Historie, Mytologi & Samfund - side 22

Hvordan blev Danmark et kristent land? Hvem holdt Danmark med under 1.verdenskrig? Hvilke rettigheder havde danske kvinder i vikingetiden?

Ligetil danmarkshistorie giver et overblik over det, der er vigtigst at vide om Danmarks historie fra oldtiden til i dag. Gennem 12 skarpt skårne kapitler fortæller Ligetil danmarkshistorie på pædagogisk vis om vigtige begivenheder, perioder og personligheder, som er nødvendige at kende for at forstå, hvad der har formet det Danmark, vi har i dag.

Efter hvert kapitel får du mulighed for at teste din viden samt idéer til, hvor i nutiden du kan gå på opdagelse i historien.

At Det Radikale Venstre har opnået uforholdsmæssig stor indflydelse i dansk politik, blev gjort muligt af en lille kreds af ildsjæle, der for 120 år siden organiserede et slagkraftigt partiapparat. Den drivende kraft bag denne indsats var den initiativrige direktør Herman Heilbuth (1861-1945).

I rollen som ulønnet partisekretær brugte han nogle af de mange penge, han tjente på salg af kunstgødning og rederivirksomhed, til at støtte lokale vælgerforeninger og holde liv i radikalt sindede dele af dagspressen. Det var for eksempel hans rundhåndede indsats, der af flere omgange afværgede, at Politikens Hus blev solgt til ærkerivalerne fra partiet Venstre.

Hovedparten af Heilbuths private formue gik tabt under mellemkrigstidens spektakulære bankkrak. Partikammeraterne vendte ham ryggen, og nazistisk antisemitisme tvang ham i 1943 til under dramatiske omstændigheder at flygte til Sverige. Derefter blev han reduceret til en fodnote i Danmarkshistorien.

De mange fortielser om den halvt skjulte Heilbuth afsløres i denne biografi. Samtidig belyser hovedpersonens begivenhedsrige historie nogle evigt aktuelle spændinger, der stadig præger dansk erhvervsliv og partipolitik. Blandt andet ved at udgøre et historisk ideologisk grundlag ikke kun for Radikale Venstre, men også for Liberal Alliance og Alternativet.

Da Louise Rasmussen i august 1850 blev viet til Frederik 7., stod Danmark midt i en historisk brydningstid. Grundloven var netop vedtaget, enevælden afskaffet, og folkestyret begyndte at tage form. Samtidig opstod en ny offentlighed, hvor trykkefrihed gav plads til nye stemmer.

Få vakte større debat end grevinde Danner. Hun voksede op i fattige kår, men blev kongens hustru og en kvinde, der udfordrede sin samtids normer. Hun fik et barn uden for ægteskab, drev en succesfuld modeforretning, rejste ud i verden og engagerede sig i tidens sociale og politiske spørgsmål. For mange var hun en lykkejæger. For andre en stærk kvinde, der turde kræve sin ret i et patriarkalsk samfund.

Danner af Danmark er fortællingen om en kvinde, der ikke bare formede sit eget liv, men også satte spor ved at bryde med konventionerne og tage kampen op for frihed, fremtid og folkestyre.

Bogen er redigeret af Lone Kølle Martinsen, forskningschef på Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum, og Mette Houlberg Rung, samlings- og udstillingschef samme sted.

Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling.
Med forord og bidrag af Gry Jexen.

En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor , og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.

Fascinationen hos vesterlændinge af japanske geishaer, deres mystiske hvide ansigter, deres elegante kimonoer og deres trippende gangart er kolossalt stor. Usikkerheden og uvidenheden om, hvad de egentlig er for nogen, og hvor traditionen kommer fra, er lige så stor.

”En ting står fast”, siger bogens forfatter Asger Røjle Christensen, der har studeret dette helt særlige, japanske kunstfænomen. ”En geisha er ikke en prostitueret. Tværtimod var en geisha fra begyndelsen defineret som det modsatte, en ikke-prostitueret i Japans prostitutionsmiljø, men som havde en anden rolle”.

Geisha er en vej ind i Japans dybe kultur, og bogen beretter om fænomenets kulturhistorie fra 1600-tallet til turistens møde i dag med nulevende geishaer, der færdes i Gion-kvarteret i Japans gamle kejserby Kyoto.

Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lyd­billede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten.

Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen.

Den Franske Revolution fik en brat afslutning med Napoleon Bonapartes militærkup i 1799. Alligevel er den i dag relevant og nærværende. Den lever i bedste velgående i vores hverdagskultur og som nøglereference i vores politiske diskussioner, hvad enten vi debatterer ytringsfrihed, magtens tredeling eller menneskerettigheder. Den Franske Revolution er det tidspunkt i historien, hvor vestens nutidige demokratiske værdier mest dramatisk, og på både godt og ondt, blev forsøgt virkeliggjort.

I et levende sprog fortæller bogen Den Franske Revolutions kulturhistorie, ikke som den blev oplevet af én, men af tolv forskellige aktører. Fra kvinden på gaden til Ludvig den Sekstende. Kvinder og mænd, høj og lav, sort og hvid – alle blev de hvirvlet ind i revolutionens tumult, og alle tog de del i udviklingen af en moderne demokratisk kultur, som er hos os endnu i dag.

I 1852 tog det moderne sindssygehospital Jydske Asyl i Risskov imod sine første patienter. Med sin smukke beliggenhed ved Aarhus Bugt var asylet tænkt som en helbredelsesanstalt funderet på tidens nye, humanistiske idealer. Her skulle psykisk syge ikke blot opbevares, men behandles og helbredes.

Med den forventning bankede mange syge og deres pårørende gennem årene på asylets port. De håbede at finde venlig hjælp og kompetent pleje. Bag porten ventede imidlertid en anden virkelighed. Hverdagen for asylpatienter var præget af vold, mishandling og tvang. Når man først var stemplet som melankoliker, hysteriker eller selvmordskandidat, blev klager og kritik tilsidesat. En patient skrev modløst, at “dersom man nogetsteds kan blive sindssyg, så er det her.”

I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.

Israel 1948-2025 fortæller om de første visioner om en jødisk stat fra slutningen af 1800-tallet over Israels oprettelse i 1948 og den politiske udvikling samt fortsatte kamp om territorium og identitet helt frem til 2025.

Bogen tager sin læser med på en rejse gennem de vigtigste begivenheder og datoer: Fra Theodor Herzls zionistiske bevægelse til det britiske Palæstinamandat, fra krige og politiske vendepunkter til de interne udfordringer, som stadig præger Israel i dag, både socialt og politisk.

Regeringer består altid af ”folk”, men det er jo ikke ensbetydende med, at der er ”folkestyre”, skønt det netop er, hvad de fleste regeringer påberåber sig. Har Danmark folkestyre i dag? Eller er det blot noget, vi bilder os ind? Denne bog viser, at vi nok ikke har ægte demokrati, og den viser også, hvad vi kan gøre for at få et egentligt folkestyre; hvis vi da skulle ønske det.

Uddrag af bogen
”Mennesker snubler undertiden over sandheden, men de fleste rejser sig og fortsætter, som om intet var hændt.” Udsagn af Winston Churchill i forfatterens oversættelse.
Forfatteren er snublet over en række foruroligende ’sandheder’ om kvaliteten af det danske folkestyre, men har, i stedet for at lade, som om intet var hændt, nu rejst sig for at henlede alles opmærksomhed på dem. Det sker med denne bog til alle samfundsmedlemmer, for alle lever jo med styreformens konsekvenser. Her er bogen – god læselyst!

Ny socialdemokratisk debatbog tager børnefamilierne alvorligt

Nu sætter fremtrædende socialdemokrater og fagforeningsfolk en helt ny retning for danske børnefamilier. Afskaf madpakken, lyder et af bogens 12 bud.

Det er en menneskealder siden, at Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale henvendte sig til de danske børnefamilier og stillede det berømte spørgsmål: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"Meget er sket siden. Men er det blevet bedre for dem, det handlede om?
Alt for mange børnefamilier giver udtryk for, at de er pressede.
Stadig flere børneforældre går ned med stress.
Børnetallet falder.
Det er faktisk nødvendigt, at vi gør det bedre. Nu.
Denne bog diskuterer, hvad der presser børn, forældre og bedsteforældre i år 2025 – og kommer samtidig med 12 konkrete politiske bud på, hvordan børnefamilierne i Danmark kan få det bedre. Bogens skribenter er hver især specialister i familielivet – professionelt og privat – og på tværs af vores geografi og vores tids mange familieformer giver de facetterede svar på svære spørgsmål. Debatten om familielivet er skudt i gang.

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.

Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

Bogen her er en historiebog. Men indholdet er et andet, end det man plejer at finde i de tunge opslagsværker. I stedet for de store fortællinger er de...

Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store for...

GYLDENDAL Tilbage til arbejdet

Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet.

Seks af de største skakdramaer nogensinde fortalt af DR-journalist Morten Runge. Selvom historierne tager udgangspunkt i de samme 64 felter, handler de om alt fra Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik og konspirationer til bedrag og kunstig intelligens.

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus.

”Bror, hvad er det, du gør?” nåede Ghazala at udbryde, inden han, let foroverbøjet, affyrede flere skud. Et skud ramte Ghazala i maven, mens et andet gik igennem hendes mands mave og fortsatte gennem ryggen. Han faldt til jorden, mens han rakte beskyttende ud efter sin kone.
Blodet løb ud af Ghazalas mund, mens hun lå livløs på brostenene.

Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands.

Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem. Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.

De moderne danske universitetet er i dag underlagt stærke ledelser og strategier, der skal medvirke til at løse samfundets udfordringer. Det lyder måske godt, men desværre har det ikke noget med et universitet at gøre, oftest endda tværtimod.