Historie, Mytologi & Samfund - side 27

I anledning af brødremenighedsbyen Christiansfelds 250-års jubilæum kaster danske og udenlandske forskere nyt lys over forudsætningerne for grundlæggelsen i 1773 og etableringen af den by, som stod færdig omkring 1800.

Christiansfeld blev anlagt som menighedskoloni af den europæiske brødremenighed, og bogens forfattere viser, at byens fremkomst netop skal forstås på baggrund af, at menigheden var en international menighed. På den ene side trak Christiansfeld på ressourcer fra de øvrige brødremenighedsbyer, på den anden side bidrog byen til brødre-menighedens globale virksomhed. I årtierne forud for Christiansfelds grundlæggelse havde brødrene søgt at opbygge velvilje hos først Frederik 5. og senere Christian 7., og det arbejde bar frugt med invitationen til at opføre en by på kongens mark.

Politikere har et elendigt ry, når det gælder valgløfter. Vælgerne tror ikke på dem, medierne jagter løftebruddene, og ”valgflæsk” er for længst blevet et skældsord. Alligevel viser forskningen noget overraskende: Politikerne holder faktisk de fleste af deres løfter – ofte et stort flertal. Vælgerne får langt hen ad vejen det, de er blevet stillet i udsigt, men tror ikke, at de får det. Det er et af de store paradokser i moderne politik.

Med afsæt i dansk politisk historie fra efterlønsgarantien i 1998 over kontraktpolitikken og løftebrudsregeringen til Arnepensionen og folketingsvalget i 2026 præsenterer bogen, hvad vi i dag ved om valgløfternes demokratiske rolle.

Hvad er egentlig et valgløfte?
Hvorfor afgiver politikerne så mange af dem?
Hvilken rolle spiller medierne?
Og gør løfterne mere skade end gavn for demokratiet?

En konsekvens af de seneste årtiers ensidige satsning på kompetencer og teknokratisk ufornuft i skolen er, at spørgsmålet om dannelse i nærmest gammeldags forstand i dag igen står centralt i diskussionen om skolens formål.

Thi modernisterne og tilpasningspædagogikken har fejlet, og vi oplever i dag en fremmedgørende ligegyldighed i forhold til skole og undervisning. Fokus har været for snævert og instrumentelt, og har ikke kunnet løse grundskolens brede dannelsesopgave.

Martin A. Hansen, som var lærer, vidste, at livet er flerstrenget, og det tager hans overvejelser om skolen og dens formål netop højde for.

Til barnets bedste – Martin A. Hansen og skolen i dag er opdelt i to dele. I første del gengives tekster af Martin A. Hansen, mens teksterne i bogens anden del, skrevet af Martin A Hansen kendere, bl.a. professor Niels Gunder Hansen. aktualiserer Martin A. Hansens skoletanker i dialog med væsentlige problemstillinger, som knytter sig til skolen, som den er i dag.

Per Schulz Jørgensen har skrevet et stærkt forord, det sidste han overhovedet skrev.

Bogen er illustreret med Marin A. Hansens skitser, malerier m.v.

Hjemmet bør være et sted med samhørighed og latter. Et sted, hvor man føler sig sikker, støttet, forstået. Et sted, hvor man kan være sig selv.

I sin smukke nye bog forklarer Meik Wiking, hvordan indretningen af vores hjem kan have indvirkning på vores velbefindende, og hvordan man kan sørge for, at hjemmet ikke bare er et sted, man bor, men et sted, man trives. Bogen er baseret på forskning fra The Happiness Research Institute i København, og den deler viden om små forandringer, du kan lave i dit hjem, som gør en stor forskel, hvordan du skaber mere plads, hvorfor runde spiseborde skaber glæde og vigtigheden af den rette belysning.

Uanset hvor meget plads du har, og hvad dit budget er, så viser Meik dig, hvordan du kan skabe dit eget hyggelige hjem.

Pseudo er en prisvindende grafisk roman om anti-helten Kat, der vakler gennem en kaotisk post-break-up-fase fyldt med hook-ups, giftige relationer og en hidsig jagt på bekræftelse.

Med et tredje øje og en klam psykologedderkop ved sin side kaster Kat sig ud i onlinedating - et ensomt sted, hvor kroppen konstant vurderes, seksualiseres og testes for “sidste salgsdato”. Men på den vilde rejse ind bag Kats hårde lag åbnes døren til noget helt andet. Pseudo er en rå fortælling om savn, sex og selvbedrag.

Verden er stor, og Danmark er et lille land, så betyder det egentlig noget, hvad vi gør herhjemme for den grønne omstilling? Er vores handlinger ikke bare ubetydelige dråber i havet?

I Kun en dråbe blæser Kristian Jensen til kamp mod klimapessimismen. Målrettede politiske satsninger og visionære virksomheder betyder, at Danmark i dag eksporterer grøn teknologi til hele kloden, og det skaber både arbejdspladser herhjemme og bidrager til kampen mod klimaforandringerne globalt. Danske løsninger viser verden, at grøn udvikling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd.

