gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 2

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. De danske søfolk, der sejlede på Kina, bragte minder med hjem – nogle kinesiske, andre skabt i samspil mellem øst og vest. I sommeren 2023 er 22 skatte af enestående national betydning fra Nationalmuseet rejst videre til en udstilling på Fanø Kunstmuseum, og om dem og deres verden handler denne bog. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser.

Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger.

Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse.

Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.

Claus Bøje er tidligere idrætspolitisk rådgiver i Kulturministeriet, redaktionsleder i Danmarks Radio, forskningsmedarbejder på Idrætsforsk og udviklingschef i Lokale og Anlægsfonden.

Søren Riiskjær er tidligere forskningsmedarbejder på Idrætsforsk, kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI.

Fra nederlag til triumf under Store Nordiske Krig.

Efter et stort og smertefuldt nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch 1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab.

Det er den historie, Karsten Skjold Petersen her opruller i bogens tætte beskrivelser af nogle af dansk krigshistories største dramaer under Store Nordiske Krig.

Karsten Skjold Petersen, f. 1967. Seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i dansk militær- og krigshistorie. Har tidligere skrevet den medrivende beretning om felttoget i Skåne og nederlaget ved Helsingborg 1710, Det ulykkelige slag (2017).

Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige – og det har ført os ud i en krise. For alt for mange af os er frihed blevet lig med fravær af statsmagt: Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige.

Med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer indkredser Timothy Snyder de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre. Med denne ærlige og ambitiøse bog taler han for en ny konsensus, der er forankret i en politik med overflod, generøsitet og medmenneskelighed.

Hvad nu, hvis du vågnede op og opdagede, at du havde en dobbeltgænger? Næsten som dig, men alligevel slet ikke?

Da Naomi Klein finder ud af, at en kvinde med samme fornavn, men med radikalt andre og vildere synspunkter bliver kronisk forvekslet med hende, virker det for fjollet til at tage alvorligt. Indtil det ikke er det mere. Hun begynder at kæmpe med en følelse af, at virkeligheden er forvrænget, og hun bliver besat af at læse de mange trusler på de sociale medier og de endeløse fornærmelser fra hendes dobbeltgængers følgere. Hvorfor har hendes dunkle modstykke valgt en så ekstrem vej? Hvorfor er identitet – alt hvad vi har at modstå verden med – så ustabil?

Klein beslutter sig for at finde ud af det ved at forfølge sin dublet ind i en spejlverden, hvor labre wellness-influencere slår sig sammen med ildsprudende propagandister fra det yderste højre (angiveligt med den fælles sag at ”beskytte børn”). Hun linder på låget over vores kultur i et surreelt øjeblik i historien, hvor vi gør os selv til polerede, virtuelle brands, udskammer vores fjender offentligt, ser til mens mængden af deepfakes vokser, og mens hele nationer skrider fra demokrati til noget langt mere dystert.

Dette er en bog til tiden og for alle; en dødsens alvorlig sort komedie, som inviterer os til at se os selv i spejlet. En bog for alle, som har prøvet af spilde tiden i internettets kaninhuller; dem som undrer sig over, at politik er blevet så fatalt fordrejet, og dem som søger en vej ud af den kollektive svimmelhed, tilbage til kampen for det, som betyder noget.

Dette andet bind af Poul Villaumes flerbindsværk om den globale Kolde Krigs historie strækker sig over to yderpunkter i det, der kan kaldes Den Kolde Krigs mellemperiode 1961-1977: fra den akutte Øst- Vest-spænding i begyndelsen af 1960’erne – opførelsen af Berlinmuren og Cubakrisen – til den skelsættende afspændingsperiode i midten af 1970’erne, hvor de geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og Øst-Vest-forholdet stabiliseret.

