Historie, Mytologi & Samfund - side 24

Institutionsbørn vurderes ud fra en pædagogisk skabelon. Skolebørn ud fra nationale test.

GYLDENDAL Den katastrofale triumf

Rebecca Wragg Sykes’ bog "Neandertaler – Liv, død, kunst og kærlighed" er selve bogen om, hvad vi ved – og det er alligevel meget – om neandertalerne. Rebecca Sykes, en ung britisk forsker, hvis bog Kindred er blevet en international bestseller. Hendes bog tog anmelderne med storm – bl.a. skrev Sunday Times: ’One of the best books of 2020’.

Rebecca Sykes er arkæolog, ph.d. fra University of Sheffield i 2010, og har viet sit liv til studiet af neandertalerne. Med videnskaben i hånden gør hun neandertalernes verden levende og går i detaljer med deres åndsliv og sexliv. Sykes gør dem nærværende ved at vise, at de ligesom os var primært højrehåndede, hun formår at uddrage, hvad vi kan sige om det at være barn for 100.000 år siden, om neandertalernes nomade- og huleliv, om deres kost og også om, hvad vi ved om den første og den allersidste neandertaler.

Rebecca Sykes har erklæret, at hendes store formidlingsforbillede er Jean Auel, forfatteren til de populære bøger Hulebjørnens klan. Sykes formår selv at levendegøre neandertalernes verden i en letlæst stil, der også har mindelser af det bedste fra National Geographic.

Neandertalerne er det moderne menneskes, homo sapiens, nærmeste slægtninge, og de uddøde for cirka 40.000-30.000 år siden. Neandertalerne forsvandt fra jordens overflade efter at have være en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år. Men de har efterladt et genetisk aftryk i os, idet mellem 2 og 3 procent af vores DNA stammer fra dem. Den store interesse for vores slægtninge krones lige nu af en stor udstilling på Moesgaard Museum, ’Neandertaler – i mammutjægernes land’.

Store dele af det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret kan findes i istiden, der har sat markante aftryk i det danske landskab igennem millioner af år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes og permafrostens kræfter - alt sammen set i lyset af fortidens arktiske klima og miljø.

Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag. Bogen gennemgår landskabsformerne i det meste af Jylland, på øerne og Bornholm. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet.

Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og skæbne. Værket henvender sig til en bred skare af interesserede læsere og kan også bruges som guide til det landskab, man bevæger sig i.

Skriftet er en slags ”selvanalyse”, men formuleret ”med bred pensel”, så det almene har fået første prioritet. Drivkraften bag skriftet er en mangeårig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor spørgsmålet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det den kendte verden, der er ved at bryde sammen? Jeg ved, at der er mange mennesker, der har det på samme måde, derfor: Hvordan kan vi i fællesskab snakke om og forholde os til denne virkelighed? Der findes masser af faktuel viden, der underbygger denne katastrofefornemmelse. Skriftet fremstiller ikke denne viden, den findes overalt, men bliver ikke brugt. Skriftet handler primært om, hvordan man kan skabe livsbekræftende forandringer, der er gode for mennesker. Noget nyt skal til, måske nogle andre forståelser af det dybe menneske. Det er en undersøgelse af den mærkværdige selvfølelse eller selvfornemmelse af at være til, en undersøgelse af ”det sidste blik”. Er disse fornemmelser eller følelser bare et ”vedhæng til livet”, eller har de vital betydning for vores livskvalitet og vores evne til modstand?

De fleste ved, at alkohol er usundt.

Alligevel er det på bordet ved stort set alle sociale begivenheder i Danmark, og hvis du drister dig til at takke nej, skal du helst have en god forklaring parat.

Med udgangspunkt i den internationale sober curious-bevægelse giver forfatter Katrine Quorning den danske alkoholkultur et tiltrængt kritisk eftersyn og sætter spørgsmålstegn ved, om vi absolut behøver at lamme vores hjerne ved enhver social sammenkomst.

Hvorfor drikker du ikke? stiller skarpt på de permanente rødvinspletter, alkohol sætter på vores sundhed, samfund og klimaet, og så giver den desuden inspiration og konkrete råd til, hvordan man kan få et sundere og mere reflekteret forhold til alkohol.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende.

Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.

Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare.

I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation.

For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Det offentlige er blevet det første sted man kigger hen, når man har et problem der skal løses. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, og svækker ansvarligheden. Systemstaten har fået sit eget liv og eksisterer efterhånden mere for sin egen skyld, end for borgernes. I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund. Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører sundhed, den manglende sociale mobilitet, klima, ejendomsret, fællesskab og åndsliv samt velfærd. For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar en moderne borgerlig-liberal statskritik og et bud på en fremtid for Danmark.

