gads forlag Historie, Mytologi & Samfund

Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.

Da Christian 4. i 1624 oprettede det kongelige danske postvæsen, handlede det først og fremmest om at kommunikere over lange afstande. Postbude til fods og til hest rejste over det ganske land og langs hovedpostruten til Hamborg for at overbringe beskeder og breve.

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen. Og om journalister, spioner og kontrol af følsom information under de to verdenskrige og Den Kolde Krig.

Post og tele. Kommunikationen og danskerne følger udviklingen fra rød til blå, fra PostDanmark til PostNord, og har fokus på monopolet, der blev privatiseret i det nye årtusinde. Og forfatterne sender quickbrev til dagens digitaliserede Danmark, hvor posthuse med postmestre er forvandlet til små pakkeshops i lokale supermarkeder. Post og tele er historien om det statslige kommunikationsmonopol i 400 år.

Kraks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige. Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8.245 biografier, heraf 101 nye, som har fundet vej til spalterne.

Findes også i en online-version på www.blaabog.dk

Katastrofen på Den Franske Skole er en rystende fortælling om besættelsestidens største tragedie: fejlbombningen af Den Franske Skole under et allieret flyangreb på Gestapos hovedkvarter i København 21. marts 1945, hvor 86 børn og 20 voksne mistede livet.

Efter bombardementet kæmpede nonner, redningsfolk og fædre en desperat kamp for at redde hundredvis af børn ud af sammenstyrtede kældre, inden alting forvandledes til et flammehav.

Baseret på nye interview med elever, ikke tidligere offentliggjorte beretninger fra civile redningsfolk samt afhøringer af hipo-mænd, rekonstrueres katastrofen og redningsaktionen.
Katastrofen efterlod de overlevende med ubehandlede traumer, mange forældre fik nye børn eller adopterede for at komme sig over tabet, og flere mistede troen på Gud. Dette er historien om en af Danmarks værste katastrofer og om dem, der uselvisk satte livet på spil for andre.

I årtier udgjorde REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) en vigtig grundsten i det danske beredskab i tilfælde af (atom)angreb mod Danmark. Efter den kolde krigs afslutning blev REGAN Vest taget ud af beredskabet, og for godt 10 år siden blev det besluttet at arbejde henimod åbning af anlægget for offentligheden. Arbejdet bar endelig frugt i februar 2023, da REGAN Vest kunne åbne som Koldkrigsmuseet REGAN Vest og nu udgør et enestående fysisk vidnesbyrd om en meget væsentlig del af vores nære historie, præget af kold krig og atomfrygt. Hele historien om anlæggets forandring fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum oprulles i denne bog.

Bogens forfattere er Lars Christian Nørbach f. 1964, direktør for Nordjyske Museer, og Jens Ove Skjærbæk f. 1955, projektkoordinator for Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Bogens mange dokumentariske og stemningsfyldte illustrationer er fotograferet af Lars Horn, Baghuset.

Kina er i færd med at redefinere sin rolle i verden — politisk, økonomisk og teknologisk. For Danmark og Vesten rejser det afgørende spørgsmål: Hvordan forstår vi et land, der tænker og handler ud fra helt andre historiske og kulturelle forudsætninger?

Med afsæt i kinesisk selvforståelse, politisk tradition og magtstrategi giver denne bog et nuanceret indblik i Xi Jinpings Kina og de dynamikker, der former den nye verdensorden.

Bogen udfordrer forsimplede fjendebilleder og giver læseren redskaber til at navigere i et globalt landskab, hvor Kina spiller en stadig mere central rolle.

Kjeld Erik Brødsgaard er professor ved CBS og en af Danmarks førende Kina-eksperter med årtiers forskning i kinesisk politik, økonomi og samfund. Han har ledet det store EU-forskningsprojekt China Horizons – Dealing with a Resurgent China. Ud over Xi Jinpings Kina er han på dansk forfatter til bl.a. Spillet om Kina (1990), Kina efter Deng (1997) og Kina i moderne tid – samfund, økonomi og politik (2019).

Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og forskningsformidler. Ud over Xi Jinpings Kina har hun skrevet bøger om køn, økonomi og magt, bl.a. Mette Murer (2022) og Økonomisk partnervold (2025). Desuden forfatter til Overskudskvinder (2025) med professor Nina Smith og Ildsjæle (ultimo 2026) med professor Eva Boxenbaum – begge på baggrund af deres forskning.

Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.

Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.

Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968) er uddannet historiker ved Københavns Universitet og fil.dr. ved Lunds Universitet. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede.

Mary Beard fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.).

Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham.

Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

Hvordan behandler et samfund sine helte, forrædere og flygtninge? Efter maj 1945 traf den danske stat under voldsomt tidspres flere beslutninger i overgangen fra krig til fred. Beslutninger, der skulle navigere mellem straf, forsoning og samfundets behov for løsninger.

De udstødte, de uvelkomne og de beundrede undersøger den danske efterkrigspolitik over for kollaboratører, krigsflygtninge og tidligere modstandsfolk. Bogen viser, hvordan meget forskellige grupper alle havde behov for hjælp, og hvordan straf, internering, forebyggelse og sociale indsatser fik langsigtede konsekvenser for både politik og samfund.

Med afsæt i nye kilder og hidtil ukendt arkivmateriale afdækker bogen centrale dilemmaer i efterkrigstiden, hvor pragmatisme, konti­nuitet og nye idealer var med til at lægge fundamentet for velfærds­samfundet. Samtidig trækker bogen linjer til nutidige debatter om medborgerskab, sammenhængskraft og radikalisering.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.

Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.

Kraks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige.
Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8.094 biografier, heraf 76 nye, som har fundet vej til spalterne.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere.

Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet.

I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Bjørn Harvig, som er tidligere formand for Eventyrernes Klub har samlet bogens historier, som bliver fortalt af museumsinspektører fra Nationalmuseet, journalister, videnskabsfolk, forfattere og eventyrere. Bogen bygger på podcasten af samme navn, der har Bjørn Harvig som vært og blev tildelt Ritzau Prisen 2021.

Kampen om stemmerne analyserer de 41 danske folketingsvalg fra 1918 til 2026. Med afsæt i samtidens kilder gennemgår Peter Nedergaard valgkampenes forløb, aktører og centrale temaer; hvordan blev valgkampene ført, hvilke budskaber dominerede, og hvilke resultater gav de. Fokus er både på det politiske indhold og på de ændrede rammer for valgkampene – fra møder i forsamlingshuse til tv-dueller og sociale medier.
Bogen er rigt illustreret, sætter udviklingen i politisk kommunikation, partiorganisering og mediebrug i perspektiv og giver derigennem et samlet overblik over en væsentlig del af Danmarks politiske historie og aktuelle virkelighed.

At rejse er i dag allemandseje, men i Europa opstod turistrejsen først for alvor efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Kom med hertug Christian August II af Augustenborg på rejse i begyndelsen af 1800-tallet til destinationer, som også i dag tiltrækker mange turister.

Moderne europæere rejser i et væk – arbejde, oplevelser og besøg hos familie og venner. I bogen bliver vi taget tilbage til den tidligste turismes tid, hvor medlemmer af den absolutte samfundselite begyndte at rejse for deres fornøjelses skyld. Vi følger hertug Christian August II af Augustenborg på tre rejser sydpå i den første halvdel af 1800-tallet. I masseturismens tidsalder tiltrækkes vi stadig af det samme, som hertugen rejste ud for at opleve: koncerter i Wien, ruiner i Italien, kur- og spaophold, storslået natur og nysgerrighed over for fremmede kulturer. Både den fine og den folkelige.

Kommunistiske sabotører, nidkære politibetjente, faldskærmsagenter, Gestapofolk og nazistiske terrorister. Sammen med almindelige aarhusianere udgør de persongalleriet i den dramatiske fortælling om besættelsen og befrielsen i Danmarks næststørste by.

Besat og befriet. Aarhus 1940-1945 fortæller, hvordan den fredelige besættelse den 9. april 1940 gradvist blev afløst af usikkerhed, vold og terror. Det er historien om, hvordan aarhusianerne oplevede besættelsen og de traumatiske begivenheder, som i begyndelsen af 1945 kulminerede med en voldelig duel mellem modstandsbevægelsen og nazistiske terrorister.

Da jubelen endelig kunne bryde ud i maj 1945, havde modstandsfolk længe planlagt freden og retsopgøret efter krigen. Alligevel kastede krigen meget lange skygger og har i årtier præget utallige familier.

