gads forlag Historie, Mytologi & Samfund

Chełmno, på tysk Kulmhof, var den første nazistiske udryddelseslejr, der blev oprettet. Her gennemførte man for første gang systematiske massedrab på jøder med udstødningsgas udført i mobile gaskamre monteret på specialkonstruerede lastbiler. Teknikken forfinedes og blev fra marts 1942 også anvendt i de tre udryddelseslejre Bełżec, Sobibór og Treblinka.

I årtier udgjorde REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) en vigtig grundsten i det danske beredskab i tilfælde af (atom)angreb mod Danmark. Efter den kolde krigs afslutning blev REGAN Vest taget ud af beredskabet, og for godt 10 år siden blev det besluttet at arbejde henimod åbning af anlægget for offentligheden. Arbejdet bar endelig frugt i februar 2023, da REGAN Vest kunne åbne som Koldkrigsmuseet REGAN Vest og nu udgør et enestående fysisk vidnesbyrd om en meget væsentlig del af vores nære historie, præget af kold krig og atomfrygt. Hele historien om anlæggets forandring fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum oprulles i denne bog.

Bogens forfattere er Lars Christian Nørbach f. 1964, direktør for Nordjyske Museer, og Jens Ove Skjærbæk f. 1955, projektkoordinator for Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Bogens mange dokumentariske og stemningsfyldte illustrationer er fotograferet af Lars Horn, Baghuset.

Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.

I 1800-tallets anden halvdel blev homoseksuelle mænd synlige på en ny måde, der ofte fik alvorlige konsekvenser for dem og deres familier. Oplevelsen af at bære på noget, omverdenen betragtede som syndigt, ulækkert eller afskyeligt, tvang den enkelte til et hemmeligt liv med bortforklaringer og fortielser. Men deres liv rummede også skønne momenter, samtidig med at den nye sexologi åbnede for indsigt i deres eget jeg og gjorde tilværelsen udholdelig.

Denne bog fortæller gennem 20 portrætter og knap 100 minibiografier historien om homoseksuelle danske mænds liv i perioden ca. 1870-1920.

Hvordan behandler et samfund sine helte, forrædere og flygtninge? Efter maj 1945 traf den danske stat under voldsomt tidspres flere beslutninger i overgangen fra krig til fred. Beslutninger, der skulle navigere mellem straf, forsoning og samfundets behov for løsninger.

De udstødte, de uvelkomne og de beundrede undersøger den danske efterkrigspolitik over for kollaboratører, krigsflygtninge og tidligere modstandsfolk. Bogen viser, hvordan meget forskellige grupper alle havde behov for hjælp, og hvordan straf, internering, forebyggelse og sociale indsatser fik langsigtede konsekvenser for både politik og samfund.

Med afsæt i nye kilder og hidtil ukendt arkivmateriale afdækker bogen centrale dilemmaer i efterkrigstiden, hvor pragmatisme, konti­nuitet og nye idealer var med til at lægge fundamentet for velfærds­samfundet. Samtidig trækker bogen linjer til nutidige debatter om medborgerskab, sammenhængskraft og radikalisering.

En hård, gribende og nødvendigt oplysende bog om, hvordan verden med åbne øjne er ved at sætte to af moderne tids største opdagelser over styr – med alvorlige konsekvenser for menneskeheden og den globale natur til følge.

Antibiotika og pesticider har, siden midlerne blev opdaget, reddet millioner af menneskeliv. Men i dag truer overforbrug og systemsvigt med at gøre dem virkningsløse.

I denne bog afdækker journalist Kjeld Hansen og professor Hans Jørn Kolmos de voksende sundheds- og miljøproblemer, verden står midt i: resistente bakterier, dødelige infektioner, ødelagt biodiversitet og gift i drikkevandet. Gennem stærke cases og skarpe analyser skærer bogen ind til benet og viser, hvorfor passivitet ikke længere er en mulighed.

Det handler om vores børn, vores natur, vores liv – og vores fremtid.

Kjeld Hansen er journalist og forfatter til en lang række anmelderroste bøger om landbrug, miljø og samfund, bl.a. Det tabte land (2008), Farvel til dansk landbrug (2019) og oversætter af Den tavse klode (2023).

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi og en af Danmarks mest anerkendte eksperter i antibiotikaresistens. Forfatter til bl.a. Hvordan undgår vi at resistente bakterier slår os ihjel (2023) og en lang række videnskabelige udgivelser.

