gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 2

Følelser, følelser, følelser. Følelserne er virkelig kommet på hovedscenen, men hvordan er det med de følelser? Er de ren rasen i vores indre biologi, eller er vi vores følelsers egen arkitekt?

Når følelserne tager magten handler om, at vi kan styre vores følelser mere, end vi tror. Følelser bor nemlig ikke alene i hjernen og i kroppen. De er tillærte og en kulturel del af vores liv, og vi lærer dem at kende helt fra barnsben via de begreber og det sprog, vi har tilgængelig.

Bogen sætter i bred forstand spotlight på, hvordan vi kan danne, kultivere og opdrage følelser. Vi skal give følelserne en stor plads i vores liv, men vi skal også vide, at vi godt kan styre dem mere, end man tidligere har troet, også i psykologien.

Bogen beskriver, hvad følelser er, og hvordan de udvikler sig, og hvorfor det er vigtigt, at vi igennem vores opvækst lærer at regulere dem.

Fokus er især på børn og unges liv og udvikling og giver eksempler på følelsernes store betydning i forhold til de mange trivselsudfordringer, der findes i dag. Men temaerne rækker også ind i den helt almindelige hverdag for os alle. Vi kan godt trives, uden at følelserne hele tiden kommer først, som en art overdommer for, hvordan vi har det. Vi kan også sagtens være følelsesmæssigt kloge uden at kunne sætte ord på alle følelser.

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i Pædagogisk Psykologi. Hun forsker i læreprocesser og kombinerer i denne bog sin baggrund som psykolog, sine forskningserfaringer og sin seneste deltagelse i Trivselskommissionen i en diskussion af, hvad der sker, når følelserne kommer helt uden på tøjet og bliver noget, vi skal præstere. I stedet for at præstere følelser skal vi styre dem og betragte os selv som vores følelsers arkitekt.

Nutidens menneskerettighedstænkning har forandret det danske folkestyre og den danske retsstat. Mange af disse forandringer bygger ikke på demokratiske beslutninger, men på aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er bestemt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Domstolen har f.eks. bestemt, at ”retten til privatliv” bl.a. lægger grænser for medlemsstaternes handlefrihed i sager om miljø, nabostøj, klima, tvangsfjernelse, surrogatmoderskab og udvisning af udlændinge.

I disse år møder de dommerskabte fortolkninger stigende modstand. I Danmark og i mange andre europæiske lande.

Denne bog viser, at man godt kan reagere mod fortolkningerne fra Strasbourg. Og at ønsket om hidtil ikke at gøre det kan skyldes misforståelser af menneskerettighedsbegrebet og af konventionspligterne.

Bogen viser også, hvordan Danmark kan tage politiske og juridiske skridt imod Domstolens fortolkninger. Uden at krænke konventionspligter. Og uden skade på vores internationale omdømme.

Mads Bryde Andersen er dr.jur. og har siden 1991 været professor ved Københavns Universitet. Hans forfatterskab omfatter bl.a. lærebøger om advokatret, aftaleret, it-ret, juridisk metode, obligationsret og pensionsret. Mads Bryde Andersen er kendt som en mangeårig kritiker af Domstolen i Strasbourg og har i sin lange karriere beklædt flere betydningsfulde tillidsposter, både nationalt og internationalt (bl.a. i FN). I en periode sad han i bestyrelsen for det EU-agentur, der i dag kaldes Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Han er juridisk æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Helsingfors og Bergen.

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv.

Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier.

Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

Ditlev Tamm (f. 1946), dr.jur. et phil. og professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til en række bøger om politik, jura og historie, bl.a. Retsopgøret efter besættelsen (1984).

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression.

Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet.

Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv.

For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

I sommeren 2020 gav omfattende antiracistiske demonstrationer genlyd over hele verden. Protesterne begyndte efter et politidrab på en sort mand i USA, men snart efter handlede hele kulturdebatten om woke hvidhedskritik og privilegieblindhed i kunst og litteratur.

I kølvandet på demonstrationerne og under indtryk af en ny tids værdier skriver Klaus Rothstein om den aktuelle idédebat og om den sorte mands rolle i dansk litteratur. Han undersøger forfatternes intentioner, udfordrer litterære purifikationer og diskuterer både N-ordet, den kunstneriske frihed og det litterære råderum.

Spørgsmålet er, hvilken rolle og betydning vi tillægger fortidens racisme i nutidens litteraturdebat, og hvordan vi skal tale om den digtning, der engang var konfliktfri, men nu overskrider manges sproglige og etiske grænser.