På baggrund af omfattende studier i danske, britiske og tyske arkiver samt Besættelsesmuseets samling af erindringer præsenterer forfatteren hidtil oversete sider af besættelsestidens Aarhus.

Gennem 75 år har Slædepatruljen Sirius patruljeret Kongeriget Danmarks yderste grænse i det nordøstlige Grønland – en barsk og storslået verden af endeløse snevidder, isbjerge og dyb stilhed, hvor den iskolde ødemark, kulde, ensomhed og mørketid tester mennesket, og hvor stærke slædehunde og deres patruljeførere trodser det frosne landskab.

Denne bog er fortællingen om patruljens historie og formål i en tid i forandring. Og et unikt indblik i livet som patruljefører i Sirius, den anderledes hverdag og det dybe kammeratskab, der binder mænd og hunde sammen. Fortalt gennem personlige beretninger om overlevelse, pligtfølelse, mod, humor og stor kærlighed til Grønland og det arktiske – af dem, der på egen krop og sjæl har mærket og udlevet eventyret deroppe.

25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.

Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.

Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.

I 1756 skrev Johan Frederik Classen til Frederik 5. at han ville skabe en fabrik baseret på dansk arbejdskraft og udenlandske eksperter. Hans idé var at opbygge et idealsamfund beplantet med mennesker, træer og med nyttige, nødvendige og brugbare kunstnere og håndværkere. I breve til kongen udfoldede han sin plan om at skabe en parallel til det engelske Birmingham. Den engelske by, hvor den industrielle vugge stod – intet mindre.

Classen ønskede at give de ørkesløse bønder et ordentligt arbejde. Han ville lære dem et håndværk, give dem et sted at bo og mad på bordet. Det kunne lyde som et umuligt, filantropisk projekt, men på tyve år opførte Classen et kanonstøberi, en krudtfabrik og en mængde værksteder. Sideløbende hermed opførte han boliger til de mange håndværkere, ligesom han udviklede et socialt sikkerhedsnet for alle. I en tilsandet udørk 50 kilometer nord for København lykkedes det for ham at realisere et projekt, der ikke var set før i dobbeltmonarkiet.

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturfor...

En illustreret udgave af historikeren Timothy Snyders bestseller Om tyranni, der præsenterer 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Bogen tager afsæt i den liste, som han skrev umiddelbart efter præsidentvalget i USA i 2017, og som hastigt blev udbredt på de sociale medier.

Den politiske orden i USA står i dag over for trusler, der minder om den totalitarisme, som i forskellige aftapninger prægede Europa i sidste århundrede. Der er grund til at være dybt bekymret over situationen, advarer Timothy Snyder, der er historieprofessor med speciale i Det Tredje Rige og holocaust: ”Nutidens amerikanere er ikke klogere end europæerne, hvis demokratier gav efter for fascisme, nazisme eller kommunisme i det 20. århundrede. En af USA’s fordele er, at det måske kan lære af andres erfaringer. Netop nu vil være et godt tidspunkt at gøre det på.”

Denne udgave af Om tyranni er illustreret af Nora Krug, der giver Timothy Snyders analyse nyt liv, nerve og farve. Dette er en vigtig bog ikke bare for amerikanere, men for os alle sammen, nu hvor populistiske og autoritære strømninger ses i både USA og i Europa.

Et vidnesbyrd fra en fotograf som var til stede og helt tæt på begivenhederne i krigs- og konfliktområder i perioden 1985-2005.

Carsten Ingemann har i årtier været ansat som pressefotograf ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Bogens billeder er udvalgt fra mere end hundrede reportagerejser i krigs- og konfliktområder i perioden 1985-2005. I denne periode var reportagerejser en særlig disciplin for en pressefotograf, idet han rejste med et transportabelt mørkekammer og tungt teknisk transmissionsudstyr, der skulle tilsluttes en almindelig telefonlinje for at få aktuelle billeder hjem til redaktionen. I de årtier var Jyllands-Posten Danmarks største avis, som rådede over landets største udenrigsredaktion med tårnhøje ambitioner.

Bogens titel henviser til, at alle billeder er taget i et ingenmandsland, f.eks. i et område mellem to stater eller langs fronten mellem to krigsførende magter.

af Glenthøj Rasmus, Nystad Marteline, bog (hardback)

Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også.

Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker.

I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer?

De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af ...