Historie, Mytologi & Samfund - side 29

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.

På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

I bogen KØBENHAVN, KØBENHAVN fortæller Pernille om sine drømme for København, om alt det hun vil med vores hovedstad, og hvorfor hun valgte at forlade regeringens indercirkel for at forfølge drømmen om at blive Københavns næste overborgmester ved lige netop det valg, hvor alle odds er imod Socialdemokratiet.

Pernille Rosenkrantz-Theil flyttede fra provinsens gule parcelhuskvarter til København som 17-årig, hvor hun landede på 90’ernes hårde Vesterbro. Dengang toiletterne lå på bagtrappen og fællesbadet i stueetagen.

Siden har både byen og Pernille forandret sig. De lasede og til tider uhyggelige baggårde er for forandret, og vandet i den gamle industrihavn er blevet så rent, at vi kan bade i det. I årenes løb er Pernille blevet mor til to, og er flyttet fra kollektivet på Vesterbro til familiebofællesskab i Brønshøj. Alt imens har hun levet et langt liv i toppen af dansk politik. København har på alle måder dannet rammen om hendes liv: fra den farverig ungdom på den københavnske venstrefløj til livet med børn i byen og i magtens centrum.

KØBENHAVN, KØBENHAVN tager os med på rejsen gennem byen og gør os klogere på hvad byen har betydet for Pernilles liv. Hvilke særlige steder, der har formet hendes person og hendes holdninger. Og ikke mindst hendes visioner for fremtiden.

Men bogen er også en personlig fortælling om en kvinde, der har krydset partiskel, bygget relationer på tværs af ideologier og mærket politik på egen krop – med både sejre og nederlag og med personlige konsekvenser.

Dette er fortællingen om København – og om en kvinde, der vil forme dens fremtid.

Alt for mange unge mistrives. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt, men Du er bestået er budskabet fra Bjørn Bredal.

Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Det er samfundet, der har en skrue løs. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et forsøg på at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte.

I 1868 fortalte N.F.S. Grundtvig sine venner, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Men mente han mon, at Guds datter var en kvinde af kød og blod – eller udtryk for en side af Guds væsen, der har med visdom at gøre? Hvad var i det hele taget Grundtvigs syn på manden og kvinden og forholdet mellem dem, og hvorfor kaldte han danskerne for et kvindeligt folk? Var Grundtvig feminist i kristen sprogdragt?

Otte Grundtvigforskere med professor emeritus Ove Korsgaard i spidsen finder i denne antologi sammen for – for første gang – at undersøge, hvordan kvinden under forskellige navne dukker op i den store mands tankeunivers, og hvad Grundtvig mente med, at kvinden helt anderledes end tidligere skulle bidrage til menneskelivets oplysning og præge den videre udvikling af menneskeslægtens historie.

Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være.

Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr?

Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.

PENGE ER MAGT – OG LIGE NU HAR MÆNDENE FLEST OG MEST

Fra medicin til ægteskab, arbejdsmarked og retssystemer er de strukturer, der former kvinders liv, skabt af og til mænd – ofte uden hensyn til kvinders behov og rettigheder. Det skaber ikke kun lønulighed, men begrænser også kvinders frihed til at forme deres liv, karrierer og alderdom.

I denne bog beskriver grundlæggerne af Female Invest de hindringer, som kvinder møder, når de vil skabe og bevare formue. De giver konkrete værktøjer til at træffe bedre økonomiske valg i alle livsfaser, så man som kvinde opnår større frihed.

Virkeligheden er enkel: Formue og frihed skabes ikke af topkarakterer eller et vellønnet job, men af at forstå, hvordan penge fungerer – og hvordan de arbejder for dig.

”Præcis det, kvinderne har ventet på.”
THE TIMES

”Denne bog handler om at forstå og gennemskue de regler, som vi har lært, at vi skal følge, de stereotyper, vi har absorberet siden barndommen, og den historiske arv, der påvirker vores muligheder.

De timer, du tilbringer med denne bog i hænderne, er ikke blot en intellektuel investering. De er en investering i din frihed og din fremtid.”
Uddrag fra bogen

Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt.

