Historie, Mytologi & Samfund - side 27

Få en solid grundbog der gør dig, som kommende rådgiver, i stand til bl.a. at forklare investor om produkters indhold, afkast og risici. Bogen henvender sig bredt til alle med interesse for investering, men er rettet specielt mod finansielle uddannelser som blandt andet Finansøkonom og Finansbachelor. Denne nye 4. udgave er revideret, opdateret og tilpasset med nye regler og data, og der er tilføjelser om blandt andet bæredygtighed og den grønne omstilling. Bogen præsenterer det finansielle system i Danmark og giver grundlæggende værktøjer til at forstå og analysere investering i de mest gængse værdipapirer for privatpersoner så som obligationer, aktier, investeringsforeningsbeviser og de såkaldte ETF'ere. Formålet er, at læseren derved opnår en basis for at kunne rådgive om investering i værdipapirer eller for selv at investerer på disse markeder.

af Varberg Jeanette, bog (hardback)

1980’erne er historien om et årti, hvor der var skruet op for lyden af synthesizere, for de store frisurer og for den store farvepalet. Selvom årtiet...

...

De tyske flygtninge i Skanderborg 1945-1946 er beretningen om de flygtninge, som i et år blev indkvarteret i det tidligere hovedkvarter for Luftwaffe i Danmark, der lå i Dyrehaven ved Skanderborg. Stedet er nu en del af området for musikfestivalen Smukfest.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme. Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

En teoretisk stærk og pædagogisk anlagt lærebog. Formålet med bogen er at give læseren en forståelse af de samfundsøkonomiske sammenhænge, så disse kan anvendes både i forbindelse med projektskrivning og studier i øvrigt samt i jobmæssige sammenhænge. Gennem hele bogen bliver den økonomiske teori forklaret og holdt op mod ”den virkelige verden”. Den makroøkonomiske virkelighed har været under kraftig forandring det seneste årti. Foruden en generel opdatering af bogens kapitler er analyseapparatet opdateret, så det er endnu mere målrettet de aktuelle økonomiske udfordringer med stigende inflation både i dansk og i international økonomi. Derudover er der sket en omstrukturering af del 4 vedrørende finansiel stabilitet og de internationale finansielle markeder.

Den frie kærlighed har ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner udfordrer kærlighedslivet for mange. Skilsmissetallene er høje, og nutidens forhold kortere og mere uforpligtende end tidligere.

Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger Nils Gunder Hansen kærlighedens krise og stiller i denne 2. udgave skarpt på queer-kærlighed og dens oprør mod ægteskabet.

Bogen behandler en række af de mekanismer og redskaber, der kan bruges af ledere og medarbejdere for at undgå, at samarbejdet i organisationen hindres af ikke-konstruktive konflikter. Coaching er et af de udviklingsværktøjer, som kan anvendes og give lederkompetencer på organisations-, team- og individuelt niveau i forhold til konflikthåndtering. Alle arbejdspladser har dagligt konflikter! Det er et vilkår, der skaber dynamik på arbejdspladsen, men skillelinjen for, hvornår konflikter skaber udvikling, og hvornår de dræner medarbejderne og organisationen for energi, er hårfin. Denne 4. udgave af bogen er tilpasset fagplanen til akademifaget af samme navn, men kan med fordel anvendes på uddannelser og kurser, hvor konflikter på arbejdspladsen er et tema. Begreberne ’mediation’ og ’forhandling’ er adskilt mere, fordi det nogle gange er nødvendigt at genforhandle for at kunne undgå tvister og konflikter. Alle undersøgelser i COACHING OG KONFLIKTHÅNDTERING er opdateret, og som noget nyt suppleres bogen af en lydbogsversion og af en række videoer, der forklarer centrale teorier og begreber og kan lette læringen for de studerende.

INDEN VI DRUKNER har en hovedperson, der - ligesom hver fjerde dansker - har ramt muren. Hun oplever, at det er hendes eget ansvar at gøre noget ved det, så hun kan blive ‘effektiv’ igen. Men samtidig har krisen sat nye tanker i gang. Hvad nu, hvis hendes sammenbrud ikke er et personligt problem, men et samfundsproblem, der hverken kan løses med terapi, yoga, medicin, deltid, skilsmisse eller løbeture?

Hvad nu, hvis løsningen skal findes helt uden for os selv?

INDEN VI DRUKNER er en nytænkende debatbog, der vil inspirere os til at føre en anderledes samtale om, hvad vi stiller op med os selv og hinanden i et vækstsamfund, der er løbet løbsk. Forfatteren peger overbevisende på, at alle kriser hænger sammen - fra mental sundhed til forbrug, fra manglen på omsorg til klima, og at vi er nødt til at se dette samlede billede, hvis vi skal skabe reel forandring.

INDEN VI DRUKNER er et nødråb, vi alle bør lytte til og reagere på.

