gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 4

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, lige...

Det har kostet blod, sved og tårer, når de kreative kampe bag kulisserne blev udkæmpet om nyheder, sport, musik, drama, julekalendere, radiodokumentar, pausefisk og meget, meget mere.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af?

Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej.

Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet, og Maria Clement Hagstrup er museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum.

Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt.

I dag føres kampen mod vacciner især på sociale medier, hvor antivaxere er vrede på regeringer, læger og myndigheder. Og antallet af vaccineskeptiske profiler på de sociale medier vokser. Det fik verdenssundhedsorganisationen WHO til i 2019 at slå alarm og sætte vaccineskepsis på listen over de ti største trusler mod folkesundheden. Bogen fortæller om vaccinemodstanden fra de første forsøg med koppeindpodning i begyndelsen af 1700-tallet til i dag.

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker.

Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise.

Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper.

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden og står altid for skud, når politikere skal pege på, hvordan velfærden kan forbedres, uden at det koster noget: væk med bureaukrati og administration.

HK Kommunal, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte af fagligheder og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere i forvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitaler og skoler. De er bl.a. lægesekretærer, skolesekretærer, tandklinikassistenter, sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og IT-medarbejdere og beskæftiger sig med alskens administration bag kulisserne. De fagligheder og funktioner, der i dag tages for givet, er opstået som reaktion på nye samfundsbehov, og er gennem et århundrede formet af HK Kommunals medlemmer.

Nina Trige Andersen (f. 1982) er uddannet journalist og historiker fra Roskilde Universitet, udlært ved Information. Forfatter til Profession: Filippiner. Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier, 2013, og Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015, 2019.

At Det Radikale Venstre har opnået uforholdsmæssig stor indflydelse i dansk politik, blev gjort muligt af en lille kreds af ildsjæle, der for 120 år siden organiserede et slagkraftigt partiapparat. Den drivende kraft bag denne indsats var den initiativrige direktør Herman Heilbuth (1861-1945).

I rollen som ulønnet partisekretær brugte han nogle af de mange penge, han tjente på salg af kunstgødning og rederivirksomhed, til at støtte lokale vælgerforeninger og holde liv i radikalt sindede dele af dagspressen. Det var for eksempel hans rundhåndede indsats, der af flere omgange afværgede, at Politikens Hus blev solgt til ærkerivalerne fra partiet Venstre.

Hovedparten af Heilbuths private formue gik tabt under mellemkrigstidens spektakulære bankkrak. Partikammeraterne vendte ham ryggen, og nazistisk antisemitisme tvang ham i 1943 til under dramatiske omstændigheder at flygte til Sverige. Derefter blev han reduceret til en fodnote i Danmarkshistorien.

De mange fortielser om den halvt skjulte Heilbuth afsløres i denne biografi. Samtidig belyser hovedpersonens begivenhedsrige historie nogle evigt aktuelle spændinger, der stadig præger dansk erhvervsliv og partipolitik. Blandt andet ved at udgøre et historisk ideologisk grundlag ikke kun for Radikale Venstre, men også for Liberal Alliance og Alternativet.

I 1920’erne er verdens rigeste mennesker per capita medlemmer af Osagefolket i Oklahoma. Efter at der er opdaget olie under jorden i deres land, begynder osagerne at køre i biler med privatchauffør, bygger palæer og sender deres børn på studieophold i Europa.

Men så begynder osagerne at blive dræbt, en efter en. Osagekvinden Mollie Burkharts familie bliver et af de vigtigste mål. En af hendes slægtninge bliver skudt. En anden bliver forgiftet. Og det er kun begyndelsen, for flere og flere osager dør under mystiske omstændigheder, og mange af dem, der vover at efterforske drabene, bliver også selv myrdet.

Mens døden gør sit indhug, tager det nydannede FBI sagen op, og den unge direktør, J. Edgar Hoover, beder den tidligere Texas-ranger Tom White om at prøve at opklare mysteriet. White sammensætter et undercoverteam, blandt andet med en indfødt amerikaner som agent, der infiltrerer området og sammen med Osagefolket begynder at afdække en af de mest oprørende sammensværgelser i amerikansk historie.

Den glemte Danmarkshistorie

Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre.

Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter.

Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.

Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

af Varberg Jeanette, bog (hardback)

Den frie kærlighed har ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner udfordrer kærlighedslivet for mange. Skilsmissetallene er høje, og nutidens forhold kortere og mere uforpligtende end tidligere.

Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger Nils Gunder Hansen kærlighedens krise og stiller i denne 2. udgave skarpt på queer-kærlighed og dens oprør mod ægteskabet.

Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands.

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,d...

Den danske model har været lovprist i ind- og udland i årtier, men noget er galt. Færre og færre lønmodtagere organiserer sig i de overenskomstbærende fagforeninger, mens de gule discountfagforeninger vokser. Arbejderbevægelsen er rådvild, og venstrefløjen har det med at glemme, hvor den kommer fra.

Mangel på arbejdskraft er blevet et politisk mantra, som der ikke kan stilles spørgsmål til, og samtidig er arbejdsmarkedet under voldsom forandring med helt andre vilkår for arbejdstagerne.