I skudlinjen fortæller gennem 20 kapitler det politiske mords historie. Fra romerske kejserdrab, over middelalderens blodige udrensninger i danske kongefamilier til mordet på Olof Palme.

Bogen beretter om anslaget mod den politisk stilfærdige dronning Victoria, men også om da den russiske zarfamilie blev udslettet, og vi er tæt på dramaet, da præsident de Gaulle var millimeter fra at lade livet i et bagholdsangreb. Der er masser af eksempler fra USA, hvor nærmest enhver præsident er blevet forsøgt myrdet, men også uden for den vestlige verden med drabene på Mahatma Gandhi og Indira Gandhi, militærets nedskydning af den egyptiske præsident Sadat og udslettelsen af den nepalesiske kongefamilie.

De spektakulære attentatforsøg mod Hitler bliver udfoldet, herunder Stauffenbergs mislykkede attentatforsøg. Men også de to tjekkiske partisaners meget mere effektive angreb på ærkenazist og statholder i Prag, Reinhard Heydrich. Andre eksempler på drab og attentatforsøg er til eksempel imod den danske konseilspræsident J.B.S. Estrup, den svenske kong Karl 12. og den cubanske diktator Fidel Castro.

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem.

Barndomshjem eller børnehjem undersøger for første gang børns egne oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland. Ved at tale med børnene selv og analysere deres erfaringer leverer forfatteren nuanceret ny viden om deres grundlæggende vilkår og dermed også om forholdene på anbringelsesområdet. Undersøgelsen åbner nye veje for at forbedre indsatsen for de udsatte børn. Hvis vi lytter til dem, kan vi forbedre livet for mange.

I mange år rimede Tingbjerg på bandekriminalitet og sociale problemer, og bydelen befandt sig på ghettolisten over udsatte boligområder.

Det smittede af på skolen, der blev fravalgt af de ressourcestærke familier i området, og kæmpede meddårlig trivsel og lave karakterer.

Men Marco Damgaard fik vendt skuden. Ved at sætte tydelige krav og høje forventninger til eleverne, samarbejde med de lokale og insistere på at drive en dansk folkeskole i et multietnisk kvarter fik han forvandlet skolen i ghettoen til en succes.

MIRAKLET I TINGBJERG er fortællingen om den transformation og en debatbog om ledelse, integration og de udfordringer, som folkeskolen står overfor.

Bogen er skrevet i samarbejde med Søren Gisselmann.

De fleste undervisere ved godt, at de bør forelæse mindre og involvere deltagerne mere. Som underviser skal man facilitere sin egen undervisning, så kursister og studerende deltager aktivt og behandler stoffet gennem refleksion, undersøgelse og samtale. Den faciliterende underviser styrer og guider diskussionerne i plenum, sætter faciliterede smågruppearbejder i gang, lader deltagerne tale sammen i par og trioer – og stimulerer liv, glæde og udvikling i hele gruppen. Ib Ravn trækker på selvbestemmelsesteorien og viser, hvordan facilitering både er et mindset og en lang række enkle metoder til at sikre deltagernes oplevelse af autonomi, kompetence og samhørighed i undervisningslokalet.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849.

Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet.

Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Claus Møller Jørgensen (f. 1963) er lektor i historie på Aarhus Universitet og ekspert i 1800-tallets politiske historie.

En teoretisk stærk og pædagogisk anlagt lærebog. Formålet med bogen er at give læseren en forståelse af de samfundsøkonomiske sammenhænge, så disse kan anvendes både i forbindelse med projektskrivning og studier i øvrigt samt i jobmæssige sammenhænge. Gennem hele bogen bliver den økonomiske teori forklaret og holdt op mod ”den virkelige verden”. Den makroøkonomiske virkelighed har været under kraftig forandring det seneste årti. Foruden en generel opdatering af bogens kapitler er analyseapparatet opdateret, så det er endnu mere målrettet de aktuelle økonomiske udfordringer med stigende inflation både i dansk og i international økonomi. Derudover er der sket en omstrukturering af del 4 vedrørende finansiel stabilitet og de internationale finansielle markeder.

