Historie, Mytologi & Samfund - side 16

Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund. De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.

Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper. Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.

FORHANDL DIG TIL DEN LØN, DU FORTJENER

Mange kvinder bliver usikre, når de skal tale løn. De undgår at bede om lønstigninger af frygt for at virke krævende og utaknemmelige, og ofte taler de sig selv og deres resultater ned. Alt det koster dem dyrt.

Denne bog rummer en lang række konkrete, skudsikre og simple strategier til at opnå en succesfuld lønsamtale og den lønstigning, man ønsker – uanset om det handler om et nyt job eller en lønforhøjelse i det nuværende.

Lær, hvordan du slipper af med unødvendig beskedenhed, hvad din værdi på arbejdsmarkedet er, og hvordan du hiver de rigtige argumenter frem. Og få en plan for, hvordan du udvikler en lønstigningsstrategi for hele arbejdslivet.

Caroline Rønne er tidligere konsulent, markedschef og salgsdirektør. Nu driver hun virksomheden ValU, hvor hun rådgiver kvinder om lønforhandling.

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.

For danskerne fulgte fem års besættelse. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, der endnu spøger den dag i dag.

I DANMARK BESAT samler fire førende historikere trådende fra 80 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen.

Mor (Audrey) vil gerne bruge noget tid sammen med Misha og har inviteret dem ud på et roadtrip. Der er bare lige det problem at Audrey, der ikke var der for Misha, da de voksede op, stadig fastholder Misha som sin datter - selvom de er non-binær og har fortalt helt åbent om, hvordan de har det. Misha forsøger sig endda med at skrive et brev, men det går heller ikke særlig godt … Og nu, efter et forkert sving ned ad en lille skovvej, står mor/barn-duoen midt i Åndernes Rige, hvor farer og kaos lurer om hvert et hjørne.

Hvordan skal de to, der er så langt fra hinanden, finde en fælles vej ud og tilbage?

M.H. Fredsøs episke roman "Hervør: Den glemte saga" er en nyfortolkning af sagn fra den norrøne litteratur og i særdeleshed oldtidssagaen "Sagaen om Hervør og Hejdrek". Forlagets redaktør, Christian Gammelgaard Freund, som er cand.mag. med speciale i eddadigtning og islandsk sagalitteratur, har været konsulent på bogprojektet og assisteret med faglig sparring undervejs.

Da guden Wotan udsletter Hervørs fødeby, tvinges hun og hendes familie på flugt. Men skyggerne fra Wotan forfølger dem, og snart står hun med et valg mellem at acceptere skæbnen eller tage kampen op.

Ingen vil lytte til Hervørs advarsler, og hun beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Forklædt som mand drager hun mod øst for at samle en hær, der kan besejre Wotan én gang for alle.

På sin rejse møder hun både mennesker, mytiske væsner og guder, der alle sætter hende på prøve. Hun lærer hurtigt, at kløgt alene ikke er nok. Hvis hun vil besejre Wotan, må hun finde en større kraft.

Det eneste våben, der kan give hende en chance, er det forbandede sværd Tyrfing – et våben så mægtigt, at det kan drive sin bærer til vanvid. Men hvordan stjæler man et sværd fra de dødes rige? Og kan hun modstå dets mørke kræfter længe nok til at sejre? Hervørs valg vil afgøre, om hun bliver en helt eller en skygge af sig selv.

"Hervør: Den glemte saga" er en medrivende roman, der puster nyt liv i en af de stærkeste kvindeskikkelser fra de islandske sagaer. Her væves myte, historie og arkæologi sammen i en dramatisk og fængslende fortælling, der genopdager en glemt heltinde.

Hervørs fortælling rummer alt, hvad en episk heltehistorie skal have – magi, forbandelser, krig og skæbne. Men den giver også et sjældent indblik i, hvordan man allerede i middelalderen fortalte om stærke, handlekraftige kvinder. "Hervør: Den glemte saga" er derfor ikke bare en roman, men en rejse tilbage til vores nordiske rødder og en hyldest til en kvinde, der nægtede at lade sig tie.