Afspændingen i 1970’erne fandt sted på baggrund af et stadig højere militært rustningsniveau, som var med til at berede vejen for det afsluttende dramatiske tiår af Den Kolde Krig frem til omkring 1990. Sammen med første bind, FRYGTENS LOGIK (2020), er MELLEM FRYGT OG HÅB den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.

POUL VILLAUME, f. 1950, er dr.phil. og professor emeritus i samtidshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. disputatsen ”Allieret med forbehold” (1995), ”I blokopdelingens tegn 1945-1972”, bd. 5 i Dansk Udenrigspolitiks Historie (2005) (s.m. Thorsten Borring Olesen), og ”Lavvækst og frontdannelser 1970-1985”, bd. 15 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2005).

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens dramaer udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen.

Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne – og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer, lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne.

Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet.

Vi bruger rummet hele tiden, ofte uden at tænke over det. Bag den blå prik på kortet på telefonen, skibe, der overvåges på verdens have, og militære styrker, der koordinerer operationer over store afstande, ligger satellitter, signaler og kredsløb, som i dag er en helt uundværlig del af det moderne samfunds usynlige maskinrum. Den afhængighed gør os sårbare, for de samme satellitter og forbindelser indgår i stormagternes rivalisering, moderne krigsførelse og udviklingen af missilforsvar. Rummet er ikke bare nyttigt. Det er også en arena for magtspil, og den kamp, der foregår om rummet, viser sig ikke nødvendigvis som åbne angreb på satellitter, men som forstyrrede signaler, usikre forbindelser, overvågning og strategisk pres.

Nutidens menneskerettighedstænkning har forandret det danske folkestyre og den danske retsstat. Mange af disse forandringer bygger ikke på demokratiske beslutninger, men på aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er bestemt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Domstolen har f.eks. bestemt, at ”retten til privatliv” bl.a. lægger grænser for medlemsstaternes handlefrihed i sager om miljø, nabostøj, klima, tvangsfjernelse, surrogatmoderskab og udvisning af udlændinge.

I disse år møder de dommerskabte fortolkninger stigende modstand. I Danmark og i mange andre europæiske lande.

Denne bog viser, at man godt kan reagere mod fortolkningerne fra Strasbourg. Og at ønsket om hidtil ikke at gøre det kan skyldes misforståelser af menneskerettighedsbegrebet og af konventionspligterne.

Bogen viser også, hvordan Danmark kan tage politiske og juridiske skridt imod Domstolens fortolkninger. Uden at krænke konventionspligter. Og uden skade på vores internationale omdømme.

Mads Bryde Andersen er dr.jur. og har siden 1991 været professor ved Københavns Universitet. Hans forfatterskab omfatter bl.a. lærebøger om advokatret, aftaleret, it-ret, juridisk metode, obligationsret og pensionsret. Mads Bryde Andersen er kendt som en mangeårig kritiker af Domstolen i Strasbourg og har i sin lange karriere beklædt flere betydningsfulde tillidsposter, både nationalt og internationalt (bl.a. i FN). I en periode sad han i bestyrelsen for det EU-agentur, der i dag kaldes Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Han er juridisk æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Helsingfors og Bergen.

I 2050 står vi langt inde i en ny klimavirkelighed. Meget er forandret. Klodens varmere klima har ændret vores omgivelser og levevilkår. Selv om det i Danmark er slut med at udlede drivhusgasser, har vi fået vådere og voldsommere vejr. Men vi har også lært noget nyt, vi har tilpasset vores adfærd og fået et andet syn på det gode liv.

Så hvordan ser det gode liv ud i 2050? Det spørgsmål har bogens forfattere stillet til 14 meget forskellige visionære danskere, der gennem deres arbejde og interesser forholder sig til klimakrisen. Svarene peger på forskellige veje til en fremtid, der rummer gevinster som fx renere luft og vand, bedre helbred, mere vild natur, smartere, klimavenlige produkter, mere fritid og stærkere sociale fællesskaber.

