Historie, Mytologi & Samfund - side 25

De ekstreme danskere er historien om Danmark i de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere

Hvad vil det sige at være en ældre mønsterbryder født før 1960? Det er det, Ar på sjælen handler om.

Hvordan gjorde husassistenten rent mellem de tunge møbler? Hvordan fik bonden og hans familie kornet i hus?

Der er noget galt i Danmark er en skarp og ærlig samfundskritik, der stiller spørgsmål ved retningen, vores land bevæger sig i. Med udgangspunkt i personlige erfaringer, observationer og dyb refleksion blotlægger bogen de strukturer, beslutninger og tendenser, der truer frihed, retfærdighed og fællesskab.
Her er ingen pæne omskrivninger eller bløde formuleringer – kun et råt og ærligt billede af virkeligheden, som forfatteren ser den. Målet er ikke at skabe frygt, men at åbne øjnene, inspirere til debat og styrke modet til at sige fra.
Dette er en bog for alle, der elsker Danmark, men nægter at lukke øjnene for sandheden.

Uddrag af bogen
Danmark har længe været kendt som et forbillede for velfærd, sikkerhed og grøn omstilling. Men under den polerede overflade gemmer der sig en virkelighed, der ofte bliver overset eller ignoreret. I denne bog dykker vi ned i de strukturelle problemer, der truer vores samfund – fra stigende ulighed og skandaler i offentlig forvaltning til et militær, der halter efter nutidens krav, og et sundhedsvæsen på kanten af kollaps.

Bogen er en eventyrlig beretning om, hvordan en dreng fra provinsen med flid og dygtighed ender i toppen af borgerskabet i København.
Jacob Severins visioner for Grønland kostede ham mange penge og bragte ham i tiden ikke den anerkendelse, han havde håbet på, blandt andet blev han aldrig adlet og fik ikke tildelt Læsø som len, som han havde ønsket med baggrund i de store omkostninger, koloniseringen af Grønland havde påført ham.
Vi får også et indblik i hans virke som en driftig godsejer på godset Dronninglund og hans humane omgang med bønder og andre folk på godset. Han sørgede blandt andet for, at bønder, der havde deltaget i togterne til Grønland, sikredes beskæftigelse i Danmark efter hjemkomsten.
Det må også tilskrives Jacob Severin, at han ved at undsætte Hans Egede sikrede dennes missionsarbejde og indirekte var en af argumenterne for, at Den Internationale Domstol i Haag i 1933 tilkendte Danmark retten til Grønland.

Uddrag af bogen
Ofte har jeg, mens mine forældre boede som pensionister i Sæby, gået forbi stenen ved Sæby Å og undret mig over, hvad det betød, at Jacob Severin havde undsat Hans Egede. Det ved jeg nu efter mange timers undersøgelser og arbejde med denne bog.
For 500 år siden havde Christian II planer om at generobre Grønland med et militært korstog. For 300 år siden gik Hans Egede i land i Grønland og begyndte at kristne inuitterne. Ikke mange kender til Jakob Severins indsats i Grønland. Det håber jeg nu at have rådet bod på.

Den næste industrielle revolution er grøn, og den er drevet af Kina. Det kan virke paradoksalt, at Kina, som er verdens største CO2-udleder, også er det land, der investerer mest i grønne teknologier og samtidig kontrollerer forsyningskæderne til produktion af solceller, vindmøller, batterier og elbiler. Men det er virkeligheden.

Oveni er kinesiske virksomheder billige i drift, de får statsstøtte, de er innovative og på vej ind i en fremtid med flyvende biler og menneskelignende robotter. Kineserne ser på den baggrund ud til at nå deres klimamål før tid. Til stor inspiration for det globale syd, hvor mange lande følger det kinesiske eksempel.

Det udfordrer os i Europa, hvor vi ikke kun er kommet for sent i gang med oprustningen, men også er afhængige af råstoffer og teknologier fra Riget i Midten. Det var mere bekvemt for os, da kinesiske virksomheder levede af at kopiere andre, og vi fortalte os selv, at en forudsætning for innovation er demokrati og menneskerettigheder. Det har Kina for længst modbevist.

