Historie, Mytologi & Samfund - side 21

I Sydstaternes historie gennemgås områdets fascinerende udvikling lige fra de første menneskers landgang, kolonisering og skabelsen af et bomuldseventyr til ødelæggende borgerkrig, raceadskillelsessamfund og kampen om sydstatssymboler i det offentlige rum.
Sydstaternes historie og samfundsforhold er i Europa blevet behandlet yderststedmoderligt på trods af, at regionen har haft en altoverskyggende indflydelse på USA’s udvikling. En indflydelse, der den dag i dag fortsat præger amerikanskpolitik, kultur og identitetsforståelse dybt. Det er således kun muligt at forstå USA og amerikansk tankegang til fulde, hvis man har et nærmere kendskab til sydstaterne. Bogen er en kronologisk og detaljeret gennemgang af sydstatssamfundets historiefremstillet på en præcis og gribende måde.

D-dag markerer begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig. Mere end tre millioner soldater medvirker i historiens største landgang, som indledes den 6...

...

GYLDENDAL Det vidste du heller ikke om Danmark, Mai-Britt Schultz, Rasmus Dahlberg

GYLDENDAL 9788741275727 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

En fortælling om kongernes kamp mod adelsvældet og borgernes kamp for demokratiet. Om filosofferne Jean-Jacques Rousseaus og John Lockes tanker om politisk frihed og Adam Smiths tanker om økonomisk frihed.
Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.

Uddrag af bogen
En tredje fortaler for bondestanden var J.A. Hansen, som var skomager fra Odense. Ligesom hans jævnaldrende H.C. Andersen var han fra et skomagerhjem og begge to var de på hver deres måde genier, men i modsætning til H.C. Andersen måtte J.A. Hansen blive ved sin læst. I 1841 søgte han om lov til at tage lærereksamen, men fik afslag. Året efter oprettede han den københavnske avis Almuevennen, I 1849 blev J.A. Hansen folketingsmand valgt i Langelandskredsen. I Folketinget var han partileder fra 1864 for Det folkelige Venstre, som fortsatte Bondevennernes politik. Da, han døde i 1877 var han den første danske politiske leder, som havde hævet sig op fra almuens stade til magtens tinder.

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker.

Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise.

Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden.
I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.
Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Mary Beard fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.).

Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham.

Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

Tøj: Traditionelt kurdisk tøj har mange varianter. For kvinders vedkommende kan det være farverige kjoler (Kiras û fîstan); Rødt sjal med sølv perler på kanten, knækort underkjole og pludderbukser under. Tøjet varierer meget fra område til område. For mænds vedkommende kan det være bukser, der poser løst om knæene. Ovenover tager de en hvid skjorte på, som de kommer inde under buksen. Mænd kan tage et gråt, omviklet stofbælte på, som sidder fast på mavens største runding. Skoene hedder ”klash” og er hvide håndlavede hæklede sko, strikket af bomuld med en blå gummibund. Der er ingen forskel på højre og venstre sko. I Iraks Kurdistan-region (KRI) fejres den 10. december som ”Kurdisk tøjdag”.

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Lars Bisgaard, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 320 sider
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige.

Hvem bestemmer i Danmark? Hvem fortolker loven? Er det eliten eller har befolkningen indflydelse på, hvad der er ret og rimeligt?...

GYLDENDAL Medejer Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab, Andreas Pinstrup Jørgensen

I en ny bog i Informations Forlags Moderne Ideer-serie gør Anja C. Andersen status over og viser et alternativ for forskningsformidlingen.<...

Den 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr. Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde 29. august har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før - og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Ålborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden. I AUGUST 1943 fortæller Simon Ankjærgaard den dramatiske og ofte glemte historie om danskernes trodsighed hen over landet i form af både sabotage og store demonstrationer. Det sker med udgangspunkt i nogle af hovedpersonerne i de forskellige byer. Bogen er blevet til gennem research i store og små arkiver og udkommer rigt illustreret i stort format.

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?
Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

GYLDENDAL 9788741278834 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

GYLDENDAL Den sorte viking En saga, Bergsveinn Birgisson

af Varberg Jeanette, bog (hardback)

I begyndelsen af det 20. århundrede indledte De Radikale Venstre og Socialdemokratiet et samarbejde, der skabte grundlaget for den universelle velfærdsstat, som vi kender den i dag. For alle og enhver fortæller historien om alliancen.

I 1900 vendte den senere radikale leder, P. Munch, hjem fra et studieophold i Paris. I bagagen havde han en teori om solidaritet. Denne blev grundlaget for samarbejdet med Socialdemokratiet om en udvikling af den universelle velfærdsstat. Den skulle have to opgaver: at sikre og beskytte borgerne mod uforudsete hændelser, bl.a. arbejdsløshed og sygdom, og at give alle borgere lige adgang til sociale ressourcer som uddannelse, sundhedspleje, kultur m.v. I dag tager vi denne slags opgaver for givet, men det var ikke nogen selvfølge, at det skulle gå sådan.

