Historie, Mytologi & Samfund - side 23

I dag føres kampen mod vacciner især på sociale medier, hvor antivaxere er vrede på regeringer, læger og myndigheder. Og antallet af vaccineskeptiske profiler på de sociale medier vokser. Det fik verdenssundhedsorganisationen WHO til i 2019 at slå alarm og sætte vaccineskepsis på listen over de ti største trusler mod folkesundheden. Bogen fortæller om vaccinemodstanden fra de første forsøg med koppeindpodning i begyndelsen af 1700-tallet til i dag.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.

Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?

Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.

I tiden op til Anden Verdenskrig blev København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Gruppens mål var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitlers Tyskland og dets allierede. Dynamitten til bomberne stjal kommunisterne langt mod nord i de svenske malmminer.

Kommunisternes ødelæggelser frustrerede Gestapo og fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.

Ved hjælp af arkivmateriale fra Politiets Efterretningstjeneste kaster bogen nyt lys over de danske hovedpersoner og deres aktioner. Den fortæller historien om, hvordan København i en periode var et af Sovjetunionens mest centrale forbindelsespunkter for det undergravende arbejde, der udgik fra Kreml under generalsekretær Josef Stalin.

Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.

Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

Efter Majdan og regimeskiftet i Ukraine har landets nye politikere imidlertid valgt at søge om optagelse i NATO. Og har derved ignoreret Ruslands sikkerhedsinteresse.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne ar...

 I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de flest...

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,d...

Det er da bizart, at mange lever halvdelen af deres liv derhjemme i en rar belysning, mens de i den anden halvdel kommer til at opholde sig i et skarpt, hvidt neonskær – May Bjerre.
Lige siden hun var midt i 20’erne, har May Bjerre Eiby kæmpet for de allerældstes rettigheder, for deres værdighed, når de sidder ved endestationen: plejehjemmet. Hun har med succes skabt to private plejehjem, Dagmarsminde og Søstersanatoriet, hvor hun dagligt gør op med ordet ’plejer’.

af Knudsen Peter Øvig, bog (paperback)

Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger nat...

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk.

Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed.

25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.

Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.

Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.

Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palette af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Ny udgave med nye illustrationer og nye tekster. Knud Rasmussens ekspeditionsklassiker fra 1932, Den store slæderejse, er klar i en 7. udgave, der er udvidet med ca. 65 sider i forhold til den forrige udgave fra 2016. Ud over Knud Rasmussens levende fortælling om den 5. Thule-ekspedition 1921-1924, der strakte sig over 18.000 km, kan læserne nu også fordybe sig i over dobbelt så mange illustrationer og fotografier fra polarfærden. De kan læse Politikens anmeldelse fra 1932 af Knud Rasmussens bog og se, hvad der stod i nekrologer, mindeord og i en officiel udtalelse fra Statsministeriet skrevet af Thorvald Stauning, da polarforskeren døde i 1933 i en alder af 54 år. I bogen, der blev hans sidste, gengives også en mindetekst af forfatteren Johannes V. Jensen, der kendte Knud Rasmussen i over 33 år. Ligesom man i en reportage bragt i Politiken i 1933 kan læse, hvad en berørt overlæge fortalte om Knud Rasmussens sidste timer.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark.

I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd.

I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten.

Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland.

Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte plet...

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.

Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

Emblemer er i denne sammenhæng, gådetale-agtige symboltegninger, der vha. en tilhørende tekst og bibelsk baggrund lader sig forstå. Det er det, bogen bidrager til.

Engang havde vi alkoholiserede statsministre, folkevalgte så fulde, at de ikke kunne rejse sig til afstemninger, og et samfund, der i højere grad tolererede udskejelserne.

I havnen endte folk fra mange andre erhverv og her var plads til særlinge, som ikke kunne finde sig til rette andre steder.