Historie, Mytologi & Samfund - side 26

GYLDENDAL 9788741275727 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

 I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de flest...

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,d...

af Knudsen Peter Øvig, bog (paperback)

Det er da bizart, at mange lever halvdelen af deres liv derhjemme i en rar belysning, mens de i den anden halvdel kommer til at opholde sig i et skarpt, hvidt neonskær – May Bjerre.
Lige siden hun var midt i 20’erne, har May Bjerre Eiby kæmpet for de allerældstes rettigheder, for deres værdighed, når de sidder ved endestationen: plejehjemmet. Hun har med succes skabt to private plejehjem, Dagmarsminde og Søstersanatoriet, hvor hun dagligt gør op med ordet ’plejer’.

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk.

Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed.

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?
Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

Store dele af det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret kan findes i istiden, der har sat markante aftryk i det danske landskab igennem millioner af år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes og permafrostens kræfter - alt sammen set i lyset af fortidens arktiske klima og miljø.

Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag. Bogen gennemgår landskabsformerne i det meste af Jylland, på øerne og Bornholm. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet.

Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og skæbne. Værket henvender sig til en bred skare af interesserede læsere og kan også bruges som guide til det landskab, man bevæger sig i.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af den globale klimakrise, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden.
Hvad nu hvis hovedårsagen til nutidens globale klima- og biodiversitetskrise ikke kun skal findes i utilstrækkelige og skadelige teknologier – og løsningen derfor ikke kun skal findes indenfor det tekniske og natur- og samfundsvidenskabelige område?
Hvad nu hvis problemet først og fremmest er forankret i noget så elementært som det senmoderne menneskes værdier, livs-, verdens-, samfunds- og natursyn?
Hvad nu hvis hovedårsagen til krisen er, at menneskets syn på mening i livet grundlæggende er blevet ustemt med en langt større livshelhed og planetarisk sundhed?

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af krisen, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden. Artiklerne springer alle ud af TEN, der står for Tid, Eksistens og Naturforbundethed. TEN er en tværvidenskabelig forskningsgruppe på Aalborg Universitet tilknyttet Art, Aesthetics & Health under Institut for Kultur og Kommunikation.

Lær hvordan du påvirker politikerne og får indflydelse på de politiske beslutninger på Christiansborg.

Lobbyistens vej til magten er en grundbog i politisk påvirkning. Forfatterne, Lars Barfoed og Benny Damsgaard, har begge arbejdet med politik og påvirkning af politiske beslutningsprocesser gennem mange år. I denne bog har de samlet deres erfaringer og store viden om området i forsøg på at give flere mennesker mod på at præge de politiske beslutninger på Christiansborg. For jo flere der bidrager med viden, erfaringer og synspunkter, desto bedre bliver de politiske beslutninger og love – og desto bedre bliver vores demokrati.

Forfatternes andet formål med bogen er at gøre lobbyisme mere transparent. Bogen forsøger at komme ind bag de farverige overskrifter og alle de fordomme, der findes om begrebet lobbyisme. Grundlæggende handler lobbyisme nemlig om at kommunikere målrettet til politikerne. Noget som i dag foregår både etisk og moralsk fuldt forsvarligt.

Familien Borgia har gennem historien sat sit præg på den udvikling, som stadig i vore dage kan følges gennem kulturelle udfoldelser som litteratur og film. Borgiaernes liv er omfattet af megen myte uden forbindelse til den virkelige historiske udvikling, og især er Cesare Borgia blevet omtalt negativt. Hans store arbejde for de dårligt stillede bønder er først i de senere år blevet fortalt, og denne bog giver en skildring af Cesares indsats for de dårligt stillede og hans nederlag til samfundets øverste ledelse i såvel kirkelig som politisk henseende. At beskæftige sig med Cesare Borgia er lige så spændende som at læse en kriminalroman. Den eneste forskel er, at denne bog er skrevet på baggrund af samtidigt kildemateriale og derfor er en sandfærdig skildring af et begivenhedsforløb, som ikke bør nedgøres, men som fortjener respekt.