Hvad sker der i det øjeblik, et navn, en krop eller en praksis træder ind i et normativt rum? Denne bog undersøger de mekanismer, der former mødet mellem individ og struktur i Danmark. Den viser, hvordan kulturel scanning, affektregulering og sociale forventninger aktiveres i det stille, længe før et menneske får lov til at definere sig selv.
Gennem scener fra hverdagen synliggør teksten, hvordan spørgsmål, blikke og høflighed kan fungere som regulerende kræfter, og hvordan identitet gradvist formes af mikrohandlinger, der sjældent erkendes som magt.
Bogen forbinder sociologisk analyse med psykologisk erfaring og viser, hvordan udmattelse, tilpasning og modstand opstår som reaktioner på et system, der læser nogle kroppe som afvigende.
Det er en fortælling om strukturens stille arbejde og om menneskets insisteren på at bevare sin helhed i et rum, der ofte forsøger at reducere den.

Uddrag af bogen
Jeg fik at vide, at jeg talte godt dansk, men udtalelsen bar præg af overraskelse, som om min tunge havde bestået en eksamen, jeg ikke var blevet informeret om. Når jeg oplyste, at jeg var født her, blev det mødt med et ”nå”, der fungerede som en subtil mistænkeliggørelse. Det var en ros, der samtidig afslørede tvivl om min legitimitet, og som placerede mig i et sprogligt hierarki, hvor majoritetens dansk udgjorde normen.
Min barndom blev gradvist omdannet til et eksotiseret curriculum vitae. Spørgsmålet om hjemland blev stillet med en forventning om et entydigt svar, selvom min virkelighed var dobbelt. Danmark var mit hjemland i kraft af fødsel, skolegang og hverdagsliv.

Regeringer består altid af ”folk”, men det er jo ikke ensbetydende med, at der er ”folkestyre”, skønt det netop er, hvad de fleste regeringer påberåber sig. Har Danmark folkestyre i dag? Eller er det blot noget, vi bilder os ind? Denne bog viser, at vi nok ikke har ægte demokrati, og den viser også, hvad vi kan gøre for at få et egentligt folkestyre; hvis vi da skulle ønske det.

Uddrag af bogen
”Mennesker snubler undertiden over sandheden, men de fleste rejser sig og fortsætter, som om intet var hændt.” Udsagn af Winston Churchill i forfatterens oversættelse.
Forfatteren er snublet over en række foruroligende ’sandheder’ om kvaliteten af det danske folkestyre, men har, i stedet for at lade, som om intet var hændt, nu rejst sig for at henlede alles opmærksomhed på dem. Det sker med denne bog til alle samfundsmedlemmer, for alle lever jo med styreformens konsekvenser. Her er bogen – god læselyst!

Ny socialdemokratisk debatbog tager børnefamilierne alvorligt

Nu sætter fremtrædende socialdemokrater og fagforeningsfolk en helt ny retning for danske børnefamilier. Afskaf madpakken, lyder et af bogens 12 bud.

Det er en menneskealder siden, at Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale henvendte sig til de danske børnefamilier og stillede det berømte spørgsmål: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"Meget er sket siden. Men er det blevet bedre for dem, det handlede om?
Alt for mange børnefamilier giver udtryk for, at de er pressede.
Stadig flere børneforældre går ned med stress.
Børnetallet falder.
Det er faktisk nødvendigt, at vi gør det bedre. Nu.
Denne bog diskuterer, hvad der presser børn, forældre og bedsteforældre i år 2025 – og kommer samtidig med 12 konkrete politiske bud på, hvordan børnefamilierne i Danmark kan få det bedre. Bogens skribenter er hver især specialister i familielivet – professionelt og privat – og på tværs af vores geografi og vores tids mange familieformer giver de facetterede svar på svære spørgsmål. Debatten om familielivet er skudt i gang.

I 1847 tøffede det første tog afsted på de nyanlagte skinner mellem København og Roskilde, og tilskuerne nærmest dånede i tidstypisk teknikfascination ved synet af det dampdrevne vidunder. Lokomotivets sorte røg indvarslede kullets århundrede, og jernbanen forbandt efterhånden hele landet og lagde sveller ud for stationsbyer og brobygning, industrialisering og eksporteventyr. De røde lyntog og hvide intercitytog bragte fart og elegance til rejsen, og passagertallet steg støt trods modkørende konkurrence på motorvejene og i luftrummet. Med elektrificerede metroer og letbaner og nattogenes tilbagekomst er transport på skinner nu måske billetten til en mere bæredygtig planet.

Tag ud og se med Jens Toftgaard, museumsdirektør ved Danmarks Jernbane-museum, mens han beretter om rejsen fra damp og kul over dieselolie til grøn strøm.