I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye dampskibsteknologi købte han et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden. Men svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis, mens dampskibe var for dyre og for usikre.

Trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber i byen, og de næste mange år udfoldede der sig en dramatisk kamp om teknologi, tradition og fornyelse. Striden rakte langt ud over det lokale.

Omvæltningernes tid bringer læseren tæt på historien – på Peter Mærsk Møller, hans søn A.P. Møller og deres modstandere, der kæmpede om kursen for søfarten og samfundet. Det er en fortælling om skibsbyggeri, søfolks liv, kvinders rolle og forholdet mellem land og by – og om at navigere i en tid med store teknologiske forandringer.

Fremtiden var til debat, mens søfarten langsomt omstillede sig fra sejl til damp og fra vind til kul – og en af danmarkshistoriens største virksomheder tog sine første skridt.

Nils Valdersdorf Jensen (f. 1987) er historiker, ph.d. og afdelingsleder ved Svendborg Museum.

Hvor står Europa, hvis NATO bryder sammen?

NATO – fortsat uvurderlig, men med nye udfordringer giver en indgående beskrivelse af, hvad der gør NATO til en helt unik alliance, og af hvordan NATO fungerer. Hvor mange ved for eksempel, at NATO-landene accepterer at få ”karakterer” af hinanden, når det gælder de nationale forsvarsplaner? Hvem ved, at NATO har en multinational kommandostruktur og fælles militære kapaciteter, hvor personel fra forskellige lande arbejder side om side hver dag?

Truslen fra Putins Rusland er håndgribelig, men hvad med Kina – eller den cyberkrig, der kan komme alle steder fra, og Trumps mange krav og udfordringer? I denne bog fortæller Kristian Fischer, der i flere årtier har beskæftiget sig med NATO, om NATO efter Den Kolde Krig, i dag og i fremtiden. Om Ukraine-krigen og dens udfordringer. Og om en række andre centrale udfordringer og dilemmaer, som NATO – og dermed også Danmark og Kongeriget – står over for i de kommende år.

Kristian Fischer (f. 1959) er ejer af rådgivningsfirmaet KFISCH. Han er tidligere direktør for DIIS, tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling og tidligere forsvarsrådgiver ved den danske NATO-delegation.

Kraks Blå Bog er Danmarks mest citerede og omtalte håndbog, udgivet siden 1910.

Igen i år præsenterer værket en imponerende buket af kvinder og mænd, som på hver deres måde sætter et aftryk i eller på det danske, færøske eller grønlandske samfund – personer, der alle er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige.
Dette års udgave af Kraks Blå Bog indeholder 8.094 biografier, heraf 76 nye, som har fundet vej til spalterne.

Vi ved det allerede – klimaet er i hastig forandring: Vi skal både reducere og tilpasse. Men det svære – og det afgørende – er spørgsmålet om hvordan.

Hvordan bevæger vi os fra en evigt stigende bekymring til en udvikling af samfundet, der er langsigtet, strategisk, teknologisk nyskabende, socialt retfærdig, økonomisk ansvarlig og med fokus på forbrugsadfærd? Hvordan gør vi viden og samarbejde til rygraden i vores fælles politiske og samfundsmæssige beslutninger? Det handler om “viden og handling til forandring”.

Denne bog – med bidrag af 24 af landets førende forskere, fagfolk og meningsdannere – er en rejse ind i den nyeste viden, de nødvendige valg og de fælles handlinger, som kræves for at skabe reel forandring. Den viser, hvorfor vi må bryde ud af vores vante roller, arbejde på tværs af fagligheder og give plads til det nye og uprøvede. Med bogen i hånden og dens viden i bevidstheden er man klædt på med øjeblikkets bedste fagkundskab til at forstå og deltage i de nødvendige offentlige og private samtaler og beslutninger.

I 2050 står vi langt inde i en ny klimavirkelighed. Meget er forandret. Klodens varmere klima har ændret vores omgivelser og levevilkår. Selv om det i Danmark er slut med at udlede drivhusgasser, har vi fået vådere og voldsommere vejr. Men vi har også lært noget nyt, vi har tilpasset vores adfærd og fået et andet syn på det gode liv.

