gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 5

I 2025 stævnede to gamle museumsskibe ud for at få historiske perspektiver på tidens store spørgsmål. Undervejs lagde de til i 12 danske havnebyer, hvor historikere stod klar til at sætte fortidens erfaringer i spil over for nutidens kriser i demokrati, indvandring, velfærd, sikkerhed, korruption, religion og klima.

På togt samler 12 bidrag med logbogsbeskrivelser og refleksioner for at udfolde, hvad historien kan bruges til i dag. I bogen mødes fortidens begivenheder, valg og konflikter med aktuelle spørgsmål og åbner for nye erkendelser, mens sejladsens langsomhed, rutiner og fællesskab giver plads til eftertanke.

Nutiden træder tydeligere frem, når den ses i historiens kølvand. På togt er en ekspedition tilbage i fortiden med samtiden i sigte.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849.

Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet.

Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Claus Møller Jørgensen (f. 1963) er lektor i historie på Aarhus Universitet og ekspert i 1800-tallets politiske historie.

Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være.

Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr?

Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.

Kan økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed gå hånd i hånd? Og kan klimakrisen løses med teknologi og innovation alene?

Vild vækst fokuserer på de aktuelle udfordringer ved at se tilbage. Bogen skildrer 1970’ernes politiske diskussioner om lavvækst, debatterer 1990’ernes ideer om bæredygtig udvikling og gør op med 2010’ernes forestillinger om konkurrence, teknologi og grøn vækst.

Visionerne om grøn vækst har fyldt meget. Men kritikken af dem er lige så gammel. Og der er brug for mere radikale ideer, hvis vi skal imødegå den økologiske krise. Derfor spiller digteren Inger Christensens vision om vild vækst en vigtig rolle i bogen – som en af flere oversete og endda ubehagelige tanker, der peger på alternative måder at tænke trivsel og velstand på.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.


Tue Andersen Nexø (f. 1974) er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning har fokus på, hvordan skønlitterære værker forholder sig til politiske institutioner og debatter. Han har udgivet flere bøger og var i 2000-2024 anmelder ved Information.

Niklas Olsen (f. 1975) er professor i idéhistorie ved Københavns Universitet og forsker i politisk ideologi, økonomisk tænkning og miljøspørgsmål i det 20. århundrede. Han står bag flere bøger og en lang række artikler.

Krigens billeder er overalt. Rå, voldsomme og påtrængende. Vi møder dagligt deres forsøg på at informere, vække følelser og få os til at handle. Hvad gør bombardementet egentlig ved os?

Siden fotografiets fødsel i 1800-tallet er strømmen af billeder fra konfliktzoner kun blevet vildere. Men billedmæthed kan føre til billedtræthed, hvor motiverne mister deres kraft, og vi bliver blinde, passive og ligeglade.

Billedtræthed stiller skarpt på fotografiets rolle i en billedmættet verden og fokuserer på fotografiets muligheder og begrænsninger – også når virkeligheden udfordres af AI og fake news. Med begrebet billedfylde udfordrer bogen billedtrætheden og opfordrer til en nuanceret brug af billeder. Skærper vi blikket, kan de tvinge os til at tage stilling. Igen.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center – et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet – og er udviklet af Anders Engberg-Pedersen og Anna Cornelia Ploug, der er fagredaktører på serien.

Mette Sandbye (f. 1964) er professor i moderne kultur ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger om fotografi og samtidskunst.

Krigen kommer! I hvert fald er oprustning, stormagtskonflikter, terror og cyberangreb blevet hverdag i Europa – og dermed også i Danmark. Vi forbereder os på det værste med nødlagre af mad, vand og batterier.

Men det er ikke nyt at leve med forventningen om krig. Førkrigstid viser, hvordan frygten for krig og katastrofer har formet politik, kultur og samfund fra 1. Verdenskrig til i dag. Gennem både historiske og litterære eksempler sætter bogen nutidens bekymringer i historisk og kulturelt perspektiv og trækker tråde fra mellemkrigstidens frygt for storkrig, koldkrigstidens atomtrusler og 2000-tallets angst for terror til nutidens apokalyptiske scenarier.

For førkrigstid handler ikke kun om fortiden og det, der måske kommer. Den handler også om, hvordan vi lever i skyggen af en truende fremtid.

Frederik Forrai Ørskov (f. 1991) er postdoc ved Syddansk Universitet og historiker med speciale i mellemkrigstiden, kulturdiplomati, nazisme og nordisk samarbejde. Han er uddannet ved Syddansk Universitet og Central European University og har en ph.d. fra Center for Nordiske Studier, Helsinki Universitet.

En hård, gribende og nødvendigt oplysende bog om, hvordan verden med åbne øjne er ved at sætte to af moderne tids største opdagelser over styr – med alvorlige konsekvenser for menneskeheden og den globale natur til følge.

Antibiotika og pesticider har, siden midlerne blev opdaget, reddet millioner af menneskeliv. Men i dag truer overforbrug og systemsvigt med at gøre dem virkningsløse.

I denne bog afdækker journalist Kjeld Hansen og professor Hans Jørn Kolmos de voksende sundheds- og miljøproblemer, verden står midt i: resistente bakterier, dødelige infektioner, ødelagt biodiversitet og gift i drikkevandet. Gennem stærke cases og skarpe analyser skærer bogen ind til benet og viser, hvorfor passivitet ikke længere er en mulighed.

Det handler om vores børn, vores natur, vores liv – og vores fremtid.

Kjeld Hansen er journalist og forfatter til en lang række anmelderroste bøger om landbrug, miljø og samfund, bl.a. Det tabte land (2008), Farvel til dansk landbrug (2019) og oversætter af Den tavse klode (2023).

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi og en af Danmarks mest anerkendte eksperter i antibiotikaresistens. Forfatter til bl.a. Hvordan undgår vi at resistente bakterier slår os ihjel (2023) og en lang række videnskabelige udgivelser.