Historie, Mytologi & Samfund - side 7

Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:

Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.

Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.
Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).

Uanset dine drømme er denne økonomi-planner din ultimative guide til at gøre dine økonomiske mål til virkelighed – trin for trin.

Rune Lykkeberg taler med tidens intellektuelle om det, der brænder på i verden. Om naturkrisen, krigene i Gaza og Ukraine, om håb og modstandskamp og om Donald Trumps genkomst i Det Hvide Hus.

Titlen Farvel til den frie verden henfører til et fælles tema for samtalerne i bogen: At den gamle verden er brudt sammen, og vi endnu ikke kender den nye.
Det opleves som et fald, at de ideer og institutioner, som vi forbandt med den frie verden, har tabt. Men det er også en opvågnen til den erkendelse, at ingen orden i historien har været så ødelæggende for de næste generationer. Det er en frigørelse fra den liberale nostalgi og forestillingen om vores egen uskyld. Og det er en invitation til at se på det hele forfra og træde ind i nye fællesskaber.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke bl...

...

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabe...

Tøj: Traditionelt kurdisk tøj har mange varianter. For kvinders vedkommende kan det være farverige kjoler (Kiras û fîstan); Rødt sjal med sølv perler på kanten, knækort underkjole og pludderbukser under. Tøjet varierer meget fra område til område. For mænds vedkommende kan det være bukser, der poser løst om knæene. Ovenover tager de en hvid skjorte på, som de kommer inde under buksen. Mænd kan tage et gråt, omviklet stofbælte på, som sidder fast på mavens største runding. Skoene hedder ”klash” og er hvide håndlavede hæklede sko, strikket af bomuld med en blå gummibund. Der er ingen forskel på højre og venstre sko. I Iraks Kurdistan-region (KRI) fejres den 10. december som ”Kurdisk tøjdag”.

Nyhedsmedierne har traditionelt været de primære kilder til politisk information og de centrale arenaer for debat. Men med udbredelsen af internettet og sociale platforme som f.eks. Facebook, X, Instagram og TikTok har det politiske informationsmiljø ændret sig markant. Borgerne har i dag adgang til et langt større medieudbud end tidligere, og personlige præferencer og algoritmer påvirker i høj grad deres forbrug af nyheder.

Nyheder, mediebrug og magt undersøger fem centrale udfordringer i lyset af den digitale udvikling. Har borgerne adgang til kvalitetsjournalistik? Følger de med i nyhederne? Bliver deres holdninger udfordret? Har de tillid til nyhedsmedierne? Og kan de navigere i strømmen af mis- og desinformation? Bogen viser, at der er grund til bekymring, og understreger vigtigheden af, at vi fremover sikrer et velfungerende politisk informationsmiljø.

Sådan overlever du at have en teenager
- 100 gode tricks - I krig og kærlighed gælder alle kneb

Den næste industrielle revolution er grøn, og den er drevet af Kina. Det kan virke paradoksalt, at Kina, som er verdens største CO2-udleder, også er det land, der investerer mest i grønne teknologier og samtidig kontrollerer forsyningskæderne til produktion af solceller, vindmøller, batterier og elbiler. Men det er virkeligheden.

Oveni er kinesiske virksomheder billige i drift, de får statsstøtte, de er innovative og på vej ind i en fremtid med flyvende biler og menneskelignende robotter. Kineserne ser på den baggrund ud til at nå deres klimamål før tid. Til stor inspiration for det globale syd, hvor mange lande følger det kinesiske eksempel.

Det udfordrer os i Europa, hvor vi ikke kun er kommet for sent i gang med oprustningen, men også er afhængige af råstoffer og teknologier fra Riget i Midten. Det var mere bekvemt for os, da kinesiske virksomheder levede af at kopiere andre, og vi fortalte os selv, at en forudsætning for innovation er demokrati og menneskerettigheder. Det har Kina for længst modbevist.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden og står altid for skud, når politikere skal pege på, hvordan velfærden kan forbedres, uden at det koster noget: væk med bureaukrati og administration.