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. De danske søfolk, der sejlede på Kina, bragte minder med hjem – nogle kinesiske, andre skabt i samspil mellem øst og vest. I sommeren 2023 er 22 skatte af enestående national betydning fra Nationalmuseet rejst videre til en udstilling på Fanø Kunstmuseum, og om dem og deres verden handler denne bog. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

Fra nederlag til triumf under Store Nordiske Krig.

Efter et stort og smertefuldt nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch 1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab.

Det er den historie, Karsten Skjold Petersen her opruller i bogens tætte beskrivelser af nogle af dansk krigshistories største dramaer under Store Nordiske Krig.

Karsten Skjold Petersen, f. 1967. Seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i dansk militær- og krigshistorie. Har tidligere skrevet den medrivende beretning om felttoget i Skåne og nederlaget ved Helsingborg 1710, Det ulykkelige slag (2017).

Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser.

Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger.

Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse.

Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.

Claus Bøje er tidligere idrætspolitisk rådgiver i Kulturministeriet, redaktionsleder i Danmarks Radio, forskningsmedarbejder på Idrætsforsk og udviklingschef i Lokale og Anlægsfonden.

Søren Riiskjær er tidligere forskningsmedarbejder på Idrætsforsk, kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI.

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Peter Henningsen, Indbinding: Hardback, Sprog: Dansk, 350 sider
Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet.

Dette andet bind af Poul Villaumes flerbindsværk om den globale Kolde Krigs historie strækker sig over to yderpunkter i det, der kan kaldes Den Kolde Krigs mellemperiode 1961-1977: fra den akutte Øst- Vest-spænding i begyndelsen af 1960’erne – opførelsen af Berlinmuren og Cubakrisen – til den skelsættende afspændingsperiode i midten af 1970’erne, hvor de geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og Øst-Vest-forholdet stabiliseret.

Afspændingen i 1970’erne fandt sted på baggrund af et stadig højere militært rustningsniveau, som var med til at berede vejen for det afsluttende dramatiske tiår af Den Kolde Krig frem til omkring 1990. Sammen med første bind, FRYGTENS LOGIK (2020), er MELLEM FRYGT OG HÅB den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.

POUL VILLAUME, f. 1950, er dr.phil. og professor emeritus i samtidshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. disputatsen ”Allieret med forbehold” (1995), ”I blokopdelingens tegn 1945-1972”, bd. 5 i Dansk Udenrigspolitiks Historie (2005) (s.m. Thorsten Borring Olesen), og ”Lavvækst og frontdannelser 1970-1985”, bd. 15 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2005).

I 1938 lykkedes det en amerikansk eventyrer at få eneret til at udvinde al olie, gas, salt og andre værdifulde råstoffer i den danske undergrund.

Den eftertragtede eneret fik amerikaneren på baggrund af et lille, glasklart stykke salt, som han med sit boretårn trak op af jorden fra en kilometers dybde under en mark ved Kolding.

Ifølge en aftale han havde med den danske stat under statsminister Thorvald Stauning, var saltfundet nok til at give ham retten til hele den danske undergrund i 50 år frem. Med det på plads begyndte amerikaneren og hans danske makker jagten på deres egentlige mål: olieforekomsterne i Danmarks undergrund.

Men noget var galt. Omstændighederne omkring fundet af saltklumpen på den jyske mark stemte ikke. Kriminalpolitiet blev koblet på sagen, og snart stod det klart, at de danske myndigheder var endt i en skandale af usete dimensioner. Danmark var blevet taget ved næsen, og konsekvenserne af bedraget var fuldkommen uoverskuelige.

Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden 2010 har Ungarns premierminister systematisk og uden skrupler ødelagt demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land – og dermed også i EU.

EU har haft spandevis af muligheder for at stoppe ham, men det er ikke sket. Så da Rusland invaderede Ukraine i 2022, havde præsident Vladimir Putin en ven i EU og i NATO.

For at forstå Orbán må man kende historien. Orbán er et produkt af de voldsomme begivenheder i Ungarn og Europa i 1900-tallet. Verdenskrige, Trianontraktat, højre- og venstrediktaturer, nationale oprør og gullaschkommunisme. Hvad der kommer efter Orbán, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens dramaer udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen.

Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne – og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer, lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne.

Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet.

I 1980’erne svandt monopolet gradvist ind, men båndene mellem staten og de elektroniske medier forsvandt ikke helt.

I 1700-tallet vrimlede København med fattige. Der var tiggere, almisselemmer, værdige og uværdige trængende, tvangsarbejdere, fornemme betlere og husarme. De husarme var fattige fra middelstanden. Ordet siger, at de var arme – fattige – der boede i hus eller havde egen husstand.

