Historie, Mytologi & Samfund - side 23

Millioner af mennesker fra Baltikum, Øst- og Centraleuropa tog under Anden Verdenskrig flugten fra Stalins fremadstormende tropper, og da krigen sluttede i maj 1945, befandt over 30.000 såkaldt ikke-tyske flygtninge og krigsfanger sig i Danmark.

Flygtningene havde overlevet vinterkulde, bomberegn og den farefulde tur over Østersøen, og under deres årelange ophold i landet kom de til at teste gæstfrihedens grænser og gråzoner. For i kølvandet på befrielsen forstod de færreste danskere, at mange af dem havde mistet deres fædreland til Sovjetunionen og derfor umuligt kunne vende hjem.

Flugten fra Stalin er skrevet på baggrund af lokale, nationale og internationale arkivstudier og interview og erindringer fra mere end 25 flygtninge og efterkommere samt breve og dagbøger fra nogle af de danskere, de mødte her i landet. Det er en hidtil ufortalt beretning om de baltiske flygtninges skæbne – hvad enten de fik lov til at blive i Danmark eller fortsatte flugten videre ud i verden af frygt for at blive sendt tilbage til Stalin.

I 1920’erne er verdens rigeste mennesker per capita medlemmer af Osagefolket i Oklahoma. Efter at der er opdaget olie under jorden i deres land, begynder osagerne at køre i biler med privatchauffør, bygger palæer og sender deres børn på studieophold i Europa.

Men så begynder osagerne at blive dræbt, en efter en. Osagekvinden Mollie Burkharts familie bliver et af de vigtigste mål. En af hendes slægtninge bliver skudt. En anden bliver forgiftet. Og det er kun begyndelsen, for flere og flere osager dør under mystiske omstændigheder, og mange af dem, der vover at efterforske drabene, bliver også selv myrdet.

Mens døden gør sit indhug, tager det nydannede FBI sagen op, og den unge direktør, J. Edgar Hoover, beder den tidligere Texas-ranger Tom White om at prøve at opklare mysteriet. White sammensætter et undercoverteam, blandt andet med en indfødt amerikaner som agent, der infiltrerer området og sammen med Osagefolket begynder at afdække en af de mest oprørende sammensværgelser i amerikansk historie.

Der er noget galt i Danmark er en skarp og ærlig samfundskritik, der stiller spørgsmål ved retningen, vores land bevæger sig i. Med udgangspunkt i personlige erfaringer, observationer og dyb refleksion blotlægger bogen de strukturer, beslutninger og tendenser, der truer frihed, retfærdighed og fællesskab.
Her er ingen pæne omskrivninger eller bløde formuleringer – kun et råt og ærligt billede af virkeligheden, som forfatteren ser den. Målet er ikke at skabe frygt, men at åbne øjnene, inspirere til debat og styrke modet til at sige fra.
Dette er en bog for alle, der elsker Danmark, men nægter at lukke øjnene for sandheden.

Uddrag af bogen
Danmark har længe været kendt som et forbillede for velfærd, sikkerhed og grøn omstilling. Men under den polerede overflade gemmer der sig en virkelighed, der ofte bliver overset eller ignoreret. I denne bog dykker vi ned i de strukturelle problemer, der truer vores samfund – fra stigende ulighed og skandaler i offentlig forvaltning til et militær, der halter efter nutidens krav, og et sundhedsvæsen på kanten af kollaps.

Bogen er en eventyrlig beretning om, hvordan en dreng fra provinsen med flid og dygtighed ender i toppen af borgerskabet i København.
Jacob Severins visioner for Grønland kostede ham mange penge og bragte ham i tiden ikke den anerkendelse, han havde håbet på, blandt andet blev han aldrig adlet og fik ikke tildelt Læsø som len, som han havde ønsket med baggrund i de store omkostninger, koloniseringen af Grønland havde påført ham.
Vi får også et indblik i hans virke som en driftig godsejer på godset Dronninglund og hans humane omgang med bønder og andre folk på godset. Han sørgede blandt andet for, at bønder, der havde deltaget i togterne til Grønland, sikredes beskæftigelse i Danmark efter hjemkomsten.
Det må også tilskrives Jacob Severin, at han ved at undsætte Hans Egede sikrede dennes missionsarbejde og indirekte var en af argumenterne for, at Den Internationale Domstol i Haag i 1933 tilkendte Danmark retten til Grønland.

