Historie, Mytologi & Samfund - side 28

Hvad skete der, da den livstrætte krop blevinficeret og bevidstheden kom på glatis? Hvilke spor sætter vi os i livet og i døden? Hvad sker der, når et menneske dør?

Livsråd, selvoptimering og selvudvikling. I dag er alle eksperter i, hvordan DU skal leve og hvorfor. Men hvad sker der, når hele livet bliver et projekt med fokus på os selv? Har vi i jagten på det gode liv mistet kontakten til selve livet?

Med hjælp fra filosoffer, sociologer og poeter undersøger Liv Strömquist tidens selvhjælpsmani og kaster sig over bl.a. Instagram-psykologen Nicole LePera, der opfordrer os til at sætte grænser for mennesker, som udnytter vores følelsesmæssige kapital, Ronald Reagans astrolog, Carroll Righter, hvis to mest anvendte horoskop-tips var ’vær smuk’ og ’hav det sjovt’, Meghan Markle, der skrev livsråd på bananer til hjemløse sexarbejdere og 1300-tallets helgen Catherine af Siena, der sultede sig selv ihjel.

Oraklet taler er en skarp, vittig og tankevækkende samfundssatire over vores desperate behov for at finde mening ... på den mest effektive måde.

Den danske model har været lovprist i ind- og udland i årtier, men noget er galt. Færre og færre lønmodtagere organiserer sig i de overenskomstbærende fagforeninger, mens de gule discountfagforeninger vokser. Arbejderbevægelsen er rådvild, og venstrefløjen har det med at glemme, hvor den kommer fra.

Mangel på arbejdskraft er blevet et politisk mantra, som der ikke kan stilles spørgsmål til, og samtidig er arbejdsmarkedet under voldsom forandring med helt andre vilkår for arbejdstagerne.

Arbejdsmarkedsmodellen er således truet fra flere sider. Men hvad kommer det til at betyde? For arbejdsgiverne, arbejdstagerne og for samfundet?

I denne bog giver Niels Jespersen sit bud på, hvordan udviklingen kan vendes, så Danmark fortsat er et land med arbejdermagt.

Den 24. februar 2022 vågnede Europa til en ny virkelighed. Russiske styrker krydsede den ukrainske grænse, og krigen vendte tilbage til kontinentet. I Vesten blev konflikten hurtigt fortolket som en episk kamp mellem demokrati og autokrati, mellem det gode og det onde. Men under den moralske klarhed gemmer der sig mange ubehagelige dilemmaer.

Tragisk realisme tager afsæt i, at international politik er et anarkisk system uden overordnet myndighed. Der findes ingen global dommer eller politibetjent – kun stater, der handler ud fra sikkerhed, frygt og magt.

Verden er blevet multipolær. Kina udfordrer i dag USA, Rusland angriber Europa, Trump truer med at annektere Grønland og angriber Iran i samarbejde med Israel, og nye magtblokke organiserer sig uden om vestlige institutioner.

Bogen trækker på klassisk realisme og tragediens tænkning - fra antikkens Grækenland til Henry Kissinger - og argumenterer for en mere nøgtern og pragmatisk tilgang til international politik, hvor målet

Skibsmodeller fortæller om ny og gammel teknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Denne rigt illustrerede bog er møder med de mennesker, der byggede modellerne, og de søfolk, der sejlede skibene. Det er lidenskab, kunnen, historie og nørderi.

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, men også arbejdsredskaber for skibsingeniører og skibstømrere. I århundreder blev modellerne bygget, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D.

Bogen er en sejlads gennem verdenskrige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af teknologiske revolutioner. Skibsmodellerne viser læseren en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig globaludvikling i opfindsomhed, forbrug og levevis.

Hvad betdyer feminisme i dag?

I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichies meget anerkendte TED talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede, en definition, der bygger på inklusion og forståelse. Idet hun i høj grad trækker på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed, udforsker denne bemærkelsesværdige forfatter, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.

Den frie kærlighed har ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner udfordrer kærlighedslivet for mange. Skilsmissetallene er høje, og nutidens forhold kortere og mere uforpligtende end tidligere.

Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger Nils Gunder Hansen kærlighedens krise og stiller i denne 2. udgave skarpt på queer-kærlighed og dens oprør mod ægteskabet.

Livet kalder på at blive levet godt. Og det i en forventningsfuld forvisning om, at hvor samfundet kan kaste skygger, må der også findes lys.

