gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 4

Da Christian 4. i 1624 oprettede det kongelige danske postvæsen, handlede det først og fremmest om at kommunikere over lange afstande. Postbude til fods og til hest rejste over det ganske land og langs hovedpostruten til Hamborg for at overbringe beskeder og breve.

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen. Og om journalister, spioner og kontrol af følsom information under de to verdenskrige og Den Kolde Krig.

Post og tele. Kommunikationen og danskerne følger udviklingen fra rød til blå, fra PostDanmark til PostNord, og har fokus på monopolet, der blev privatiseret i det nye årtusinde. Og forfatterne sender quickbrev til dagens digitaliserede Danmark, hvor posthuse med postmestre er forvandlet til små pakkeshops i lokale supermarkeder. Post og tele er historien om det statslige kommunikationsmonopol i 400 år.

Den romerske forfatter Pomponius Mela levede i 1. årh. e.Kr. Han er kun kendt for dette ene værk, en kortfattet Verdensbeskrivelse af hele den del af jordkloden, som de antikke samfund kendte eller i det mindste havde hørt om.

Værket beskriver en tænkt sørejse langs kysterne til den kendte verden. Mens den antikke læser har kunnet drømme sig til en farefuld ekspedition til fjerne steder, kan fremstillingen af eksotiske lande og folkeslag i dag læses som en enestående kilde til en romers opfattelse af det romerske imperium og folkeslagene udenfor i Skandinavien, Asien og Afrika og deres sære skikke og levevis.

Værket er kommenteret og oversat fra latin af Axel Kierkegaard, Kirsten Kierkegaard, Tore Leifer, Anne Marie Nielsen, Anders Toftgaard og Chr. Gorm Tortzen. Det er første gang i mere end 200 år, at værket oversættes til dansk.

At Det Radikale Venstre har opnået uforholdsmæssig stor indflydelse i dansk politik, blev gjort muligt af en lille kreds af ildsjæle, der for 120 år siden organiserede et slagkraftigt partiapparat. Den drivende kraft bag denne indsats var den initiativrige direktør Herman Heilbuth (1861-1945).

I rollen som ulønnet partisekretær brugte han nogle af de mange penge, han tjente på salg af kunstgødning og rederivirksomhed, til at støtte lokale vælgerforeninger og holde liv i radikalt sindede dele af dagspressen. Det var for eksempel hans rundhåndede indsats, der af flere omgange afværgede, at Politikens Hus blev solgt til ærkerivalerne fra partiet Venstre.

Hovedparten af Heilbuths private formue gik tabt under mellemkrigstidens spektakulære bankkrak. Partikammeraterne vendte ham ryggen, og nazistisk antisemitisme tvang ham i 1943 til under dramatiske omstændigheder at flygte til Sverige. Derefter blev han reduceret til en fodnote i Danmarkshistorien.

De mange fortielser om den halvt skjulte Heilbuth afsløres i denne biografi. Samtidig belyser hovedpersonens begivenhedsrige historie nogle evigt aktuelle spændinger, der stadig præger dansk erhvervsliv og partipolitik. Blandt andet ved at udgøre et historisk ideologisk grundlag ikke kun for Radikale Venstre, men også for Liberal Alliance og Alternativet.

Da Louise Rasmussen i august 1850 blev viet til Frederik 7., stod Danmark midt i en historisk brydningstid. Grundloven var netop vedtaget, enevælden afskaffet, og folkestyret begyndte at tage form. Samtidig opstod en ny offentlighed, hvor trykkefrihed gav plads til nye stemmer.

Få vakte større debat end grevinde Danner. Hun voksede op i fattige kår, men blev kongens hustru og en kvinde, der udfordrede sin samtids normer. Hun fik et barn uden for ægteskab, drev en succesfuld modeforretning, rejste ud i verden og engagerede sig i tidens sociale og politiske spørgsmål. For mange var hun en lykkejæger. For andre en stærk kvinde, der turde kræve sin ret i et patriarkalsk samfund.