Læs fremtidsfortællinger fra Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze.

Ghita Borring er kommunikationschef i CONCITO og har en baggrund som journalist, korrespondent og forfatter. Kommunikation om bæredygtighed, forandringer og ledelse har været den røde tråd i Ghitas karriere.

Lene Outzen Foghsgaard er uddannet tekstforfatter og arbejder freelance som journalist og podcaster. Lene har igennem mange år formidlet konstruktive fortællinger om ildsjæle og fællesskaber i den grønne omstilling.

raks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige.

Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8267 biografier, heraf 95 nye, som har fundet vej til spalterne.

Anden Verdenskrig, Vietnam, Algeriet, Balkan, Afghanistan og Ukraine. Soldater fra forskellige krige og konflikter mødes på tværs af generationer og verdensdele i Soldaterhjerte for at svare på: Hvorfor går vi i krig? Hvad gør det ved os som mennesker? Og hvordan vender vi hjem til civilisationen igen?

Svarene rummer ord som fædrelandskærlighed, overlevelse og rastløshed. Dødsangst, kedsomhed og kammeratskab. Fortabthed og tomhed. Og ikke mindst en samhørighed blandt dem, der har været derude, hvor man er dybt afhængige af hinanden for at overleve.

Journalist og tidligere soldat Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at interviewe veteraner fra forskellige krige. Han søger at forstå ikke blot sine egne oplevelser fra Afghanistan, men også hvorfor de skabte et særligt bånd til andre soldater verden over – fra den 25-årige kvinde fra fronten ved Donbas til den 94-årige veteran fra befrielsen af Frankrig i 1945.

Emil Arenholt Mosekjær (f. 1990) er journalist og veteran fra krigen i Afghanistan. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Tel Aviv Universitet og har en fortid ved blandt andet Politiken. Han har som journalist og redaktør især beskæftiget sig med forsvarspolitik og internationale forhold og har i årenes løb ofte blandet sig i den offentlige debat i de skrevne medier, på radio og i tv.

Siden 2019 har alle flygtninges opholdstilladelser i Danmark været midlertidige. For mange betyder det usikkerhed og venten, når deres ret til at blive i landet løbende revurderes.

I Ung på flugt kommer unge fra Syrien, Afghanistan og Somalia selv til orde. Gennem personlige tekster formidler de afmagt, frygt og håb i et liv på midlertidig pause, og deres tekster og oplevelser ses i lyset af både aktuel forskning og konsekvenserne af dansk flygtningepolitik.

Ung på flugt viser, hvordan politiske og sociale vilkår skaber oplevelser af afmagt, men også hvordan identitet, fællesskab og handlekraft vokser frem. Trods usikkerheden insisterer de unge på at blive set, hørt og anerkendt som mennesker og medborgere.

Mikkel Rytter (f. 1975) er professor ved Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet og forsker i migration. Han har skrevet Integration (Tænkepauser, 2019) og været med til at redigere antologierne Flygtningefamilier i forandring (2025) og Paradigmeskiftets konsekvenser (2023).

Musikken rummer det, vi længes efter, og det, vi ikke kan opnå – vores håb og afmagt. Begge dele er med til at forme vores liv og samfund. Ikke mindst i byen. Ved at se nærmere på musikken i byen kan vi blive klogere på afmagten, og hvordan den bekæmpes.

Byens musik søger tilbage til 1970’ernes Aarhus, hvor et nyt miljø opstod omkring den rytmiske musik. Beatmusik, kvindebevægelsens elektriske musik og punkens æstetik blev måder at møde og udfordre afmagten på. Gennem datidens musikliv lærer vi også om nutiden, om forholdet mellem provins og hovedstad og om musikkens evne til at udtrykke liv og fællesskaber.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige proble...

Følelser, følelser, følelser. Følelserne er virkelig kommet på hovedscenen, men hvordan er det med de følelser? Er de ren rasen i vores indre biologi, eller er vi vores følelsers egen arkitekt?

