Historie, Mytologi & Samfund - side 30

Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne.

Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat.

Hele gaven og dets indhold er i dag forsvundet, men tilbage er Diderik Tops skildring af den dramatiske rejse. Hans rejsebeskrivelse har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu findes den endelig i bogform i På togt til Konstantinopel. Her nedfællede han som skibspræst på linjeskibet Island detaljerede beskrivelser om togtet og besøget i den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner – samtidig med at det er en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til, hele tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.

Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store for...

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afgrund er Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange, men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Vi har verdens mest ambitiøse klimamål, vindmøller i verdensklasse, verdensmesterskab i økologi og en bomstærk grøn industri.
Men bag solstrålehistorien gemmer der sig også en ubekvem sandhed: Vores forbrug, vores import og vores vaner belaster klima og natur langt mere, end vi bryder os om at indrømme.

I Foregangsmyten afdækker de socialdemokratiske politikere Niels Fuglsang og Anne Paulin den side af virkeligheden, der ikke indgår i de grønne skåltaler. For selvom Danmark er en global frontløber inden for grøn energi og teknologi, er vi samtidig blandt de lande i verden, der har det højeste forbrug og sætter det største økologiske aftryk på kloden. Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.

Skal Danmark være et ægte grønt foregangsland, kræver det, at vi får nedbragt vores forbrug og de ødelæggende konsekvenser som følger heraf i form af skovfældning, kemikalier og drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Foregangsmyten er en kritisk og handlingsorienteret bog om, hvordan Danmark kan bevæge sig fra at være et halvt til et helt grønt foregangsland.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger....

8. januar 2026 har den militære Flyvestation Aalborg 75-års jubilæum. I den anledning udgives et stort værk om flyvestationens historie.
I starten ved etableringen som Aalborg Lufthavn i 1938 var den civil, men blev udbygget som Fliegerhorst Aalborg West under besættelsen og fungerede efter krigen som flygtningelejr for tyske flygtninge i perioden 1945-1949.
Den danske militære Flyvestation Aalborg fulgte med oprettelsen af Flyvevåbnet i 1950. Bogen er en minutiøs beskrivelse af basen med sine underafdelinger, eskadriller og andre enheder, som for eksempel Hovedværksted Aalborg, SAR-vagten og Jægerkorpset.
I dag huser Flyvestation Aalborg Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg og udgør en krumtap i det danske forsvar.
Det var blandt andet herfra, at evakueringen af danske og udenlandske diplomater fra Kabul fandt sted i august 2020.Bogen er fyldt med personlige fortællinger, anekdoter og øjenvidneberetninger, ligesom der er indeholdt illustrationer, der ikke tidligere har været publiceret.
Den er derfor henvendt direkte til nuværende og tidligere ansatte ved Flyvestation Aalborg med tilhørende enheder, der har til huse på flyvestationen, samt til flyvehistorisk interesserede i hele Danmark.

Idealer i en kynisk tid er generalsekretær Jonas Nøddekærs modsvar til Rovdyrenes tid. En intens og nødvendig bog om håb og kamp i en tid, hvor nødhjælpsarbejde er blevet til storpolitik.

Vi lever i en global tillidskrise, og verden er ved at miste troen på sig selv. Rå magt er blevet gængs valuta og det internationale samfund står handlingslammet tilbage. Ikke fordi vi mangler viden, regler eller institutioner – men fordi tilliden er ved at forsvinde. Flygtninge lades i stikken, krige eskalerer, global fattigdom stiger, aftaler brydes, dobbeltstandarder afsløres – og forestillingen om internationalt samarbejde som fælles ramme for fred og retfærdighed smuldrer. Og midt i den globale tillidskrise, står Danmark og Europa mere blottet end nogensinde. Vi ved ikke, hvem der er vores venner, og hvem der er vores fjender.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær skriver op imod disse vilkår. Hans håbefulde pointe er, at selv i en verden præget af opbrud og magtkampe findes der modfortællinger. I civilsamfund, kirker og lokale organisationer over hele verden vælger mennesker dagligt samarbejde frem for kynisme, rettigheder frem for rå magt og ansvar frem for ligegyldighed. Her holdes liv i en anden logik end kynismes, en logik baseret på værdighed, gensidig afhængighed og solidaritet.

Vejen frem går ikke gennem en nostalgisk genoplivning af den gamle verdensorden, men en mere ærlig, ligeværdig og jordnær form for internationalt samarbejde. Med færre illusioner og større ansvar.

For Danmark, Europa og aktører som Folkekirkens Nødhjælp er opgaven at undgå at optræde som moralske dommere i en multipolær verden, men som troværdige medspillere. At turde at reflektere over egne fejl og have modet til at gøre tingene anderledes. At investere i relationer, dele magt, stå ved egne værdier – også når det koster.

Jonas Nøddekær har mere end 25 års erfaring med nødhjælpsarbejde fra det meste af verden og en uknækkelig tro på, at verden kan blive et bedre sted. Dette er en bog forankret i personlige indsigter fra verdens brændpunkter; fra Gaza til Ukraine, fra Etiopien til klimakrisens frontlinjer, fra Myanmar til Sudan. Verden skildres gennem Nøddekærs øjne og hans indsigt og erfaring med andre kulturer, lande og aktører, end dem vi normalt taler om.

Udsyn og sikkerhed bliver alt for ofte opsat som hinandens modsætninger. Denne bog er vigtig for at understrege, at der går en lige linje mellem tillidskrisen, det svigt, som verdens mest udsatte mennesker oplever, og vores egen langsigtede sikkerhed, der bør rodfæstes i et velfungerende globalt samarbejde.

Kan man kalde en rejse til forfatterens eller fiktionens steder for en læsning? Må man læse plukvis, blive slået bagover af en passage og springe andre over? Hvad kan en læsning der står i et essay, som en læsning i en akademisk artikel ikke kan? Hvordan læser oversættere? Er det tilladt også at læse med sine følelser, og kan det overhovedet undgås?

Bogen her handler om ureglementerede læsninger af litteratur. Den tager afsæt i hvordan forfattere læser, og udvikler ideer om at læse derudfra. Den undersøger måder at læse på som ligger ude på overdrevet. Det er derude konventionerne udfordres. Det er derude vi finder svarene på hvordan vi skal læse litteratur i det ikke længere helt nye årtusind. Læs bare løs.

Peter Oluf Brøndsted var den første danske arkæolog, der i begyndelsen af 1800-tallet rejste og udforskede den klassiske oldtid i Grækenland. Hans rejse er et stykke dansk kulturhistorie, som ikke mange kender til, men som denne bog nu endelig fortæller.

Brøndsted fortæller om hans begivenhedsrige ekspedition i Grækenland fra 1810-1813. Det er en historie om eventyr og strabadser, om strid og konkurrence i en tidlig fase af det arkæologiske felt, om stærke venskaber mellem forskere og kunstnere og i sidste ende om en temperamentsfuld ung videnskabsmand på vej mod resultater, erkendelse og succes.

Det, der starter i Athen med mødet med det internationale miljø og de lokale, fører videre til de sensationelle fund ved Aphaia-templet i Aigina og Apollo-templet i Arkadien, inden det ender i København og med Brøndsteds senere internationale karriere i Rom, Paris, London og herhjemme. I baggrunden mærkes et Europa i opbrud under Napoleonskrige og de følgende årtiers politiske systemskifter, for Brøndsted var selv en engageret iagttager af tendenser ude i Europa og hjemme i Danmark.