Så hvordan ser det gode liv ud i 2050? Det spørgsmål har bogens forfattere stillet til 14 meget forskellige visionære danskere, der gennem deres arbejde og interesser forholder sig til klimakrisen. Svarene peger på forskellige veje til en fremtid, der rummer gevinster som fx renere luft og vand, bedre helbred, mere vild natur, smartere, klimavenlige produkter, mere fritid og stærkere sociale fællesskaber.

Læs fremtidsfortællinger fra Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze.

Ghita Borring er kommunikationschef i CONCITO og har en baggrund som journalist, korrespondent og forfatter. Kommunikation om bæredygtighed, forandringer og ledelse har været den røde tråd i Ghitas karriere.

Lene Outzen Foghsgaard er uddannet tekstforfatter og arbejder freelance som journalist og podcaster. Lene har igennem mange år formidlet konstruktive fortællinger om ildsjæle og fællesskaber i den grønne omstilling.

I århundreder var trolddom en alvorlig forbrydelse, der i Danmark blev straffet med bål og brand. Efter reformationen i 1536 opfattede magtens mennesker trolddom som en reel trussel mod samfundet og som noget, folk med onde hensigter brugte til at skade andre. Alligevel ebbede heksejagten ud, længe før troen på trolddom forsvandt.

Den satans tumult fører læseren ind i de sidste danske trolddomsprocesser og i de forandringer, der fandt sted blandt højesteretsdommere i enevældens første årtier. Med afsæt i opsigtsvækkende sager skildrer bogen, hvordan trold­dom gik fra juridisk og teologisk virkelighed til at blive afvist som overtro og ammestuesnak.

Retsprotokoller, breve og dagbøger afslører højesteretsdommernes overvejelser om skyld, bevis og straf og viser de dilemmaer, der fulgte med magten til at definere lovens grænser. Og netop højesteretsdommernes tvivl og tøven blev afgørende for, at heksejagten hørte op.

Maria Østerby Elleby er ph.d. i historie og formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.

Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.

I dag føres kampen mod vacciner især på sociale medier, hvor antivaxere er vrede på regeringer, læger og myndigheder. Og antallet af vaccineskeptiske profiler på de sociale medier vokser. Det fik verdenssundhedsorganisationen WHO til i 2019 at slå alarm og sætte vaccineskepsis på listen over de ti største trusler mod folkesundheden. Bogen fortæller om vaccinemodstanden fra de første forsøg med koppeindpodning i begyndelsen af 1700-tallet til i dag.

Gennem 75 år har Slædepatruljen Sirius patruljeret Kongeriget Danmarks yderste grænse i det nordøstlige Grønland – en barsk og storslået verden af endeløse snevidder, isbjerge og dyb stilhed, hvor den iskolde ødemark, kulde, ensomhed og mørketid tester mennesket, og hvor stærke slædehunde og deres patruljeførere trodser det frosne landskab.

Denne bog er fortællingen om patruljens historie og formål i en tid i forandring. Og et unikt indblik i livet som patruljefører i Sirius, den anderledes hverdag og det dybe kammeratskab, der binder mænd og hunde sammen. Fortalt gennem personlige beretninger om overlevelse, pligtfølelse, mod, humor og stor kærlighed til Grønland og det arktiske – af dem, der på egen krop og sjæl har mærket og udlevet eventyret deroppe.

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabe...

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden og står altid for skud, når politikere skal pege på, hvordan velfærden kan forbedres, uden at det koster noget: væk med bureaukrati og administration.

HK Kommunal, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte af fagligheder og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere i forvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitaler og skoler. De er bl.a. lægesekretærer, skolesekretærer, tandklinikassistenter, sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og IT-medarbejdere og beskæftiger sig med alskens administration bag kulisserne. De fagligheder og funktioner, der i dag tages for givet, er opstået som reaktion på nye samfundsbehov, og er gennem et århundrede formet af HK Kommunals medlemmer.

Nina Trige Andersen (f. 1982) er uddannet journalist og historiker fra Roskilde Universitet, udlært ved Information. Forfatter til Profession: Filippiner. Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier, 2013, og Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015, 2019.

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare.

I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt.

Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være.

Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr?

Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.

Kan økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed gå hånd i hånd? Og kan klimakrisen løses med teknologi og innovation alene?