Kæk? At være på dupperne, at være offensiv i sine bestræbelser for at forme sit liv. Kort sagt: at leve! En kendt og genial dansker har i al sin enkelthed i en anden tid skrevet: ”Vi venter hele ugen på fredag, hele året på sommer. Hele livet på lykken. Stop med at vente, start med at leve!”

Det ældre København i billeder er et trebindsværk med massevis af gamle fotografier fra en svunden tid. Fotografierne er blevet renset og billedbehandlet til udgivelsen, og motiver og genstande fremtræder på flotteste vis, selvom de er taget for mere end hundrede år siden. På den måde giver de tre bøger et unikt indblik i et København i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.

Det første bind stiller ældre billeder til skue med fyldige billedtekster inden for Københavns volde. Det andet bind bringer læseren rundt lige uden for voldene i de gamle brokvarterer, arbejderkvartererne Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Amagerbro, og det tredje bind i rækken fremviser Københavns yderdistrikter såsom Husum, Brønshøj, Vanløse Valby og Emdrup.

Hvert bind skildrer tillige Københavns topografiske forhistorie for hver geografiske opdeling – fortalt i tekst og med overlevede smukke landkort. Stedfortegnelser med særligt bykort bagest i hver af bøgerne gør det let at finde det sted, hvor fotografiet engang blev taget.

Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation
– fra forordet

Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten?

I Kina i verden tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Lasse Karner er korrespondent i Asien og har i ti år dækket Kina for først Berlingske og nu Dagbladet Information. Han er uddannet journalist fra DMJX og Hongkong Universitet og har en mastergrad i Asienstudier fra Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore.

Politikens kendte avistegner Roald Als har samlet de bedste og sjoveste tegninger fra et halvt århundrede og kommer her med sit personlige bud på en nyere danmarkshistorie.

Roald Als er en af Danmarks mest markante avistegnere. I næsten fem årtier har han kommenteret og spiddet dansk politik med sine bidende og satiriske tegninger. Nu har han samlet de bedste fra alle årene i dette monumentale bud på en moderne politisk danmarkshistorie. Næsten 800 sider i stort format med farvelagte tegninger og tekster.

Fortællingen begynder i 1980, hvor Roald blev ansat som avistegner på Weekendavisen, og fortsætter op gennem årene på Politiken, hvor han konsekvent tegnede Anders Fogh som hulemand og Pia Kjærsgaard som konen i muddergrøften, Mette Frederiksen skiftede fra rød til blå, og Lars Løkke blev farvet lilla.

Bogen er inddelt i otte kapitler - et for hver ny statsminister. Vi starter med Helten fra Borgbjergvej, det vil sige Anker Jørgensen, som Roald Als kalder den sidste sande socialdemokrat, og slutter med det netop overståede valg og Mette Frederiksens to statsministerperioder. Vi hører om Poul Schlüter, overgangsfiguren, der blev siddende og siddende, Poul uld i mund, minimalstatsministeren Anders Fogh, Lars Løkke og Helle Thorning.

Vi bruger rummet hele tiden, ofte uden at tænke over det. Bag den blå prik på kortet på telefonen, skibe, der overvåges på verdens have, og militære styrker, der koordinerer operationer over store afstande, ligger satellitter, signaler og kredsløb, som i dag er en helt uundværlig del af det moderne samfunds usynlige maskinrum. Den afhængighed gør os sårbare, for de samme satellitter og forbindelser indgår i stormagternes rivalisering, moderne krigsførelse og udviklingen af missilforsvar. Rummet er ikke bare nyttigt. Det er også en arena for magtspil, og den kamp, der foregår om rummet, viser sig ikke nødvendigvis som åbne angreb på satellitter, men som forstyrrede signaler, usikre forbindelser, overvågning og strategisk pres.

Magtkampe, undertrykkelse og blodige slag skabte Danmark. Nøglepunktet var den sensommerdag i 1026 ved Helgeå i Skåne, hvor Knud den Store stod over for norske, svenske og skånske stormænd. Havde slaget dengang udviklet sig bare en smule anderledes, var Danmark måske slet ikke blevet til noget.