Arbejdsmarkedsmodellen er således truet fra flere sider. Men hvad kommer det til at betyde? For arbejdsgiverne, arbejdstagerne og for samfundet?

I denne bog giver Niels Jespersen sit bud på, hvordan udviklingen kan vendes, så Danmark fortsat er et land med arbejdermagt.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne ar...

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare.

I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt.

Chełmno, på tysk Kulmhof, var den første nazistiske udryddelseslejr, der blev oprettet. Her gennemførte man for første gang systematiske massedrab på jøder med udstødningsgas udført i mobile gaskamre monteret på specialkonstruerede lastbiler. Teknikken forfinedes og blev fra marts 1942 også anvendt i de tre udryddelseslejre Bełżec, Sobibór og Treblinka.

I 1600-tallet ramte krig, besættelse, plyndringer og epidemier gentagne gange det sydøstlige Jylland. Soldater marcherede gennem landsbyer, og købstæder, gårde og kirker blev ødelagt. Tusinder af mennesker omkom eller blev kastet ud i frygt, flugt og kamp for overlevelse, men midt i kaos forsøgte mennesker at skabe mening, holde fast i deres tro og overleve.

Med udgangspunkt i de dramatiske begivenheder under Kejser-krigen, Torstenssonfejden og Karl Gustav-krigene følger bogen sporene efter krigene i landskabet, hverdagslivet, troen og erindringen. Arkæologiske fund fra den store svenske lejr ved Bredstrup bringer os tæt på soldaternes og civilbefolkningens verden, mens breve, retssager, sagn og samtidige beretninger fortæller om ødelæggelse, traumer, håb og erindring.

Kaos er en fortælling om mennesker i undtagelsestilstand – og om, hvordan et samfund rejste sig af asken.

Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lyd­billede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten.

Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen.

Hvad skete der, da den livstrætte krop blevinficeret og bevidstheden kom på glatis? Hvilke spor sætter vi os i livet og i døden? Hvad sker der, når et menneske dør?

Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv i København blev sat op i 1938. Men hvad er det egentlig for et monument? Hvad skulle det symbolisere? Hvorfor har grønlandske kunstnere brugt det igen og igen, og hvorfor har nogen foreslået at fjerne det?

I deres søgen efter svar fortæller Martine Lind Krebs og Astrid Nonbo Andersen den sælsomme historie om den grønlandske mand og kvinde, der stod model, og deres liv i mellemkrigstidens København – og om kunstneren og hans kærlighed.

Monumentet tager os med på en rejse gennem de billeder og forståelser af Grønland, der dengang blev skabt af danske kunstnere, forskere og politikere i en periode, hvor Danmark og Norge kæmpede om retten til Grønland. Billeder som stadig hænger ved i dag.

Det er samtidig fortællingen om, hvordan grønlandske politikere protesterede ved domstolen i Haag, og om hvordan grønlandske politikere, kunstnere og aktivister gennem hele det 20. århundrede og frem til i dag har forsøgt at gøre op med de danske forestillinger.

Martine Lind Krebs er journalist og antropolog og opvokset i Grønland. Hun har arbejdet som journalist og redaktør på grønlandske medier og er forfatter til flere undervisningsmaterialer om Grønland og Rigsfællesskabet.

Astrid Nonbo Andersen er forsker og idéhistoriker, opvokset i København tæt på Christianshavns Torv. Hendes forskning beskæftiger sig indgående med historiepolitik og erindringer om kolonitiden i Danmark og dets tidligere kolonier.

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Lars Bisgaard, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 320 sider
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige.

I Danmark hører den kongelige begravelsestradition ikke kun fortiden til, men lever og ånder også i dag. Især er den knyttet til Roskilde Domkirke, for selv om der findes andre kongelige gravkirker, er det i Roskilde, at flest danske regenter er begravet.

En hyldest til brevskrivningen – tolv af landets mest anerkendte skønlitterære forfattere hylder og tager afsked med det håndskrevne brev.

I 2025 blev den sidste røde postkasse i landet taget ned, og PostNord leverede sit sidste brev ved udgangen af året. Et postvæsen, med omdeling af breve i brevsprækker og postkasser siden 1624, forsvandt.

At modtage et håndskrevet brev skaber en følelse af fysisk tilstedeværelse og intimitet, som digitale beskeder ofte ikke kan matche. Brevet kan betragtes som en fysisk genstand, der kan holdes, gemmes og genlæses, hvilket kan give en særlig værdi.

For at tage ordentlig afsked med det håndskrevne brev, har antropolog Mette Telefoni fået tolv af landets brevelskende forfattere til at tage del i Det sidste brev. I helt personlige, håndskrevne breve fortæller disse forfattere om deres forhold til breve. Og de sender deres brev til den næste i brevkæden som fejring af den autentiske, litterære korrespondance.

Forfatterne er Stine Askov, Jens Blendstrup, Suzanne Brøgger, Trisse Gejl, Maria Helleberg, Peter Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Benjamin Koppel, Mich Vraa, Kristian Ditlev Jensen, Jesper Wung-Sung og Knud Romer.

Mette Telefoni, født 1976, uddannet antropolog og forfatter til noveller, ungdomsromaner og børnebøger.