Uddrag af bogen
Sammenfattende kan det siges, at familien Borgias historie er meget kompleks fyldt med ambitioner, magtstræb og kontroversielle beslutninger forenet med en stor forståelse for nødvendigheden af at hjælpe det store antal dårligt stillede mennesker i såvel byerne som på landet.
Derfor greb de med voldsomhed ind overfor de mange småfyrster, der undertrykte deres bønder og samtidig undlod at betale lensafgift til Vatikanet. Det har gjort dem til en af de mest fascinerende familier i den italienske renæssance, og det har medført en divergerende opfattelse af familien Borgia.

Det var stadig mørkt 24. februar 2022, da russiske tropper krydsede grænsen bare 30 kilometer fra Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Kharkivitterne skulle beslutte, om de ville flygte eller kæmpe.

Ikke uden kamp følger to ukrainere, en dansker og en by under angreb gennem mere end 1.200 dage. Soldaten Orest, der griber til våben mod russere, men står forsvarsløs over for savnet til sin kone og nyfødte datter. Anastasia, der i kaosset forsøger at få styr på sig selv, sit kærlighedsliv – og sin teenagesøn. Matilde Kimer selv, som trækkes dybere ind i den blodige krig, hun har dækket i over et årti, samtidig med at sygdom rammer hende.

Alle må tage kampen op for det land og de mennesker, de elsker – og stilles over for svære valg. Er det familien, kærligheden eller fædrelandet, der er værd at kæmpe og dø for.

Historien om Falsled Kro er gastronomisk danmarkshistorie.

Dette er ikke blot historien om Falsled Kro – det er også fortællingen om, da dansk gastronomi blev moderne, og ikke mindst historien om to ildsjæle, Lene og Sven Grønlykke, der købte en gammel, nedslidt landevejskro og forvandlede den til den gastronomisk højborg, som kroen stadig er i dag, mere end 50 år senere.

Falsled Kro åbnede i 1972 og hentede franske kokke til Danmark i en tid, der ellers stod på udkogte kartofler, meljævnet pandesovs, frostvarer og konserves. Og det var en sensation. Med fokus på lokale råvarer, respekt for sæsonen og kompromisløse krav til kvalitet var Lene og Sven Grønlykke i den grad forud for deres tid.

30 år senere lå de samme principper til grund for dogmerne om det nynordiske køkken. Grønlykkeparret lagde med Løgismose og Falsled Kro ganske enkelt grundstenen til den gastronomiske succes, Danmark i dag er verdensberømt for. Og da erhvervsmanden Michael Prahm Rasmussen og Jacob Grønlykke, søn af Lene og Sven Grønlykke, som begge stod i spidsen for den såkaldte tolvmandsforening, købte kroen af de nye ejere, kunne et nyt eventyr for kroen begynde.

Falsled Kro fortæller historien om kroen og om det daglige liv på stedet i ord og billeder.

Aldrig er så mange udlændinge kommet til Danmark på så kort tid med så lidt debat. Men er vi i færd med at gentage fortidens fejl, når det gælder udenlandsk arbejdskraft? spørger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i debatbogen Vi inviterede arbejdskraft -men der kom mennesker.

Siden gæstearbejderne i 1960’erne har det igen og igen lydt, at vi ikke har noget alternativ til at hente arbejdskraft udefra. Med tal og fortællinger viser han i sin bog, at import af arbejdskraft næppe er den store økonomiske gevinst, som nogle politikere og arbejdsgiverorganisationer hævder.

Samtidig skaber den fortsatte indvandring problemer for sammenholdet i daginstitutioner, på skoler og i vores lokalsamfund. Vi er i gang med et stort socialt eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af, mener Dybvad. I den politiske verden er rollerne byttet om: Hvor det tidligere har været de røde partier, der har budt afrikanere og asiater velkommen, er det nu det borgerlige Danmark, der åbner dørene.

Kaare Dybvad Bek gør op med forestillingen om udenlandsk arbejdskraft som et mirakelmiddel for vores økonomi og foreslår, hvordan vi kan begrænse tilstrømningen af arbejdstagere, så vi efter hans mening ikke sætter det organiserede arbejdsmarked og sammenhængskraften over styr.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.

