Historie, Mytologi & Samfund - side 13

Den grønne omstilling er et helt konkret byggeprojekt, som er i fuld gang i Danmark lige nu. I Virkelighedsnært fortæller en række aktive socialdemokratiske borgmestre om, hvad de konkret gør for at lede deres område hen til en grønnere fremtid. Borgmestrene er nemlig klar til at gå forrest og lægge fundamentet til et grønnere samfund. Også selvom de ikke altid bliver populære på det.

Gennem hele beretningen løber som en rød tråd den utrolige historie om en mand, der var født ind i samfundets øverste lag, men endte som storforbryder og afsonede den længste sammenhængende fængselsstraf
i Danmark – lige indtil en anden, som havde dræbt fire politifolk, overtog den sørgelige rekord.

Tsugio var soldat i den kejserlige japanske hær under Stillehavskrigen.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem.


Anabel Hernández trodser narkobaroner.
Claudia Paz y Paz tager opgør med vold.
Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder.
Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist.
Masih Alinejad står op mod undertrykkelse.
Sarah McBride møder had som transkønnet politiker.
Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret.

Myten om den danske model handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden.

Pierre Charbonnier viser, at alle politiske idéer, uanset om de støtter økologiske idealer eller ej, er baseret på en bestemt opfattelse af vores forhold til Jorden og vores omgivelser. Han lokaliserer dermed ikke udgangspunktet for en økologisk tankegang i den politiske idehistorie, som andre har gjort. Modernitetens grundlæggende politiske kategorier var baseret på ideen om, at vi kunne forbedre naturen, beherske den og kræve ubegrænset adgang til dens ressourcer. Men nu tvinger klimaforandringer og miljøkrise os til at genoverveje, hvad politisk frigørelse er, idet frigørelsen ikke længere kan trække på forestillingen om uendelig vækst, sådan som den industrielle kapitalisme tidligere har lovet. Derfor handler forandring heller ikke blot om en socialistisk omfordeling af økonomiens goder, men om en social og politisk organisering, der bestrider produktionen selv. Dette rettidige og originale arbejde med social og politisk teori vil være af interesse for en bred læserskare inden for politik, sociologi, miljøstudier og samfundsvidenskab og humaniora generelt.

En aktuel og revideret 2. udgave til dig, der studerer på masteruddannelsen i offentlig ledelse. Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Bogens centrale begreb, potentialisering, markerer en problematik, som bogens forfattere mener er konstituerende for samtidens velfærdsledelse. Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning. Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl. Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at: overskride det traditionelle skabe innovation realisere skjulte potentialer tænke ud af boksen hele tiden genopfinde velfærdsstaten Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid, der skal styres mod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning.

I dag er gavebørnene voksne – og flere er mærket af traumatiske opvækstvilkår. I Danmark var de eksotiske indslag. I Grønland var de paria, fordi de ikke talte deres eget sprog. Deres liv har været splittede – i umulig Atlant-spagat.
I bogen står syv gavebørn frem og fortæller deres historie.

Historien om uniformeret ungdom, der marcherede i gaderne og sloges med cykelpumper, er en vigtig del af vores fortælling om 1930’ernes politiske liv.

Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet.

Mens ufred og konflikter mellem forskellige etniciteter og religioner truer med at splitte samfundet, insisterer venneparret Özlem Cekic og Jair Melchior på samtalen – på dialogen.

Özlem er muslim med rødder som tyrkisk kurder. Jair er jøde – overrabbiner ved synagogen i Krystalgade – og har tilbragt sine første knap 30 år i Israel. Sammen har de gjort det til et fælles projekt at bygge bro mellem mennesker, der repræsenterer uforsonlige holdninger med baggrund i forskellig religion og kultur.

Deres projekt er blevet stærkt udfordret af krigen mellem Hamas og Israel i Gaza. Den konflikt trækker tråde direkte til Danmark, hvor mange herboende jøder og palæstinensere har familie og venner i de ramte områder. De fortæller om det pres, de hver især er udsat for fra deres bagland, og hvad det betyder for deres fælles opgave.

Konflikten vedrører ikke kun muslimer og jøder i Danmark. Vi hører om, hvordan den allerede påvirker hele det danske samfund og får deres bud på, hvilken betydning den vil få fremover.

En vild historie, du endnu ikke har hørt tager dig fra den tidligste sporing af intelligens i verden til vores nære fremtid, hvor hyperintelligens vil blive en virkelighed. En virkelighed, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at blive mere og mere intelligent.

Hvad betyder det for os som mennesker, for den fremtid, vi ser ind i og for vores hverdag - arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, familiemæssigt osv.? Det får vi en række opmuntrende bud på i denne fortælling af tre forfattere, som arbejder med og implementerer AI på forskellig vis.

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer.

Hvad sker der, når en stedmor forelsker sig i sin stedsøn? Kan følelserne få frit løb, eller må de undertrykkes?

Hver gang de krydser grænsen mellem to bydele, toner et nyt territorium frem med kodeks for barer og børneopdragelse, råvarer og æstetik, skod, støj og tøj.

Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden.

Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem.Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne.Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det v...

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige proble...

Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra...

GYLDENDAL Arvegods

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturfor...

De to forfattere har skrevet håndbogen til de unge – såvel som til ældre og gamle, som vil skabe sit eget kollektiv, økosamfund, bygge- eller bofællesskab.
Bogen portrætterer både de nye og gamle kollektiver og bofællesskaber i Danmark, som deler ud af deres erfaringer om, hvordan livet kan føres i fællesskab.

Den kommer med alt fra vejledninger i visions- og beslutningsprocesser, vedtægter, byggeri, fællesspisning og finansiering, samt en grundig gennemgang af de juridiske former, der er egnet som ramme om at eje og leve i fællesskab. Bogudgivelsen er støttet af Kooperationen og Realdania.