Historie, Mytologi & Samfund - side 10

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Aarhus er ikke bare en af Danmarks ældste byer. Byens udvikling er uløseligt knyttet til byens kirker.

Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark.

Det var ikke realistisk fortsat at øge skattetrykket efter begyndelsen af 1980’erne, og der opstod nye prioriteringer i dansk politik.

Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må. De er ikke bange for at, at de har gjort noget forkert, men for at blive afsløret.

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid.

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd."

Forestillinger om samtidighed og usamtidighed, om hvad der hører til tiden, og hvad der falder udenfor, kan findes i enhver historisk situation, vores egen inkluderet. Idéer, holdninger, personer, grupper, institutioner, bøger, bygninger, kunstværker og meget andet kan være gammeldags, tilbageskuende, outdatede, anakronistiske - eller visionære, fremadskuende, foregribende. Vi sorterer vores omgivelser efter temporale kategorier, vi måske ikke altid er os bevidste, og orienterer os ud fra en mere eller mindre eksplicit forståelse for vores tid og alt, hvad der hører til den. Det idéhistoriske arbejde kræver, at forskeren tager stilling til denne problematik og afvejer sine egne analytiske tidskategorier med de tidsforestillinger, der er virksomme i det historiske materiale.

Med dette nummer af Slagmark stiller vi skarpt på forestillinger om at dele tiden og at være udenfor tiden, om temporal inklusion og eksklusion, kort sagt: synkronitet og asynkronitet i idéhistorien.

Et vidnesbyrd fra en fotograf som var til stede og helt tæt på begivenhederne i krigs- og konfliktområder i perioden 1985-2005.

Carsten Ingemann har i årtier været ansat som pressefotograf ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Bogens billeder er udvalgt fra mere end hundrede reportagerejser i krigs- og konfliktområder i perioden 1985-2005. I denne periode var reportagerejser en særlig disciplin for en pressefotograf, idet han rejste med et transportabelt mørkekammer og tungt teknisk transmissionsudstyr, der skulle tilsluttes en almindelig telefonlinje for at få aktuelle billeder hjem til redaktionen. I de årtier var Jyllands-Posten Danmarks største avis, som rådede over landets største udenrigsredaktion med tårnhøje ambitioner.

Bogens titel henviser til, at alle billeder er taget i et ingenmandsland, f.eks. i et område mellem to stater eller langs fronten mellem to krigsførende magter.

Selv den mest omhyggelige planlægning kan ikke erstatte det rene og skære svineheld, skal Napoleon Bonaparte engang have sagt. Selvom historien er formet af logik og bevidste viljeshandlinger, så ligger der under de fornuftstyrede, rationelle og meningsfulde valg, beslutninger og handlinger altid en kaotisk understrøm af tilfældigheder og uforudsigeligheder, der også har indflydelse på begivenhedernes gang.

Med 24 eksempler, lige fra krigselefanter, der i 152 f.Kr. vendte sig mod sine egne, til opfindelsen af pacemakeren, videregiver Kåre Johannessen, hvordan historiske begivenheder ofte styres af rene tilfældigheder – eller gør de?

Læs om Svend Estridsen, der fik den danske kongemagt forærende, fordi en hare hoppede ud foran kong Magnus’ hest, så Magnus faldt af og døde; om hvordan Københavns Brandvæsens firmafest resulterede i, at en stor del af København brændte ned i 1728, og om hvordan Alexander Fleming tilfældigt opfandt penicillinen gennem en gammel madpakke og en petriskål i 1928.

”Ikke kan jeg tro [...] at vi gennem århundreder har arbejdet os frem i kultur for i disse henseender at vende tilbage til forhold, der kun beståreller har bestået mellem oldtidens romere i deres forfaldsperiode, nutidens araberdrenge og italienerknægte og hundene på gaden.”