For alle og enhver er en påmindelse om en periode i nyere dansk historie, hvor det var centrum-venstre, der dominerede den politiske tænkning og satte den politiske dagsorden. Du kan læse om ideerne bag alliancen mellem socialdemokrater og radikale, om den gennemførte politik, om de konflikter, der opstod undervejs, og om de personer, der stod centralt for forløbet.

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab, og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forstående for egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse over for egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft.

Uddrag af bogen
Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske.

Forfatteren argumenterer for, at menneskers eksistens afhænger af havet. Havet er en forudsætning for, at vi kan få drikkevand og ilt. Havet og havmiljøet er under voldsomt pres, og især vores fjorde har det skidt. Her er økosystemet reelt brudt sammen. Det årlige iltsvind dræber fisk, og bunddyr og alger skyldes, at det danske havmiljø får tilført unaturligt store mængder fosfor og kvælstof. De kemiske virksomheder og industrilandbruget kvæler havmiljøet. Der ophobes en stigende mængder kemi i havet. Giftige stoffer findes i dag i vandet, vi bader i. PFAS udledes fx til grundvand, vandløb og senere afstrømning til havet. Da PFAS ikke nedbrydes eller sedimenteres i havbunden, forventes det, at PFAS vil være i havet for altid. Vi risikerer kommende generationers sundhed. Derfor må der handling til nu.
Det er en bog til tiden. En vigtig del af bogens projekt er at beskrive de positive historier om livet i havet. Det, som kan give håb. Giv børnene en aktiv rolle i fælles naturoplevelser. Interessen for naturen begynder tidligt, hvis børn får lov til at komme ud i naturen.
Bogen henvender sig til alle, der bærer på håbet om en bedre fremtid for kommende generationer. Bogen er derfor relevant for almindelige læsere, professionelle og professionshøjskoler.

Uddrag af bogen
De tidligere generationer har kunnet nyde alle fordelene ved væksten og forbruget, de teknologiske fremskridt og det moderne, velstående samfund. Det var en udvikling, som tilfredsstillede menneskers aktuelle behov, men ødelagde fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres. Bagsiden af medaljen var en vækst og et forbrug, der reducerede de kommende generationers frihed. Deres frihed er nu betinget af de stigende problemer med klimaforandringer og biodiversitet.

En kvinde gemmer et lager af toiletpapir i undertøjsskuffen og fantaserer om at kaste sin kæreste ud af vinduet. En mand bliver udsat for en hetz, da han skal være vært for uventede gæster. Ingen af dem ved, at den næste måned kommer til at ændre deres liv for altid.

Maria og Johannes har det hele: De er feminister, nyforelskede og lige flyttet sammen. Men inden de har set sig om, falder de ind i helt traditionelle kønsroller. Hun vasker tøj og gør rent og føler sig mere og mere som en bitter mor. Han føler sig som en lille dreng, der ikke kan gøre noget rigtigt.

Så de laver et eksperiment: I en måned skal Johannes stå for alt det huslige arbejde. Han skal vaske tøj, handle ind, lave mad, gøre rent, holde kalenderen, lave aftaler og planlægge ferier. Hun skal blande sig udenom.

Sig til hvis jeg skal hjælpe! er en morsom og ærlig beretning om, hvad der sker, når man sætter ligestilling på spidsen. Det er en historie om mænd og omsorg, om kvindelig urvrede og om at give sig hen til det ultimative kontroltab.

Maria Brus Pedersen undersøger hvordan klasse, traumer og hardcore socialisering følger os ind i parforholdet. Hun sætter spot på det usynlige arbejde, der foregår i hjemmet og udstiller både kvinders hellige martyrium og mænds ulidelige passivitet. Og måske finder hun løsningen på en af de største konflikter mellem mænd og kvinder.

Rune Lykkeberg taler med tidens intellektuelle om det, der brænder på i verden. Om naturkrisen, krigene i Gaza og Ukraine, om håb og modstandskamp og om Donald Trumps genkomst i Det Hvide Hus.

Titlen Farvel til den frie verden henfører til et fælles tema for samtalerne i bogen: At den gamle verden er brudt sammen, og vi endnu ikke kender den nye.
Det opleves som et fald, at de ideer og institutioner, som vi forbandt med den frie verden, har tabt. Men det er også en opvågnen til den erkendelse, at ingen orden i historien har været så ødelæggende for de næste generationer. Det er en frigørelse fra den liberale nostalgi og forestillingen om vores egen uskyld. Og det er en invitation til at se på det hele forfra og træde ind i nye fællesskaber.