gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 3

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabe...

Millioner af mennesker fra Baltikum, Øst- og Centraleuropa tog under Anden Verdenskrig flugten fra Stalins fremadstormende tropper, og da krigen sluttede i maj 1945, befandt over 30.000 såkaldt ikke-tyske flygtninge og krigsfanger sig i Danmark.

Flygtningene havde overlevet vinterkulde, bomberegn og den farefulde tur over Østersøen, og under deres årelange ophold i landet kom de til at teste gæstfrihedens grænser og gråzoner. For i kølvandet på befrielsen forstod de færreste danskere, at mange af dem havde mistet deres fædreland til Sovjetunionen og derfor umuligt kunne vende hjem.

Flugten fra Stalin er skrevet på baggrund af lokale, nationale og internationale arkivstudier og interview og erindringer fra mere end 25 flygtninge og efterkommere samt breve og dagbøger fra nogle af de danskere, de mødte her i landet. Det er en hidtil ufortalt beretning om de baltiske flygtninges skæbne – hvad enten de fik lov til at blive i Danmark eller fortsatte flugten videre ud i verden af frygt for at blive sendt tilbage til Stalin.

I århundreder var trolddom en alvorlig forbrydelse, der i Danmark blev straffet med bål og brand. Efter reformationen i 1536 opfattede magtens mennesker trolddom som en reel trussel mod samfundet og som noget, folk med onde hensigter brugte til at skade andre. Alligevel ebbede heksejagten ud, længe før troen på trolddom forsvandt.

Den satans tumult fører læseren ind i de sidste danske trolddomsprocesser og i de forandringer, der fandt sted blandt højesteretsdommere i enevældens første årtier. Med afsæt i opsigtsvækkende sager skildrer bogen, hvordan trold­dom gik fra juridisk og teologisk virkelighed til at blive afvist som overtro og ammestuesnak.

Retsprotokoller, breve og dagbøger afslører højesteretsdommernes overvejelser om skyld, bevis og straf og viser de dilemmaer, der fulgte med magten til at definere lovens grænser. Og netop højesteretsdommernes tvivl og tøven blev afgørende for, at heksejagten hørte op.

Maria Østerby Elleby er ph.d. i historie og formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer.

Hvad er klimaeffekten af vild natur? Kan naturgenopretning være med til at redde kloden?

Vores vejr bliver vildere, havene varmere, og både klimaforandringerne og naturens tilbagegang er stadig mere tydelige. Døde danske fjorde, forsvundne sommerfugle, vi ser konsekvenserne hver dag. Samtidig er debatten om arealer og grøn omstilling eksploderet.

Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen er bogen til alle, der i disse år står midt i den hastigt voksende arealdebat, fra kommunekontorer og ministerier til lodsejere og engagerede borgere. Synergier, multifunktionelle landskaber og behovet for at tænke klima og natur sammen fremhæves igen og igen. Forskningen er ofte kompleks og utilgængelig, men denne bog samler for første gang den nyeste viden og gør den forståelig og brugbar.

Vild natur viser, hvorfor det oversete redskab, den vilde natur selv, kan blive et af de mest afgørende i klimakampen og i arbejdet med at stoppe naturens tilbagegang. Bogen udgives i samarbejde med Verdens Skove.

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Peter Henningsen, Indbinding: Hardback, Sprog: Dansk, 350 sider
Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet.

Hvor står Europa, hvis NATO bryder sammen?

NATO – fortsat uvurderlig, men med nye udfordringer giver en indgående beskrivelse af, hvad der gør NATO til en helt unik alliance, og af hvordan NATO fungerer. Hvor mange ved for eksempel, at NATO-landene accepterer at få ”karakterer” af hinanden, når det gælder de nationale forsvarsplaner? Hvem ved, at NATO har en multinational kommandostruktur og fælles militære kapaciteter, hvor personel fra forskellige lande arbejder side om side hver dag?

Truslen fra Putins Rusland er håndgribelig, men hvad med Kina – eller den cyberkrig, der kan komme alle steder fra, og Trumps mange krav og udfordringer? I denne bog fortæller Kristian Fischer, der i flere årtier har beskæftiget sig med NATO, om NATO efter Den Kolde Krig, i dag og i fremtiden. Om Ukraine-krigen og dens udfordringer. Og om en række andre centrale udfordringer og dilemmaer, som NATO – og dermed også Danmark og Kongeriget – står over for i de kommende år.

Kristian Fischer (f. 1959) er ejer af rådgivningsfirmaet KFISCH. Han er tidligere direktør for DIIS, tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling og tidligere forsvarsrådgiver ved den danske NATO-delegation.