De vantro ord kom fra Julius W. Wilcke, der var undersøgelsesdommer i Den store Sædelighedssag i 1906-1907. Sagen var en af flerehomoseksuelle skandalesager, der faldt som bomber i København ved 1900-tallets begyndelse. Historier om ældre, mandlige forførere og deres unge ofre prægede skandalerne, der trak tråde til bl.a. den tyske adel og hoffet på Amalienborg.

Offentligheden var forarget og ofte nådesløs i sin vurdering af sagerne. Homoseksualitet var et tegn på moralsk forfald og legemliggjorde overklassens dekadente livsstil. Samtidig politiserede mange aviser, politikere og meningsdannere sagerne ved at flette dem ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvilke befolkningsgrupper der var gode medborgere med krav på alle borgerlige rettigheder.

Meget har ændret sig fra datidens stigmatisering til nutiden, hvor bøsser og lesbiske er blevet til inkluderede medborgere med ret tilægteskab og reproduktion.Niels Nyegaard (født 1988) er historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han er en af landets førende eksperter i dansk køns- og seksualitetshistorieog har tidligere udgivet bl.a. Den store homoskandale (2021). Til daglig er han postdoc på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo.

Danmarkshistorie set gennem en pressefotografs linse. Pressefotografen Lars Krabbe har samlet sine bedste fotos i denne bog, der giver et skarpt, intimt og dokumentarisk blik på 40 års danmarkshistorie – fra magtens tinde til hverdagens skønhed – og med forord af Poul Nyrup Rasmussen.

I over 40 år har pressefotograf Lars Krabbe fanget verden gennem sin linse. I 30 af årene arbejdede han på Morgenavisen Jyllands-Posten i København, hvor han med sit kamera dokumenterede alt fra store sportsbegivenheder til internationale topmøder og andre afgørende historiske øjeblikke.

Han har foreviget dronninger, præsidenter, verdensmestre, skuespillere, forfattere, modeller og en enkelt gravid balletdanser og naturligvis manden på gulvet. Krabbes billeder er ofte præget af et præcist blik og en særlig sans for at fange humoren midt i alvoren – og omvendt. I fotografkredse har man flere gange gennem årene hørt om hans billeder, at »det er et rigtigt Krabbe-foto!«

.»Bogen er ikke blot et livsværk, men et stykke danmarkshistorie – samlet af en fotograf med mod og dømmekraft, med et blik, der gennem årtier har fastholdt mennesker, begivenheder og nuancer, og som har givet os en arv, vi kan spejle os i.«
– Poul Nyrup Rasmussen i bogens forord

April 1908. Københavns dunkle ghetto får en ny, russisk beboer. Som mange indvandrere er han på jagt efter et bedre liv, men en ubetalt løn fører til en nedbrændt gård og en fatal forbrydelse, og så går en vild menneskejagt i gang. Den hidsige morder gemmer sig bag mange navne, men bliver en kendis under det italienskklingende Bulotti. Hvem var han egentlig?

Fortællingen om Bulotti er ikke blot true crime om en blodig forbrydelse og skæbnen bag. Den er også et snapshot af en intens brydningstid i Danmarks historie, præget af indvandring, industrialisering og ideologiske sammenstød. Hvilket samfund skulle Danmark være, og for hvem?

Ludvig 14. (1638-1715), bedre kendt som Solkongen, satte sit præg på en hel æra og efterlod en arv, der rakte langt ud over Frankrigs grænser til resten af Europa – også til Norden. Lars Christensens bog Ludvig 14. Da Norden blev fransk giver en levende og grundig introduktion til den franske konge og hans enorme kulturelle og politiske indflydelse i 1600-tallets og 1700-tallets Europa.

”Staten, det er mig”, skulle Ludvig 14. have udtalt. Han blev konge som 5-årig i 1643 og regerede Frankrig i hele 72 år til sin død i 1715. Frankrig var i denne periode en europæisk supermagt og satte scenen for en storhedstid, hvor fransk kunst, arkitektur og mode inspirerede hele kontinentet. Selvom de danske konger ikke havde midlerne til at matche den franske pomp og pragt én til én, efterlignede man fransk kultur på alle niveauer: sproget, skikkene og ikke mindst moden.