Førerpositionen kommer dog ikke af sig selv. Hvis Danmark og Europa også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig grøn industri, skal vi handle nu for ikke at blive efterladt på perronen af Kina og USA i konkurrencen om talent, arbejdspladser og velstand.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

Ødelæggelserne den 7. oktober 2023 og de rædsler, der fulgte, forbløffede verden. Men konflikten mellem Israel og Palæstina startede ikke den 7. oktober. Den startede heller ikke i 1967, da Israel besatte Vestbredden, eller i 1948, da staten Israel blev erklæret. Den startede i 1882, da de første zionistiske bosættere ankom til det daværende osmanniske Palæstina.

Ilan Pappé forklarer historien for de to folk, som nu deler ét land. Han går tilbage til zionismens grundlæggere og tager på lidt plads, men med stor ekspertise læseren med gennem den internationale politik, der er blevet ført over for Israel-Palæstina, den palæstinensiske modstand mod besættelserne og de forandringer, der finder sted i selve Israel.

En uundværlig guide til at forstå den israelsk-palæstinensiske konflikt, og hvordan vi stadig kan finde en vej ud af den, fra en af de mest læste israelske historikere.

”Sammen med Edward Said er Ilan Pappé den mest velskrivende forfatter, som fortæller den palæstinensiske historie. Han er også den bedst videnskabeligt funderede.” The New Statesman

“Ilan Pappé er den mest originale og velargumenterede af Israels ‘nye historikere’.” Avi Shlaim, forfatter til Three Worlds

Til forsvar for hykleriet

Hvordan griber man emner som køn, krop, sex og seksualitet an, når man som lærer skal undervise unge på ungdomsuddannelserne i dem, eller når man som skole skal sætte rammerne for samværskultur?

I bogen ”Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker” deler højskolelærer Mette Øyås Madsen sine mange års erfaringer med at undervise i krop, køn og seksualitet og med at arbejde med samværskultur.

Bogen er således et højskolepædagogisk bud på et dannelsesorienteret undervisnings- og inspirationsmateriale til dig, der arbejder med området køn, krop og seksualitet. Om det så skal foregå på højskoler, i grundskolen, på efterskoler, på ungdomsuddannelser eller et helt femte sted.

Her giver Mette Øyås Madsen både et dannelsesteoretisk perspektiv på det pædagogiske arbejde med seksualitet og samvær og et ærligt indblik i, hvor vanskeligt det kan være at arbejde med området. Således viser bogen en praktikers daglige arbejde fyldt med dilemmaer, eksperimenter, glæde, tvivl og fejltrin, og den indeholder en lang række konkrete øvelser og forslag til elementer i undervisningen, som du kan tage med dig videre i dit arbejde.

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.

Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.

De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

De tyske flygtninge i Skanderborg 1945-1946 er beretningen om de flygtninge, som i et år blev indkvarteret i det tidligere hovedkvarter for Luftwaffe i Danmark, der lå i Dyrehaven ved Skanderborg. Stedet er nu en del af området for musikfestivalen Smukfest.

Soldaterne fra Den Røde Hær gjorde landgang, sendte den tyske besættelsesmagt væk og blev på Bornholm i 11 måneder. En særlig periode af øens historie – russertiden.

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede d...

I Forestillingen om de andre retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes.

Forestillingen om de andre samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve.

Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

Netanyahu blev premierminister i kølvandet på en af ​​Israels største tragedier, mordet på Yizhak Rabin, og han vil sandsynligvis afslutte sin karriere som den premierminister der er ansvarlig for den største skandale i nationens historie: 7. oktober 2023. Denne bog tager læseren med på en medrivende rejse gennem dette tidsrum og undersøger de vigtigste begivenheder samt den indflydelse, Netanyahu har haft på Israel som den længst siddende premierminister. Et politisk geni, der blev sin egen værste fjende, og som gjorde hvad som helst for at holde fast i magten til skade for sin nation. Under Netanyahus ledelse blomstrede Israels økonomi i flere perioder, og den jødiske stat normaliserede båndene til arabiske nationer. Men han banede også vejen for de mest ekstreme politikere, der nogensinde er set i Knesset, og han har splittet landet mere end nogen anden leder. Han spillede også en afgørende rolle i at styrke Israel som et religiøst samfund, så de ultraortodokse kunne leve i et parallelsamfund med færre samfundsmæssige forpligtelser end resten af ​​befolkningen. Confino har skrevet bogen på baggrund af interviews med de vigtigste personer fra årene 1996-2024 og tilbyder således læseren et sjældent kig bag kulisserne.