Når følelserne tager magten handler om, at vi kan styre vores følelser mere, end vi tror. Følelser bor nemlig ikke alene i hjernen og i kroppen. De er tillærte og en kulturel del af vores liv, og vi lærer dem at kende helt fra barnsben via de begreber og det sprog, vi har tilgængelig.

Bogen sætter i bred forstand spotlight på, hvordan vi kan danne, kultivere og opdrage følelser. Vi skal give følelserne en stor plads i vores liv, men vi skal også vide, at vi godt kan styre dem mere, end man tidligere har troet, også i psykologien.

Bogen beskriver, hvad følelser er, og hvordan de udvikler sig, og hvorfor det er vigtigt, at vi igennem vores opvækst lærer at regulere dem.

Fokus er især på børn og unges liv og udvikling og giver eksempler på følelsernes store betydning i forhold til de mange trivselsudfordringer, der findes i dag. Men temaerne rækker også ind i den helt almindelige hverdag for os alle. Vi kan godt trives, uden at følelserne hele tiden kommer først, som en art overdommer for, hvordan vi har det. Vi kan også sagtens være følelsesmæssigt kloge uden at kunne sætte ord på alle følelser.

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i Pædagogisk Psykologi. Hun forsker i læreprocesser og kombinerer i denne bog sin baggrund som psykolog, sine forskningserfaringer og sin seneste deltagelse i Trivselskommissionen i en diskussion af, hvad der sker, når følelserne kommer helt uden på tøjet og bliver noget, vi skal præstere. I stedet for at præstere følelser skal vi styre dem og betragte os selv som vores følelsers arkitekt.

3000 år. Så langt strækker Kinas litteraturhistorie sig tilbage i tiden. Tekster af Konfucius, Zhuangzi og Sima Qian udgør det klassiske fundament, som senere forfattere skriver sig ind i. Generationer af kinesere har siden læst formfuldendte vers om natur og kærlighed, sære dyre- og spøgelseshistorier, frivole sædeskildringer, moraliserende noveller og omfangsrige romaner. Tekster og emner, der også i dag præger det kinesiske samfund.

Kinesisk litteratur i 3000 år er antologi, litteraturhistorie og opslagsværk i ét og præsenterer mesterværker fra oldtidens forfattere til samtidsaktuelle Yu Hua, Yan Lianke og Cixin Liu. Værkerne kan læses alene eller i sammenhæng med bogens introduktioner, så læseren kan gå på opdagelse i Kinas righoldige litteraturhistorie – og lade sig inspirere til at søge endnu længere ind i det kinesiske skatkammer.

De fleste danskere er medejere af en demokratisk virksomhed. De får deres drikkevand fra den, forsikrer sig gennem den, handler i den eller bor i boliger skabt af demokratiske fællesskaber. Tilsammen udgør disse virksomheder omkring ti procent af dansk erhvervslivs omsætning. Den demokratiske økonomi i Danmark er så stor, at den kan sammenlignes med et mindre europæisk lands økonomi.

Andelskraft er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark. Med afsæt i ny forskning, historiske analyser og branchestudier – og med et globalt perspektiv – viser bogen, hvordan andels- og kooperative virksomheder gennem generationer har kombineret forretning, fællesskab og formål i konkurrencedygtige organisationer, og hvordan de ofte er opstået som fællesskabets svar på konkrete økonomiske og samfundsmæssige problemer.

Bogen introducerer begrebet andelskraft – en ny analytisk ramme for den styrke, der kan opstå, når virksomheder ejes og styres af dem, de er sat i verden for. Andelskraft er både en analyse af en overset del af økonomien og et bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan organiseres.

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark.

I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd.

I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten.

Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland.

Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Lokale skæbner og fortællinger giver nye perspektiver på de store historiske linjer. Amager udforsker øens rige historie og viser, hvordan det lokale spiller sammen med det nationale og det globale.