De seneste ti år har forandret vores verden. I 2016 afslørede valget af Donald Trump og afstemningen om Brexit en ulmende utilfredshed med eliterne og deres verden. Flygtningekrisen i 2015 viste, at grænseløshed ikke blot betyder åbenhed, men også kan føre til afmagt. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, blev det tydeligt, at magt er virkelighed, og da USA gjorde krav på Grønland, lærte vi, at vi ikke kan regne med de gamle regler. Grænser har betydning. Staten eksisterer. Folkene eksisterer. Og de vil kæmpe for deres plads i verden.

Der bliver stillet helt nye krav til os. Vi står pludselig konfronteret med fælles opgaver, der forudsætter et vi, men vi lever med konsekvenserne af mange års svækkelse af dette vi.

Christian Egander Skov peger på den splittelse, som opstod, da vi glemte folket, og han insisterer på, at genopdagelsen af en folkelig position i politik, kultur og samfund er forudsætningen, hvis vi vil beskytte folkestyret mod såvel populismen som elitemagten.

Folket er bundet sammen af en fælles fortid og bærer en fælles fremtid i sine hænder. Folkelighed betyder, at vi er noget sammen og derfor skal noget sammen. Når vores fællesskaber udfordres af både globale strømninger og indre splittelser, må vi genopdage det folkelige.

Folketinget er Danmarks parlament, der i samspil med regeringen beslutter, hvad borgere, virksomheder og institutioner må og skal. I de senere år er der udtrykt bekymring for, at lovgivningsprocessen går for stærkt, at folketingsmedlemmer ikke har tid til at sætte sig ind i de mange lovforslag, og at Folketinget har afgivet lovgivningsmagt til EU og forvaltningen.

Følelser, følelser, følelser. Følelserne er virkelig kommet på hovedscenen, men hvordan er det med de følelser? Er de ren rasen i vores indre biologi, eller er vi vores følelsers egen arkitekt?

Når følelserne tager magten handler om, at vi kan styre vores følelser mere, end vi tror. Følelser bor nemlig ikke alene i hjernen og i kroppen. De er tillærte og en kulturel del af vores liv, og vi lærer dem at kende helt fra barnsben via de begreber og det sprog, vi har tilgængelig.

Bogen sætter i bred forstand spotlight på, hvordan vi kan danne, kultivere og opdrage følelser. Vi skal give følelserne en stor plads i vores liv, men vi skal også vide, at vi godt kan styre dem mere, end man tidligere har troet, også i psykologien.

Bogen beskriver, hvad følelser er, og hvordan de udvikler sig, og hvorfor det er vigtigt, at vi igennem vores opvækst lærer at regulere dem.

Fokus er især på børn og unges liv og udvikling og giver eksempler på følelsernes store betydning i forhold til de mange trivselsudfordringer, der findes i dag. Men temaerne rækker også ind i den helt almindelige hverdag for os alle. Vi kan godt trives, uden at følelserne hele tiden kommer først, som en art overdommer for, hvordan vi har det. Vi kan også sagtens være følelsesmæssigt kloge uden at kunne sætte ord på alle følelser.

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i Pædagogisk Psykologi. Hun forsker i læreprocesser og kombinerer i denne bog sin baggrund som psykolog, sine forskningserfaringer og sin seneste deltagelse i Trivselskommissionen i en diskussion af, hvad der sker, når følelserne kommer helt uden på tøjet og bliver noget, vi skal præstere. I stedet for at præstere følelser skal vi styre dem og betragte os selv som vores følelsers arkitekt.

Så tal dog ordentligt er en bog om den offentlige debats skrantende tilstand. Om hvordan de såkaldt sociale medier har skabt et mudderkastende og polariserende toneleje, der giver genlyd i trafikken, på apoteket og ved kassen i supermarkedet. Om falske konflikter og grøftegravning. Og om en tiltrængt afkalkning af demokratiet med hjælp fra medier og journalister, som skal påtage sig et større samfundsansvar.