HK Kommunal, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte af fagligheder og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere i forvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitaler og skoler. De er bl.a. lægesekretærer, skolesekretærer, tandklinikassistenter, sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og IT-medarbejdere og beskæftiger sig med alskens administration bag kulisserne. De fagligheder og funktioner, der i dag tages for givet, er opstået som reaktion på nye samfundsbehov, og er gennem et århundrede formet af HK Kommunals medlemmer.

Nina Trige Andersen (f. 1982) er uddannet journalist og historiker fra Roskilde Universitet, udlært ved Information. Forfatter til Profession: Filippiner. Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier, 2013, og Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015, 2019.

Med Statistik - med Excel får du et solidt grundlag for at forstå og udføre basale statistiske analyser – og for at vurdere resultaterne af dem. Bogen er en teoretisk velfunderet og pædagogisk opbygget lærebog, særligt til finansøkonom, finansbachelor og financial controller, og kan også bruges på andre videregående uddannelser, hvor statistik indgår i pensum.

Den lægger vægt på intuitive forklaringer og bruger mange grafiske illustrationer, som understøttes af de nødvendige, men enkle, matematiske beregninger. Undervejs vises det trin for trin, hvordan beregningerne kan laves. Eksemplerne vises i Excel, men du kan selvfølgelig bruge bogen sammen med alle statistikprogrammer.

Bogen begynder med den deskriptive statistik – også kaldet deskriptiv dataanalyse. Her lærer du at undersøge en hel gruppe, en såkaldt population. I praksis kan man dog sjældent analysere hele populationen, og derfor tager man en stikprøve og bruger den som grundlag for sine konklusioner. Det indebærer altid en vis statistisk usikkerhed.

I de følgende kapitler lærer du, hvordan man laver og præsenterer analyser, der tager højde for denne usikkerhed, blandt andet ved hjælp af konfidensintervaller og hypotesetests. De sidste to kapitler handler om lineær regression, hvor man undersøger lineære sammenhænge mellem to eller flere variabler.

Queer i provinsen tager os ud af storbyen og hen til købstæder, landsbyer og lokalsamfund, hvor queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse har udfoldet sig på andre måder og med andre rytmer end i København.

Gennem historiske kilder, dagbøger, breve, romaner og erindringer bringes hidtil oversete queer liv fra 1700-tallet og helt frem til i dag frem i lyset. Her møder vi mennesker, der i forskellige tider og egne af landet har levet queer liv, nogle i det skjulte, andre i demonstrativ åbenhed, og som på hver deres måde viser, hvad den danske provins både har begrænset og muliggjort.

Queer i provinsen tegner et nyt queer Danmarkskort i en bog om synlighed, sted og tilhør og om alt det, der har fundet sted vest for Valby Bakke.

"I sin nye bog zoomer han ind på de problemer, der knytter sig til den amerikanske Højesteret. Og det gør han glimrende. Man mærker hans store kendskab til amerikansk ret og hans baggrund som udøvende jurist i både USA og Danmark. Og så gør det heller ikke noget, at han er god til at fortælle." – 5 A'er, Altinget

Ni dommere, en præsident og kampen om magten i USA.

USA’s magtfulde højesteret var engang beundret verden over og nød stor tillid blandt amerikanerne. I dag er historien en anden.
Dommerne sidder på livstid, kan ikke fyres og har i dag en klar politisk agenda. De træffer mange af de vigtigste beslutninger i USA, beslutninger der har indflydelse på helt almindelige amerikaneres hverdag, og selvom det er dem, der burde sætte grænserne, hvis en præsident gør noget ulovligt, får den siddende præsident i øjeblikket meget vide rammer. Denne blanding af magt og politik er en farlig cocktail for det amerikanske demokrati.

I Hævet over loven fokuserer Ruben Toft Sindahl på vekselvirkningen mellem højesteret og præsidenten, hvordan de to kan hjælpe eller spænde ben for hinanden. Han undersøger højesteret og dommernes forhold til præsidenten, fra hvordan de bliver udpeget til deres afgørelser, politiseringen og pengestrømme. Bogen er skrevet i en periode, hvor der gentagne gange skrives højesteretshistorie, da Trump ikke er bange for at gå til grænsen og presse det amerikanske system. Aldrig før har en præsident i så systematisk omfang nægtet at efterleve domstolenes afgørelser, så der udspiller sig helt åbenlyst en kamp om magten. Bogen er historieskrivning, mens historien udspiller sig – og formålet er at give et indblik i, hvad der foregår i USA i disse år, og hvordan det er muligt.