Gennem Christian Henriksens meget læste klummer i Jyllands-Posten tegner bogen et kærligt, humoristisk og ærligt portræt af en forstad nord for Aarhus og en traditionsrig fodboldklub.
Sammen skabte forstaden og AGF en bemærkelsesværdig fortælling i moderne dansk fodbold og føjede med mesterskabet 2026 et nyt kapitel til både klubbens og Vejlbys historie.
Ledsaget af en række stemningsfulde fotografier af Peter Maunsbach føres læseren ind i et univers om tilhørsforhold.
I omklædningsrum, på kirkegårde, i soveværelser og på kælkebakker fortælles om helte, venskaber, lokale kampe, koncerter og fansange.
Med udgangspunkt i et Vejlby præget af store forandringer skildres, hvordan byens stolthed AGF og forstaden i halvandet år smeltede sammen til en samlet fodboldfortælling. Gennem sejre, nederlag, drømme og en stædig tro på mesterskabet opstod et fællesskab, ingen havde forestillet sig.
Klummerne er redigeret til én sammenhængende fortælling skrevet i et klart og råt sprog som et nyt bud på fodboldlitteratur som udkommer.

Lokale skæbner og fortællinger giver nye perspektiver på de store historiske linjer. Amager udforsker øens rige historie og viser, hvordan det lokale spiller sammen med det nationale og det globale.

Bogens forfattere tager læserne med ind i en verden af handel, kultur og arkitektur. Fra Julius Exners malerier af amagerbønder og 1800-tallets nationalromantik over arkitekten Arne Jacobsens modernistiske badeanstalt til dragørskipperen Knud Hansen Walløe, der sejlede sydfrugter fra Sicilien til Sankt Petersborg.

Læseren møder modstandsfolk under besættelsen, får belyst amagerdragtens betydning og hører om bagersvenden, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilsammen udfordrer historierne om handel, kultur og arkitektur den traditionelle danmarkshistorie og viser, hvordan lokale fortællinger og steder ikke kun supplerer, men også former de større nationale og internationale historier.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palette af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Hvor i København kan man se tyske soldaters graffiti? Hvad skyldes det gabende hul i husrækken på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade på Nørrebro...

Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, var Axel Emil Martin Woythal netop ankommet til Skotland for at hente en last kul med fragtskibet Lifla...

Hvis du siger missetand ... er den første bog om den righoldige danske børnemusiktradition. Gennem nye interviews med en række centrale kilder fortælles historien om en genre, de fleste har et forhold til – og om, hvordan både den pædagogiske og musikalske mode har udviklet sig gennem de sidste tres år, hvor børnemusikken herhjemme har afspejlet et særligt progressivt syn på ikke bare musikpædagogik, men også på børn og børneliv i bredere forstand. Det er historien om en enestående insisteren på at tage børn alvorligt. Og om alle de velkendte favoritter, fra Bennys badekar, Kaj & Andrea og Bamse & Kylling til 1990'ernes populære Åh Abe-serie – og videre ind i et nyt årtusinde, hvor børnemusikken gradvist er blevet udfaset, fordi voksenkulturen i stigende grad har vundet indpas i børneværelset, men hvor figurer som Onkel Reje holder fanen højt.

D-dag markerer begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig. Mere end tre millioner soldater medvirker i historiens største landgang, som indledes den 6...

...

London, september 1978: Den bulgarske dissident Georgi Markov bliver angrebet i fuldt dagslys på Waterloo Bridge med en paraply, der tilsyneladende afgiver gift. Han dør efterfølgende. Det bliver den mest berygtede uopklarede drabssag under Den Kolde Krig.

Mange år senere bliver den unge journalist Ulrik Skotte kontaktet og får rystende nye oplysninger om en dansk statsborger, der menes at stå bag drabet – en spion med kodenavnet Piccadilly, der arbejdede for den bulgarske efterretningstjeneste. Mødet kaster Ulrik Skotte ud i en intens jagt på morderen. En jagt, der varer over et kvart århundrede og bringer ham i kontakt med excentriske konspirationsteoretikere, en tidligere diktator, forhenværende spioner – og til sidst agent Piccadilly.

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.

For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.

Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.

Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?
Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?
David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

Ny socialdemokratisk debatbog tager børnefamilierne alvorligt

Nu sætter fremtrædende socialdemokrater og fagforeningsfolk en helt ny retning for danske børnefamilier. Afskaf madpakken, lyder et af bogens 12 bud.

Det er en menneskealder siden, at Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale henvendte sig til de danske børnefamilier og stillede det berømte spørgsmål: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"Meget er sket siden. Men er det blevet bedre for dem, det handlede om?
Alt for mange børnefamilier giver udtryk for, at de er pressede.
Stadig flere børneforældre går ned med stress.
Børnetallet falder.
Det er faktisk nødvendigt, at vi gør det bedre. Nu.
Denne bog diskuterer, hvad der presser børn, forældre og bedsteforældre i år 2025 – og kommer samtidig med 12 konkrete politiske bud på, hvordan børnefamilierne i Danmark kan få det bedre. Bogens skribenter er hver især specialister i familielivet – professionelt og privat – og på tværs af vores geografi og vores tids mange familieformer giver de facetterede svar på svære spørgsmål. Debatten om familielivet er skudt i gang.