I bogen slår Kurt Strand fast, at tonen i den offentlige debat ikke kun er hård, men også en trussel mod demokratiet. Han peger på, hvordan den grove debatkultur – især i kommentarfelterne – har skabt en stemning, der får flere og flere til at holde sig væk. Det er et demokratisk problem, for et velfungerende demokrati er afhængigt af, at alle bidrager til samtalen.

Så tal dog ordentligt er både en kritik af den grove tone og en opfordring til, at vi bliver bedre til at tale sammen. Som tv- og radiovært samt mediekommentator med 45 års erfaring giver Kurt Strand en række bud på, hvad der driver polariseringen, og ikke mindst hvordan vi selv kan bidrage til at ændre tonelejet og skabe plads til en mere respektfuld dialog.

Hvorfor blev Harboøre hjemsted for Danmarks værste miljøskandaler? For første gang kortlægges det dramatiske forløb om forurening, politiske og administrative svigt, mørklægning og milliardbeløber forskningsmæssigt i Cheminova 1938-1953.

Historiker Jørgen Burchardt graver bag facaderne og afslører, hvordan en virksomhed med produktion af erstatningsvarer, DDT og andre sprøjtemidler overlevede valutarestriktioner, eksplosioner, protester, leverancer til den tyske værnemagt, økonomiske kriser – og skabte massive miljøproblemer, som vi i Danmark stadig lever med i dag.

Cheminova 1938-1953 kortlægger det netværk af direktører, advokater, embedsmænd, professorer og politikere, som bar Cheminova frem mod Harboøre – og lod forureningen passere som prisen for teknologisk fremskridt.

Med et skarpt blik for, hvordan teknologiske valg påvirker samfund og mennesker, stiller Burchardt det afgørende spørgsmål: Opdager vi konsekvenserne af ny teknologi for sent – og hvad koster det os?

Ti fortællinger om danske dødsdømte mænd og kvinder.

I Dødsdømt er der ingen eventyr. Det er fortællinger om mennesker, som kom så grueligt galt afsted i en periode af danmarkshistorien, hvor statsmagten straffede effektivt og hårdt.

Det er fortællinger om voldtægtsmænd og soldater, bigamister, falskmøntnere og brandstiftere, drabsmænd og kloge koner. Om folk, der ofte udsatte andre for fare, nogle gange tog andres liv, og som i de fleste tilfælde hørte til på samfundets bund eller var på vej derned.

Det er barske historier om et samfund, hvor kriminelle skulle betale med øje for øje, liv for liv.

Dødsdømt henvender sig til dig, der elsker true crime og fortidens kriminalgåder, men også dig, der elsker historie og ønsker et dybere indblik i Danmark, som det udformede sig for høj og især lav i 1800-tallet.

Nutidens menneskerettighedstænkning har forandret det danske folkestyre og den danske retsstat. Mange af disse forandringer bygger ikke på demokratiske beslutninger, men på aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er bestemt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Domstolen har f.eks. bestemt, at ”retten til privatliv” bl.a. lægger grænser for medlemsstaternes handlefrihed i sager om miljø, nabostøj, klima, tvangsfjernelse, surrogatmoderskab og udvisning af udlændinge.

I disse år møder de dommerskabte fortolkninger stigende modstand. I Danmark og i mange andre europæiske lande.

Denne bog viser, at man godt kan reagere mod fortolkningerne fra Strasbourg. Og at ønsket om hidtil ikke at gøre det kan skyldes misforståelser af menneskerettighedsbegrebet og af konventionspligterne.

Bogen viser også, hvordan Danmark kan tage politiske og juridiske skridt imod Domstolens fortolkninger. Uden at krænke konventionspligter. Og uden skade på vores internationale omdømme.