Hvad nu, hvis du vågnede op og opdagede, at du havde en dobbeltgænger? Næsten som dig, men alligevel slet ikke?

Da Naomi Klein finder ud af, at en kvinde med samme fornavn, men med radikalt andre og vildere synspunkter bliver kronisk forvekslet med hende, virker det for fjollet til at tage alvorligt. Indtil det ikke er det mere. Hun begynder at kæmpe med en følelse af, at virkeligheden er forvrænget, og hun bliver besat af at læse de mange trusler på de sociale medier og de endeløse fornærmelser fra hendes dobbeltgængers følgere. Hvorfor har hendes dunkle modstykke valgt en så ekstrem vej? Hvorfor er identitet – alt hvad vi har at modstå verden med – så ustabil?

Klein beslutter sig for at finde ud af det ved at forfølge sin dublet ind i en spejlverden, hvor labre wellness-influencere slår sig sammen med ildsprudende propagandister fra det yderste højre (angiveligt med den fælles sag at ”beskytte børn”). Hun linder på låget over vores kultur i et surreelt øjeblik i historien, hvor vi gør os selv til polerede, virtuelle brands, udskammer vores fjender offentligt, ser til mens mængden af deepfakes vokser, og mens hele nationer skrider fra demokrati til noget langt mere dystert.

Dette er en bog til tiden og for alle; en dødsens alvorlig sort komedie, som inviterer os til at se os selv i spejlet. En bog for alle, som har prøvet af spilde tiden i internettets kaninhuller; dem som undrer sig over, at politik er blevet så fatalt fordrejet, og dem som søger en vej ud af den kollektive svimmelhed, tilbage til kampen for det, som betyder noget.

I 1825 skyllede en stormflod ind over Jyllands vestkyst. Huse og får, ja hele landsbyer blev oversvømmet og ligger nu begravet på havets bund. Vandmasserne slog hul på kystlinjen og gjorde Nordjylland til en ø. Limfjorden, som vi kender den i dag, begyndte at tage form.

To hundrede år senere rejser forfatter Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen til Thy for at fortælle historien om, hvordan stormfloden forandrede både landskab og menneskesind. Og spørger, hvad vi kan lære af vores forfædre i en tid, hvor havene stiger, og kystlinjer atter er i bevægelse.

Hvad gør man som forsker, når det liv og den verden, man søger at forstå og beskrive, er så meget mere – og nogle gange mindre – end det, sproget kan udtrykke? Når ordene stædigt stiller sig i vejen for, at man når ind til det væsentlige, til sagens kerne?

Denne bogs essays er skrevet af antropologer fra Danmark og Norge, som alle søger efter et sprog, der kan beskrive det underfundige, absurde, smukke, meningsløse eller oprivende i den verden, de møder. Et sprog, som er konkret og oprigtigt. Et sprog, som generøst danner rammer for liv. Et sprog, som kan stå stille og bevidne det, der virkelig brænder på. Eller måske et sprog, som lader alt det, der vanskeligt lader sig beskrive, skinne igennem i sprækkerne mellem ordene.

Hvert essay fokuserer på en skønlitterær forfatter eller et litterært værk, som har inspireret og måske udfordret antropologens skrivestil, eller som står for en anden måde at skrive på, som kunne inspirere, hvis muligheden var der for det, eller modet var der til det. De 20 tekster giver dermed på hver deres måde indblik i det dilemma, det er at skrive akademisk om livet, og i det håb, som forsøget også rummer.

Meget af det, vi spiser, er mere kemi end mad. Men hvorfor spiser vi det så? Denne internationale bestseller har de rystende svar og giver os noget at tænke over.

For første gang i historien stammer hovedparten af vores kalorier nu fra ultraforarbejdede fødevarer. Emulgatorer, stabilisatorer, aromastoffer, farvestoffer og modificeret stivelse lyder ikke som ingredienser til et lækkert måltid, men syntetiske stoffer som dem findes i 50-60 procent af de madvarer, vi sætter til livs her i den vestlige verden.

De ultraforarbejdede fødevarer er designet, så vi bliver afhængige af dem og kommer til at overspise, og markedsføringen skubber på. Men vi kan ikke tåle dem. Ny forskning viser, at ultraforarbejdet mad er hovedårsag til en lang række livsstilssygdomme og alt for tidlig død.

Chris van Tulleken, britisk tv-læge og forsker, fortæller med udgangspunkt i den seneste forskning om en kynisk fødevareindustri og dens produkter, der ødelægger vores sundhed. Han skriver personligt og engageret om, hvordan den ultraforarbejdede mad snyder hjernen og kroppen, så vi får lyst til mere uden at få den næring, vi har brug for.

Resultatet er en medrivende, letlæselig bog om en kompleks trussel mod vores sundhed, der alt for længe er gået under radaren – også herhjemme.

Hvad sker der, hvis man inviterer en forkommen hjemløs familie på fem til at bo i sit hus?

Hvad er omgivelsernes mening om det? Især da det viser sig, at de er romaer!

Hvordan er det at leve i ekstrem fattigdom på bunden af en af verdens rigeste byer?

Hvordan ved man, hvad man er god til, når man aldrig har gået i skole eller lært en praktisk færdighed?

Hvad ved vi egentlig om hinanden?

Dette er en virkelig beretning, og det er min personlige historie. Den er bestemt ikke uden konflikter, dilemmaer eller sten på vejen, men det er også en beretning om, hvordan et utraditionelt venskab kan spire frem og gøre alle klogere.

Højskolelærerne Inger Trige Demant, Bolette B.J. Elvstrøm og Jacob Vestager Tybjerg har begået den ultimative håndbog om Morgensamling. Både den garvede og den nye morgensamlingsvært bliver klædt godt på.

Hver morgen – på tværs af landet og skoleformer – samles mennesker om noget, der er langt større end dagens program. De synger, lytter, tænker, mærker, ser hinanden i øjnene. De standser op. Det er en praksis, der lever stærkt på landets højskoler, efterskoler og friskoler, og som i de senere år også har fundet nye former og nye hjem: på biblioteker, i virksomheder, i organisationer og på rådhuset.

Morgensamlingen som koncept går langt tilbage og er en plastisk størrelse; den findes i alle former og farver lige fra en fælles sang efterfulgt af et ’godmorgen’ en gang om ugen og til et 30-40 minutter langt ritual med sang, musik, fortælling, optræden og meddelelser hver dag. Bogen samler alle de byggesten en morgensamling er gjort af og sætter den i perspektiv til det bidrag den bringer til at blive en oplyst og reflekteret borger.

raks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige.

Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8267 biografier, heraf 95 nye, som har fundet vej til spalterne.

Arbejdsmarkedet bliver mere ulige og mere utrygt – flere bliver fattige. Statistikkerne maler et billede af et samfund, hvor forskellen på top og bund øges, hvor virksomhederne ansætter flere og flere i usikre stillinger uden fast timetal eller rettigheder, og hvor antallet af mennesker i arbejde, som alligevel er fattige (eller ligefrem hjemløse), bliver større og større. Men hvordan har det kunnet ske?

Det europæiske samarbejde skulle skabe vækst og velstand, og vores sagnomspundne og gudsbenådede danske model skulle jo beskytte os mod ulighed, utryghed og fattigdom. Går vi en dyster fremtid i møde?

Det forsøger Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind at give svar på i denne bog. Hun kigger både på den teknologiske udviklings betydning for arbejdsmarkedet, på hvordan EU har omfavnet globaliseringen (og glemt at regulere den) og på, hvordan en svækket arbejderbevægelse har været ude af stand til at yde tilstrækkelig modstand. Men Marianne Vind kigger også fremad og ser på, hvordan vi kan bruge teknologien til fordel for alle, på hvordan vi tager magten tilbage fra markedet i EU, og på hvordan vi igen bliver i stand til at styrke arbejderbevægelsen. Bogen er skrevet til dig, der ser eller oplever uretfærdighederne på arbejdsmarkedet, og til dig, som gerne vil kæmpe imod.

Det er en bog, der handler om, hvor altafgørende arbejdsmarkedet er for vores samfundsmodel og for hele Europas velstand. Men også om hvor ødelæggende arbejdsmarkedet kan virke, hvis vi ikke tager os i agt.

"BEDRE - om verden efter pandemien" handler om, hvordan verden kan blive på den anden side af corona og lockdown.

GYLDENDAL Pusher Street bog Dansk 432 Sider

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden. I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring. Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

Bogens primære formål er at argumentere for, at vi må få mennesker og det analoge liv med ind i den digitale verden, hvis vi i fremtiden skal have meningsfulde liv og et sammenhængende samfund. Kløften mellem det analoge og det digitale liv bliver stadig større, og de negative konsekvenser er kun alt for tydelige i vores verden. Bogen tydeliggør, at når noget digitaliseres, forsvinder det analoge – hvis vi ikke passer på.
Bogen beskriver, hvorfor mennesker har et dybtfølt behov for aktiviteter, der præsenterer en levende, tredimensionel oplevelse, der involverer vores krop og alle sanser i samspil med andre mennesker, ting og begivenheder. Menneskers liv i den analoge verden er uerstatteligt. Brug det, eller du mister det!
Bogen vil være et vigtigt indlæg i den samfundsmæssige debat, og den vil kunne læses af både alment interesserede, forældre og af professionelle.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er. Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber. I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil. Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration. Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

VEJEN TIL DET HVIDE HUS stiller skarpt på afgørende øjeblikke i kampen om magten i USA gennem de sidste 100 år - fra radioens gennembrud som massemedie og politisk virkemiddel til Donald Trumps voldsomme forsøg på at omgøre sit nederlag. Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger - blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.

I disse år spørger mange sig selv om, hvad der foregår i Rusland, og hvordan et så nærtliggende lands befolkning tilsyneladende kan se så anderledes på verden. Frem for som i sovjettiden at stile mod en utopisk fremtid griber landets ledelse nu i ekstrem grad til historien for at legitimere sine handlinger.

Verden set fra Rusland fortæller om de tænkere, ismer og ideologier, som den russiske stat i dag spejler sig i og aktivt promoverer. Samtidig præsenterer bogen de dele af idéhistorien, som forvrænges eller lades helt i skyggen. En selektiv omgang med det historiske tankegods er nemlig et af putinismens kendetegn, og magthaverne udvælger bevidst idéer, der støtter forestillingen om Rusland som en unik civilisation, der ikke kan bedømmes på linje med andre lande.

»Dronning Margrethe gjorde nytårstalen [...] til ét af sine mange særlige kendetegn. [...] For at minde danskerne om, hvad der var det væsentlige i tilværelsen. Om, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om, hvordan den aktuelle politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udvikling i Danmark burde ses i en større og længere historisk, europæisk og internationalt sammenhæng.«

Sådan skriver Lars Hovbakke Sørensen i forordet til Gud bevare Danmark. For dronning Margrethes nytårstaler var ikke bare en tradition, der indledte danskernes nytårsfest, det var »holdepunkt for de mange danskere, som hvert år satte sig foran tv-skærmen eller tændte for radioen for at høre dronning Margrethe sætte tingene i et større perspektiv.«

Her er alle 52 samlet i en smuk og gennemillustreret luksusudgave med 26 fotos af dronningen. En usædvanlig flot gavebog til alle danske royalister og fans af Margrethe II.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.

Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed.