Historie, Mytologi & Samfund - side 26

Det er da bizart, at mange lever halvdelen af deres liv derhjemme i en rar belysning, mens de i den anden halvdel kommer til at opholde sig i et skarpt, hvidt neonskær – May Bjerre.
Lige siden hun var midt i 20’erne, har May Bjerre Eiby kæmpet for de allerældstes rettigheder, for deres værdighed, når de sidder ved endestationen: plejehjemmet. Hun har med succes skabt to private plejehjem, Dagmarsminde og Søstersanatoriet, hvor hun dagligt gør op med ordet ’plejer’.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

Selvom kriminaliteten er gået ned siden årtusindskiftet, er kriminaliteten fortsat højere end i velfærdsstatens formative år i 1960’erne og har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Men hvad fremmer, og hvad hæmmer den kriminelle adfærd? Og hvor stort er problemet egentlig? Bogen indledes med en diskussion af, hvad straf er, og hvorfor samfundet bruger straffe. Derefter følger en gennemgang af udviklingen i kriminaliteten, karakteren af denne og en beskrivelse af, hvem der typisk er kriminelt aktive. Kriminalitetsomfanget og sanktionspolitikken i Danmark perspektiveres desuden gennem en sammenligning med situationen i vores nabolande Storbritannien, Sverige og Tyskland. I bogens to centrale dele gennemgår forfatterne dernæst på baggrund af forskning i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed betydningen af en række faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer den kriminelle praksis. Under disse overskrifter analyseres fx den sociale arv i kriminalitet, betydningen af forældres skilsmisse for unges risiko for at begå kriminalitet, fængslets betydning for tilbagefald i kriminalitet, DNA-registres præventive effekt og sammenhængen mellem urbanisering og kriminalitet. Bogen præsenterer også en helt ny analyse af boligsituationen og risikoen for recidiv efter løsladelse. Endelig tematiseres spørgsmålet om etnisk overrepræsentation i kriminalitet. Hvor stor er denne, og hvad kan bidrage til en forklaring af en eventuel overrepræsentation?

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark.

I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd.

I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten.

Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland.

Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.

Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.

Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.

Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.

Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

Miyamoto Musashi (1584-1645) var en såkaldt ronin, en omvandrende kriger på samuraiernes tid i Japan. Han er aldrig blevet besejret i kamp.

Denne bog henvender sig til læseren, der ønsker mere frihed og fleksibilitet i sit arbejdsliv uden at skulle jagte en fuldt passiv indkomst. Læseren guides til at designe, opbygge og balancere en porteføljekarriere bestående af flere indtægtskilder og arbejdsmæssige roller.

Traditionelt set arbejder langt de fleste enten i et fast job, som selvstændig med egen virksomhed eller som konsulent. Bogen her viser en anden vej: en karriere bestående af flere indtægtskilder fra forskellige job, der tilsammen skaber økonomisk stabilitet, arbejdsmæssig variation og større frihed. Den giver også eksempler på, hvordan man kan bevare en aktiv og meningsfuld karriere sideløbende med friheden.

Læseren får nyttige strategier og værktøjer, der hjælper med at identificere de rette indtægtskilder, strukturere hverdagen og undgå faldgruber, som utilsigtet overarbejde eller økonomisk usikkerhed.

Formålet med bogen er at vise en moderne tilgang til arbejdslivet, hvor man skaber en karriere på egne præmisser ved at kombinere flere indtægtskilder.

Den 9. april 1940 bliver Danmark besat af Tyskland og inddrages i Anden Verdenskrig.
Til trods for samarbejdspolitikken og mange politikeres forsøg på at få Danmark ubesværet gennem krisen, påvirker krigen alle. Befolkningen er i chok, og mens de fleste bare koncentrerer sig om at komme igennem ”de fem mørke år”, griber nogle få til våben for at kæmpe for friheden og fædrelandet. Drevet af ungdommelig eventyrlyst eller lokket af visionen om Det tyske Tusindårsrige melder andre sig under de tyske faner på Østfronten for at bekæmpe bolsjevismen.