Jens Christian Grøndahl kaster bolden op til debat med den unge generation om tidens mest prekære emner: køn, klima, magt, natur og dannelse. Grøndahl...

Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Flere end 6000 østtyskere var – ofte på dramatisk og eventyrlig vis – villige til at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede dog den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.

Bogen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald - fra de lykkelige til de tragiske.

Hvem er feminismen for, og hvem definerer feminismens kampe? I denne banebrydende klassiker fra 1984 etablerer bell hooks en feminisme, der også inkluderer dem, som lever i samfundets margin. For hooks må feminisme rumme forskelle og uenigheder, og – ikke mindst – forene kvinder såvel som mænd i et fælles opgør med en kapitalistisk og patriarkalsk kultur.

Bogen dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer. Bogen foreligger nu i en stærkt revideret 2. udgave, hvor alle kapitler er opdaterede. Dernæst er bogen tilføjet to helt nye kapitler: et om Retskilder i folkeretten og et om Jurisdiktion og immunitet. Bogen er således en solid og aktuel indføring i folkeret ikke blot til studerende på universiteterne, men også til embedsmænd, journalister og andre, der til daglig beskæftiger sig med folkeret.

Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget.

Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.

Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed.
Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område.
Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten.
På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22.Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.
Thea Johanne Raugland Wisborg, ph.d., er advokat hos Gorrissen Federspiel. Thea Wisborg er uddannet jurist ved Universitetet i Oslo, har tidligere arbejdet som advokat i Norge og fuldførte sin ph.d.-grad ved Aarhus Universitet i august 2022.

Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring.

Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

Den perfekte officer følger en række prominente officerer fra Napoleonskrigene og op til vores egen tid. Den fortæller om deres karrierer, hvad de gjorde rigtigt, hvad de gjorde forkert, og hvad de lærte af deres oplevelser.

Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning, og den viser, at disse mænd konstant blev inspireret af hinanden og lånte hinandens ideer. Mange af deres erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering. En officer risikerer at miste både livet og de mænd, der er betroet hans kommando.

For præcis 100 år siden rejste tre unge danske landmænd til Japan for at opbygge mønsterlandbrug på øen Hokkaido. De var udvalgte og inviterede af Japans regering, der søgte viden om dansk landbrugsdrift, andelstanke og højskolebevægelse.

Emil Fenger, Morten Larsen og Peder Søndergaard var de udvalgte, der drog afsted med deres familier for at drive disse mønsterfarme og være forbilleder for udviklingen af en mejeriorienteret lokal kvægdrift. Men pionerindsatsen påvirkede de unge landmænd og deres familier, og de ofte svære og omkostningsfulde erfaringer var på både menneskeligt og økonomisk plan store.

De danske pionerer skabte et stykke japansk Skandinavien, og de var medvirkende til, at den nordligt liggende japanske ø i dag er et mejericentrum i Japan.

Bogen er en nybygger- og udviklingshistorie om japansk interesse for dansk og skandinavisk landbrugskultur, og om unge danske landbrugspionerer i et meget fremmed land og deres personlige livshistorier.

Asger Røjle Christensen (f. 1956) er en erfaren dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i mere end 35 år. Han har i alt boet i Tokyo i 13 år af sit liv, hvor han har arbejdet som korrespondent, reporter og analytiker for en række danske og skandinaviske nyhedsmedier, arrangeret studieture og fungeret som rejseleder. Asger Røjle Christensen er forfatter til en række bøger, heraf flere om Japan og japansk kultur.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller antropologer, arkæologer, historikere og konservatorer, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:
Vægfarver i kunstneren Johannes Buchholtz’ hus
Bunkerne og kunsten langs den jyske vestkyst
Stenalderfigurer på en kalksten
En vindfløj fra Ringkøbing
En samling etnografiske genstande fra Nepal

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

Over hele verden vokser interessen for vikingerne og deres kultur, og det ses ikke mindst i form af tatoveringer med vikingemotiver. Viking Tattoo bugner af fotografier fra alle de store vikingemarkeder og -festivaler, som designer, fotokunstner og vingeentusiast Jim Lyngvild over en årrække har besøgt med sit kamera.

Jim Lyngvilds fotos af tatoveringer præsenteres her sammen med interviews med fremtrædende tatovører og tekst om blandt andet historiske tatoveringspraksisser og moderne vikingekultur. Bogen er et inspirationskatalog af stærke og smukke billeder – Jim Lyngvilds hyldest til vikingetatoveringer og de mennesker, der bærer dem.