I Social energi - Kilder til kritisk overskud i en ophedet tidsalder underbygger Steen Hjul Lybke og Hartmut Rosa hverdagslivets sans for social energi i håbet om, at denne sans og bevidsthed kan være retningsgivende for en forandring af samfundet. Med udgangspunkt i dagligdagens eksempler og teoretiske nedslag i sociologien og filosofien undersøger Steen Hjul Lybke og Hartmut Rosa motivationsenergien bag klima- og miljøhensyn og demokratisk dannelse og fremhæver også betydningen af balancen mellem arbejdstid og arbejdsopgaver.

De undersøger, hvordan den sociale energi kan præges og dirigeres væk fra sit negative udtryk – vreden, bitterheden og frygten, som er forbundet med tingenes aktuelle tilstand – hen imod sit positive: glæden, taknemmeligheden og det meningsfulde forbundet med at tage bedre vare på vores følelsesliv, dem, vi er uenige med, og det menneskelige såvel som ikke-menneskelige liv på planeten.

Bogen opfordrer til omtanke og resonans med den sociale energi til gavn for udbrændte og meningssøgende mennesker såvel som planetens biosfære og økologiske balancer.

Andreas Reckwitz’ banebrydende bog Tab – et grundproblem i moderniteten præsenterer en omfattende analyse af de sociale og kulturelle strukturer, der præger vores forhold til tab. Gletsjere smelter, hele arbejdsverdener forsvinder, ordener bryder sammen. Omfanget af sociale og kulturelle tab presser de vestlige samfund. Tab tvinger folk ud på gaden, ind i terapeuters praksisser og
i populisternes arme. Tab sætter tonen for vores tid. Bearbejdningen af tab har forandret sig, alt imens erfaringer med tab og angst for tab eskalerer yderligere.

Hvordan kan det forklares? Og hvad betyder det for fremtiden?

Fremskridtsfortællingen har mistet sin troværdighed, og tab kan ikke længere gøres usynlige. Det fører til et af det 21. århundredes eksistentielle spørgsmål: Kan samfund forblive moderne og samtidig produktivt forholde sig til tab?

Krigens billeder er overalt. Rå, voldsomme og påtrængende. Vi møder dagligt deres forsøg på at informere, vække følelser og få os til at handle. Hvad gør bombardementet egentlig ved os?

Siden fotografiets fødsel i 1800-tallet er strømmen af billeder fra konfliktzoner kun blevet vildere. Men billedmæthed kan føre til billedtræthed, hvor motiverne mister deres kraft, og vi bliver blinde, passive og ligeglade.

Billedtræthed stiller skarpt på fotografiets rolle i en billedmættet verden og fokuserer på fotografiets muligheder og begrænsninger – også når virkeligheden udfordres af AI og fake news. Med begrebet billedfylde udfordrer bogen billedtrætheden og opfordrer til en nuanceret brug af billeder. Skærper vi blikket, kan de tvinge os til at tage stilling. Igen.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center – et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet – og er udviklet af Anders Engberg-Pedersen og Anna Cornelia Ploug, der er fagredaktører på serien.

Mette Sandbye (f. 1964) er professor i moderne kultur ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger om fotografi og samtidskunst.

Denne bog henvender sig til læseren, der ønsker mere frihed og fleksibilitet i sit arbejdsliv uden at skulle jagte en fuldt passiv indkomst. Læseren guides til at designe, opbygge og balancere en porteføljekarriere bestående af flere indtægtskilder og arbejdsmæssige roller.

Traditionelt set arbejder langt de fleste enten i et fast job, som selvstændig med egen virksomhed eller som konsulent. Bogen her viser en anden vej: en karriere bestående af flere indtægtskilder fra forskellige job, der tilsammen skaber økonomisk stabilitet, arbejdsmæssig variation og større frihed. Den giver også eksempler på, hvordan man kan bevare en aktiv og meningsfuld karriere sideløbende med friheden.

Læseren får nyttige strategier og værktøjer, der hjælper med at identificere de rette indtægtskilder, strukturere hverdagen og undgå faldgruber, som utilsigtet overarbejde eller økonomisk usikkerhed.

Formålet med bogen er at vise en moderne tilgang til arbejdslivet, hvor man skaber en karriere på egne præmisser ved at kombinere flere indtægtskilder.

Fra tid til anden er der mennesker, der får så meget albuerum og indflydelse, at de kan føre deres utopier ud i livet. Så kan ét menneskes utopi pludselig gøre ondt på andre. Hitlers eller formand Maos.

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed.

