Historie, Mytologi & Samfund - side 14

Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet.

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer.

Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.

Hvor mange penge bør én person have lov til at eje?

Jyllands barske hedelandskab og dets hårdtarbejdende beboere var en kilde til fascination for 1800-tallets digtere og malere.

Fra corona-kaos og vildsvinehegn til kærlighed på tværs af kulturer. Smuglere, tilfangetagne gendarmer og skilte familier.

I essayet At genkende den fremmede kaster den prisvindende forfatter Isabella Hammad lys over den palæstinensiske friheds kamp i en kulturanalyse, der er lige så bevægende, som den er aktuel.

Ni dage før den 7. oktober 2023 afholdt Hammad en mindeforelæsning om Edward W. Said på Columbia University i New York. Forelæsningen var en knivskarp undersøgelse af narrativernes kampplads i konflikten mellem Palæstina og Israel og betydningen af, hvordan vi møder hinanden i sproget. I begyndelsen af 2024 skrev hun et efterord, og tilsammen udgør de en skelsættende vurdering af krigen mod Palæstina og et tidspunkt, der føles som et vendepunkt i fortællingen om menneskehedens historie

I 1700-tallet vrimlede København med fattige. Der var tiggere, almisselemmer, værdige og uværdige trængende, tvangsarbejdere, fornemme betlere og husarme. De husarme var fattige fra middelstanden. Ordet siger, at de var arme – fattige – der boede i hus eller havde egen husstand.

Fattigdom var nemlig ikke kun et problem for underklassen, der levede på sultegrænsen. Også folk fra samfundets bedre lag levede i konstant fare for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem på en social rutsjetur. Gik det helt galt, kunne det tvinge dem til tiggeri, på fattiggård eller i tvangsarbejdshus.

Det ville de husarme for alt i verden undgå, for de følte sig anderledes end andre fattige. De husarme skammede sig over deres fattigdom, og derfor ville de hverken tigge eller have offentlig hjælp. Det handlede om at holdefacaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

Den grønne omstilling er et helt konkret byggeprojekt, som er i fuld gang i Danmark lige nu. I Virkelighedsnært fortæller en række aktive socialdemokratiske borgmestre om, hvad de konkret gør for at lede deres område hen til en grønnere fremtid. Borgmestrene er nemlig klar til at gå forrest og lægge fundamentet til et grønnere samfund. Også selvom de ikke altid bliver populære på det.

Gennem hele beretningen løber som en rød tråd den utrolige historie om en mand, der var født ind i samfundets øverste lag, men endte som storforbryder og afsonede den længste sammenhængende fængselsstraf
i Danmark – lige indtil en anden, som havde dræbt fire politifolk, overtog den sørgelige rekord.

Det var ikke realistisk fortsat at øge skattetrykket efter begyndelsen af 1980’erne, og der opstod nye prioriteringer i dansk politik.

”Ikke kan jeg tro [...] at vi gennem århundreder har arbejdet os frem i kultur for i disse henseender at vende tilbage til forhold, der kun beståreller har bestået mellem oldtidens romere i deres forfaldsperiode, nutidens araberdrenge og italienerknægte og hundene på gaden.”

De vantro ord kom fra Julius W. Wilcke, der var undersøgelsesdommer i Den store Sædelighedssag i 1906-1907. Sagen var en af flerehomoseksuelle skandalesager, der faldt som bomber i København ved 1900-tallets begyndelse. Historier om ældre, mandlige forførere og deres unge ofre prægede skandalerne, der trak tråde til bl.a. den tyske adel og hoffet på Amalienborg.

Offentligheden var forarget og ofte nådesløs i sin vurdering af sagerne. Homoseksualitet var et tegn på moralsk forfald og legemliggjorde overklassens dekadente livsstil. Samtidig politiserede mange aviser, politikere og meningsdannere sagerne ved at flette dem ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvilke befolkningsgrupper der var gode medborgere med krav på alle borgerlige rettigheder.

Meget har ændret sig fra datidens stigmatisering til nutiden, hvor bøsser og lesbiske er blevet til inkluderede medborgere med ret tilægteskab og reproduktion.Niels Nyegaard (født 1988) er historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han er en af landets førende eksperter i dansk køns- og seksualitetshistorieog har tidligere udgivet bl.a. Den store homoskandale (2021). Til daglig er han postdoc på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo.

“Hej Emil. Kan se, at du studerer på Harvard.
Kan du stille op i CNN i aften og fortælle om Trumps angreb på Harvard?”

Desuden var der en lille ultraortodoks menighed i København, mens flertallet af menigheden omkring synagogen i Krystalgade var en slags ”kulturjøder”, som kun i begrænset omfang tog del i det religiøse liv.

Ti fortællinger om danske dødsdømte mænd og kvinder.