Danner af Danmark er fortællingen om en kvinde, der ikke bare formede sit eget liv, men også satte spor ved at bryde med konventionerne og tage kampen op for frihed, fremtid og folkestyre.

Bogen er redigeret af Lone Kølle Martinsen, forskningschef på Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum, og Mette Houlberg Rung, samlings- og udstillingschef samme sted.

Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv i København blev sat op i 1938. Men hvad er det egentlig for et monument? Hvad skulle det symbolisere? Hvorfor har grønlandske kunstnere brugt det igen og igen, og hvorfor har nogen foreslået at fjerne det?

I deres søgen efter svar fortæller Martine Lind Krebs og Astrid Nonbo Andersen den sælsomme historie om den grønlandske mand og kvinde, der stod model, og deres liv i mellemkrigstidens København – og om kunstneren og hans kærlighed.

Monumentet tager os med på en rejse gennem de billeder og forståelser af Grønland, der dengang blev skabt af danske kunstnere, forskere og politikere i en periode, hvor Danmark og Norge kæmpede om retten til Grønland. Billeder som stadig hænger ved i dag.

Det er samtidig fortællingen om, hvordan grønlandske politikere protesterede ved domstolen i Haag, og om hvordan grønlandske politikere, kunstnere og aktivister gennem hele det 20. århundrede og frem til i dag har forsøgt at gøre op med de danske forestillinger.

Martine Lind Krebs er journalist og antropolog og opvokset i Grønland. Hun har arbejdet som journalist og redaktør på grønlandske medier og er forfatter til flere undervisningsmaterialer om Grønland og Rigsfællesskabet.

Astrid Nonbo Andersen er forsker og idéhistoriker, opvokset i København tæt på Christianshavns Torv. Hendes forskning beskæftiger sig indgående med historiepolitik og erindringer om kolonitiden i Danmark og dets tidligere kolonier.

I Danmark hører den kongelige begravelsestradition ikke kun fortiden til, men lever og ånder også i dag. Især er den knyttet til Roskilde Domkirke, for selv om der findes andre kongelige gravkirker, er det i Roskilde, at flest danske regenter er begravet.

At rejse er i dag allemandseje, men i Europa opstod turistrejsen først for alvor efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Kom med hertug Christian August II af Augustenborg på rejse i begyndelsen af 1800-tallet til destinationer, som også i dag tiltrækker mange turister.

Moderne europæere rejser i et væk – arbejde, oplevelser og besøg hos familie og venner. I bogen bliver vi taget tilbage til den tidligste turismes tid, hvor medlemmer af den absolutte samfundselite begyndte at rejse for deres fornøjelses skyld. Vi følger hertug Christian August II af Augustenborg på tre rejser sydpå i den første halvdel af 1800-tallet. I masseturismens tidsalder tiltrækkes vi stadig af det samme, som hertugen rejste ud for at opleve: koncerter i Wien, ruiner i Italien, kur- og spaophold, storslået natur og nysgerrighed over for fremmede kulturer. Både den fine og den folkelige.

De ekstreme danskere er historien om Danmark i de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker.

Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise.

Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper.

Kraks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige. Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8.245 biografier, heraf 101 nye, som har fundet vej til spalterne.

Findes også i en online-version på www.blaabog.dk

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark.

I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd.

I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten.

Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland.

Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af?

Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej.

Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet, og Maria Clement Hagstrup er museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum.

3000 år. Så langt strækker Kinas litteraturhistorie sig tilbage i tiden. Tekster af Konfucius, Zhuangzi og Sima Qian udgør det klassiske fundament, som senere forfattere skriver sig ind i. Generationer af kinesere har siden læst formfuldendte vers om natur og kærlighed, sære dyre- og spøgelseshistorier, frivole sædeskildringer, moraliserende noveller og omfangsrige romaner. Tekster og emner, der også i dag præger det kinesiske samfund.