Uddrag af bogen
I slutningen af november blev der endelig indgået en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas, som ville betyde løsladelsen af 110 gidsler (både israelere og udlændinge) i bytte for omkring 150 palæstinensiske fanger. Hamas brød våbenhvilen efter en uge, da det ikke lykkedes dem at levere det sidste parti gidsler og begyndte at affyre raketter mod Israel igen. Mens offentligheden oprindeligt var lettet over, at i det mindste de fleste af kvinderne og børnene var blevet løsladt fra Gaza, steg frustrationen over Netanyahu og regeringens håndtering af krigen i de kommende måneder. Ikke alene nægtede Netanyahu at tage personligt ansvar for at undlade at forhindre 7. oktober, men hans politik over for Hamas blev endelig afsløret som en katastrofe. I årevis havde Netanyahu tilladt kufferter med millioner af dollars at komme ind i Gaza fra Qatar, hvilket gav Hamas ressourcer til at styrke sin militære kapacitet og bygge et omkring 500 km langt tunnelnetværk. Netanyahus teori var, at Israel kunne købe fred og ro ved at lade Hamas vokse, og det ville samtidig sabotere enhver udsigt til en to-statsløsning. Jo stærkere og mere populært Hamas voksede sig, jo mere ville de svække det palæstinensiske selvstyre, som var det eneste organ, der kunne slutte fred med Israel.

Kan økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed gå hånd i hånd? Og kan klimakrisen løses med teknologi og innovation alene?

Vild vækst fokuserer på de aktuelle udfordringer ved at se tilbage. Bogen skildrer 1970’ernes politiske diskussioner om lavvækst, debatterer 1990’ernes ideer om bæredygtig udvikling og gør op med 2010’ernes forestillinger om konkurrence, teknologi og grøn vækst.

Visionerne om grøn vækst har fyldt meget. Men kritikken af dem er lige så gammel. Og der er brug for mere radikale ideer, hvis vi skal imødegå den økologiske krise. Derfor spiller digteren Inger Christensens vision om vild vækst en vigtig rolle i bogen – som en af flere oversete og endda ubehagelige tanker, der peger på alternative måder at tænke trivsel og velstand på.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.


Tue Andersen Nexø (f. 1974) er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning har fokus på, hvordan skønlitterære værker forholder sig til politiske institutioner og debatter. Han har udgivet flere bøger og var i 2000-2024 anmelder ved Information.

Niklas Olsen (f. 1975) er professor i idéhistorie ved Københavns Universitet og forsker i politisk ideologi, økonomisk tænkning og miljøspørgsmål i det 20. århundrede. Han står bag flere bøger og en lang række artikler.

Moderaterne skulle handle om noget, ikke nogen. Om politik, ikke personer. En bevægelse af ”rigtige mennesker”, der ville forny folkestyret fra midten. En vild idé, der blev til et regeringsparti – på under to år.

Et år efter var tre MF’ere ikke længere med på rejsen. To år efter var partiet halveret i meningsmålingerne. Så smeltede Christiansborg-sekretariatet nedefter anklager om mobning, krænkelser og et sygdomsfremkaldende arbejdsmiljø.

”Bussen kører fremad,” sagde partistifter Lars Løkke Rasmussen. ”Man kan stå af her.” Det gjorde mange af de moderater, der deler deres vidnesbyrd i denne bog.

Frem toner deres historie fra afmagtens korridorer. Til tider bitter, ofte kritisk, men drevet af drømmen om en ny politisk kultur. Baseret på samtaler med mere end 50 kilder, der har arbejdet i eller omkring Moderaterne, tegner journalist Jakob Kanne Bjerregaard og tidligere partimedarbejder Pia Møller Søe et insiderportræt af Lars Løkke Rasmussen og folkebevægelsen, der ville være fornuftens stemme på Borgen.

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.

Menneskene i vor tid, uanset alt det gode efter 2. Verdenskrig, har fået en alvorlig ny risikofaktor. Vi har skaffet os evnen til i værste fald at udslette en stor del af menneskeheden. Som præsident John F. Kennedy udtrykte det i sin indsættelsestale i januar 1961: “Man holds in his mortal hands the power to abolish all forms of human poverty and all forms of human life.” Den bekymring, som den nye amerikanske præsident fremførte i 1961, har godt 60 år senere fået ny aktualitet, som vi må forholde os til. For europæerne har i 2022 fået en ny ”atomudfordring” i form af de trusler, som den russiske leder Vladimir Putin og nogle af hans topfolk er kommet med om mulig brug af atomvåben i Ukrainekrigen. Særlig stærkt artikuleret af næstformanden i det russiske sikkerhedsråd, tidligere præsident, Dmitrij Medvedev. Om truslen er reel eller ej, den fremstår som et virkeligt dilemma for Europa.

Folk fra Nærum - Bind 2
- fortællinger om livet i Nærum - Bind 2

Fra maj til september 1945 bryder den gamle verden sammen, og en ny begynder at tage form. Hitlers Tredje Rige er faldet, og en tid med frihed, men også nye konflikter, tager sin begyndelse. Berlin er centrum for det hele – byen bliver et symbol på en gammel verden i ruiner og et brændpunkt for stormagternes kamp om fremtiden og en ny verdensorden. En orden præget af kamp mellem øst og vest, USSR og Vesten.

Hvordan var det at leve denne kaotiske sommer? En sommer, som ingen anden hverken før eller efter i vores fælles erindring? Sejrherrer og besejrede, ofre og gerningsmænd, berømtheder og mennesket på gaden – hvad oplevede de?

Ordene udtrykte en reaktion på den ufrihed, man havde oplevet under Besættelsen, og de to verdenskriges ufred – og de erfaringer, man havde gjort med totalitære kræfter.