Den nye samleudgave har nyt forord af Morten Hesseldahl samt 24 sider ekstramateriale med billeder fra årene under besættelsen.

Hvordan kunne en sibirisk bonde, der knap kunne læse, ryste et imperium i dets grundvold? Rasputin var ikke revolutionær og besad ingen officiel magt, men hans mystiske relation til tsar Nikolaj 2. og kejserinde Aleksandra fik afgørende indflydelse på verdenshistorien. Mens rygterne om "den gale munks” udskejelser og påståede affære med kejserinden – og hendes døtre – spredtes som en steppebrand, smuldrede tilliden til Romanov-dynastiet. Historien om en tsar gjort til hanrej af en simpel bonde var altødelæggende i et patriarkalsk samfund. Da Den Russiske Revolutionen brød ud i 1917, blev der ikke løftet et sværd til forsvar for regimet.

Antony Beevor fortæller om krydsfeltet mellem sandhed og myte, som er en vigtig del af historien om Rasputin og i stigende grad om vores egen historie i dag. Beevor er en af verdens førende militærhistorikere, hans prisbelønnede bøger er udgivet på 37 sprog og har solgt mere end ni millioner eksemplarer.

Hvad vil det sige at være en ældre mønsterbryder født før 1960? Det er det, Ar på sjælen handler om.

Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus.

Da juristen Philippe Sands rejser til Lviv i Ukraine, åbnes en ukendt dør til hans familiehistorie. Som mange andre jøder flygtede hans morfar fra byen, da nazisterne indtog den under Anden Verdenskrig. Sands drages af morfarens historie og opdager undervejs, at de to jurister, som uafhængigt af hinanden formulerede begreberne ’folkedrab’ og ’forbrydelser mod menneskeheden’, også havde forbindelser til netop denne by i skæringspunktet mellem Øst- og Vesteuropa.

En tryllebindende personlig fortælling og noget så sjældent som en pageturner om vores internationale retsorden.

Philippe Sands (f. 1960) er forfatter, advokat og professor i jura ved University College London. Han har vundet talrige priser for sit virke som forfatter, bl.a. British Book Award. Fra Lviv til Nürnberg er oversat til mere end 20 sprog.

En kvinde gemmer et lager af toiletpapir i undertøjsskuffen og fantaserer om at kaste sin kæreste ud af vinduet. En mand bliver udsat for en hetz, da han skal være vært for uventede gæster. Ingen af dem ved, at den næste måned kommer til at ændre deres liv for altid.

Maria og Johannes har det hele: De er feminister, nyforelskede og lige flyttet sammen. Men inden de har set sig om, falder de ind i helt traditionelle kønsroller. Hun vasker tøj og gør rent og føler sig mere og mere som en bitter mor. Han føler sig som en lille dreng, der ikke kan gøre noget rigtigt.

Så de laver et eksperiment: I en måned skal Johannes stå for alt det huslige arbejde. Han skal vaske tøj, handle ind, lave mad, gøre rent, holde kalenderen, lave aftaler og planlægge ferier. Hun skal blande sig udenom.

Sig til hvis jeg skal hjælpe! er en morsom og ærlig beretning om, hvad der sker, når man sætter ligestilling på spidsen. Det er en historie om mænd og omsorg, om kvindelig urvrede og om at give sig hen til det ultimative kontroltab.

Maria Brus Pedersen undersøger hvordan klasse, traumer og hardcore socialisering følger os ind i parforholdet. Hun sætter spot på det usynlige arbejde, der foregår i hjemmet og udstiller både kvinders hellige martyrium og mænds ulidelige passivitet. Og måske finder hun løsningen på en af de største konflikter mellem mænd og kvinder.

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Vi har verdens mest ambitiøse klimamål, vindmøller i verdensklasse, verdensmesterskab i økologi og en bomstærk grøn industri.
Men bag solstrålehistorien gemmer der sig også en ubekvem sandhed: Vores forbrug, vores import og vores vaner belaster klima og natur langt mere, end vi bryder os om at indrømme.