Ruben Toft Sindahl er uddannet jurist fra Københavns Universitet og University of Pittsburgh og har arbejdet som advokat i USA. Han har indgående kendskab til det amerikansk retssystem og går i bogen tæt på den yderst magtfulde domstol og de ni dommere.Ruben Toft Sindahl har tidligere udgivet den anmelderroste Ret og magt i USA (Turbine 2025), er juridisk analytiker på USA-mediet Kongressen.com og benyttes ofte af danske medier som ekspert i amerikanske politisk-juridiske forhold.

Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være.

Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr?

Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.

Kan økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed gå hånd i hånd? Og kan klimakrisen løses med teknologi og innovation alene?

Vild vækst fokuserer på de aktuelle udfordringer ved at se tilbage. Bogen skildrer 1970’ernes politiske diskussioner om lavvækst, debatterer 1990’ernes ideer om bæredygtig udvikling og gør op med 2010’ernes forestillinger om konkurrence, teknologi og grøn vækst.

Visionerne om grøn vækst har fyldt meget. Men kritikken af dem er lige så gammel. Og der er brug for mere radikale ideer, hvis vi skal imødegå den økologiske krise. Derfor spiller digteren Inger Christensens vision om vild vækst en vigtig rolle i bogen – som en af flere oversete og endda ubehagelige tanker, der peger på alternative måder at tænke trivsel og velstand på.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.


Tue Andersen Nexø (f. 1974) er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning har fokus på, hvordan skønlitterære værker forholder sig til politiske institutioner og debatter. Han har udgivet flere bøger og var i 2000-2024 anmelder ved Information.

Niklas Olsen (f. 1975) er professor i idéhistorie ved Københavns Universitet og forsker i politisk ideologi, økonomisk tænkning og miljøspørgsmål i det 20. århundrede. Han står bag flere bøger og en lang række artikler.

Lær hvordan du påvirker politikerne og får indflydelse på de politiske beslutninger på Christiansborg.

Lobbyistens vej til magten er en grundbog i politisk påvirkning. Forfatterne, Lars Barfoed og Benny Damsgaard, har begge arbejdet med politik og påvirkning af politiske beslutningsprocesser gennem mange år. I denne bog har de samlet deres erfaringer og store viden om området i forsøg på at give flere mennesker mod på at præge de politiske beslutninger på Christiansborg. For jo flere der bidrager med viden, erfaringer og synspunkter, desto bedre bliver de politiske beslutninger og love – og desto bedre bliver vores demokrati.

Forfatternes andet formål med bogen er at gøre lobbyisme mere transparent. Bogen forsøger at komme ind bag de farverige overskrifter og alle de fordomme, der findes om begrebet lobbyisme. Grundlæggende handler lobbyisme nemlig om at kommunikere målrettet til politikerne. Noget som i dag foregår både etisk og moralsk fuldt forsvarligt.

Regeringer består altid af ”folk”, men det er jo ikke ensbetydende med, at der er ”folkestyre”, skønt det netop er, hvad de fleste regeringer påberåber sig. Har Danmark folkestyre i dag? Eller er det blot noget, vi bilder os ind? Denne bog viser, at vi nok ikke har ægte demokrati, og den viser også, hvad vi kan gøre for at få et egentligt folkestyre; hvis vi da skulle ønske det.

Uddrag af bogen
”Mennesker snubler undertiden over sandheden, men de fleste rejser sig og fortsætter, som om intet var hændt.” Udsagn af Winston Churchill i forfatterens oversættelse.
Forfatteren er snublet over en række foruroligende ’sandheder’ om kvaliteten af det danske folkestyre, men har, i stedet for at lade, som om intet var hændt, nu rejst sig for at henlede alles opmærksomhed på dem. Det sker med denne bog til alle samfundsmedlemmer, for alle lever jo med styreformens konsekvenser. Her er bogen – god læselyst!

En hyldest til brevskrivningen – tolv af landets mest anerkendte skønlitterære forfattere hylder og tager afsked med det håndskrevne brev.

I 2025 blev den sidste røde postkasse i landet taget ned, og PostNord leverede sit sidste brev ved udgangen af året. Et postvæsen, med omdeling af breve i brevsprækker og postkasser siden 1624, forsvandt.

At modtage et håndskrevet brev skaber en følelse af fysisk tilstedeværelse og intimitet, som digitale beskeder ofte ikke kan matche. Brevet kan betragtes som en fysisk genstand, der kan holdes, gemmes og genlæses, hvilket kan give en særlig værdi.

For at tage ordentlig afsked med det håndskrevne brev, har antropolog Mette Telefoni fået tolv af landets brevelskende forfattere til at tage del i Det sidste brev. I helt personlige, håndskrevne breve fortæller disse forfattere om deres forhold til breve. Og de sender deres brev til den næste i brevkæden som fejring af den autentiske, litterære korrespondance.

Forfatterne er Stine Askov, Jens Blendstrup, Suzanne Brøgger, Trisse Gejl, Maria Helleberg, Peter Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Benjamin Koppel, Mich Vraa, Kristian Ditlev Jensen, Jesper Wung-Sung og Knud Romer.

Mette Telefoni, født 1976, uddannet antropolog og forfatter til noveller, ungdomsromaner og børnebøger.

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af den globale klimakrise, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden.
Hvad nu hvis hovedårsagen til nutidens globale klima- og biodiversitetskrise ikke kun skal findes i utilstrækkelige og skadelige teknologier – og løsningen derfor ikke kun skal findes indenfor det tekniske og natur- og samfundsvidenskabelige område?
Hvad nu hvis problemet først og fremmest er forankret i noget så elementært som det senmoderne menneskes værdier, livs-, verdens-, samfunds- og natursyn?
Hvad nu hvis hovedårsagen til krisen er, at menneskets syn på mening i livet grundlæggende er blevet ustemt med en langt større livshelhed og planetarisk sundhed?

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af krisen, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden. Artiklerne springer alle ud af TEN, der står for Tid, Eksistens og Naturforbundethed. TEN er en tværvidenskabelig forskningsgruppe på Aalborg Universitet tilknyttet Art, Aesthetics & Health under Institut for Kultur og Kommunikation.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem.

Barndomshjem eller børnehjem undersøger for første gang børns egne oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland. Ved at tale med børnene selv og analysere deres erfaringer leverer forfatteren nuanceret ny viden om deres grundlæggende vilkår og dermed også om forholdene på anbringelsesområdet. Undersøgelsen åbner nye veje for at forbedre indsatsen for de udsatte børn. Hvis vi lytter til dem, kan vi forbedre livet for mange.

Forlag: Modtryk, Forfatter: Robert Macfarlane, 454 sider
Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden. UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.

Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.

Historien om Falsled Kro er gastronomisk danmarkshistorie.

Dette er ikke blot historien om Falsled Kro – det er også fortællingen om, da dansk gastronomi blev moderne, og ikke mindst historien om to ildsjæle, Lene og Sven Grønlykke, der købte en gammel, nedslidt landevejskro og forvandlede den til den gastronomisk højborg, som kroen stadig er i dag, mere end 50 år senere.

Falsled Kro åbnede i 1972 og hentede franske kokke til Danmark i en tid, der ellers stod på udkogte kartofler, meljævnet pandesovs, frostvarer og konserves. Og det var en sensation. Med fokus på lokale råvarer, respekt for sæsonen og kompromisløse krav til kvalitet var Lene og Sven Grønlykke i den grad forud for deres tid.

30 år senere lå de samme principper til grund for dogmerne om det nynordiske køkken. Grønlykkeparret lagde med Løgismose og Falsled Kro ganske enkelt grundstenen til den gastronomiske succes, Danmark i dag er verdensberømt for. Og da erhvervsmanden Michael Prahm Rasmussen og Jacob Grønlykke, søn af Lene og Sven Grønlykke, som begge stod i spidsen for den såkaldte tolvmandsforening, købte kroen af de nye ejere, kunne et nyt eventyr for kroen begynde.

Falsled Kro fortæller historien om kroen og om det daglige liv på stedet i ord og billeder.