Mads Bryde Andersen er dr.jur. og har siden 1991 været professor ved Københavns Universitet. Hans forfatterskab omfatter bl.a. lærebøger om advokatret, aftaleret, it-ret, juridisk metode, obligationsret og pensionsret. Mads Bryde Andersen er kendt som en mangeårig kritiker af Domstolen i Strasbourg og har i sin lange karriere beklædt flere betydningsfulde tillidsposter, både nationalt og internationalt (bl.a. i FN). I en periode sad han i bestyrelsen for det EU-agentur, der i dag kaldes Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Han er juridisk æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Helsingfors og Bergen.

Succesfuld kvinde, desperat mand er en anderledes bog om ligestilling. Den handler om et forhold, som bliver stadig mere almindeligt, men som er langt mere problematisk og konfliktfyldt end andre typer af forhold: det heteroseksuelle forhold mellem en succesfuld kvinde og en mindre succesfuld mand. Forhold, hvor den kvindelige part tjener markant mere end den mandlige part eller på andre måder klarer sig bedre end ham i omverdenens øjne. Kort sagt forhold, der er ulige i kvindens favør.
På trods af at det er kvinden, der er hovedforsørger i mange forhold, lader det desværre til, at mange mænd er udfordrede af denne nye virkelighed og har svært ved at definere deres egen rolle i forhold til deres kvindelige partner. I bogen undersøges det, hvorfor disse mænd er mere tilbøjelige til at udvise uhensigtsmæssig adfærd. Og hvilke konsekvenser det kan have for de kvinder, de er sammen med.

Uddrag af bogen
Hvis du som kvinde er den stærkeste part i et heteroseksuelt forhold, er der en god chance for, at du har problemer med din mandlige partner. I hvert fald hvis han har en lavere position i samfundet end du har. Et gammelt ordsprog siger, at der bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Men det lader ikke til, at det forholder sig på samme måde, når man bytter om på de to køn i ordsproget. Snarere vil der bag den succesfulde kvinde i mange tilfælde stå en ulykkelig, desperat eller måske ligefrem hadefuld mand, der har svært ved at håndtere, at hans kone eller kæreste har klaret sig bedre end ham.

I en verden, hvor globalisering, klima og sundhed bruges som dække for centralisering af magt, rejser denne bog et altafgørende spørgsmål: Er vi vidner til en ny form for imperialisme?
Moderne imperialisme i en ny tidsalder afslører, hvordan organisationer som EU, WHO og WEF bruger kriser til at overtage befolkningernes suverænitet. Gennem en skarp analyse af magtens strukturer og elitens metoder blotlægges den skjulte dagsorden, der former vores samfund, økonomi og frihed.
Dette er en bog for dem, der tør stille spørgsmål. Den viser vejen fra blind tillid til oplyst modstand – og kalder på en ny tidsånd baseret på selvstændighed, ære og ægte demokrati.

Uddrag af bogen
Vi lever i en tid, hvor imperier ikke længere bygger sig selv med sværd og hære, men med lovgivning, frygt og globale programmer. Det nye imperium er ikke et land – det er en alliance af magtfulde aktører, skjult bag masker af frelse. EU, WHO, centralbanker og globale fonde arbejder ikke for folket, men for kontrollen. Du tror, du er fri – men du er blot en brik i deres spil. Det er tid til at vågne op.

Søn af Maria er Lisbeth Smedegaard Andersens store fortælling om kristendommens første 2000 år – skrevet i samme medrivende stil som hendes populære Bibelens kvinder.

Med udgangspunkt i Jesus af Nazaret og hans mor Maria undersøger Smedegaard Andersen, hvordan troens fortællinger er blevet overleveret og formet gennem århundreder – fra de første menigheders vidnesbyrd til middelalderens billedrige fortællinger og nutidens refleksion.

Søn af Maria er en smuk gavebog, der kombinerer teologi, kulturhistorie og levende fortællekunst – og giver nyt blik på kristendommens arv, dens kvindeskikkelser og dens vedvarende betydning.