Uddrag af bogen
Ofte har jeg, mens mine forældre boede som pensionister i Sæby, gået forbi stenen ved Sæby Å og undret mig over, hvad det betød, at Jacob Severin havde undsat Hans Egede. Det ved jeg nu efter mange timers undersøgelser og arbejde med denne bog.
For 500 år siden havde Christian II planer om at generobre Grønland med et militært korstog. For 300 år siden gik Hans Egede i land i Grønland og begyndte at kristne inuitterne. Ikke mange kender til Jakob Severins indsats i Grønland. Det håber jeg nu at have rådet bod på.

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afgrund er Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange, men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

I bogen KØBENHAVN, KØBENHAVN fortæller Pernille om sine drømme for København, om alt det hun vil med vores hovedstad, og hvorfor hun valgte at forlade regeringens indercirkel for at forfølge drømmen om at blive Københavns næste overborgmester ved lige netop det valg, hvor alle odds er imod Socialdemokratiet.

Pernille Rosenkrantz-Theil flyttede fra provinsens gule parcelhuskvarter til København som 17-årig, hvor hun landede på 90’ernes hårde Vesterbro. Dengang toiletterne lå på bagtrappen og fællesbadet i stueetagen.

Siden har både byen og Pernille forandret sig. De lasede og til tider uhyggelige baggårde er for forandret, og vandet i den gamle industrihavn er blevet så rent, at vi kan bade i det. I årenes løb er Pernille blevet mor til to, og er flyttet fra kollektivet på Vesterbro til familiebofællesskab i Brønshøj. Alt imens har hun levet et langt liv i toppen af dansk politik. København har på alle måder dannet rammen om hendes liv: fra den farverig ungdom på den københavnske venstrefløj til livet med børn i byen og i magtens centrum.

KØBENHAVN, KØBENHAVN tager os med på rejsen gennem byen og gør os klogere på hvad byen har betydet for Pernilles liv. Hvilke særlige steder, der har formet hendes person og hendes holdninger. Og ikke mindst hendes visioner for fremtiden.

Men bogen er også en personlig fortælling om en kvinde, der har krydset partiskel, bygget relationer på tværs af ideologier og mærket politik på egen krop – med både sejre og nederlag og med personlige konsekvenser.

Dette er fortællingen om København – og om en kvinde, der vil forme dens fremtid.

I 40 år, fem måneder og ti dage var David Trads forelsket i Amerika. Det begyndte den varme dag i august 1984, da Donna tog imod en 17-årig udvekslingsstuderende fra Danmark i New York City. Og det sluttede den kolde dag i januar 2025, da Trump igen blev indsat som præsident i Washington.

Men det personlige traume er vores alle sammens. Gennem sin egen historie om kærlighed, svigt og håb fortæller forfatteren om, hvordan alt det, vi troede på – især at Amerika og Europa står sammen – er slut. Den verden, vi kendte, eksisterer ikke længere. Så hvad gør vi nu?

David Trads, journalist og forfatter, har boet i USA i store dele af sit liv. Første gang på landet i Michigan i 1980’erne. Senest i Washington DC som korrespondent i Obama-årene.

Den danske model har været lovprist i ind- og udland i årtier, men noget er galt. Færre og færre lønmodtagere organiserer sig i de overenskomstbærende fagforeninger, mens de gule discountfagforeninger vokser. Arbejderbevægelsen er rådvild, og venstrefløjen har det med at glemme, hvor den kommer fra.

Mangel på arbejdskraft er blevet et politisk mantra, som der ikke kan stilles spørgsmål til, og samtidig er arbejdsmarkedet under voldsom forandring med helt andre vilkår for arbejdstagerne.

Arbejdsmarkedsmodellen er således truet fra flere sider. Men hvad kommer det til at betyde? For arbejdsgiverne, arbejdstagerne og for samfundet?

I denne bog giver Niels Jespersen sit bud på, hvordan udviklingen kan vendes, så Danmark fortsat er et land med arbejdermagt.

