Historie, Mytologi & Samfund - side 12

I de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger.

Dette andet bind af Poul Villaumes flerbindsværk om den globale Kolde Krigs historie strækker sig over to yderpunkter i det, der kan kaldes Den Kolde Krigs mellemperiode 1961-1977: fra den akutte Øst- Vest-spænding i begyndelsen af 1960’erne – opførelsen af Berlinmuren og Cubakrisen – til den skelsættende afspændingsperiode i midten af 1970’erne, hvor de geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og Øst-Vest-forholdet stabiliseret.

Afspændingen i 1970’erne fandt sted på baggrund af et stadig højere militært rustningsniveau, som var med til at berede vejen for det afsluttende dramatiske tiår af Den Kolde Krig frem til omkring 1990. Sammen med første bind, FRYGTENS LOGIK (2020), er MELLEM FRYGT OG HÅB den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.

POUL VILLAUME, f. 1950, er dr.phil. og professor emeritus i samtidshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. disputatsen ”Allieret med forbehold” (1995), ”I blokopdelingens tegn 1945-1972”, bd. 5 i Dansk Udenrigspolitiks Historie (2005) (s.m. Thorsten Borring Olesen), og ”Lavvækst og frontdannelser 1970-1985”, bd. 15 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2005).

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor.

Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner at opbygge Sønderjylland. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer.

Hjælpen til Sønderjylland handler om de store infrastrukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. Den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.

Niels Jensen (f. 1942) er uddannet teknikumingeniør og har i 35 år virket som dagbladsjournalist og forfatter. Han har skrevet mere end 40 bøger om historiske emner.

Denne 8. udgave giver en indføring i forskningsprocessens forskellige faser fra emneafgrænsning over problemformulering og indsamlings- og analysemetoder til formidling. Bogen er en velskrevet og lettilgængelig grundbog på mange uddannelser. Den er båret af en grundholdning om, at forskning ikke kan bedømmes ud fra én gylden standard for den korrekte metode, men at man på mangfoldige måder må undersøge sit emne for at skabe brugbar viden om og til mennesker i samfundslivet. Heraf følger, at kriterier for, hvad der er god kvalitet i forskningen, og hvad der udgør evidens, ikke kan besvares med henvisning til en enkel procedure, som definerer den rette metode. Det gør forskning mere kompliceret, men også mere spændende og udfordrende. I denne 8. udgave har forfatterne opdateret litteraturhenvisningerne samt revideret dele af teksten og tilføjet nye eksempler. Forskning om og med mennesker kan anvendes til såvel selvstudium som grundstamme i metodekurser på forskellige niveauer og som forfriskende læsning – også for den garvede forsker.

Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. Hvis historie er det? samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.

Fra corona-kaos og vildsvinehegn til kærlighed på tværs af kulturer. Smuglere, tilfangetagne gendarmer og skilte familier.

Teenagepiger har et dårligt ry. De er for følsomme, for dramatiske, for krævende - for meget! Det typiske råd til mødre (og fædre) til en teenagepige er, at de skal holde ud og vente på, at det går over.

Ting jeg har lært af min teenagedatter er en bog om det modsatte.

En kærlighedserklæring og en hyldest til alverdens teenagedøtre - dem, der er det, og dem, der har været det - som beriger os med deres visdom og vildskab. En opfordring til ikke at holde afstand indtil stormen lægger sig, men at turde træde tættere på og få blæst vores hjerter pivåbne.

Med nedslag fra livet for mor og datter, i løbet af 15 begivenhedsrige måneder fortæller forfatteren om alt det, hun har lært af sin teenagepige, og giver i hvert kapitel gode råd videre til alle os andre.

Vågn op er en opfordring til indre forandring og ægte frihed. Med en skarp, kærlig og kompromisløs stemme guider Morten Jessen læseren gennem verdens illusioner og tilbage til det, der er sandt: dig selv.
Bogen ryster, vækker og løfter. Den er skrevet som et opråb til menneskeheden – og til dig, der føler, at noget er galt i verden. Den sætter ord på det, mange tænker, men ikke tør sige højt, og den peger mod en ny vej – mod hjertet, mod ære og mod sandhed.
Dette er ikke bare en bog. Det er en nøgle til opvågning, selvansvar og kærlighed – og et manifest for den nye tid, vi står over for.

