Historie, Mytologi & Samfund - side 11

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?

Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?

Sofie Lene Bak, lektor i historie ved Københavns Universitet, ordner paragrafferne og gennemgår nogle af de dramatiske retssager.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.

Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

GYLDENDAL Ni essays om Dante

Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter fiministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder.

Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller er første bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet af journalist Dorte Kofoed.

0% af alting er lort – Hvordan det forkælede menneske forgifter verden er et samfundskritisk opråb. Bogen er skrevet af Kalle Mathiesen.

Det moderne menneske har forelsket sig i den uundværlige unødvendighed. Når forkælelse er grundtonen, der har brummet igennem hele ens liv, og empati føles ligesom at gå til tandlægen (et nødvendigt onde). Ja, så får vi en verden, hvor 80% af alting er lort. I kapitalismen er kreativitet en regnefejl, der heldigvis kan blive fikset i den store “less is more”-lommeregner.

Når den røde tråd igennem et ungt menneskes dagligdag er øjeblikkelig tilfredsstillelse og overfladesvømning. Så får vi en verden med unge utålmodige lemminger, der følger deres wi-fi-signal ud i afgrunden. Afhængigheden af bekvemmelighed er lige så kraftig som det vildeste kokainmisbrug, og den er langsomt sivet ned igennem generationer. Ja, så testiklerne falder ikke langt fra stammen.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.

Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.

HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

Én aften på året har sin helt egen sangskat: juleaften. I denne bog går Phillip Faber på jagt efter juleaftens største sange og fortæller deres unikke historie. Bogen kommer i en boks med otte tilhørende sanghæfter.

Med det formål at samle et komplet hæfte med de allermest kendte og elskede sange og salmer til dansen om juletræet drager Phillip Faber på eventyr i julesangenes historie. Hvad synger vi? Hvor kommer sangene fra? Og hvorfor har de stort set ikke ændret sig de seneste mange generationer?

Sangene viser sig at indeholde en skjult skat af fortællinger og ny viden om vores jul. Phillip beretter om mystiske komponister og tager os bl.a. med til Nyhavn, til juleaften hos familien Faber i 1848 og tilbage til 1600-tallet, hvor "Nu er det jul igen" lød fra gård til gård. Hver enkelt af de elskede sange og salmer studeres i forsøget på at forstå deres hemmeligheder, give ny viden og gøre denne samling af juleaftens sange fuldendt. At synge juleaften giver os nemlig mere end glæden ved at holde hinanden i hånden og synge sammen, når vi går om træet. Julesangene rækker mange slægtled tilbage og forbinder os i traditionen – på tværs af generationer, tid og tro.

Bogen er bygget op som en julekalender i 24 små kapitler, så læseren hver dag kan ”åbne en låge” til en ny fortælling om traditionerne, historien og sangene. Når juleaften oprinder, kan de otte ens sanghæfter bruges, mens hele familien skal danse om juletræet. Sange og salmer er bragt i deres fulde længde, nogle steder med en anbefaling, hvis man ønsker at springe vers over. Boksen med bog og hæfter kan gemmes i kassen med julepynt og som en ny juletradition tages frem og bruges igen år efter år.

En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.

Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv.

Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier.

Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

Ditlev Tamm (f. 1946), dr.jur. et phil. og professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til en række bøger om politik, jura og historie, bl.a. Retsopgøret efter besættelsen (1984).

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression.

Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet.

Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv.

For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

I sommeren 2020 gav omfattende antiracistiske demonstrationer genlyd over hele verden. Protesterne begyndte efter et politidrab på en sort mand i USA, men snart efter handlede hele kulturdebatten om woke hvidhedskritik og privilegieblindhed i kunst og litteratur.

I kølvandet på demonstrationerne og under indtryk af en ny tids værdier skriver Klaus Rothstein om den aktuelle idédebat og om den sorte mands rolle i dansk litteratur. Han undersøger forfatternes intentioner, udfordrer litterære purifikationer og diskuterer både N-ordet, den kunstneriske frihed og det litterære råderum.

Spørgsmålet er, hvilken rolle og betydning vi tillægger fortidens racisme i nutidens litteraturdebat, og hvordan vi skal tale om den digtning, der engang var konfliktfri, men nu overskrider manges sproglige og etiske grænser.

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. De danske søfolk, der sejlede på Kina, bragte minder med hjem – nogle kinesiske, andre skabt i samspil mellem øst og vest. I sommeren 2023 er 22 skatte af enestående national betydning fra Nationalmuseet rejst videre til en udstilling på Fanø Kunstmuseum, og om dem og deres verden handler denne bog. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.

Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.

Fra nederlag til triumf under Store Nordiske Krig.

Efter et stort og smertefuldt nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch 1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab.

Det er den historie, Karsten Skjold Petersen her opruller i bogens tætte beskrivelser af nogle af dansk krigshistories største dramaer under Store Nordiske Krig.

Karsten Skjold Petersen, f. 1967. Seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i dansk militær- og krigshistorie. Har tidligere skrevet den medrivende beretning om felttoget i Skåne og nederlaget ved Helsingborg 1710, Det ulykkelige slag (2017).

Skat, overførselsindkomster, fordeling af ressourcer osv. er emner, der alle giver anledning til store ideologiske uenigheder. Derfor kan det umiddelbart virke vanskeligt at sige noget generelt om den offentlige sektors økonomi – den er uløseligt forbundet med politiske hensyn. Ikke desto mindre spiller studiet af den offentlige sektors økonomi en afgørende rolle. For selv om det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvilke politisk-økonomiske mål et samfund bør sætte sig, kan en forståelse af økonomien give anledning til at handle på en måde, så man bedst og mest fornuftigt når de mål, man nu engang har sat sig – uanset den bagvedliggende ideologi. Denne bog præsenterer den offentlige økonomis indretning og måde at fungere på. Bogens første del præsenterer centrale teorier og principper for den offentlige økonomi. Anden del sætter fokus på en række centrale sektorer i den danske økonomi. Tredje del sætter fokus på udfordringerne for den offentlige økonomi nu og i fremtiden. 5. udgave er ajourført med de nyeste tal, litteratur og udviklinger på området, så bogen nu giver en mere omfattende indføring i principperne for den offentlige økonomi. Bogen er redigeret af professor JESPER JESPERSEN og professor BENT GREVE, RUC.

Bliv opdateret på de seneste års omfattende ændringer i makroøkonomien og i den økonomiske politik - blandt andet påvirkningerne fra Pandemien og fra Ruslands invasion af Ukraine. I bogen analyseres og forklares grundlæggende drivkræfter bag samfundets økonomiske udvikling på kort og lang sigt. Sammenhængene mellem produktion, efterspørgsel, inflation og betalingsbalance forklares i et makroøkonomisk og internationalt perspektiv. Et gennemgående tema i bogen er aktuel økonomisk politik til påvirkning af konjunkturudvikling og langsigtet strukturudvikling. Bogen gennemgår økonomisk teori med beskrivende økonomi, og der lægges i fremstillingen vægt på at anvende teorien i analyse af aktuelle økonomiske problemstillinger. Makroøkonomi - Teori og beskrivelse er en grundbog til undervisningen i makroøkonomi på indledende niveau i de videregående uddannelser, og den er skrevet med henblik på undervisningen i samfundsøkonomi på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning og på finansøkonomuddannelsen. Her vil den kunne bruges sammen med Mikroøkonomi - Teori og beskrivelse. Bogen vil også kunne anvendes på andre videregående uddannelser, hvor der indgår kurser i grundlæggende makroøkonomi. Bogen har en hjemmeside, hvor man finder bogens figurer og tabeller samt supplerende materialer. Se hansreitzel.dk

Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag.

Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Så forskellige de var fra læredreng til borgerfrue, fra indfødt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt håndværksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.

Tag med på tur i det moderne, det klassiske og det grønne Frederiksberg.

Bogen er en guide til en oplevelsesrig gå- og cykelguide til den smukke, rige og meget grønne kommune midt i hovedstaden anno 2023.

Journalist og forfatter Peter Olesen er kendt for sine arkitektur- og guidebøger, hvor han i et enkelt sprog og helt nede på jorden både revser og roser den danske arkitektur og byplanlægning. Nu har han kastet sig over Frederiksberg.

Bogen guider dig rundt i alle dele af kommunen – fra Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Frederiksberg Slot over industriområder med nyt liv, villakvartererne og etageejendomme til det grønne og kulturrige Frederiksberg.

Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf flere om København og Frederiksberg.

Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser.

Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger.

Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse.

Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.

Claus Bøje er tidligere idrætspolitisk rådgiver i Kulturministeriet, redaktionsleder i Danmarks Radio, forskningsmedarbejder på Idrætsforsk og udviklingschef i Lokale og Anlægsfonden.

Søren Riiskjær er tidligere forskningsmedarbejder på Idrætsforsk, kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølg...

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Peter Henningsen, Indbinding: Hardback, Sprog: Dansk, 350 sider
Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet.

GYLDENDAL Vi er vejret At redde planeten begynder ved morgenmaden, Jonathan Safran Foer

GYLDENDAL Sådan undgår vi klimakatastrofen