I 1883 forevigede Laurits Tuxen Europas kongefamilier med Fredensborgbilledet. Anledningen var en årlig sammenkomst på Fredensborg Slot, hvor Christian 9. og hans hustru, dronning Louise, samlede deres store og forgrenede familie til Fredensborgdagene.

Kongeparret blev nemlig i 1800-tallet kendt som 'Europas svigerforældre', idet deres børn blev gift ind i Europas royale familier. På Fredensborgbilledet kunne man derfor finde kongefamilier fra Danmark, Rusland, Grækenland, Hannover og Storbritannien.

I Christian 9. og hans familie kan du komme om bag det kendte maleri og de mange historier, der gemmer sig bag Europas royale familie. I korte, biografiske kapitler om hver enkelt person på Fredensborgbilledet fortælles der om kongelig glans, arrangerede ægteskaber og netværksdannelse, men også om depressive fyrster, uægte børn, homoseksuelle ægtefæller og meget andet, som der ikke var plads til i 1880'ernes samfund.

I årene efter Tysklands samling i 1871 eksperimenterede et stigende antal tyskere med alternative livsformer. De protesterede mod det borgerlige samfunds bornerthed og drømte om en naturligere livsstil hinsides de nye storbyer.
En plads i solen er historie fra livsreformbevægelsens veje og vildveje, om menneskers trang til at frelse sig selv gennem solbadning, vegetarianisme, gymnastik, naturmedicin og østlig visdom.

Det er en fortælling om drømme og forhåbninger så store, at de var dømt til at briste og om utopier, der udartede til dystopier. Det handler om naturapostle, eventyrere og fantaster, idealisme og dobbeltmoral, kunst, sex og narko, vanvid og tidlig død. Livsreformen påvirkede tidens intellektuelle og kunstneriske miljøer og satte sit præg på tysk politik fra det yderste venstre til det yderste højre – fra de rådsrepublikanske anarkister i kølvandet på Første Verdenskrig til nazismen i Det Tredje Rige.

Aldrig er så mange udlændinge kommet til Danmark på så kort tid med så lidt debat. Men er vi i færd med at gentage fortidens fejl, når det gælder udenlandsk arbejdskraft? spørger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i debatbogen Vi inviterede arbejdskraft -men der kom mennesker.

Siden gæstearbejderne i 1960’erne har det igen og igen lydt, at vi ikke har noget alternativ til at hente arbejdskraft udefra. Med tal og fortællinger viser han i sin bog, at import af arbejdskraft næppe er den store økonomiske gevinst, som nogle politikere og arbejdsgiverorganisationer hævder.

Samtidig skaber den fortsatte indvandring problemer for sammenholdet i daginstitutioner, på skoler og i vores lokalsamfund. Vi er i gang med et stort socialt eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af, mener Dybvad. I den politiske verden er rollerne byttet om: Hvor det tidligere har været de røde partier, der har budt afrikanere og asiater velkommen, er det nu det borgerlige Danmark, der åbner dørene.

Kaare Dybvad Bek gør op med forestillingen om udenlandsk arbejdskraft som et mirakelmiddel for vores økonomi og foreslår, hvordan vi kan begrænse tilstrømningen af arbejdstagere, så vi efter hans mening ikke sætter det organiserede arbejdsmarked og sammenhængskraften over styr.

Hvordan kommer vi bandekriminaliteten til livs? Til helvede med banden sætter fokus på rekrutteringen, og hvordan vi allerede skal skride ind tidligt – for uden medlemmer, ingen kriminalitet. Vi bliver derfor nødt til at klæde vores fagpersoner på til at hjælpe de børn og unge, der er i risiko for at gå den vej. Men hvordan sikrer vi, både som forældre og som samfund, at det sker?

Til helvede med banden giver svarene. Med udgangspunkt i syv fortællinger fra forældre, der ærligt, åbent og anonymt fortæller historien om deres barns vej ind – og ud – af bandemiljøet, sætter den fokus på, hvor vigtigt en faglig dygtig sagsbehandling er, når de søger hjælp. Men får de overhovedet den hjælp, de søger? Der er mange ressourcer på området, men spørgsmålet er, om de bliver brugt helt og aldeles forkert, og om systemet svigter dem.

