Historie, Mytologi & Samfund - side 20

GYLDENDAL Skyldig i drab 12 drabsdømte om at have slået ihjel og om straf, skyld, soning og tilgivelse, Thomas Thurah

Kapital og ideologi er på en gang en genfortælling af verdenshistorien, en skarp kritik af nutidens politik og et dristigt bud på et nyt og mere fair økonomisk system. Som en af verdens førende økonomer har Piketty sat en ny dagsorden for den globale diskussion af kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I Kapitalen i det 21. århundrede dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning nåede verden rundt. I dag er ”mindre ulighed” et af de 17 verdensmål. I sin nye bog Kapital og ideologi analyserer han ulighedens historie - og fremhæver hvordan forskellige ideologier har opretholdt uligheden gennem et årtusinde. Bogen giver en række konkrete bud på, hvordan vi kommer uligheden til livs, og er uomgængelig læsning for den, der både vil have en kritisk forståelse af det bestående samfund og et sprog for at tale om en mere retfærdig fremtid.

Forlag: Modtryk, Forfatter: Robert Macfarlane, 454 sider
Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden. UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.

Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, var Axel Emil Martin Woythal netop ankommet til Skotland for at hente en last kul med fragtskibet Lifla...

Han fortæller om sin tid som central figur i Demokraternes valgkampagner – fra Barack Obamas håbefulde år over Joe Bidens dramatiske exit og Kamala Harris’ mislykkede valgkampagne og frem til det kaotiske magtskifte til Donald Trump og J.D. Vance.

Gifford deler åbenhjertigt både sejre og nederlag og giver sit bud på, hvorfor Demokraterne mistede magten. Ifølge ham er partiets kandidater nødt til at lære at begå sig i et fragmenteret medielandskab og håndtere en modstander, der mestrer opmærksomhedens kunst. Gifford understreger behovet for fornyelse, nye stemmer og mod til at møde vælgerne dér, hvor de er – ikke hvor partiet ønsker, de var.

Bogen opfordrer til at gentænke Det Demokratiske Parti, så det igen kan inspirere og samle i en tid, hvor verdensordenen er under forandring.

Over Atlanten giver også et indblik i forholdet mellem Danmark og USA, magtkampen om Grønlands fremtid, de globale konsekvenser af amerikansk udenrigspolitik og fremtiden for USA og Europa efter Trump.

Det er en bog om lederskab, alliancer, tab og fornyet håb.

Lokale skæbner og fortællinger giver nye perspektiver på de store historiske linjer. Amager udforsker øens rige historie og viser, hvordan det lokale spiller sammen med det nationale og det globale.

Bogens forfattere tager læserne med ind i en verden af handel, kultur og arkitektur. Fra Julius Exners malerier af amagerbønder og 1800-tallets nationalromantik over arkitekten Arne Jacobsens modernistiske badeanstalt til dragørskipperen Knud Hansen Walløe, der sejlede sydfrugter fra Sicilien til Sankt Petersborg.

Læseren møder modstandsfolk under besættelsen, får belyst amagerdragtens betydning og hører om bagersvenden, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilsammen udfordrer historierne om handel, kultur og arkitektur den traditionelle danmarkshistorie og viser, hvordan lokale fortællinger og steder ikke kun supplerer, men også former de større nationale og internationale historier.

I 1939 'solgte' nazi-lederen Vidkun Quisling til Adolf Hitler. Året efter begik han statskup mod den siddende regering, da tyskerne besatte Norge den 9. april. I dag er hans navn et synonym for forræder. Så hvad sker der, når en journalist falder over en kuffert med hans initialer præget ind i læderet?

Trude Lortenzen falder en tilfældig torsdag over en slidt, gammel kuffert i brunt læder, fuld af rifter og skrammer med klistermærker fra fine hoteller og fremmede byer på siden. Det kunne lyde som hvilken som helst anden kuffert, men for Lortenzen bliver det en tidsmaskine.

Miyamoto Musashi (1584-1645) var en såkaldt ronin, en omvandrende kriger på samuraiernes tid i Japan. Han er aldrig blevet besejret i kamp.

Hvordan kunne en sibirisk bonde, der knap kunne læse, ryste et imperium i dets grundvold? Rasputin var ikke revolutionær og besad ingen officiel magt, men hans mystiske relation til tsar Nikolaj 2. og kejserinde Aleksandra fik afgørende indflydelse på verdenshistorien. Mens rygterne om "den gale munks” udskejelser og påståede affære med kejserinden – og hendes døtre – spredtes som en steppebrand, smuldrede tilliden til Romanov-dynastiet. Historien om en tsar gjort til hanrej af en simpel bonde var altødelæggende i et patriarkalsk samfund. Da Den Russiske Revolutionen brød ud i 1917, blev der ikke løftet et sværd til forsvar for regimet.

Antony Beevor fortæller om krydsfeltet mellem sandhed og myte, som er en vigtig del af historien om Rasputin og i stigende grad om vores egen historie i dag. Beevor er en af verdens førende militærhistorikere, hans prisbelønnede bøger er udgivet på 37 sprog og har solgt mere end ni millioner eksemplarer.

Fortællingen begynder for ca. 12.000 år siden, og derfra tager den læseren med på en kronologisk rejse op gennem historien med vægten lagt på de politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige perspektiver. Den gennemgående tråd i bogen er, at den gensidige vekselvirkning mellem lande og kulturer er et historisk fænomen, der har eksisteret lige så længe, de forskellige verdensdele har været befolkede, og gennem det perspektiv kaster den også lys over, hvordan og ikke mindst hvorfor, kulturerne og civilisationerne udviklede sig så forskelligt i de forskellige dele af verden.

Gennem historien har verdensdelenes indflydelse på hinandens forhold haft mange former og retninger. En bog som denne vil naturligvis ikke kunne rumme eller komme ind på alle detaljer i alle landes og samfunds historie til alle tider. Men formålet er også netop at skildre de lange linjer i verdens historie ud fra et bestemt perspektiv og at forklare de væsentligste forskelle på og ligheder imellem udviklingen i de forskellige verdensdele. Derfor vil man igennem bogen vende tilbage til de samme områder og kulturer for at følge dem op igennem historien og dens brydningstider og forandringer. Men der vil også være en variation i bogens fortællemønster, så fortællingen på nogle stræk må begrænse sig og kan forekomme mere fragmentarisk, men på andre stræk folder et historisk forløb eller vendepunkt mere ud.

En anonym frokostgæst forlader Hjørneværelset på Rådhuspladsen en lun forårsdag i april 2017. I al diskretion har kilden afleveret det tip, der fire år senere ender med rigsretssagen mod Inger Støjberg. Vi følger alle med, når de store skandaler ruller. Men kun meget få kender til alt det, der ligger bag breaking news-bjælken. De fortrolige frokoster, de hemmelige ture langs søerne, de anonyme kilder, whistleblowerne.

I denne bog fortæller Dagbladet Politikens chefredaktør Christian Jensen for første gang insiderhistorier bag en række spektakulære afsløringer i dansk presse. Han fortæller om dengang, han som ung journalist fik et tip til artikler, der fik Berlingske Tidende solgt, fordi de afslørede A.P. Møllers hemmeligheder fra krigens tid. Om arbejdet med vor tids største whistleblowere, Edward Snowden og Chelsea Manning. Om offentliggørelsen af en forbudt PET-bog, der blev et forvarsel til alle tiders største efterretningsskandale med Lars Findsen i hovedrollen. Og om Politikens afsløring af Inger Støjberg.

Sagerne er forskellige, men har én ting til fælles: whistleblowernes og de anonyme kilders stemmer og skjulte hænder. Vores samfund er ikke stærkere end de modige kilder, der tør stå frem – åbent eller anonymt. Vi ved alle, hvorfra magten udøves. Det sker fra toppen. Men når magten udfordres, sker det ofte fra dem, vi ikke på forhånd kender ansigterne på, men som vi aldrig må glemme.

Denne bog er en hyldest til dem: de anonyme kilder og whistleblowerne.

I årene efter Tysklands samling i 1871 eksperimenterede et stigende antal tyskere med alternative livsformer. De protesterede mod det borgerlige samfunds bornerthed og drømte om en naturligere livsstil hinsides de nye storbyer.
En plads i solen er historie fra livsreformbevægelsens veje og vildveje, om menneskers trang til at frelse sig selv gennem solbadning, vegetarianisme, gymnastik, naturmedicin og østlig visdom.

Det er en fortælling om drømme og forhåbninger så store, at de var dømt til at briste og om utopier, der udartede til dystopier. Det handler om naturapostle, eventyrere og fantaster, idealisme og dobbeltmoral, kunst, sex og narko, vanvid og tidlig død. Livsreformen påvirkede tidens intellektuelle og kunstneriske miljøer og satte sit præg på tysk politik fra det yderste venstre til det yderste højre – fra de rådsrepublikanske anarkister i kølvandet på Første Verdenskrig til nazismen i Det Tredje Rige.

Et unikt sted og rum i København, hvor mennesker fra både Christianshavn og resten af byen mødes på tværs af generationer, sociale skel og interesser.

De var den første generation i hundrede år, der følte sig uovervindelige, følte at alt kunne lade sig gøre. Deres bedsteforældre og forældre var vokset op med krige, kriser og truslen om arbejdsløshed, men nu var efterkrigsgenerationen drevet af deres drømme – om at besejre autoriteter, kapital, borgerlig materialisme og den traditionelle politiske magt.

DRØMMEFABRIKKEN er historien om en gruppe unge, der besluttede sig for at gennemføre en socialistisk revolution i Danmark. Kraften skulle hentes ved at mobilisere landets arbejdspladser i 70’ernes industrisamfund. De slog sig ned i Aalborg, anført af fiskersønnen Leif Müller fra Esbjerg, og søgte sammen med andre revolutionære i veluddannede, hemmelige celler i Aarhus, Odense og København.

Fortællingen om Jydsk Genkul kan perspektiveres til nutidens energimæssige udfordringer. Jydsk Genkuls opgave i 1940 var ikke at bidrage til grøn omstilling, men at medvirke til energiforsyningen med brændselserstatninger under besættelsen. Der trækkes linjer til temaer som krig og modstandsbevægelse.
I 1940 etablerer min far, Lars Arnbak, firmaet Jydsk Genkul på Djursland. Fortællingen bygger på førstehåndskilder og omfattende efterladt materiale, fortællingen, jeg fik af mine forældre og flere af de direkte involverede.
Jydsk Genkul blev Danmarks største producent af trækul, tørvekul og olieprodukter. Det starter med en familieferie til Østrig i 1936, hvor Lars møder nazismen, og slutter i 1947 med etableringen af efterfølgeren: firmaet A/S Lars Arnbak & Co.

Uddrag af bogen
Fra Auning Kros telefon ringes til nr. 22. Telefonen ringer på GL. Estrup Skovridergård. Skovrideren lægger avisen rejser sig og går ind på kontoret. I vindueskarmen står telefonen. Fra stuen kan hustru Ellen høre Pauls velkendte myndige stemme: ”Skovrider Jensen”. En kort pause: ”Ja, goddag, ingeniør Arnbak.” Ellen viste altid, hvem der ringede, fordi Paul gentog navnene så tydeligt. Efter en længere samtale: ”Ja, det kan vi godt aftale”, ringes der af.
Ellen sidder ved symaskinen. Hun lægger siamsilken til side:
”Hvad var det, Paul?”
”Det var en ung ingeniør fra København. Han har lejet et stykke jord af gdr. Karl Rasmussen ude ved Østenfjeldvej. Han agter at starte en produktion af trækul og tørvekul til filtre i gasgeneratorer. Han har brug for stabile leverancer af træ. Endda ret store mængder. Jeg må sige, at han lød energisk.” Paul vender sig halvt om i døren til kontoret og fortsætter: ”Arnbak kommer til kaffetid i dag.”
Ved skrivebordet noteres det aftalte ind i ordrebogen.