Bogens forfattere tager læserne med ind i en verden af handel, kultur og arkitektur. Fra Julius Exners malerier af amagerbønder og 1800-tallets nationalromantik over arkitekten Arne Jacobsens modernistiske badeanstalt til dragørskipperen Knud Hansen Walløe, der sejlede sydfrugter fra Sicilien til Sankt Petersborg.

Læseren møder modstandsfolk under besættelsen, får belyst amagerdragtens betydning og hører om bagersvenden, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilsammen udfordrer historierne om handel, kultur og arkitektur den traditionelle danmarkshistorie og viser, hvordan lokale fortællinger og steder ikke kun supplerer, men også former de større nationale og internationale historier.

De ekstreme danskere er historien om Danmark i de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere

Da Louise Rasmussen i august 1850 blev viet til Frederik 7., stod Danmark midt i en historisk brydningstid. Grundloven var netop vedtaget, enevælden afskaffet, og folkestyret begyndte at tage form. Samtidig opstod en ny offentlighed, hvor trykkefrihed gav plads til nye stemmer.

Få vakte større debat end grevinde Danner. Hun voksede op i fattige kår, men blev kongens hustru og en kvinde, der udfordrede sin samtids normer. Hun fik et barn uden for ægteskab, drev en succesfuld modeforretning, rejste ud i verden og engagerede sig i tidens sociale og politiske spørgsmål. For mange var hun en lykkejæger. For andre en stærk kvinde, der turde kræve sin ret i et patriarkalsk samfund.

Danner af Danmark er fortællingen om en kvinde, der ikke bare formede sit eget liv, men også satte spor ved at bryde med konventionerne og tage kampen op for frihed, fremtid og folkestyre.

Bogen er redigeret af Lone Kølle Martinsen, forskningschef på Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum, og Mette Houlberg Rung, samlings- og udstillingschef samme sted.

Sankt Petri Skole i København, ”den tyske skole”, har ligget i hjertet af København, siden den i 1575 blev grundlagt af Frederik 2. I 2017 opstod diskussion om, hvorvidt skolen efter 1945 og helt frem til nutiden har dækket over graden og dybden af nazistisk indflydelse i 1930’erne og 1940’erne, og skolen besluttede, at historien skulle afdækkes.

Historiker Jacob Halvas Bjerre viser i Den tyske skole, hvordan skolen, der fungerede som forbindelsesled mellem dansk og tysk kultur, gradvis blev nazificeret fra 1933, og hvorfor den – i modsætning til andre tyske skoler i Danmark og andre lande – ikke blev lukket efter 1945.

Det er historien om livet bag Sankt Petris mure, om båndet til Sankt Petri Kirke og om skolens relationer til tyske gesandter og det tyske nazistparti – herunder en donation fra Adolf Hitler til skolens lejrskole. Bogen kaster nyt lys på centrale tyske kulturinstitutioner, som blev anset for væsentlige forposter for udbredelsen af nazismen i den danske hovedstad − i kamp med kongehuset, Undervisningsministeriet og de mange danske elever, der i en længere periode trak skolen i en anden retning.

Skibsmodeller fortæller om ny og gammel teknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Denne rigt illustrerede bog er møder med de mennesker, der byggede modellerne, og de søfolk, der sejlede skibene. Det er lidenskab, kunnen, historie og nørderi.

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, men også arbejdsredskaber for skibsingeniører og skibstømrere. I århundreder blev modellerne bygget, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D.

Bogen er en sejlads gennem verdenskrige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af teknologiske revolutioner. Skibsmodellerne viser læseren en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig globaludvikling i opfindsomhed, forbrug og levevis.

Ordene udtrykte en reaktion på den ufrihed, man havde oplevet under Besættelsen, og de to verdenskriges ufred – og de erfaringer, man havde gjort med totalitære kræfter.