Med tiltag som Barnets lov, der ellers skal styrke børns rettigheder, bliver det sværere at bryde de stærke, men farlige fællesskaber, som banderne tilbyder de unge. De rekrutteres tidligt og systematisk, og bandelederne ved, hvem de skal gå efter for at skaffe sig de rette soldater. Det er barske, men vigtige fortællinger, som illustrerer vigtigheden af bogen.

I 1847 tøffede det første tog afsted på de nyanlagte skinner mellem København og Roskilde, og tilskuerne nærmest dånede i tidstypisk teknikfascination ved synet af det dampdrevne vidunder. Lokomotivets sorte røg indvarslede kullets århundrede, og jernbanen forbandt efterhånden hele landet og lagde sveller ud for stationsbyer og brobygning, industrialisering og eksporteventyr. De røde lyntog og hvide intercitytog bragte fart og elegance til rejsen, og passagertallet steg støt trods modkørende konkurrence på motorvejene og i luftrummet. Med elektrificerede metroer og letbaner og nattogenes tilbagekomst er transport på skinner nu måske billetten til en mere bæredygtig planet.

Tag ud og se med Jens Toftgaard, museumsdirektør ved Danmarks Jernbane-museum, mens han beretter om rejsen fra damp og kul over dieselolie til grøn strøm.

I 1939 'solgte' nazi-lederen Vidkun Quisling til Adolf Hitler. Året efter begik han statskup mod den siddende regering, da tyskerne besatte Norge den 9. april. I dag er hans navn et synonym for forræder. Så hvad sker der, når en journalist falder over en kuffert med hans initialer præget ind i læderet?

Trude Lortenzen falder en tilfældig torsdag over en slidt, gammel kuffert i brunt læder, fuld af rifter og skrammer med klistermærker fra fine hoteller og fremmede byer på siden. Det kunne lyde som hvilken som helst anden kuffert, men for Lortenzen bliver det en tidsmaskine.

Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.

Alting begyndte i singulariteten. Livet opstod i cellen. Bevidstheden blev til i hjernen – og med den skabte vi samfund og civilisationer.

Dette er en naturfilosofisk oprindelsesfortælling. Den beskriver altings udvikling fra universets første sekund og frem til vores tid. Undervejs trækkes tråde mellem det nære og det fjerne, mellem biologi og teknologi og mellem videnskab og hverdag. Budskabet er, at intet er permanent, og at alt hænger sammen.

Andreas Reckwitz’ banebrydende bog Tab – et grundproblem i moderniteten præsenterer en omfattende analyse af de sociale og kulturelle strukturer, der præger vores forhold til tab. Gletsjere smelter, hele arbejdsverdener forsvinder, ordener bryder sammen. Omfanget af sociale og kulturelle tab presser de vestlige samfund. Tab tvinger folk ud på gaden, ind i terapeuters praksisser og
i populisternes arme. Tab sætter tonen for vores tid. Bearbejdningen af tab har forandret sig, alt imens erfaringer med tab og angst for tab eskalerer yderligere.

Hvordan kan det forklares? Og hvad betyder det for fremtiden?

Fremskridtsfortællingen har mistet sin troværdighed, og tab kan ikke længere gøres usynlige. Det fører til et af det 21. århundredes eksistentielle spørgsmål: Kan samfund forblive moderne og samtidig produktivt forholde sig til tab?

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab, og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forstående for egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse over for egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft.

Uddrag af bogen
Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske.

En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor , og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.

Da Christian 4. i 1624 oprettede det kongelige danske postvæsen, handlede det først og fremmest om at kommunikere over lange afstande. Postbude til fods og til hest rejste over det ganske land og langs hovedpostruten til Hamborg for at overbringe beskeder og breve.

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen. Og om journalister, spioner og kontrol af følsom information under de to verdenskrige og Den Kolde Krig.

Post og tele. Kommunikationen og danskerne følger udviklingen fra rød til blå, fra PostDanmark til PostNord, og har fokus på monopolet, der blev privatiseret i det nye årtusinde. Og forfatterne sender quickbrev til dagens digitaliserede Danmark, hvor posthuse med postmestre er forvandlet til små pakkeshops i lokale supermarkeder. Post og tele er historien om det statslige kommunikationsmonopol i 400 år.

