Historie, Mytologi & Samfund - side 15

Hvorfor blev Harboøre hjemsted for Danmarks værste miljøskandaler? For første gang kortlægges det dramatiske forløb om forurening, politiske og administrative svigt, mørklægning og milliardbeløber forskningsmæssigt i Cheminova 1938-1953.

Historiker Jørgen Burchardt graver bag facaderne og afslører, hvordan en virksomhed med produktion af erstatningsvarer, DDT og andre sprøjtemidler overlevede valutarestriktioner, eksplosioner, protester, leverancer til den tyske værnemagt, økonomiske kriser – og skabte massive miljøproblemer, som vi i Danmark stadig lever med i dag.

Cheminova 1938-1953 kortlægger det netværk af direktører, advokater, embedsmænd, professorer og politikere, som bar Cheminova frem mod Harboøre – og lod forureningen passere som prisen for teknologisk fremskridt.

Med et skarpt blik for, hvordan teknologiske valg påvirker samfund og mennesker, stiller Burchardt det afgørende spørgsmål: Opdager vi konsekvenserne af ny teknologi for sent – og hvad koster det os?

Så tal dog ordentligt er en bog om den offentlige debats skrantende tilstand. Om hvordan de såkaldt sociale medier har skabt et mudderkastende og polariserende toneleje, der giver genlyd i trafikken, på apoteket og ved kassen i supermarkedet. Om falske konflikter og grøftegravning. Og om en tiltrængt afkalkning af demokratiet med hjælp fra medier og journalister, som skal påtage sig et større samfundsansvar.

I bogen slår Kurt Strand fast, at tonen i den offentlige debat ikke kun er hård, men også en trussel mod demokratiet. Han peger på, hvordan den grove debatkultur – især i kommentarfelterne – har skabt en stemning, der får flere og flere til at holde sig væk. Det er et demokratisk problem, for et velfungerende demokrati er afhængigt af, at alle bidrager til samtalen.

Så tal dog ordentligt er både en kritik af den grove tone og en opfordring til, at vi bliver bedre til at tale sammen. Som tv- og radiovært samt mediekommentator med 45 års erfaring giver Kurt Strand en række bud på, hvad der driver polariseringen, og ikke mindst hvordan vi selv kan bidrage til at ændre tonelejet og skabe plads til en mere respektfuld dialog.

Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer.

Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

GYLDENDAL 9788702436877 bog Skønlitteratur Dansk Paperback 244 Sider

Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.

Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt

Milliardærer skal også betale skat er et opgør med den herskende økonomi og et kampskrift for en mere retfærdig fremtid.

Gabriel Zucmans forslag om at indføre en milliardærskat på 2 % satte i første omgang sindene i kog i Frankrig. Siden har hans analyser inspireret politikere og økonomer over hele den vestlige verden - også i Danmark. I denne bog blotlægger Zucman mekanismerne bag milliardærernes skatteunddragelse og viser, hvordan vi kan gøre op med åbenlyse uretfærdigheder.

Det bornholmske landbrug og dets mennesker har gennem alle tider skilt sig ud fra det øvrige danske landbrug.

1800-tallets Roskilde var byens guldalder, men på en anden måde end vikingetiden og middelalderen. Byen var en lille, solid købstad med storkøbmænd, håndværkere og unge studerende, som drog ud i verden – og inviterede ligesindede hjem til Roskilde. Blandt dem var personligheder som H. C. Andersen, C. E. F. Weise og Holger Drachmann. Selvfølgelig vidste alle i Roskilde, at tidens mest kendte malere, forfattere og komponister nu gik rundt i byens gader, men man forstod også, at disse mennesker kom til byen for at få fred og ro – og det fik de. Inspiration fik de også og den lille by og naturen ved fjorden fandt vej til deres malerier, fortællinger, romaner, skuespil og digte. I værker, som i dag nyder den højeste nationale status og som er opbevaret på de fineste institutioner herhjemme. De 12 personligheder, som bliver portrætteret i denne bog er følgende: Komponist C. E. F. Weyse. Domorganist og maler Hans Matthison-Hansen. Digter og forfatter H. C. Andersen. Maler Wilhelm Marstrand. Komponist J. P. E. Hartmann. Marinemaler Vilhelm Melbye. Digter Aage Matthison-Hansen. Digter og maler Holger Drachmann. Forfatter Agnes Henningsen. Digter og forfatter Jeppe Aakjær. Maler L. A. Ring og forfatter Gustav Wied. Alle blev de fortryllet af Roskilde og i denne bog, beskriver Lotte Fang deres historie, deres værker og deres færden i byen. Hermed får man som læser et ganske særligt indblik i 1800-tallets Roskilde – Roskildes Guldalder.

af Iwersen Morten Brink, bog (hardback)

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere.

Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet.

I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Bjørn Harvig, som er tidligere formand for Eventyrernes Klub har samlet bogens historier, som bliver fortalt af museumsinspektører fra Nationalmuseet, journalister, videnskabsfolk, forfattere og eventyrere. Bogen bygger på podcasten af samme navn, der har Bjørn Harvig som vært og blev tildelt Ritzau Prisen 2021.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Forlag: People'sPress, Forfatter: Adam Higginbotham, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 550 sider
Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige.

af Ekstrøm Jakobsen Sanne-Marie, bog (brochure)

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er. Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber. I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil. Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration. Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden. I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring. Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

"BEDRE - om verden efter pandemien" handler om, hvordan verden kan blive på den anden side af corona og lockdown.

Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund. De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.

Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper. Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.

Det kræver både magt og penge at rejse et bygningsværk. Men hvordan kan vi skabe et byrum, som ikke kun er for dem, der allerede har magten og pengene? Hvordan kan arkitektur skabe demokratisk deltagelse?

Jan-Werner Müller tager os med på en rejse fra Washington DC til Dhaka, fra Cairo til vores eget København. Gennem et prisme af politisk teori, historie og filosofi undersøger han samspillet mellem byrum og demokratisk engagement. Gade, plads, palads bygger bro mellem traditionelle discipliner og præsenterer et nyt begreb om demokratisk arkitektur.

Mens vi svælger i krimier og true crime, og kendte mennesker reflekterer over deres eftermæle i bedste sendetid, er vi blevet mere fremmedgjorte over for den almindelige død. Engang var døden konkret og sanselig. I dag forsøger vi at holde den på afstand med sundhedsidealer, plastikkirurgi og drømme om evigt liv.

I Hvordan lærer vi at leve med døden? undersøger professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen og filosof Jacob Birkler vores aktuelle forhold til døden. Vi kan blive bedre til at leve med døden, og vi kan få bedre diskussioner om aktiv dødshjælp, livsforlængende behandling og retten til et ligeværdigt liv. Det kræver, at vi taler mere om døden som en naturlig del af livet.

Guds fred er anden del i Matilde Digmanns autofiktive trilogi. En kompromisløs pageturner om afhængighed, heling og længslen efter Guds fred.

Kats healing når nye højder, da den hovedløse jagt på sex og romance erstattes af en lige så hektisk søgen efter Guds fred. Sammen med Ted og et 12-trinsprogram for sexafhængighed tvinges Kat til at se fortiden i øjnene - for at få en chance for en anden fremtid.

Hvad sker der, hvis man inviterer en forkommen hjemløs familie på fem til at bo i sit hus?

Hvad er omgivelsernes mening om det? Især da det viser sig, at de er romaer!

Hvordan er det at leve i ekstrem fattigdom på bunden af en af verdens rigeste byer?

Hvordan ved man, hvad man er god til, når man aldrig har gået i skole eller lært en praktisk færdighed?

Hvad ved vi egentlig om hinanden?

Dette er en virkelig beretning, og det er min personlige historie. Den er bestemt ikke uden konflikter, dilemmaer eller sten på vejen, men det er også en beretning om, hvordan et utraditionelt venskab kan spire frem og gøre alle klogere.

Frederiksbergs grønne hjerte tager dig med på en færd fuld af fortællinger – døgnet rundt og gennem alle årstider. Fra det afslappede og aktive friluftsliv blandt de smukke scenerier i Søndermarken og Frederiksberg Have – med Frederiksberg Slot og Zoo-tårnet knejsende imellem sig – til et stort udbud af kunst og kulturhistorie, teater, sport, dyreliv og folkelige forlystelser med musik, morskab og mad fra medbragt kurv til Michelin-niveau.

Med passionerede og fortælleglade fagfolk og brugere som ledsagere på snoede stier, plæner og kanaler viser bogen, at Frederiksbergs grønne områder rummer en stemning af lys, latter og livfuldhed. Noget som også vores største digtere, filosoffer og forfattere har lovsunget i poesi og prosa. Bogen hylder i tekst og billeder dette store, smukke og grønne byrum, der med sine mange kvaliteter giver sine millioner af årlige gæster så meget – socialt, fysisk og mentalt.

Troels Christensen, født 1960, er mangeårig, prisbelønnet dagbladsjournalist. Har især dækket sports- og samfundsområdet. Bosat på Frederiksberg.

Lars Schmidt, født 1963, er reklame- og reportagefotograf, blandt andet med opgaver i tredjeverdenslande. Bosat på Frederiksberg.

Højskolelærerne Inger Trige Demant, Bolette B.J. Elvstrøm og Jacob Vestager Tybjerg har begået den ultimative håndbog om Morgensamling. Både den garvede og den nye morgensamlingsvært bliver klædt godt på.

Hver morgen – på tværs af landet og skoleformer – samles mennesker om noget, der er langt større end dagens program. De synger, lytter, tænker, mærker, ser hinanden i øjnene. De standser op. Det er en praksis, der lever stærkt på landets højskoler, efterskoler og friskoler, og som i de senere år også har fundet nye former og nye hjem: på biblioteker, i virksomheder, i organisationer og på rådhuset.

Morgensamlingen som koncept går langt tilbage og er en plastisk størrelse; den findes i alle former og farver lige fra en fælles sang efterfulgt af et ’godmorgen’ en gang om ugen og til et 30-40 minutter langt ritual med sang, musik, fortælling, optræden og meddelelser hver dag. Bogen samler alle de byggesten en morgensamling er gjort af og sætter den i perspektiv til det bidrag den bringer til at blive en oplyst og reflekteret borger.