Da Christian 4. i 1624 oprettede det kongelige danske postvæsen, handlede det først og fremmest om at kommunikere over lange afstande. Postbude til fods og til hest rejste over det ganske land og langs hovedpostruten til Hamborg for at overbringe beskeder og breve.

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen. Og om journalister, spioner og kontrol af følsom information under de to verdenskrige og Den Kolde Krig.

Post og tele. Kommunikationen og danskerne følger udviklingen fra rød til blå, fra PostDanmark til PostNord, og har fokus på monopolet, der blev privatiseret i det nye årtusinde. Og forfatterne sender quickbrev til dagens digitaliserede Danmark, hvor posthuse med postmestre er forvandlet til små pakkeshops i lokale supermarkeder. Post og tele er historien om det statslige kommunikationsmonopol i 400 år.

Den 14. oktober 1066 nær Hastings i Sydengland dræbte Vilhelm af Normandiet sin værste konkurrent til den engelske krone og vandt sig tilnavnet Erobreren. Med udgangspunkt i den nyeste forskning fortælles Vilhelms historie: Fra hans forfædre etablerede hertugdømmet Normandiet, over hans fødsel på en belejret borg, gennem kirkemesser og slagmarker og til hans eftermæle. Bogen gør også op med de vikingemyter, der knytter sig til hans liv og bedrifter. Hans efterkommere trækker spor til nutidens kongehuse, og selv det danske kongehus har i dag en forbindelse til Vilhem Erobreren, der – langt nede på listen – kan gøre dem til arvinger til det britiske kongehus.

Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.

Alting begyndte i singulariteten. Livet opstod i cellen. Bevidstheden blev til i hjernen – og med den skabte vi samfund og civilisationer.

Dette er en naturfilosofisk oprindelsesfortælling. Den beskriver altings udvikling fra universets første sekund og frem til vores tid. Undervejs trækkes tråde mellem det nære og det fjerne, mellem biologi og teknologi og mellem videnskab og hverdag. Budskabet er, at intet er permanent, og at alt hænger sammen.

Globale kvindefortællinger i Danmark er en bog om 21 herboende kvinder, der har valgt Danmark til, men som kommer fra vidt forskellige egne af verden.

I Danmark hører den kongelige begravelsestradition ikke kun fortiden til, men lever og ånder også i dag. Især er den knyttet til Roskilde Domkirke, for selv om der findes andre kongelige gravkirker, er det i Roskilde, at flest danske regenter er begravet.

Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.

GYLDENDAL Tilbage til arbejdet

Bogen her er en historiebog. Men indholdet er et andet, end det man plejer at finde i de tunge opslagsværker. I stedet for de store fortællinger er de...

Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store for...

Rebecca Wragg Sykes’ bog "Neandertaler – Liv, død, kunst og kærlighed" er selve bogen om, hvad vi ved – og det er alligevel meget – om neandertalerne. Rebecca Sykes, en ung britisk forsker, hvis bog Kindred er blevet en international bestseller. Hendes bog tog anmelderne med storm – bl.a. skrev Sunday Times: ’One of the best books of 2020’.

Rebecca Sykes er arkæolog, ph.d. fra University of Sheffield i 2010, og har viet sit liv til studiet af neandertalerne. Med videnskaben i hånden gør hun neandertalernes verden levende og går i detaljer med deres åndsliv og sexliv. Sykes gør dem nærværende ved at vise, at de ligesom os var primært højrehåndede, hun formår at uddrage, hvad vi kan sige om det at være barn for 100.000 år siden, om neandertalernes nomade- og huleliv, om deres kost og også om, hvad vi ved om den første og den allersidste neandertaler.

Rebecca Sykes har erklæret, at hendes store formidlingsforbillede er Jean Auel, forfatteren til de populære bøger Hulebjørnens klan. Sykes formår selv at levendegøre neandertalernes verden i en letlæst stil, der også har mindelser af det bedste fra National Geographic.

Neandertalerne er det moderne menneskes, homo sapiens, nærmeste slægtninge, og de uddøde for cirka 40.000-30.000 år siden. Neandertalerne forsvandt fra jordens overflade efter at have være en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år. Men de har efterladt et genetisk aftryk i os, idet mellem 2 og 3 procent af vores DNA stammer fra dem. Den store interesse for vores slægtninge krones lige nu af en stor udstilling på Moesgaard Museum, ’Neandertaler – i mammutjægernes land’.

GYLDENDAL Den sorte viking En saga, Bergsveinn Birgisson

GYLDENDAL Den katastrofale triumf

GYLDENDAL 9788741278834 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

af Varberg Jeanette, bog (hardback)