Vi lever stadig med antikken. Vores sprog, kunst og politiske forestillinger er præget af århundreders dialog med den klassiske oldtid, særligt den antikke græske verden. De flestes viden om denne verden er præget af frie mænds tanker, arkitektur og kunst, men den antikke græske virkelighed var naturligvis større. I Stemmer fra antikken gives ordet nu videre til dem, der ikke før er blevet hørt – slaverne, kvinderne, de fattige og de fremmede.

Stemmer fra antikken samler fragmenter af menneske­stemmer og menneskeskæbner. Den tegner et nuanceret og skarpt billede af den klassiske oldtid, som vi troede, vi kendte så godt.

Gennem 34 antikke vidnesbyrd og seks dybde­gående kapitler får kvinderne, de fattige, de slavegjorte og de fremmede lov at tale. Deres stemmer væves sammen til en ny og hidtil ufortalt historie om antikkens grækere, som de var flest. Som læser får man et særligt indblik i den antikke dagligdag, disse menneskers glæder og bekymringer, hvilket samlet er med til at give os et anderledes syn på den antikke græske verden.

Den Franske Revolution fik en brat afslutning med Napoleon Bonapartes militærkup i 1799. Alligevel er den i dag relevant og nærværende. Den lever i bedste velgående i vores hverdagskultur og som nøglereference i vores politiske diskussioner, hvad enten vi debatterer ytringsfrihed, magtens tredeling eller menneskerettigheder. Den Franske Revolution er det tidspunkt i historien, hvor vestens nutidige demokratiske værdier mest dramatisk, og på både godt og ondt, blev forsøgt virkeliggjort.

I et levende sprog fortæller bogen Den Franske Revolutions kulturhistorie, ikke som den blev oplevet af én, men af tolv forskellige aktører. Fra kvinden på gaden til Ludvig den Sekstende. Kvinder og mænd, høj og lav, sort og hvid – alle blev de hvirvlet ind i revolutionens tumult, og alle tog de del i udviklingen af en moderne demokratisk kultur, som er hos os endnu i dag.

I 1852 tog det moderne sindssygehospital Jydske Asyl i Risskov imod sine første patienter. Med sin smukke beliggenhed ved Aarhus Bugt var asylet tænkt som en helbredelsesanstalt funderet på tidens nye, humanistiske idealer. Her skulle psykisk syge ikke blot opbevares, men behandles og helbredes.

Med den forventning bankede mange syge og deres pårørende gennem årene på asylets port. De håbede at finde venlig hjælp og kompetent pleje. Bag porten ventede imidlertid en anden virkelighed. Hverdagen for asylpatienter var præget af vold, mishandling og tvang. Når man først var stemplet som melankoliker, hysteriker eller selvmordskandidat, blev klager og kritik tilsidesat. En patient skrev modløst, at “dersom man nogetsteds kan blive sindssyg, så er det her.”

Skab en sund forretning – og nyd friheden ved at være selvstændig.
Er det muligt at skabe en forretning, du kan leve godt af – uden at gå på kompromis med livet? Drømmer du om at blive selvstændig – men savner overblik, ro og retning? Eller har du allerede taget springet, men føler dig indimellem overvældet af alt det, du skal holde styr på? Denne bog er til dig, der ønsker at drive en ydelses- eller vidensbaseret virksomhed, som både kan betale sig og føles rigtig. Uden at det handler om vækst for enhver pris. Uden at du skal knokle døgnet rundt. Og uden at du skal give afkald på et liv ved siden af arbejdet.

Rebekka Hviid har været selvstændig siden 2018 og deler i bogen sine erfaringer, praktiske værktøjer og de vigtigste indsigter, hun har fået gennem arbejdet med både sin egen forretning og rådgivning af andre. Du får hjælp til at træffe kloge valg, skabe struktur og finde en vej, der passer til dig. Her er ingen hurtige løsninger eller tomme løfter. Til gengæld får du en ærlig, brugbar og menneskelig guide til livet med en enkeltmandsvirksomhed – fyldt med refleksionsspørgsmål, eksempler og metoder, du kan bruge med det samme.

For det skal være sjovt at være selvstændig. Ellers kunne vi jo lige så godt lade være.

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.