Uddrag af bogen
Du har intet at frygte, når du står i din egen sandhed. Når du kender dig selv, og din samvittighed er ren, så kan intet ryste dig. Frygt er det våben, de bruger til at styre dig – men kærlighed, bevidsthed og ære er din sande kraft. Det starter med dig. Vågn op.

Alt imens den teknologiske udvikling ruller for fuldt tryk, bliver verdenssituationen mere og mere ustabil. Kunstig intelligens ændrer ikke kun vores måde at kommunikere og søge information. Den ændrer også vilkår for krig og fred. Når falske nyheder, desinformation og konspirationsteorier spredes systematisk over internettet, og chatbotter påvirker vores tanker og beslutninger, er det et forvarsel om en ny tid, hvor kunstig intelligens vender op og ned på verden, som vi kender den i dag.

Med sin store viden om russisk politik og digitale påvirkningskampagner giver seniorforsker Flemming Splidsboel et indblik i nye strategier for hybridkrig og et bud på, hvordan vi kan forsvare os og gøre os mere modstandsdygtige.

Benito Mussolini har sat sit præg på Italien og landets udvikling frem til i dag. Han levede en meget dramatisk tilværelse, der strakte sig fra, at han var en fattig bums, der levede under broerne i de større byer, til at blive en særdeles dygtig og anerkendt statsleder.
Det lykkedes ham at løfte sig til et intellektuelt niveau, der førte ham til magten i Italien og dermed til en stor indflydelse i Europa.
I vores tid tager mange afstand fra ”Il Duce”, som han kaldte sig, men det må fremhæves, at Italien blev ført i en god stabil samfundsretning under hans ledelse, der stadig er mærkbar i moderne italiensk politik.
Bogen er en spændende beretning om Mussolinis hårde rejse fra dyb fattigdom til storhed med efterfølgende fald.

Uddrag af bogen
Alle historiske undersøgelser viser, at sortskjorterne ikke optrådte truende eller voldeligt i forbindelse med valget, men at Mussolini havde held med sine propagandataler, der rettede en appel til befolkningen om støtte til at fortsætte den gode udvikling af landets efterkrigsforhold, som hidtil havde vist sig at være til fordel for alle. Hans appel til befolkningen havde sin virkning, for ved optællingen af afgivne stemmer viste det sig, at 65,25 procent af stemmerne var givet til fordel for regeringen.
Det var en stor sejr for fascismen.

I 1938 lykkedes det en amerikansk eventyrer at få eneret til at udvinde al olie, gas, salt og andre værdifulde råstoffer i den danske undergrund.

Den eftertragtede eneret fik amerikaneren på baggrund af et lille, glasklart stykke salt, som han med sit boretårn trak op af jorden fra en kilometers dybde under en mark ved Kolding.

Ifølge en aftale han havde med den danske stat under statsminister Thorvald Stauning, var saltfundet nok til at give ham retten til hele den danske undergrund i 50 år frem. Med det på plads begyndte amerikaneren og hans danske makker jagten på deres egentlige mål: olieforekomsterne i Danmarks undergrund.

Men noget var galt. Omstændighederne omkring fundet af saltklumpen på den jyske mark stemte ikke. Kriminalpolitiet blev koblet på sagen, og snart stod det klart, at de danske myndigheder var endt i en skandale af usete dimensioner. Danmark var blevet taget ved næsen, og konsekvenserne af bedraget var fuldkommen uoverskuelige.

Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden 2010 har Ungarns premierminister systematisk og uden skrupler ødelagt demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land – og dermed også i EU.

EU har haft spandevis af muligheder for at stoppe ham, men det er ikke sket. Så da Rusland invaderede Ukraine i 2022, havde præsident Vladimir Putin en ven i EU og i NATO.

