Mette Murer (2022) og Økonomisk partnervold (2025). Desuden forfatter til Overskudskvinder (2025) med professor Nina Smith og Ildsjæle (ultimo 2026) med professor Eva Boxenbaum – begge på baggrund af deres forskning.

Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.

Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?

Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

En børnehavelærer i København, Karen Margrethe Goodstein, har fulgt Tved-slægten fra giftmordet gennem de seneste 250 år og satte sig fra 1987 for at få tydet og afskrevet alle retsprotokoller fra sagen. Det brugte hun seks år på og opdagede under arbejdet i bl.a. Rigsarkivet, at hendes tiptipoldemor var den ene af de to dødsdømte. Det blev til historien om Mordet på Kirsten Andersdatter, der blev optrykt i Årbog for Svendborg & Omegns Museum 2001. Goodsteins afskrifter blev overrakt Tved Sogns Lokalhistorie, hvis formand, Hans Erik Hansen, skal takkes for hjælp ved nærværende skrift på linje med Forlaget mellemgaard, journalist Peter Faber og journalist og forfatter Anita Lillevang, der har dykket så langt ned i samtidens historie for 200 år siden, at hun påtænker at udgive en roman om giftdrabet i Tved.

Uddrag af bogen
Mens manden rystede så meget, at han nærmest måtte bæres til huggeblokken, havde kvinden så megen sindsro, at hun hånligt råbte til folket “så er der snart blod til sort pølse”. Folk havde medbragt krukker til at tappe blod fra de to dødsdømte, når skarpretteren havde svinget øksen. Blodet var efter sigende helbredende overfor epilepsi. Begge havde virket iskolde under opholdet i Svendborg Arrest, men netop skarpretteren gjorde indtryk på dem, da han – uden at sige et ord – rent fagligt besøgte dem i arresten for at få et mere præcist billede af deres statur, inden arbejdet skulle gøres. De var heller ikke uberørte af at få besøg af snedkeren, der kom for at tage mål af dem til kisterne. Han snittede deres højde i en lang stok.

Akkompagneret af sprængende champagnepropper annoncerede DSB’s chef i december 2000 købet af 83 IC4-tog. Han tilføjede, at valget var faldet på »sikke...

Bogen Peter Ingemann og kongerækken er en videreførelse af den populære TV2-serie af samme navn, hvor tv-vært Peter Ingemann gennemgår hele den danske kongerække på en underholdende, farverig og samtidig oplysende måde. Bogen samler de mest spændende historier om vores kongerække og deler nogle af de erfaringer og opdagelser, Peter Ingemann har gjort i tv-programmerne. Som læser kommer man også med ”behind the scenes” undervejs i produktionen. Ligesom i programmerne gennemgår bogen hele kongerækken og beskriver hver enkelt regent, men Peter Ingemann giver i bogen ekstra plads til sine yndlingskonger og -dronninger. Fortællingen om vores kongerække er historien om krige og magtbegær, om store visioner og drømme, om bundløs gæld og statsbankerot, om forfængelige og fordrukne mænd, om stærke og magtfulde kvinder, om utroskab, galskab og intriger, men det er også historien om store statsmænd med mindeværdige succeser og storslåede historiske aftryk. Vi kan i høj grad takke vores regenter for, at kongerækken er så underholdende! Bogen er skrevet i samarbejde med producent Ulla Ringgård og redaktionschef Bjarke Kruse fra selskabet Heartland tv, som står bag tv-serien.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under ang...

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen...

Onsdag den 3. november 2004 eksploderede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding-forstaden Seest. Branden udviklede sig til en af de voldsomste katastrofer i den moderne danmarkshistorie. En brandmand omkom, flere blev sårede, hundreder blev husvilde og mistede alle deres ejendele, og en hel by fik mærker for altid. I bogen har journalist og forfatter Ole Sønnichsen samlet beretninger fra dem, der oplevede katastrofen på nærmeste hold.

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.

Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.

Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.

I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.
Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.
Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.
I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.
Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.

Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen

Den skandinaviske udvandring til Sydafrika i slutningen af 1800-tallet skyldtes de store guld- og diamantfund i boerstaterne Transvaal og Oranje Fristaten. Men mange danskere og skandinaver kom i klemme i det, der udviklede sig til Den Anden Boerkrig 1899-1902. En krig mellem det mægtige britiske imperium og de to små boenstater.

I krig under Sydkorset afdækker et vigtigt og næsten ukendt område af den danske og fælles skandinaviske udvandringshistorie og kaster lys over de skandinaver, som på forskellig vis befandt sig på boerstaternes side. Enten i direkte væbnet kamp mod den britiske kolonimagt eller i politi- og ambulancetjeneste. Flere af disse skandinaver blev som krigsfanger senere deporteret til fjerntliggende fangelejre. Andre skandinaver blev interneret i briternes berygtede koncentrationslejre. Bogen kaster lys over disse udvandrerskæbners dramatiske og turbulente historie.

I dag står Det Skandinaviske Monument fra 1908 og det bemærkelsesværdige Skandinaviske Gravmonument fra 1927 ved slagmarken Magersfontein og vidner om den danske, svenske, norske og finske indsats i den proces, som Afrikas sydligste nation er rundet af.

Peter Agerbo Jensen (f. 1974) er cand.mag. i historie og samfundsfag. Han har været gymnasielærer, konsulent på Christiansborg og uddannelsesansvarlig. Peter Agerbo Jensen har skrevet artikler og boganmeldelser om kulturhistoriske emner samt uddannelse. I krig under Sydkorset er hans første bog.

De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.
Der vokser et oprør imod arbejdet.
Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige?

I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.
Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.
Et eventyrland – arbejdets land.

HVORDAN VESTEN BRAGTE KRIGEN TIL UKRAINE - og hvorledes USA og NATO har ført verden ud på kanten af en atom-katastrofe er titlen på den amerikanske forfatter, foredragsholder og lobbyist Benjamin Abelows lille, koncentrerede bog om baggrunden for krigen i Ukraine.

Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.

Hvorfor blev vi opdraget, som vi gjorde, og hvorfor havde vi til tider svært ved at forstå dem og nå hinanden hen over generationskløften.