Fulde håndværkere, rådne afløb, voldelige ægtefolk, sure naboer, trusler på gaden, urimelige straffe og iskolde boliger. Der var nok at klage over i 1700-tallet. Og klaget blev der. I Byen klager tager Peter Wessel Hansen og Ulrik Langen læserne med ind i en levende fortælling om hverdagsliv, konflikt og retfærdighedsopfattelser i 1700-tallet.

Københavns befolkning klagede til bystyret over alt mellem himmel og jord: pengesager, arbejdsforhold, familieproblemer, ærekrænkelser og vold. At klage var at forsvare sig og sige fra, at søge indflydelse og kontrol over eget liv – og at søge hjælp til at rede trådene ud i hverdagens gnidninger. Det handlede om retfærdighed og retten til at blive hørt i et samfund med strenge hierarkier og stor social ulighed.

Titusinder af klager landede hos bystyret, der skulle prøve at forlige de stridende parter og opretholde den sociale orden i byen. I dag de bevaret i protokoller og som håndskrevne klagebreve, og forfatterne bruger det helt enestående kildemateriale til at skildre mennesker og by i 1700-tallet og tegne et detaljeret billede af borgernes bekymringer og konflikter.

Krigen kommer! I hvert fald er oprustning, stormagtskonflikter, terror og cyberangreb blevet hverdag i Europa – og dermed også i Danmark. Vi forbereder os på det værste med nødlagre af mad, vand og batterier.

Men det er ikke nyt at leve med forventningen om krig. Førkrigstid viser, hvordan frygten for krig og katastrofer har formet politik, kultur og samfund fra 1. Verdenskrig til i dag. Gennem både historiske og litterære eksempler sætter bogen nutidens bekymringer i historisk og kulturelt perspektiv og trækker tråde fra mellemkrigstidens frygt for storkrig, koldkrigstidens atomtrusler og 2000-tallets angst for terror til nutidens apokalyptiske scenarier.

For førkrigstid handler ikke kun om fortiden og det, der måske kommer. Den handler også om, hvordan vi lever i skyggen af en truende fremtid.

Frederik Forrai Ørskov (f. 1991) er postdoc ved Syddansk Universitet og historiker med speciale i mellemkrigstiden, kulturdiplomati, nazisme og nordisk samarbejde. Han er uddannet ved Syddansk Universitet og Central European University og har en ph.d. fra Center for Nordiske Studier, Helsinki Universitet.

‘Borger & Stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.

Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.

Familien Borgia har gennem historien sat sit præg på den udvikling, som stadig i vore dage kan følges gennem kulturelle udfoldelser som litteratur og film. Borgiaernes liv er omfattet af megen myte uden forbindelse til den virkelige historiske udvikling, og især er Cesare Borgia blevet omtalt negativt. Hans store arbejde for de dårligt stillede bønder er først i de senere år blevet fortalt, og denne bog giver en skildring af Cesares indsats for de dårligt stillede og hans nederlag til samfundets øverste ledelse i såvel kirkelig som politisk henseende. At beskæftige sig med Cesare Borgia er lige så spændende som at læse en kriminalroman. Den eneste forskel er, at denne bog er skrevet på baggrund af samtidigt kildemateriale og derfor er en sandfærdig skildring af et begivenhedsforløb, som ikke bør nedgøres, men som fortjener respekt.

Uddrag af bogen
Sammenfattende kan det siges, at familien Borgias historie er meget kompleks fyldt med ambitioner, magtstræb og kontroversielle beslutninger forenet med en stor forståelse for nødvendigheden af at hjælpe det store antal dårligt stillede mennesker i såvel byerne som på landet.
Derfor greb de med voldsomhed ind overfor de mange småfyrster, der undertrykte deres bønder og samtidig undlod at betale lensafgift til Vatikanet. Det har gjort dem til en af de mest fascinerende familier i den italienske renæssance, og det har medført en divergerende opfattelse af familien Borgia.