Kinesisk litteratur i 3000 år er antologi, litteraturhistorie og opslagsværk i ét og præsenterer mesterværker fra oldtidens forfattere til samtidsaktuelle Yu Hua, Yan Lianke og Cixin Liu. Værkerne kan læses alene eller i sammenhæng med bogens introduktioner, så læseren kan gå på opdagelse i Kinas righoldige litteraturhistorie – og lade sig inspirere til at søge endnu længere ind i det kinesiske skatkammer.

I 1756 skrev Johan Frederik Classen til Frederik 5. at han ville skabe en fabrik baseret på dansk arbejdskraft og udenlandske eksperter. Hans idé var at opbygge et idealsamfund beplantet med mennesker, træer og med nyttige, nødvendige og brugbare kunstnere og håndværkere. I breve til kongen udfoldede han sin plan om at skabe en parallel til det engelske Birmingham. Den engelske by, hvor den industrielle vugge stod – intet mindre.

Classen ønskede at give de ørkesløse bønder et ordentligt arbejde. Han ville lære dem et håndværk, give dem et sted at bo og mad på bordet. Det kunne lyde som et umuligt, filantropisk projekt, men på tyve år opførte Classen et kanonstøberi, en krudtfabrik og en mængde værksteder. Sideløbende hermed opførte han boliger til de mange håndværkere, ligesom han udviklede et socialt sikkerhedsnet for alle. I en tilsandet udørk 50 kilometer nord for København lykkedes det for ham at realisere et projekt, der ikke var set før i dobbeltmonarkiet.

af Varberg Jeanette, bog (hardback)

Den frie kærlighed har ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner udfordrer kærlighedslivet for mange. Skilsmissetallene er høje, og nutidens forhold kortere og mere uforpligtende end tidligere.

Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger Nils Gunder Hansen kærlighedens krise og stiller i denne 2. udgave skarpt på queer-kærlighed og dens oprør mod ægteskabet.

Lokale skæbner og fortællinger giver nye perspektiver på de store historiske linjer. Amager udforsker øens rige historie og viser, hvordan det lokale spiller sammen med det nationale og det globale.

Bogens forfattere tager læserne med ind i en verden af handel, kultur og arkitektur. Fra Julius Exners malerier af amagerbønder og 1800-tallets nationalromantik over arkitekten Arne Jacobsens modernistiske badeanstalt til dragørskipperen Knud Hansen Walløe, der sejlede sydfrugter fra Sicilien til Sankt Petersborg.

Læseren møder modstandsfolk under besættelsen, får belyst amagerdragtens betydning og hører om bagersvenden, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilsammen udfordrer historierne om handel, kultur og arkitektur den traditionelle danmarkshistorie og viser, hvordan lokale fortællinger og steder ikke kun supplerer, men også former de større nationale og internationale historier.

De fleste danskere er medejere af en demokratisk virksomhed. De får deres drikkevand fra den, forsikrer sig gennem den, handler i den eller bor i boliger skabt af demokratiske fællesskaber. Tilsammen udgør disse virksomheder omkring ti procent af dansk erhvervslivs omsætning. Den demokratiske økonomi i Danmark er så stor, at den kan sammenlignes med et mindre europæisk lands økonomi.

Andelskraft er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark. Med afsæt i ny forskning, historiske analyser og branchestudier – og med et globalt perspektiv – viser bogen, hvordan andels- og kooperative virksomheder gennem generationer har kombineret forretning, fællesskab og formål i konkurrencedygtige organisationer, og hvordan de ofte er opstået som fællesskabets svar på konkrete økonomiske og samfundsmæssige problemer.

Bogen introducerer begrebet andelskraft – en ny analytisk ramme for den styrke, der kan opstå, når virksomheder ejes og styres af dem, de er sat i verden for. Andelskraft er både en analyse af en overset del af økonomien og et bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan organiseres.