Historie, Mytologi & Samfund - side 22

Hvem er feminismen for, og hvem definerer feminismens kampe? I denne banebrydende klassiker fra 1984 etablerer bell hooks en feminisme, der også inkluderer dem, som lever i samfundets margin. For hooks må feminisme rumme forskelle og uenigheder, og – ikke mindst – forene kvinder såvel som mænd i et fælles opgør med en kapitalistisk og patriarkalsk kultur.

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden.
I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.
Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

Lige så længe, der har været liv på jorden har der været ild. Igennem to millioner år har mennesket forfinet sin evne til at manipulere ild og derved fuldkommen forandret verden – og mennesket selv. Mad tilberedt over ild gav os store hjerner og små maver og placerede os i toppen af fødekæden. Mennesket brugte ilden til at præparere jorden, som en del af en økologisk cyklus. Men da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler ødelagde mennesket sit forhold til ilden. Klimaforandringerne og de mange skovbrande viser med al tydelighed, hvordan ilden nu kontrollerer os.

Engang havde vi alkoholiserede statsministre, folkevalgte så fulde, at de ikke kunne rejse sig til afstemninger, og et samfund, der i højere grad tolererede udskejelserne.

Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem. Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.

Kæk? At være på dupperne, at være offensiv i sine bestræbelser for at forme sit liv. Kort sagt: at leve! En kendt og genial dansker har i al sin enkelthed i en anden tid skrevet: ”Vi venter hele ugen på fredag, hele året på sommer. Hele livet på lykken. Stop med at vente, start med at leve!”

Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands.

I havnen endte folk fra mange andre erhverv og her var plads til særlinge, som ikke kunne finde sig til rette andre steder.

Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Flere end 6000 østtyskere var – ofte på dramatisk og eventyrlig vis – villige til at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede dog den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.

Bogen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald - fra de lykkelige til de tragiske.

Sankt Petri Skole i København, ”den tyske skole”, har ligget i hjertet af København, siden den i 1575 blev grundlagt af Frederik 2. I 2017 opstod diskussion om, hvorvidt skolen efter 1945 og helt frem til nutiden har dækket over graden og dybden af nazistisk indflydelse i 1930’erne og 1940’erne, og skolen besluttede, at historien skulle afdækkes.

Historiker Jacob Halvas Bjerre viser i Den tyske skole, hvordan skolen, der fungerede som forbindelsesled mellem dansk og tysk kultur, gradvis blev nazificeret fra 1933, og hvorfor den – i modsætning til andre tyske skoler i Danmark og andre lande – ikke blev lukket efter 1945.

Det er historien om livet bag Sankt Petris mure, om båndet til Sankt Petri Kirke og om skolens relationer til tyske gesandter og det tyske nazistparti – herunder en donation fra Adolf Hitler til skolens lejrskole. Bogen kaster nyt lys på centrale tyske kulturinstitutioner, som blev anset for væsentlige forposter for udbredelsen af nazismen i den danske hovedstad − i kamp med kongehuset, Undervisningsministeriet og de mange danske elever, der i en længere periode trak skolen i en anden retning.

En fortælling om kongernes kamp mod adelsvældet og borgernes kamp for demokratiet. Om filosofferne Jean-Jacques Rousseaus og John Lockes tanker om politisk frihed og Adam Smiths tanker om økonomisk frihed.
Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.

Uddrag af bogen
En tredje fortaler for bondestanden var J.A. Hansen, som var skomager fra Odense. Ligesom hans jævnaldrende H.C. Andersen var han fra et skomagerhjem og begge to var de på hver deres måde genier, men i modsætning til H.C. Andersen måtte J.A. Hansen blive ved sin læst. I 1841 søgte han om lov til at tage lærereksamen, men fik afslag. Året efter oprettede han den københavnske avis Almuevennen, I 1849 blev J.A. Hansen folketingsmand valgt i Langelandskredsen. I Folketinget var han partileder fra 1864 for Det folkelige Venstre, som fortsatte Bondevennernes politik. Da, han døde i 1877 var han den første danske politiske leder, som havde hævet sig op fra almuens stade til magtens tinder.

Skibsmodeller fortæller om ny og gammel teknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Denne rigt illustrerede bog er møder med de mennesker, der byggede modellerne, og de søfolk, der sejlede skibene. Det er lidenskab, kunnen, historie og nørderi.

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, men også arbejdsredskaber for skibsingeniører og skibstømrere. I århundreder blev modellerne bygget, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D.

Bogen er en sejlads gennem verdenskrige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af teknologiske revolutioner. Skibsmodellerne viser læseren en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig globaludvikling i opfindsomhed, forbrug og levevis.

I tiden op til Anden Verdenskrig blev København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Gruppens mål var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitlers Tyskland og dets allierede. Dynamitten til bomberne stjal kommunisterne langt mod nord i de svenske malmminer.

Kommunisternes ødelæggelser frustrerede Gestapo og fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.

Ved hjælp af arkivmateriale fra Politiets Efterretningstjeneste kaster bogen nyt lys over de danske hovedpersoner og deres aktioner. Den fortæller historien om, hvordan København i en periode var et af Sovjetunionens mest centrale forbindelsespunkter for det undergravende arbejde, der udgik fra Kreml under generalsekretær Josef Stalin.

Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

Efter Majdan og regimeskiftet i Ukraine har landets nye politikere imidlertid valgt at søge om optagelse i NATO. Og har derved ignoreret Ruslands sikkerhedsinteresse.

Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah.

Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt.

Skolen var under stort pres fra naboerne på Christianshavn og de kommende naboer på Amager.

Kommunistiske sabotører, nidkære politibetjente, faldskærmsagenter, Gestapofolk og nazistiske terrorister. Sammen med almindelige aarhusianere udgør de persongalleriet i den dramatiske fortælling om besættelsen og befrielsen i Danmarks næststørste by.

Besat og befriet. Aarhus 1940-1945 fortæller, hvordan den fredelige besættelse den 9. april 1940 gradvist blev afløst af usikkerhed, vold og terror. Det er historien om, hvordan aarhusianerne oplevede besættelsen og de traumatiske begivenheder, som i begyndelsen af 1945 kulminerede med en voldelig duel mellem modstandsbevægelsen og nazistiske terrorister.

Da jubelen endelig kunne bryde ud i maj 1945, havde modstandsfolk længe planlagt freden og retsopgøret efter krigen. Alligevel kastede krigen meget lange skygger og har i årtier præget utallige familier.

På baggrund af omfattende studier i danske, britiske og tyske arkiver samt Besættelsesmuseets samling af erindringer præsenterer forfatteren hidtil oversete sider af besættelsestidens Aarhus.

Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lyd­billede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten.

Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen.

Den 14. oktober 1066 nær Hastings i Sydengland dræbte Vilhelm af Normandiet sin værste konkurrent til den engelske krone og vandt sig tilnavnet Erobreren. Med udgangspunkt i den nyeste forskning fortælles Vilhelms historie: Fra hans forfædre etablerede hertugdømmet Normandiet, over hans fødsel på en belejret borg, gennem kirkemesser og slagmarker og til hans eftermæle. Bogen gør også op med de vikingemyter, der knytter sig til hans liv og bedrifter. Hans efterkommere trækker spor til nutidens kongehuse, og selv det danske kongehus har i dag en forbindelse til Vilhem Erobreren, der – langt nede på listen – kan gøre dem til arvinger til det britiske kongehus.

ROCKWOOL Fonden indledte i 2020 et bredt orienteret projekt med analyse af konsekvenserne af de store demografiske forskydninger, der finder sted i Danmark. Allerede i dag er mere end hver fjerde over 60 år, og ved næste århundredskifte vil tæt på fire ud af ti have passeret denne alder.

Udviklingen bærer uden tvivl en velfærdsgevinst med sig i form af længere levetider. Men hvordan skal vi forstå fremtiden i lyset af aldringen? Første udgivelse fra projektet var bogen Et aldrende Danmark redigeret af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen, der analyserede både de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser fra en række faglige perspektiver. I Går Danmark i gråt? fortsætter de to forskere nu ud fra et nyt og detaljeret datasæt med at gå i dybden med de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Værket indleder med aldringens betydning for arbejdsstyrken, og i tæt sammenhæng med dette analyseres udviklingen i velstand. Derpå testes det danske pensionssystems holdbarhed, hvilket følges op af en undersøgelse af velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed. Endelig tematiseres forholdet mellem generationerne: Hvad skal der til for at opretholde den generationskontrakt, der er så afgørende for velfærdssamfundets stabilitet?

Med de to bøger præsenterer ROCKWOOL Fonden en indsigt i konsekvenserne af aldringen og tydeliggør de centrale problemstillinger og valg, der trænger sig på i forlængelse af det 21. århundredes demografi.

Klimakrisen raser med tiltagende kraft, og biodiversitetskollaps truer. Men handling bliver ved med at komme for sent, i for lille skala og på en måde, som vækker kritik. Vil vi forstå hvorfor, må vi forstå den politiske og økologiske økonomi bag grøn omstilling. Hvilke økosystemer er økonomien indlejret i, og hvad betyder denne indlejring for den måde, vi skal forstå samfundsøkonomien på? Hvordan agerer virksomheder, magthavere og samfundsaktører verden over, når såvel deres egen som planetens fremtid er på spil? Hvem får hvad, hvordan og hvorfor, når grøn omstilling bliver en nødvendighed?

Gennem en introduktion til såkaldt socioøkologisk økonomi forsøger denne bog at give svar på sådanne spørgsmål. Den undersøger rammerne for forandringer og kræfterne bag. Fra det udgangspunkt kan vi nemlig udpensle perspektiverne for en grønnere verden.