Livet kalder på at blive levet godt. Og det i en forventningsfuld forvisning om, at hvor samfundet kan kaste skygger, må der også findes lys.

I Social energi - Kilder til kritisk overskud i en ophedet tidsalder underbygger Steen Hjul Lybke og Hartmut Rosa hverdagslivets sans for social energi i håbet om, at denne sans og bevidsthed kan være retningsgivende for en forandring af samfundet. Med udgangspunkt i dagligdagens eksempler og teoretiske nedslag i sociologien og filosofien undersøger Steen Hjul Lybke og Hartmut Rosa motivationsenergien bag klima- og miljøhensyn og demokratisk dannelse og fremhæver også betydningen af balancen mellem arbejdstid og arbejdsopgaver.

De undersøger, hvordan den sociale energi kan præges og dirigeres væk fra sit negative udtryk – vreden, bitterheden og frygten, som er forbundet med tingenes aktuelle tilstand – hen imod sit positive: glæden, taknemmeligheden og det meningsfulde forbundet med at tage bedre vare på vores følelsesliv, dem, vi er uenige med, og det menneskelige såvel som ikke-menneskelige liv på planeten.

Bogen opfordrer til omtanke og resonans med den sociale energi til gavn for udbrændte og meningssøgende mennesker såvel som planetens biosfære og økologiske balancer.

De fleste danskere er medejere af en demokratisk virksomhed. De får deres drikkevand fra den, forsikrer sig gennem den, handler i den eller bor i boliger skabt af demokratiske fællesskaber. Tilsammen udgør disse virksomheder omkring ti procent af dansk erhvervslivs omsætning. Den demokratiske økonomi i Danmark er så stor, at den kan sammenlignes med et mindre europæisk lands økonomi.

Andelskraft er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark. Med afsæt i ny forskning, historiske analyser og branchestudier – og med et globalt perspektiv – viser bogen, hvordan andels- og kooperative virksomheder gennem generationer har kombineret forretning, fællesskab og formål i konkurrencedygtige organisationer, og hvordan de ofte er opstået som fællesskabets svar på konkrete økonomiske og samfundsmæssige problemer.

Bogen introducerer begrebet andelskraft – en ny analytisk ramme for den styrke, der kan opstå, når virksomheder ejes og styres af dem, de er sat i verden for. Andelskraft er både en analyse af en overset del af økonomien og et bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan organiseres.

”Gud vil det”, råbte folkeskarerne, da pave Urban 2. i 1095 kaldte til korstog. Hundredtusinder af vesteuropæere marcherede hele vejen til Jerusalem og erobrede den hellige by i et bestialsk blodbad for at opnå frelse fra dette syndige liv. Selv danskerne forlod deres evindelige drikkegilder og deltog på lige fod med andre rettroende – først med kurs mod det forjættede land og siden Estland, hvor Dannebrog endda faldt ned fra himlen. Næsten 1.000 år senere lever fortællingen om pilgrimme på krigstogt videre og lader os forstå nutiden, når skærmydsler mellem kristen og muslimsk civilisation skal forklares. Gå med Gud og med Kurt Villads Jensen, professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet, når han kaster nyt lys over korstogsriget Danmark.

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

Hvad sker der i det øjeblik, et navn, en krop eller en praksis træder ind i et normativt rum? Denne bog undersøger de mekanismer, der former mødet mellem individ og struktur i Danmark. Den viser, hvordan kulturel scanning, affektregulering og sociale forventninger aktiveres i det stille, længe før et menneske får lov til at definere sig selv.
Gennem scener fra hverdagen synliggør teksten, hvordan spørgsmål, blikke og høflighed kan fungere som regulerende kræfter, og hvordan identitet gradvist formes af mikrohandlinger, der sjældent erkendes som magt.
Bogen forbinder sociologisk analyse med psykologisk erfaring og viser, hvordan udmattelse, tilpasning og modstand opstår som reaktioner på et system, der læser nogle kroppe som afvigende.
Det er en fortælling om strukturens stille arbejde og om menneskets insisteren på at bevare sin helhed i et rum, der ofte forsøger at reducere den.

Uddrag af bogen
Jeg fik at vide, at jeg talte godt dansk, men udtalelsen bar præg af overraskelse, som om min tunge havde bestået en eksamen, jeg ikke var blevet informeret om. Når jeg oplyste, at jeg var født her, blev det mødt med et ”nå”, der fungerede som en subtil mistænkeliggørelse. Det var en ros, der samtidig afslørede tvivl om min legitimitet, og som placerede mig i et sprogligt hierarki, hvor majoritetens dansk udgjorde normen.
Min barndom blev gradvist omdannet til et eksotiseret curriculum vitae. Spørgsmålet om hjemland blev stillet med en forventning om et entydigt svar, selvom min virkelighed var dobbelt. Danmark var mit hjemland i kraft af fødsel, skolegang og hverdagsliv.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.