Lige så længe, der har været liv på jorden har der været ild. Igennem to millioner år har mennesket forfinet sin evne til at manipulere ild og derved fuldkommen forandret verden – og mennesket selv. Mad tilberedt over ild gav os store hjerner og små maver og placerede os i toppen af fødekæden. Mennesket brugte ilden til at præparere jorden, som en del af en økologisk cyklus. Men da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler ødelagde mennesket sit forhold til ilden. Klimaforandringerne og de mange skovbrande viser med al tydelighed, hvordan ilden nu kontrollerer os.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.

Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.

På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn.
"Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på.

Er du ikke bange for at fortryde? er et spejl til dig, der har besluttet dig. Til dig, der er i tvivl. Til dig, der ikke vidste, du havde et valg.

Mere end hver tiende kvinde får ikke børn. For nogle er det forbundet med sorg, for andre er det ganske frivilligt. De har simpelthen bare ikke lyst.

I Er du ikke bange for at fortryde? fortæller Sanne, Line, Rebecca, Kathrine, Jette, Pia, Brita og Nelle om deres ­oplevelser med at vælge et liv uden børn. Samtidig belyser en række eksperter emnet set fra deres stol.

Hvorfor ønsker nogle kvinder sig ikke børn, når det er så naturligt et ønske for de fleste? Og hvad betyder det for vores forståelse af kvinderollen, når den løsriver sig fra moderrollen?

”Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.

I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.

Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Rektor på Metropol 2008-18. Tidligere ansat som embedsmand i Kulturministeriet og i Undervisningsministeriet. Forhenværende vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst. Har skrevet talrige artikler om skole og uddannelse, samfund og politik samt en række bøger, heriblandt Hvor står kampen om dannelsen? (2016), Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007), Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002) og Fodbold set fra månen (2002) s.m. Morten Albæk.

"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"

Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og meget åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.

Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabe...

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, lige...

I 1883 forevigede Laurits Tuxen Europas kongefamilier med Fredensborgbilledet. Anledningen var en årlig sammenkomst på Fredensborg Slot, hvor Christian 9. og hans hustru, dronning Louise, samlede deres store og forgrenede familie til Fredensborgdagene.

Kongeparret blev nemlig i 1800-tallet kendt som 'Europas svigerforældre', idet deres børn blev gift ind i Europas royale familier. På Fredensborgbilledet kunne man derfor finde kongefamilier fra Danmark, Rusland, Grækenland, Hannover og Storbritannien.

I Christian 9. og hans familie kan du komme om bag det kendte maleri og de mange historier, der gemmer sig bag Europas royale familie. I korte, biografiske kapitler om hver enkelt person på Fredensborgbilledet fortælles der om kongelig glans, arrangerede ægteskaber og netværksdannelse, men også om depressive fyrster, uægte børn, homoseksuelle ægtefæller og meget andet, som der ikke var plads til i 1880'ernes samfund.

Klimakrisen raser med tiltagende kraft, og biodiversitetskollaps truer. Men handling bliver ved med at komme for sent, i for lille skala og på en måde, som vækker kritik. Vil vi forstå hvorfor, må vi forstå den politiske og økologiske økonomi bag grøn omstilling. Hvilke økosystemer er økonomien indlejret i, og hvad betyder denne indlejring for den måde, vi skal forstå samfundsøkonomien på? Hvordan agerer virksomheder, magthavere og samfundsaktører verden over, når såvel deres egen som planetens fremtid er på spil? Hvem får hvad, hvordan og hvorfor, når grøn omstilling bliver en nødvendighed?

Gennem en introduktion til såkaldt socioøkologisk økonomi forsøger denne bog at give svar på sådanne spørgsmål. Den undersøger rammerne for forandringer og kræfterne bag. Fra det udgangspunkt kan vi nemlig udpensle perspektiverne for en grønnere verden.

Da juristen Philippe Sands rejser til Lviv i Ukraine, åbnes en ukendt dør til hans familiehistorie. Som mange andre jøder flygtede hans morfar fra byen, da nazisterne indtog den under Anden Verdenskrig. Sands drages af morfarens historie og opdager undervejs, at de to jurister, som uafhængigt af hinanden formulerede begreberne ’folkedrab’ og ’forbrydelser mod menneskeheden’, også havde forbindelser til netop denne by i skæringspunktet mellem Øst- og Vesteuropa.

En tryllebindende personlig fortælling og noget så sjældent som en pageturner om vores internationale retsorden.

Philippe Sands (f. 1960) er forfatter, advokat og professor i jura ved University College London. Han har vundet talrige priser for sit virke som forfatter, bl.a. British Book Award. Fra Lviv til Nürnberg er oversat til mere end 20 sprog.