At rejse er i dag allemandseje, men i Europa opstod turistrejsen først for alvor efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Kom med hertug Christian August II af Augustenborg på rejse i begyndelsen af 1800-tallet til destinationer, som også i dag tiltrækker mange turister.

Moderne europæere rejser i et væk – arbejde, oplevelser og besøg hos familie og venner. I bogen bliver vi taget tilbage til den tidligste turismes tid, hvor medlemmer af den absolutte samfundselite begyndte at rejse for deres fornøjelses skyld. Vi følger hertug Christian August II af Augustenborg på tre rejser sydpå i den første halvdel af 1800-tallet. I masseturismens tidsalder tiltrækkes vi stadig af det samme, som hertugen rejste ud for at opleve: koncerter i Wien, ruiner i Italien, kur- og spaophold, storslået natur og nysgerrighed over for fremmede kulturer. Både den fine og den folkelige.

Ellen Jensen-Saltø blev ansat ved Københavns Politi som Danmark første kvindelige kriminalbetjent den 15. januar 1920. Hun var med i mange af sin tids største drabs- og sædelighedssager, bl.a. Damhusmordet og Dagmar Overby-sagen, og da hun blev pensioneret som kriminaloverbetjent i 1952 efter 32 års tjeneste, fik hun ridderkorset for sin indsats.

Ellen Jensen-Saltø – Danmarks første kvindelige kriminalbetjent er en dokumentarbog med illustrationer om Ellen, hendes baggrund og enestående pionerindsats i Københavns politis Drabs- og Sædelighedsafdeling gennem mere end 30 år. Hendes arbejde markerer en milepæl for dansk politi og for kvinders ligestilling.

Ellens efterladte kildemateriale med detaljerede beskrivelser af hendes arbejdsliv giver et stærkt billede af hendes personlighed. Et menneske, som ikke veg tilbage, uanset hvor megen modgang, brutalitet og menneskelig nød hun end mødte. Hendes refleksioner tegner et billede af en dygtig, reflekterende og selvstændig efterforsker. Ellen Jensen- Saltøs historie tager os 100 år tilbage til et anderledes socialt, mere brutalt, fattigere og farligere Danmark.

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.

Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke bl...

...

I 1. Verdenskrigs første år var den danske sønderjyde Christian Støckler ombord på det tyske krigsskib Dresden. Han var med som fyrbøder helt fra afsejlingen fra Tyskland til destinationer så langt væk som Stillehavet og Atlanten, hvor krydseren deltog i dramatiske søslag, indtil Dresden blev sænket af sin egen besætning i Mas a Fuera, mens skibets næstkommanderende forhandlede en overgivelse til briterne. Christian Støckler skrev sine erindringer ned. Erindringerne blev bearbejdet til udgivelse i 1934 og genudgives nu med introduktioner og forklaringer samt en højinteressant ny billedside fra den tyske flåde og livet ombord på et krigsskib dengang.

Vi lever længere og længere, og der er flere og flere ældre iblandt os.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.

I 1756 skrev Johan Frederik Classen til Frederik 5. at han ville skabe en fabrik baseret på dansk arbejdskraft og udenlandske eksperter. Hans idé var at opbygge et idealsamfund beplantet med mennesker, træer og med nyttige, nødvendige og brugbare kunstnere og håndværkere. I breve til kongen udfoldede han sin plan om at skabe en parallel til det engelske Birmingham. Den engelske by, hvor den industrielle vugge stod – intet mindre.

Classen ønskede at give de ørkesløse bønder et ordentligt arbejde. Han ville lære dem et håndværk, give dem et sted at bo og mad på bordet. Det kunne lyde som et umuligt, filantropisk projekt, men på tyve år opførte Classen et kanonstøberi, en krudtfabrik og en mængde værksteder. Sideløbende hermed opførte han boliger til de mange håndværkere, ligesom han udviklede et socialt sikkerhedsnet for alle. I en tilsandet udørk 50 kilometer nord for København lykkedes det for ham at realisere et projekt, der ikke var set før i dobbeltmonarkiet.