Historien om slaget ved Helgeå er fyldt med modstridende beretninger, vildspor og løgne, men ved hjælp af den nyeste forskning indenfor arkæologi og historie kan det komplicerede puslespil lægges. Historiker Anders Lundt Hansen følger Knud den Store fra fødsel til død og tager os med til det afgørende slag i 1026.

Musikken rummer det, vi længes efter, og det, vi ikke kan opnå – vores håb og afmagt. Begge dele er med til at forme vores liv og samfund. Ikke mindst i byen. Ved at se nærmere på musikken i byen kan vi blive klogere på afmagten, og hvordan den bekæmpes.

Byens musik søger tilbage til 1970’ernes Aarhus, hvor et nyt miljø opstod omkring den rytmiske musik. Beatmusik, kvindebevægelsens elektriske musik og punkens æstetik blev måder at møde og udfordre afmagten på. Gennem datidens musikliv lærer vi også om nutiden, om forholdet mellem provins og hovedstad og om musikkens evne til at udtrykke liv og fællesskaber.

Siden 2019 har alle flygtninges opholdstilladelser i Danmark været midlertidige. For mange betyder det usikkerhed og venten, når deres ret til at blive i landet løbende revurderes.

I Ung på flugt kommer unge fra Syrien, Afghanistan og Somalia selv til orde. Gennem personlige tekster formidler de afmagt, frygt og håb i et liv på midlertidig pause, og deres tekster og oplevelser ses i lyset af både aktuel forskning og konsekvenserne af dansk flygtningepolitik.

Ung på flugt viser, hvordan politiske og sociale vilkår skaber oplevelser af afmagt, men også hvordan identitet, fællesskab og handlekraft vokser frem. Trods usikkerheden insisterer de unge på at blive set, hørt og anerkendt som mennesker og medborgere.

Mikkel Rytter (f. 1975) er professor ved Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet og forsker i migration. Han har skrevet Integration (Tænkepauser, 2019) og været med til at redigere antologierne Flygtningefamilier i forandring (2025) og Paradigmeskiftets konsekvenser (2023).

Kunstig intelligens har gjort det muligt at vække de døde til live som sorgrobotter – til 50 kr. om måneden. I Mexico fejres de døde med farver, lys og gaver, i Danmark er det ikke unormalt at tale til en gravsten på kirkegården. Men er der forskel på at chatte med en sorgrobot, feste med afdøde og tale til en gravsten? Og er kunstig intelligens et skridt på vejen mod at overvinde døden, eller er chatbots blot et lyrespil, der tryllebinder os? I ”Genskabt” undersøger tech-journalist Marie Høst og forfatter og AI-forsker Anders Søgaard, hvordan kunstig intelligens påvirker vores forhold til døden.

Historisk har kvinders bryster været genstand for forargelse, for befamlinger, for kommercielle interesser, for negative kommentarer, for beundring – og fordømmelse.

De fleste danskere er medejere af en demokratisk virksomhed. De får deres drikkevand fra den, forsikrer sig gennem den, handler i den eller bor i boliger skabt af demokratiske fællesskaber. Tilsammen udgør disse virksomheder omkring ti procent af dansk erhvervslivs omsætning. Den demokratiske økonomi i Danmark er så stor, at den kan sammenlignes med et mindre europæisk lands økonomi.

Andelskraft er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark. Med afsæt i ny forskning, historiske analyser og branchestudier – og med et globalt perspektiv – viser bogen, hvordan andels- og kooperative virksomheder gennem generationer har kombineret forretning, fællesskab og formål i konkurrencedygtige organisationer, og hvordan de ofte er opstået som fællesskabets svar på konkrete økonomiske og samfundsmæssige problemer.

Bogen introducerer begrebet andelskraft – en ny analytisk ramme for den styrke, der kan opstå, når virksomheder ejes og styres af dem, de er sat i verden for. Andelskraft er både en analyse af en overset del af økonomien og et bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan organiseres.

Skolen var under stort pres fra naboerne på Christianshavn og de kommende naboer på Amager.