Fattigdom var nemlig ikke kun et problem for underklassen, der levede på sultegrænsen. Også folk fra samfundets bedre lag levede i konstant fare for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem på en social rutsjetur. Gik det helt galt, kunne det tvinge dem til tiggeri, på fattiggård eller i tvangsarbejdshus.

Det ville de husarme for alt i verden undgå, for de følte sig anderledes end andre fattige. De husarme skammede sig over deres fattigdom, og derfor ville de hverken tigge eller have offentlig hjælp. Det handlede om at holdefacaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt.

Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet.

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige proble...

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturfor...

Desuden var der en lille ultraortodoks menighed i København, mens flertallet af menigheden omkring synagogen i Krystalgade var en slags ”kulturjøder”, som kun i begrænset omfang tog del i det religiøse liv.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere.

Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet.

I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Bjørn Harvig, som er tidligere formand for Eventyrernes Klub har samlet bogens historier, som bliver fortalt af museumsinspektører fra Nationalmuseet, journalister, videnskabsfolk, forfattere og eventyrere. Bogen bygger på podcasten af samme navn, der har Bjørn Harvig som vært og blev tildelt Ritzau Prisen 2021.

Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.

Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.

Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968) er uddannet historiker ved Københavns Universitet og fil.dr. ved Lunds Universitet. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede.

Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige – og det har ført os ud i en krise. For alt for mange af os er frihed blevet lig med fravær af statsmagt: Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige.

Med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer indkredser Timothy Snyder de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre. Med denne ærlige og ambitiøse bog taler han for en ny konsensus, der er forankret i en politik med overflod, generøsitet og medmenneskelighed.

Frederiksbergs grønne hjerte tager dig med på en færd fuld af fortællinger – døgnet rundt og gennem alle årstider. Fra det afslappede og aktive friluftsliv blandt de smukke scenerier i Søndermarken og Frederiksberg Have – med Frederiksberg Slot og Zoo-tårnet knejsende imellem sig – til et stort udbud af kunst og kulturhistorie, teater, sport, dyreliv og folkelige forlystelser med musik, morskab og mad fra medbragt kurv til Michelin-niveau.

Med passionerede og fortælleglade fagfolk og brugere som ledsagere på snoede stier, plæner og kanaler viser bogen, at Frederiksbergs grønne områder rummer en stemning af lys, latter og livfuldhed. Noget som også vores største digtere, filosoffer og forfattere har lovsunget i poesi og prosa. Bogen hylder i tekst og billeder dette store, smukke og grønne byrum, der med sine mange kvaliteter giver sine millioner af årlige gæster så meget – socialt, fysisk og mentalt.

Troels Christensen, født 1960, er mangeårig, prisbelønnet dagbladsjournalist. Har især dækket sports- og samfundsområdet. Bosat på Frederiksberg.

Lars Schmidt, født 1963, er reklame- og reportagefotograf, blandt andet med opgaver i tredjeverdenslande. Bosat på Frederiksberg.

Hvad nu, hvis du vågnede op og opdagede, at du havde en dobbeltgænger? Næsten som dig, men alligevel slet ikke?

Da Naomi Klein finder ud af, at en kvinde med samme fornavn, men med radikalt andre og vildere synspunkter bliver kronisk forvekslet med hende, virker det for fjollet til at tage alvorligt. Indtil det ikke er det mere. Hun begynder at kæmpe med en følelse af, at virkeligheden er forvrænget, og hun bliver besat af at læse de mange trusler på de sociale medier og de endeløse fornærmelser fra hendes dobbeltgængers følgere. Hvorfor har hendes dunkle modstykke valgt en så ekstrem vej? Hvorfor er identitet – alt hvad vi har at modstå verden med – så ustabil?

Klein beslutter sig for at finde ud af det ved at forfølge sin dublet ind i en spejlverden, hvor labre wellness-influencere slår sig sammen med ildsprudende propagandister fra det yderste højre (angiveligt med den fælles sag at ”beskytte børn”). Hun linder på låget over vores kultur i et surreelt øjeblik i historien, hvor vi gør os selv til polerede, virtuelle brands, udskammer vores fjender offentligt, ser til mens mængden af deepfakes vokser, og mens hele nationer skrider fra demokrati til noget langt mere dystert.

Dette er en bog til tiden og for alle; en dødsens alvorlig sort komedie, som inviterer os til at se os selv i spejlet. En bog for alle, som har prøvet af spilde tiden i internettets kaninhuller; dem som undrer sig over, at politik er blevet så fatalt fordrejet, og dem som søger en vej ud af den kollektive svimmelhed, tilbage til kampen for det, som betyder noget.