For at forstå Orbán må man kende historien. Orbán er et produkt af de voldsomme begivenheder i Ungarn og Europa i 1900-tallet. Verdenskrige, Trianontraktat, højre- og venstrediktaturer, nationale oprør og gullaschkommunisme. Hvad der kommer efter Orbán, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.

Hvor mange penge bør én person have lov til at eje?

Hvilket Europa vågner vi op til i morgen?

I en tid, hvor kriser, krig og forandringer ryster kontinentet, åbner to venner og to af Danmarks mest markante stemmer døren til en samtale om Europas fremtid.

Med både vid og varme tager Lykke Friis og Søren Pind læseren med på en rejse gennem Europa – fra Berlinmurens fald til Putins krig, fra Brexit til europæisk fodbold.

Europas time er en bog om politik og historie, men også om værdier og valg. Friis og Pind diskuterer, driller og udfordrer hinanden – og læseren – på alt det, der former vores fælles fremtid: frihed, fællesskab, frygt og håb. De spørger, hvad der gik godt, hvad der gik galt og hvad vi nu stiller op, når Europa for alvor står sin prøve.

Det er en fortælling om et kontinent i opbrud, om generationen fra 1989, om de store linjer og de små øjeblikke, der ændrer alt. Om at være europæer, og om hvorfor Europas time er nu.

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens dramaer udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen.

Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne – og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer, lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne.

Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet.

Jyllands barske hedelandskab og dets hårdtarbejdende beboere var en kilde til fascination for 1800-tallets digtere og malere.

Bogen giver bud på familiesammenhold og generationsmøder. Et bindingsværkshus med to boliger i bornholmerbyen Hasle var i tre årtier fra 1950’erne hjemsted for tre familiegenerationer med sangglæde. Bogens forfatter fik samtaler med bedsteforældrene Sofie og Rudolf Madsen. De havde ni børn, delvis på Bornholm og i København. To søskende, Anni Vesth og Jørgen Madsen, fortæller barndomserindringer fra 1950’erne og -60’erne. Om hverdag og fest. Tiden havde stramme forhold, men bar samtidig præg af optimisme. Folk fandt sammen i fællesskaber. Fortællernes forældre satte præg på lokalkulturelle arrangementer. Farmor Sofie var en levende fortæller, især gennem sange, og kunne mange folkeviser udenad. Fortællernes far lyttede til sangene og nedskrev dem i tre familiesangbøger. Nogle af sangene blev kopieret til Dansk Folkemindesamling. Efter erhvervsuddannelser gik de to søskende videre med sang og musik. Anni er medlem af fælleskoret for kirkerne i Hasle og Rutsker og hver uge forsanger ved gudstjenesten på Hasles ældrecenter.

Uddrag af bogen
Anni: – Vores barndomshjem, Fælledvej 9, var Hasles hovedbanegård! – Jo, for døren stod altid åben hos farmor og farfar. Der kom mange mennesker, og der var altid kaffe på Madam Blå. Kanden stod og snurrede i kakkelovnen. Det kunne den gøre en time eller to. Sådan var det også hjemme hos Kenns forældre. Og hos min mor og far var der også altid en åben dør. Vi kunne altid tage venner med hjem. Sådan var det bare – og vi har fortsat med det!
Jørgen: - Jeg vil lige sige om generationsmøder, at jeg savner den tid, som vi havde engang. For når vi sad ved vandet, så lyttede vi og deltog i samtalerne. Hvis vi havde mulighed for det.

I 1980’erne svandt monopolet gradvist ind, men båndene mellem staten og de elektroniske medier forsvandt ikke helt.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hit......

Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende ...

Åsmund Bjørnstad er professor emeritus i planteforædling i Norge. I Kornbogen – brødets og øllets historie bygger han på det seneste tiårs indsigter indenfor genomforskning, arkæologi, kulturhistorie og bæredygtighedsforskning.

Vi tæmmede kornet, og det os! Åsmund Bjørnstad formidler med kulturhistorisk spændvidde kornenes – det vil sige majsens, risens, hvedens, sorghums, hirsens, havrens og rugens – historie, fra vi begyndte at tæmme de vilde frø - og de tæmmede os. For ti, tolv, fjorten tusind år siden. Gennem denne kultivering opstod skriftsprog, tidsregning, religioner og klassesamfund – og den mangfoldighed af mutationer, som vi dagligt, uafvidende sætter på tallerkenerne. Eller svinger kruset med øl!

Korn nok? Det var spørgsmålet for stenalderkvinden, som tæmmede kornet og frem til spørgsmålet ligesom gik i glemmebogen, og så lød det: Kød nok? Men nu er kornet igen kommet på den internationale dagsorden: Korn nok? At hver andet korn i dag går til dyrefoder eller til bioenergi, beskriver den nuværende udvikling. Kan den mon fortsætte – i et ændret klima, i en ny verdensorden?

Bogens billedside er i absolut særklasse. Omkring 300 illustrationer rummer bogen

Den gamle kolde krig er blevet varm, og Vesten har efter det amerikansk initierede Majdan-kup bragt krigen til Ukraine. Den nye udgave af Rusland på tværs afdækker det brydsomme forhold mellem Rusland og Vesten gennem snart 1000 år og viser, hvordan vekslende religiøse og filosofiske holdninger gennem århundreder har grundfæstet et negativt billede af ”den russiske bjørn”, et skræmmebillede der allerede blev etableret, da den hellige Vladimir ankom til Krim fra Konstantinopel o år 1000 og skabte, hvad der skulle blive den ortodokse kirke.

I den nyeste tid er det idéen om den sejrende liberale verdensorden, som har gravet modsætningerne dybere. Den liberale universalløsning, som Vesten søgte at implementere i Rusland efter Sovjetunionens opløsning, viste sig imidlertid, ikke kun i Rusland, at være en blindgyde. Resultatet af proxy-krigen mellem USA/ NATO og Rusland er blevet, at landet nu i højere grad må udvikle sig efter sine egne traditioner og i stedet har søgt og opnået et tættere samarbejde med Kina og med BRICS-landene.

I bogen belyser forfatteren de vigtigste tæk af Ruslands historie, såsom baggrunden for den russiske revolution, Sovjetunionens uundgåelige sammenbrud, overgangen fra kommunisme og genetableringen og opnoteringen af russisk tradition.Hvortil kommer tilstedeværelsen af de mange folkeslag og kulturer, der befolker det enorme rige. Jens Jørgen Nielsen fortæller kompetent og levende, med historien i ryggen og uden ideologiske briller det gamle og det moderne Ruslands historie. Bogen er forsynet med en oplysende billedfortælling fra en tusindårig historie. I den nye, redigerede udgave af bogen er der ét nyt billede: Den såkaldte Alley of Angels til minde om de børn, der døde under bombardementerne af Donbas 2014-16.

Antallet af private velfærdsløsninger vokser. De seneste 20 år har markant flere danskere valgt privat lønsikring, privatskole til børnene eller en privat sundhedsforsikring til hele familien. Frihed, lighed og privat velfærd stiller skarpt på den private velfærd: Hvor hurtigt vokser de private løsninger? Hvor og hvordan møder danskerne dem i hverdagen, og hvor meget fylder de faktisk? Kommer de rige og raske til at køre på første klasse, mens de fattige og svage efterlades på perronen? Eller kan de nye private tilbud sikre, at flere får bedre og mere velfærd? Bogen fortæller den samlede historie om privat velfærd. Med udgangspunkt i helt nye tal, konkrete eksempler og brugbare modeller diskuterer forfatterne drivkræfterne for privat velfærd på de områder, som står højest på danskernes velfærdsdagsorden: sundhed, arbejdsmarked, pensionistliv og uddannelsesområdet. Dermed er bogen et væsentligt bidrag til debatten om fremtidens velfærd.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet.