Historie, Mytologi & Samfund - side 21

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn.
"Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på.

De fleste ved, at alkohol er usundt.

Alligevel er det på bordet ved stort set alle sociale begivenheder i Danmark, og hvis du drister dig til at takke nej, skal du helst have en god forklaring parat.

Med udgangspunkt i den internationale sober curious-bevægelse giver forfatter Katrine Quorning den danske alkoholkultur et tiltrængt kritisk eftersyn og sætter spørgsmålstegn ved, om vi absolut behøver at lamme vores hjerne ved enhver social sammenkomst.

Hvorfor drikker du ikke? stiller skarpt på de permanente rødvinspletter, alkohol sætter på vores sundhed, samfund og klimaet, og så giver den desuden inspiration og konkrete råd til, hvordan man kan få et sundere og mere reflekteret forhold til alkohol.

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Lars Bisgaard, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 320 sider
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger....

Ny udgave i mere handy format end førsteudgaven af Thomas Harders anmelderroste storværk.

5 hjerter - Politiken

""En stor, flot bog, som kommer hele...

...

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne ar...

Bogen her er en historiebog. Men indholdet er et andet, end det man plejer at finde i de tunge opslagsværker. I stedet for de store fortællinger er de...

Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store for...

Ordene udtrykte en reaktion på den ufrihed, man havde oplevet under Besættelsen, og de to verdenskriges ufred – og de erfaringer, man havde gjort med totalitære kræfter.

Det har kostet blod, sved og tårer, når de kreative kampe bag kulisserne blev udkæmpet om nyheder, sport, musik, drama, julekalendere, radiodokumentar, pausefisk og meget, meget mere.

Hvad er de største udfordringer i verden i dag? Hvad er den dybere betydning af disse udfordringer? Og hvordan kan vi hver især finde vores vej igennem dem?

Hvordan har kvinder selv skildret kærlighed mellem kvinder, og hvordan har andre set på og opfattet kærlighed og begær mellem kvinder

Verden er stor, og Danmark er et lille land, så betyder det egentlig noget, hvad vi gør herhjemme for den grønne omstilling? Er vores handlinger ikke bare ubetydelige dråber i havet?

I Kun en dråbe blæser Kristian Jensen til kamp mod klimapessimismen. Målrettede politiske satsninger og visionære virksomheder betyder, at Danmark i dag eksporterer grøn teknologi til hele kloden, og det skaber både arbejdspladser herhjemme og bidrager til kampen mod klimaforandringerne globalt. Danske løsninger viser verden, at grøn udvikling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd.

Førerpositionen kommer dog ikke af sig selv. Hvis Danmark og Europa også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig grøn industri, skal vi handle nu for ikke at blive efterladt på perronen af Kina og USA i konkurrencen om talent, arbejdspladser og velstand.

Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne.

25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.

Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.

Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.

Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.

Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen.



Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).

Lars Nørbach er direktør for Aalborg museum og ansvarlig for udgravningerne omkring Lindholm Høje og Fyrkat.

”Vikingekvinder” handler om vikingetidens kvinder, der alt for ofte er blevet totalt overset. Ved at dykke ned i arkæologiske og skriftlige kilder fra perioden, er det lykkedes Lars Christian Nørbach at tegne et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for de livsvilkår, som kvinderne havde – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.

Kilderne viser, at de ting, som kvinder kunne udføre hinsides, langt fra var en mulighed for dem i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver ”Vikingekvinder” læseren er nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Fornemt illustreret.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.

Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Den perfekte officer følger en række prominente officerer fra Napoleonskrigene og op til vores egen tid. Den fortæller om deres karrierer, hvad de gjorde rigtigt, hvad de gjorde forkert, og hvad de lærte af deres oplevelser.

Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning, og den viser, at disse mænd konstant blev inspireret af hinanden og lånte hinandens ideer. Mange af deres erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering. En officer risikerer at miste både livet og de mænd, der er betroet hans kommando.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation.

For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849.

Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet.

Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Claus Møller Jørgensen (f. 1963) er lektor i historie på Aarhus Universitet og ekspert i 1800-tallets politiske historie.

Bogen dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer. Bogen foreligger nu i en stærkt revideret 2. udgave, hvor alle kapitler er opdaterede. Dernæst er bogen tilføjet to helt nye kapitler: et om Retskilder i folkeretten og et om Jurisdiktion og immunitet. Bogen er således en solid og aktuel indføring i folkeret ikke blot til studerende på universiteterne, men også til embedsmænd, journalister og andre, der til daglig beskæftiger sig med folkeret.

I anledning af brødremenighedsbyen Christiansfelds 250-års jubilæum kaster danske og udenlandske forskere nyt lys over forudsætningerne for grundlæggelsen i 1773 og etableringen af den by, som stod færdig omkring 1800.

Christiansfeld blev anlagt som menighedskoloni af den europæiske brødremenighed, og bogens forfattere viser, at byens fremkomst netop skal forstås på baggrund af, at menigheden var en international menighed. På den ene side trak Christiansfeld på ressourcer fra de øvrige brødremenighedsbyer, på den anden side bidrog byen til brødre-menighedens globale virksomhed. I årtierne forud for Christiansfelds grundlæggelse havde brødrene søgt at opbygge velvilje hos først Frederik 5. og senere Christian 7., og det arbejde bar frugt med invitationen til at opføre en by på kongens mark.

Skriftet er en slags ”selvanalyse”, men formuleret ”med bred pensel”, så det almene har fået første prioritet. Drivkraften bag skriftet er en mangeårig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor spørgsmålet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det den kendte verden, der er ved at bryde sammen? Jeg ved, at der er mange mennesker, der har det på samme måde, derfor: Hvordan kan vi i fællesskab snakke om og forholde os til denne virkelighed? Der findes masser af faktuel viden, der underbygger denne katastrofefornemmelse. Skriftet fremstiller ikke denne viden, den findes overalt, men bliver ikke brugt. Skriftet handler primært om, hvordan man kan skabe livsbekræftende forandringer, der er gode for mennesker. Noget nyt skal til, måske nogle andre forståelser af det dybe menneske. Det er en undersøgelse af den mærkværdige selvfølelse eller selvfornemmelse af at være til, en undersøgelse af ”det sidste blik”. Er disse fornemmelser eller følelser bare et ”vedhæng til livet”, eller har de vital betydning for vores livskvalitet og vores evne til modstand?