Historie, Mytologi & Samfund - side 19

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?
Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, lige...

”Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.

I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.

Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Rektor på Metropol 2008-18. Tidligere ansat som embedsmand i Kulturministeriet og i Undervisningsministeriet. Forhenværende vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst. Har skrevet talrige artikler om skole og uddannelse, samfund og politik samt en række bøger, heriblandt Hvor står kampen om dannelsen? (2016), Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007), Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002) og Fodbold set fra månen (2002) s.m. Morten Albæk.

4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, Danmark er atter frit. Og 1400 pludselig frie tyske krigsfanger strander på Langeland.

Fire dage tidligere er de 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – blevet gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ved Påø Strand på Langelands østkyst.

STRANDINGEN er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter fem forbandede år og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.

Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem strandede og langelændere.

Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.

Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme.

Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.

Afvejningen mellem velstand og ulighed er et af de store politiske spørgsmål i forhold til indretningen af velfærdssamfundet, og vigtigheden af dette spørgsmål aktualiseres med meldinger om en stigende ulighed i Danmark. Udgangspunktet for bogen er, at uafhængigt af det personlige ståsted i debatten om velstand og ulighed er fakta under alle omstændigheder vigtige. Bogen analyserer derfor udviklingen i niveauer og forskelle i indkomst, adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Der analyseres på gennemsnitsniveauer og forskelle bredt defineret, men der ses også på forskelle indenfor alders-, uddannelses- og etniske grupper. Temaet velstand og ulighed analyseres via data fra et nyt værktøj – en database – i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Basen indeholder detaljerede oplysninger om en lang række forhold, der traditionelt indgår ved en vurdering af velstand og ulighed. Disse data er inddelt tematisk, og værktøjet er bygget op om en lang række baggrundsvariable som køn, alder, bopæl, etnicitet og uddannelse. Der er fri adgang til databasen, hvis muligheder eksemplificeres i bogen, og brugeren kan selv skabe tidsserier, der går tilbage til årtusindskiftet eller tidligere. Detaljeringsgraden gør det samtidig muligt med analyser helt ned på kommuneniveau. Bogen indleder med en skitse af lighedens idehistorie fra den franske revolution til den skandinaviske velfærdsstat efterfulgt af et kapitel, der gennemgår, hvordan man måler ulighed.

Med virtuos og let pen vækker Florian Illies 1930'erne til live. Et årti fuldt af politiske og kulturelle spændinger, som han belyser gennem de største digtere, tænkere og bohemers kærlighedsliv.

Da Jean-Paul Sartre spiser Käsekuchen med Simone de Beauvoir i Berlin, oplever Henry Miller og Anaïs Nin vilde nætter i Paris og "Silent Days in Clichy". F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway kaster sig passioneret ud i affærer i New York, mens Bertolt Brecht og Helene Weigel flygter i eksil, ligesom Katia og Thomas Mann. I 1933 satte nationalsocialisternes magtovertagelse en brat stopper for de brølende 1920’ere: I Kærlighed i hadets tid tager Florian Illies os tilbage og fortæller historien om de største elskende i kulturhistorien, og hvordan de strittede imod den forestående undergang. En medrivende rejse tilbage i tiden, som lyder som en kommentar til vores usikre nutid: kærlighed i hadets tid.

Florian Illies, født i 1971, studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af "Frankfurter Allgemeine Zeitung" og "Die Zeit", forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet "Monopol". I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes’’1913. Århundredets sommer’’, som lod over 70 uger på Spiegels bestsellerlist og er udkommet på 28 sprog.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

‘Borger & Stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.

Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.

Greta Thunberg har samlet klodens førende eksperter og skabt et uundværligt redskab for alle, der vil være med til at redde verden. Bogen udkommer samtidigt i 14 lande.

Det kan virke umuligt: Hvis vi skal sikre en fremtid for livet på Jorden, vil det være en opgave af hidtil uset omfang, der skal løses med uhørt fart, og vi er oppe imod mange og mægtige kræfter – ikke alene oliegiganter og regeringer, men også et helt klimasystem i forandring. Oddsene er imod os, og vi risikerer at løbe tør for tid. Men sådan behøver det ikke at gå.

Over hele verden har førende geofysikere og matematikere, oceanografer og meteorologer, økonomer, psykologer og filosoffer i kraft af deres ekspertise opnået en dyb forståelse af den krise, vi befinder os i. Greta Thunberg har skabt Klimabogen i samarbejde med over hundrede af disse eksperter for at give deres viden videre til os. Sideløbende med dem fortæller Greta sine egne historier om at lære og demonstrere og om blotlægningen af den verdensomspændende greenwashing, og hun afslører i hvilken grad, vi har været holdt hen i mørke. Det er et af vores største problemer, viser hun, men også vores største kilde til håb. For hvis vi så hele billedet, ville vi handle – og når en strejkende skolepige kan udløse en global protestbevægelse, hvad vil vi så ikke kunne udrette sammen?

Klimabogen giver overblikket og viser, at vi alle bærer det ansvar at leve på det mest afgørende tidspunkt i menneskehedens historie, og at vi kan gøre det, der virker umuligt, hvis vi gør det sammen. Men det er os, der skal gøre det, og det skal være nu

Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.

Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor.

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede d...

Den europæiske roman giver os vores liv i hænderne på en anden måde end historiebøgerne. I den bliver vi ved med at indløse fortidens pant og forstå nye sammenhænge. 30 år skulle der gå, fra begivenheden fandt sted, før vi for alvor forstod, hvad Auschwitz betød, og mere end 30 år, før vi forstod dimensionerne af eksplosionen den aprilaften i 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket. Romanen kommer aldrig til tiden, men den kommer heller aldrig for sent.

I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk.

GYLDENDAL 9788741278834 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

Vi lever længere og længere, og der er flere og flere ældre iblandt os.

Kadi har været udsat for incest, vold og mishandling. Hun flyttede hjemmefra, da hun blev 18 år, og der gik ikke længe, før hun blev diagnosticeret med borderline, PTSD og depression.

Gennem årene førte Kadi dagbog, og hver eneste dag beskrev hun hændelser og tanker. Det er disse optegnelser, der nu er blevet til en hudløst ærlig bog om hendes oplevelser. Det er ikke en kritik af systemet eller psykiatrien, det er en personlig beretning, som har til formål at oplyse.

Med centrum i et socialpsykiatrisk bosted blev indlæggelser og bæltefiksering en del af hverdagen. Kadi skar og brændte sig. Hun slugte hobbyknive, lagde sig foran tog og biler, sprang ud af en kørende bil og tog overdoser. Selvskaden blev hendes sprog – og når ingen lyttede, råbte hun højere og højere.

Menneskearten er et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede, og mennesket har også store brister – både fysisk og mentalt. Netop denne kontrast mellem vores færdigheder og fejl er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Og menneskets historie har udspillet sig i balancen mellem dem.

Vores anatomi, genetik, biokemi og psykologi har sat sine spor i menneskehedens historie. Endemiske sygdomme førte til den politiske forening af England og Skotland, dronning Victoria 2.s nedarvede blødersygdom var medskyldig i den russiske kongefamilies fald og skørbug gav anledning til mafiaens udbredelse. Vores hjerner er langtfra fuldstændig rationelle tænkemaskiner, men er derimod fulde af kognitive funktionsfejl og mangler, ja selv Columbus’ opdagelse af Amerika var influeret af en sådan biologisk fejlprogrammering.

I Mennesket fortæller Lewis Dartnell, hvordan den menneskelige biologi har været med til at forme samfund, ændre økonomiske systemer og haft indflydelse på de krige og konflikter, vi har ført mod hinanden over hele kloden – og han viser, hvordan den menneskelige biologi stadig vil udfordre og definere vores fremtid.

Revidet og opdateret udgave. En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

Jens Christian Grøndahl kaster bolden op til debat med den unge generation om tidens mest prekære emner: køn, klima, magt, natur og dannelse. Grøndahl...

Anbragt – stemmer fra børneforsorgen fra 1900 til i dag beskriver den oplevede børneforsorg i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Bogen skaber indsigt og forståelse og beriger den betydningsfulde samtale om den bedste støtte til de børn, der bliver anbragt.

Hundredtusindvis af børn har været anbragt på specialiserede institutioner i Danmark siden slutningen af 1800-tallet til i dag. Idealerne, værdigrundlaget og menneskesynet har ændret sig gennem tiden, men betydningen og konsekvenserne af en anbringelse har til enhver tid været omsiggribende for børnene.

Anbragt bringer børneforsorgens fortid og fremtid til debat. I samarbejde med tidligere anbragte har forfatterne Jeppe Wichmann Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum samlet og formidlet fortællinger fra den oplevede børneforsorg i Danmark. Bogen giver tidligere og nuværende anbragte muligheden for at lade deres historie blive hørt og er samtidigt en bog, hvor børneforsorgen får en fremtrædende og tabufri plads i vores fælles Danmarkshistorie.

Hemmelige helte er beretningen om tyskere, som under besættelsen af Danmark 1940-45 hjalp danske jøder og modstandsfolk fra fængsel og henrettelse eller som på anden måde støttede danske interesser og danskere i stort og småt. Det er somme tider stærkt rørende beretninger.
Disse modige og gæve mennesker har hidtil været ignoreret, alene fordi de var tyskere, skønt netop dette gør deres indsats for Danmark så meget mere bemærkelsesværdig.
Endvidere har man savnet en overbevisende forklaring på, hvorfor den rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, ’Slagteren fra Paris’, afviste alle forsøg på at forfølge de danske jøder for så pludseligt at anmode Hitler om en jødeaktion – hvorefter han saboterede den. Hvordan kunne han i det hele taget slippe afsted med at gennemføre en jødeaktion, som måtte betegnes som en markant fiasko? Der lå en passioneret personstrid med en kynisk kalkule bag.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte plet...