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden og står altid for skud, når politikere skal pege på, hvordan velfærden kan forbedres, uden at det koster noget: væk med bureaukrati og administration.

HK Kommunal, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte af fagligheder og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere i forvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitaler og skoler. De er bl.a. lægesekretærer, skolesekretærer, tandklinikassistenter, sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og IT-medarbejdere og beskæftiger sig med alskens administration bag kulisserne. De fagligheder og funktioner, der i dag tages for givet, er opstået som reaktion på nye samfundsbehov, og er gennem et århundrede formet af HK Kommunals medlemmer.

Nina Trige Andersen (f. 1982) er uddannet journalist og historiker fra Roskilde Universitet, udlært ved Information. Forfatter til Profession: Filippiner. Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier, 2013, og Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015, 2019.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft. I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa. Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige. Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Afvejningen mellem velstand og ulighed er et af de store politiske spørgsmål i forhold til indretningen af velfærdssamfundet, og vigtigheden af dette spørgsmål aktualiseres med meldinger om en stigende ulighed i Danmark. Udgangspunktet for bogen er, at uafhængigt af det personlige ståsted i debatten om velstand og ulighed er fakta under alle omstændigheder vigtige. Bogen analyserer derfor udviklingen i niveauer og forskelle i indkomst, adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Der analyseres på gennemsnitsniveauer og forskelle bredt defineret, men der ses også på forskelle indenfor alders-, uddannelses- og etniske grupper. Temaet velstand og ulighed analyseres via data fra et nyt værktøj – en database – i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Basen indeholder detaljerede oplysninger om en lang række forhold, der traditionelt indgår ved en vurdering af velstand og ulighed. Disse data er inddelt tematisk, og værktøjet er bygget op om en lang række baggrundsvariable som køn, alder, bopæl, etnicitet og uddannelse. Der er fri adgang til databasen, hvis muligheder eksemplificeres i bogen, og brugeren kan selv skabe tidsserier, der går tilbage til årtusindskiftet eller tidligere. Detaljeringsgraden gør det samtidig muligt med analyser helt ned på kommuneniveau. Bogen indleder med en skitse af lighedens idehistorie fra den franske revolution til den skandinaviske velfærdsstat efterfulgt af et kapitel, der gennemgår, hvordan man måler ulighed.

Selvom kriminaliteten er gået ned siden årtusindskiftet, er kriminaliteten fortsat højere end i velfærdsstatens formative år i 1960’erne og har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Men hvad fremmer, og hvad hæmmer den kriminelle adfærd? Og hvor stort er problemet egentlig? Bogen indledes med en diskussion af, hvad straf er, og hvorfor samfundet bruger straffe. Derefter følger en gennemgang af udviklingen i kriminaliteten, karakteren af denne og en beskrivelse af, hvem der typisk er kriminelt aktive. Kriminalitetsomfanget og sanktionspolitikken i Danmark perspektiveres desuden gennem en sammenligning med situationen i vores nabolande Storbritannien, Sverige og Tyskland. I bogens to centrale dele gennemgår forfatterne dernæst på baggrund af forskning i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed betydningen af en række faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer den kriminelle praksis. Under disse overskrifter analyseres fx den sociale arv i kriminalitet, betydningen af forældres skilsmisse for unges risiko for at begå kriminalitet, fængslets betydning for tilbagefald i kriminalitet, DNA-registres præventive effekt og sammenhængen mellem urbanisering og kriminalitet. Bogen præsenterer også en helt ny analyse af boligsituationen og risikoen for recidiv efter løsladelse. Endelig tematiseres spørgsmålet om etnisk overrepræsentation i kriminalitet. Hvor stor er denne, og hvad kan bidrage til en forklaring af en eventuel overrepræsentation?

Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.

Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.

Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.

Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.

Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.

Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.

Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen.



Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).