I Foregangsmyten afdækker de socialdemokratiske politikere Niels Fuglsang og Anne Paulin den side af virkeligheden, der ikke indgår i de grønne skåltaler. For selvom Danmark er en global frontløber inden for grøn energi og teknologi, er vi samtidig blandt de lande i verden, der har det højeste forbrug og sætter det største økologiske aftryk på kloden. Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.

Skal Danmark være et ægte grønt foregangsland, kræver det, at vi får nedbragt vores forbrug og de ødelæggende konsekvenser som følger heraf i form af skovfældning, kemikalier og drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Foregangsmyten er en kritisk og handlingsorienteret bog om, hvordan Danmark kan bevæge sig fra at være et halvt til et helt grønt foregangsland.

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?

Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.

En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.

Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.

Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.

En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af?

Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej.

Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet, og Maria Clement Hagstrup er museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Det offentlige er blevet det første sted man kigger hen, når man har et problem der skal løses. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, og svækker ansvarligheden. Systemstaten har fået sit eget liv og eksisterer efterhånden mere for sin egen skyld, end for borgernes. I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund. Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører sundhed, den manglende sociale mobilitet, klima, ejendomsret, fællesskab og åndsliv samt velfærd. For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar en moderne borgerlig-liberal statskritik og et bud på en fremtid for Danmark.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

3000 år. Så langt strækker Kinas litteraturhistorie sig tilbage i tiden. Tekster af Konfucius, Zhuangzi og Sima Qian udgør det klassiske fundament, som senere forfattere skriver sig ind i. Generationer af kinesere har siden læst formfuldendte vers om natur og kærlighed, sære dyre- og spøgelseshistorier, frivole sædeskildringer, moraliserende noveller og omfangsrige romaner. Tekster og emner, der også i dag præger det kinesiske samfund.

Kinesisk litteratur i 3000 år er antologi, litteraturhistorie og opslagsværk i ét og præsenterer mesterværker fra oldtidens forfattere til samtidsaktuelle Yu Hua, Yan Lianke og Cixin Liu. Værkerne kan læses alene eller i sammenhæng med bogens introduktioner, så læseren kan gå på opdagelse i Kinas righoldige litteraturhistorie – og lade sig inspirere til at søge endnu længere ind i det kinesiske skatkammer.

Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.

I 1756 skrev Johan Frederik Classen til Frederik 5. at han ville skabe en fabrik baseret på dansk arbejdskraft og udenlandske eksperter. Hans idé var at opbygge et idealsamfund beplantet med mennesker, træer og med nyttige, nødvendige og brugbare kunstnere og håndværkere. I breve til kongen udfoldede han sin plan om at skabe en parallel til det engelske Birmingham. Den engelske by, hvor den industrielle vugge stod – intet mindre.

Classen ønskede at give de ørkesløse bønder et ordentligt arbejde. Han ville lære dem et håndværk, give dem et sted at bo og mad på bordet. Det kunne lyde som et umuligt, filantropisk projekt, men på tyve år opførte Classen et kanonstøberi, en krudtfabrik og en mængde værksteder. Sideløbende hermed opførte han boliger til de mange håndværkere, ligesom han udviklede et socialt sikkerhedsnet for alle. I en tilsandet udørk 50 kilometer nord for København lykkedes det for ham at realisere et projekt, der ikke var set før i dobbeltmonarkiet.

Fascinationen hos vesterlændinge af japanske geishaer, deres mystiske hvide ansigter, deres elegante kimonoer og deres trippende gangart er kolossalt stor. Usikkerheden og uvidenheden om, hvad de egentlig er for nogen, og hvor traditionen kommer fra, er lige så stor.

”En ting står fast”, siger bogens forfatter Asger Røjle Christensen, der har studeret dette helt særlige, japanske kunstfænomen. ”En geisha er ikke en prostitueret. Tværtimod var en geisha fra begyndelsen defineret som det modsatte, en ikke-prostitueret i Japans prostitutionsmiljø, men som havde en anden rolle”.

Geisha er en vej ind i Japans dybe kultur, og bogen beretter om fænomenets kulturhistorie fra 1600-tallet til turistens møde i dag med nulevende geishaer, der færdes i Gion-kvarteret i Japans gamle kejserby Kyoto.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.