I Dødsdømt er der ingen eventyr. Det er fortællinger om mennesker, som kom så grueligt galt afsted i en periode af danmarkshistorien, hvor statsmagten straffede effektivt og hårdt.

Det er fortællinger om voldtægtsmænd og soldater, bigamister, falskmøntnere og brandstiftere, drabsmænd og kloge koner. Om folk, der ofte udsatte andre for fare, nogle gange tog andres liv, og som i de fleste tilfælde hørte til på samfundets bund eller var på vej derned.

Det er barske historier om et samfund, hvor kriminelle skulle betale med øje for øje, liv for liv.

Dødsdømt henvender sig til dig, der elsker true crime og fortidens kriminalgåder, men også dig, der elsker historie og ønsker et dybere indblik i Danmark, som det udformede sig for høj og især lav i 1800-tallet.

Nutidens menneskerettighedstænkning har forandret det danske folkestyre og den danske retsstat. Mange af disse forandringer bygger ikke på demokratiske beslutninger, men på aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er bestemt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Domstolen har f.eks. bestemt, at ”retten til privatliv” bl.a. lægger grænser for medlemsstaternes handlefrihed i sager om miljø, nabostøj, klima, tvangsfjernelse, surrogatmoderskab og udvisning af udlændinge.

I disse år møder de dommerskabte fortolkninger stigende modstand. I Danmark og i mange andre europæiske lande.

Denne bog viser, at man godt kan reagere mod fortolkningerne fra Strasbourg. Og at ønsket om hidtil ikke at gøre det kan skyldes misforståelser af menneskerettighedsbegrebet og af konventionspligterne.

Bogen viser også, hvordan Danmark kan tage politiske og juridiske skridt imod Domstolens fortolkninger. Uden at krænke konventionspligter. Og uden skade på vores internationale omdømme.

Mads Bryde Andersen er dr.jur. og har siden 1991 været professor ved Københavns Universitet. Hans forfatterskab omfatter bl.a. lærebøger om advokatret, aftaleret, it-ret, juridisk metode, obligationsret og pensionsret. Mads Bryde Andersen er kendt som en mangeårig kritiker af Domstolen i Strasbourg og har i sin lange karriere beklædt flere betydningsfulde tillidsposter, både nationalt og internationalt (bl.a. i FN). I en periode sad han i bestyrelsen for det EU-agentur, der i dag kaldes Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Han er juridisk æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Helsingfors og Bergen.

Historien om uniformeret ungdom, der marcherede i gaderne og sloges med cykelpumper, er en vigtig del af vores fortælling om 1930’ernes politiske liv.

Mens ufred og konflikter mellem forskellige etniciteter og religioner truer med at splitte samfundet, insisterer venneparret Özlem Cekic og Jair Melchior på samtalen – på dialogen.

Özlem er muslim med rødder som tyrkisk kurder. Jair er jøde – overrabbiner ved synagogen i Krystalgade – og har tilbragt sine første knap 30 år i Israel. Sammen har de gjort det til et fælles projekt at bygge bro mellem mennesker, der repræsenterer uforsonlige holdninger med baggrund i forskellig religion og kultur.

Deres projekt er blevet stærkt udfordret af krigen mellem Hamas og Israel i Gaza. Den konflikt trækker tråde direkte til Danmark, hvor mange herboende jøder og palæstinensere har familie og venner i de ramte områder. De fortæller om det pres, de hver især er udsat for fra deres bagland, og hvad det betyder for deres fælles opgave.

Konflikten vedrører ikke kun muslimer og jøder i Danmark. Vi hører om, hvordan den allerede påvirker hele det danske samfund og får deres bud på, hvilken betydning den vil få fremover.

En vild historie, du endnu ikke har hørt tager dig fra den tidligste sporing af intelligens i verden til vores nære fremtid, hvor hyperintelligens vil blive en virkelighed. En virkelighed, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at blive mere og mere intelligent.

Hvad betyder det for os som mennesker, for den fremtid, vi ser ind i og for vores hverdag - arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, familiemæssigt osv.? Det får vi en række opmuntrende bud på i denne fortælling af tre forfattere, som arbejder med og implementerer AI på forskellig vis.

FORT EUROPA er en bog om brutaliteten ved de ydre grænser.

Ti år efter flygtningekrisen rejser journalist Anders Redder ud for at se og forstå, hvordan Europa blev til Fort Europa.

I Afrika, i et Sahel på randen af kaos, møder han mænd, der står i kø for at hoppe på vakkelvorne både mod Europa. Han drikker sig fuld med den eneste retsmediciner på en lille, spansk kanarieø. Han undersøger, hvordan Belarus med migranter som våben fører hybridkrig i en sagnomspunden polsk urskov. På torvet i en bulgarsk landsby, få kilometer fra grænsen til Tyrkiet, hører han historier om gammelt, ondt blod mellem muslimer og kristne.

Han møder flygtninge, en glemt polsk premierminister og mennesker med magt – og væver historie, skæbner og politik sammen til en fortælling om noget, vi har glemt, men burde tale mere om.

Følelser, følelser, følelser. Følelserne er virkelig kommet på hovedscenen, men hvordan er det med de følelser? Er de ren rasen i vores indre biologi, eller er vi vores følelsers egen arkitekt?

Når følelserne tager magten handler om, at vi kan styre vores følelser mere, end vi tror. Følelser bor nemlig ikke alene i hjernen og i kroppen. De er tillærte og en kulturel del af vores liv, og vi lærer dem at kende helt fra barnsben via de begreber og det sprog, vi har tilgængelig.

Bogen sætter i bred forstand spotlight på, hvordan vi kan danne, kultivere og opdrage følelser. Vi skal give følelserne en stor plads i vores liv, men vi skal også vide, at vi godt kan styre dem mere, end man tidligere har troet, også i psykologien.

Bogen beskriver, hvad følelser er, og hvordan de udvikler sig, og hvorfor det er vigtigt, at vi igennem vores opvækst lærer at regulere dem.

Fokus er især på børn og unges liv og udvikling og giver eksempler på følelsernes store betydning i forhold til de mange trivselsudfordringer, der findes i dag. Men temaerne rækker også ind i den helt almindelige hverdag for os alle. Vi kan godt trives, uden at følelserne hele tiden kommer først, som en art overdommer for, hvordan vi har det. Vi kan også sagtens være følelsesmæssigt kloge uden at kunne sætte ord på alle følelser.

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i Pædagogisk Psykologi. Hun forsker i læreprocesser og kombinerer i denne bog sin baggrund som psykolog, sine forskningserfaringer og sin seneste deltagelse i Trivselskommissionen i en diskussion af, hvad der sker, når følelserne kommer helt uden på tøjet og bliver noget, vi skal præstere. I stedet for at præstere følelser skal vi styre dem og betragte os selv som vores følelsers arkitekt.

Livet i familierne har betydning for den retning, velfærdssamfundet bevæger sig i.

For børnene og de unge skabes muligheder, evner og karaktertræk i familien, og for mange voksne er den rammen om oplevelser, omsorg, tryghed og kærlighed.

Samtidig er det også sådan, at valget af samlivsformer i dag er mangfoldige. Mange bryder med det traditionelle, og viden om livet i de nye livsformer er derfor vigtig.

ROCKWOOL Fonden har gennem de seneste år opbygget en omfattende viden om familier og den betydning, de i samspillet med deres omgivelser udøver på individer og samfund.

Analyserne er imidlertid ikke tidligere blevet publiceret i en sammenhængende fremstilling.

For at øge den praktiske brug af fondens resultater udsendes derfor nu denne samlende formidling af forskningen i emnekredsen, herunder også analyser af familiemarginaliserede individer i form af børn og unge i mistrivsel eller anbragt udenfor hjemmet.

I bogen præsenteres endvidere en helt ny analyse af livet og trivslen i regnbuefamilierne.

De seneste ti år har forandret vores verden. I 2016 afslørede valget af Donald Trump og afstemningen om Brexit en ulmende utilfredshed med eliterne og deres verden. Flygtningekrisen i 2015 viste, at grænseløshed ikke blot betyder åbenhed, men også kan føre til afmagt. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, blev det tydeligt, at magt er virkelighed, og da USA gjorde krav på Grønland, lærte vi, at vi ikke kan regne med de gamle regler. Grænser har betydning. Staten eksisterer. Folkene eksisterer. Og de vil kæmpe for deres plads i verden.

Der bliver stillet helt nye krav til os. Vi står pludselig konfronteret med fælles opgaver, der forudsætter et vi, men vi lever med konsekvenserne af mange års svækkelse af dette vi.

Christian Egander Skov peger på den splittelse, som opstod, da vi glemte folket, og han insisterer på, at genopdagelsen af en folkelig position i politik, kultur og samfund er forudsætningen, hvis vi vil beskytte folkestyret mod såvel populismen som elitemagten.

Folket er bundet sammen af en fælles fortid og bærer en fælles fremtid i sine hænder. Folkelighed betyder, at vi er noget sammen og derfor skal noget sammen. Når vores fællesskaber udfordres af både globale strømninger og indre splittelser, må vi genopdage det folkelige.

Folketinget er Danmarks parlament, der i samspil med regeringen beslutter, hvad borgere, virksomheder og institutioner må og skal. I de senere år er der udtrykt bekymring for, at lovgivningsprocessen går for stærkt, at folketingsmedlemmer ikke har tid til at sætte sig ind i de mange lovforslag, og at Folketinget har afgivet lovgivningsmagt til EU og forvaltningen.