Vild vækst fokuserer på de aktuelle udfordringer ved at se tilbage. Bogen skildrer 1970’ernes politiske diskussioner om lavvækst, debatterer 1990’ernes ideer om bæredygtig udvikling og gør op med 2010’ernes forestillinger om konkurrence, teknologi og grøn vækst.

Visionerne om grøn vækst har fyldt meget. Men kritikken af dem er lige så gammel. Og der er brug for mere radikale ideer, hvis vi skal imødegå den økologiske krise. Derfor spiller digteren Inger Christensens vision om vild vækst en vigtig rolle i bogen – som en af flere oversete og endda ubehagelige tanker, der peger på alternative måder at tænke trivsel og velstand på.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.


Tue Andersen Nexø (f. 1974) er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning har fokus på, hvordan skønlitterære værker forholder sig til politiske institutioner og debatter. Han har udgivet flere bøger og var i 2000-2024 anmelder ved Information.

Niklas Olsen (f. 1975) er professor i idéhistorie ved Københavns Universitet og forsker i politisk ideologi, økonomisk tænkning og miljøspørgsmål i det 20. århundrede. Han står bag flere bøger og en lang række artikler.

En hyldest til brevskrivningen – tolv af landets mest anerkendte skønlitterære forfattere hylder og tager afsked med det håndskrevne brev.

I 2025 blev den sidste røde postkasse i landet taget ned, og PostNord leverede sit sidste brev ved udgangen af året. Et postvæsen, med omdeling af breve i brevsprækker og postkasser siden 1624, forsvandt.

At modtage et håndskrevet brev skaber en følelse af fysisk tilstedeværelse og intimitet, som digitale beskeder ofte ikke kan matche. Brevet kan betragtes som en fysisk genstand, der kan holdes, gemmes og genlæses, hvilket kan give en særlig værdi.

For at tage ordentlig afsked med det håndskrevne brev, har antropolog Mette Telefoni fået tolv af landets brevelskende forfattere til at tage del i Det sidste brev. I helt personlige, håndskrevne breve fortæller disse forfattere om deres forhold til breve. Og de sender deres brev til den næste i brevkæden som fejring af den autentiske, litterære korrespondance.

Forfatterne er Stine Askov, Jens Blendstrup, Suzanne Brøgger, Trisse Gejl, Maria Helleberg, Peter Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Benjamin Koppel, Mich Vraa, Kristian Ditlev Jensen, Jesper Wung-Sung og Knud Romer.

Mette Telefoni, født 1976, uddannet antropolog og forfatter til noveller, ungdomsromaner og børnebøger.

Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker.

I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer?

De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af ...

Kina er i færd med at redefinere sin rolle i verden — politisk, økonomisk og teknologisk. For Danmark og Vesten rejser det afgørende spørgsmål: Hvordan forstår vi et land, der tænker og handler ud fra helt andre historiske og kulturelle forudsætninger?

Med afsæt i kinesisk selvforståelse, politisk tradition og magtstrategi giver denne bog et nuanceret indblik i Xi Jinpings Kina og de dynamikker, der former den nye verdensorden.

Bogen udfordrer forsimplede fjendebilleder og giver læseren redskaber til at navigere i et globalt landskab, hvor Kina spiller en stadig mere central rolle.

Kjeld Erik Brødsgaard er professor ved CBS og en af Danmarks førende Kina-eksperter med årtiers forskning i kinesisk politik, økonomi og samfund. Han har ledet det store EU-forskningsprojekt China Horizons – Dealing with a Resurgent China. Ud over Xi Jinpings Kina er han på dansk forfatter til bl.a. Spillet om Kina (1990), Kina efter Deng (1997) og Kina i moderne tid – samfund, økonomi og politik (2019).

Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og forskningsformidler. Ud over Xi Jinpings Kina har hun skrevet bøger om køn, økonomi og magt, bl.a. Mette Murer (2022) og Økonomisk partnervold (2025). Desuden forfatter til Overskudskvinder (2025) med professor Nina Smith og Ildsjæle (ultimo 2026) med professor Eva Boxenbaum – begge på baggrund af deres forskning.

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. De danske søfolk, der sejlede på Kina, bragte minder med hjem – nogle kinesiske, andre skabt i samspil mellem øst og vest. I sommeren 2023 er 22 skatte af enestående national betydning fra Nationalmuseet rejst videre til en udstilling på Fanø Kunstmuseum, og om dem og deres verden handler denne bog. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.