I 1980’erne svandt monopolet gradvist ind, men båndene mellem staten og de elektroniske medier forsvandt ikke helt.

Da de første atombomber i 1945 detonerede over Japan, trådte verden ind i atomalderen.

Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset.

I 1938 lykkedes det en amerikansk eventyrer at få eneret til at udvinde al olie, gas, salt og andre værdifulde råstoffer i den danske undergrund.

Den eftertragtede eneret fik amerikaneren på baggrund af et lille, glasklart stykke salt, som han med sit boretårn trak op af jorden fra en kilometers dybde under en mark ved Kolding.

Ifølge en aftale han havde med den danske stat under statsminister Thorvald Stauning, var saltfundet nok til at give ham retten til hele den danske undergrund i 50 år frem. Med det på plads begyndte amerikaneren og hans danske makker jagten på deres egentlige mål: olieforekomsterne i Danmarks undergrund.

Men noget var galt. Omstændighederne omkring fundet af saltklumpen på den jyske mark stemte ikke. Kriminalpolitiet blev koblet på sagen, og snart stod det klart, at de danske myndigheder var endt i en skandale af usete dimensioner. Danmark var blevet taget ved næsen, og konsekvenserne af bedraget var fuldkommen uoverskuelige.

I 1700-tallet vrimlede København med fattige. Der var tiggere, almisselemmer, værdige og uværdige trængende, tvangsarbejdere, fornemme betlere og husarme. De husarme var fattige fra middelstanden. Ordet siger, at de var arme – fattige – der boede i hus eller havde egen husstand.

Fattigdom var nemlig ikke kun et problem for underklassen, der levede på sultegrænsen. Også folk fra samfundets bedre lag levede i konstant fare for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem på en social rutsjetur. Gik det helt galt, kunne det tvinge dem til tiggeri, på fattiggård eller i tvangsarbejdshus.

Det ville de husarme for alt i verden undgå, for de følte sig anderledes end andre fattige. De husarme skammede sig over deres fattigdom, og derfor ville de hverken tigge eller have offentlig hjælp. Det handlede om at holdefacaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt.

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression.

Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet.

Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv.

For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden 2010 har Ungarns premierminister systematisk og uden skrupler ødelagt demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land – og dermed også i EU.

EU har haft spandevis af muligheder for at stoppe ham, men det er ikke sket. Så da Rusland invaderede Ukraine i 2022, havde præsident Vladimir Putin en ven i EU og i NATO.

For at forstå Orbán må man kende historien. Orbán er et produkt af de voldsomme begivenheder i Ungarn og Europa i 1900-tallet. Verdenskrige, Trianontraktat, højre- og venstrediktaturer, nationale oprør og gullaschkommunisme. Hvad der kommer efter Orbán, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.

I 1800-tallets anden halvdel blev homoseksuelle mænd synlige på en ny måde, der ofte fik alvorlige konsekvenser for dem og deres familier. Oplevelsen af at bære på noget, omverdenen betragtede som syndigt, ulækkert eller afskyeligt, tvang den enkelte til et hemmeligt liv med bortforklaringer og fortielser. Men deres liv rummede også skønne momenter, samtidig med at den nye sexologi åbnede for indsigt i deres eget jeg og gjorde tilværelsen udholdelig.

Denne bog fortæller gennem 20 portrætter og knap 100 minibiografier historien om homoseksuelle danske mænds liv i perioden ca. 1870-1920.

I sommeren 2020 gav omfattende antiracistiske demonstrationer genlyd over hele verden. Protesterne begyndte efter et politidrab på en sort mand i USA, men snart efter handlede hele kulturdebatten om woke hvidhedskritik og privilegieblindhed i kunst og litteratur.

I kølvandet på demonstrationerne og under indtryk af en ny tids værdier skriver Klaus Rothstein om den aktuelle idédebat og om den sorte mands rolle i dansk litteratur. Han undersøger forfatternes intentioner, udfordrer litterære purifikationer og diskuterer både N-ordet, den kunstneriske frihed og det litterære råderum.

Spørgsmålet er, hvilken rolle og betydning vi tillægger fortidens racisme i nutidens litteraturdebat, og hvordan vi skal tale om den digtning, der engang var konfliktfri, men nu overskrider manges sproglige og etiske grænser.

Vi ved det allerede – klimaet er i hastig forandring: Vi skal både reducere og tilpasse. Men det svære – og det afgørende – er spørgsmålet om hvordan.

Hvordan bevæger vi os fra en evigt stigende bekymring til en udvikling af samfundet, der er langsigtet, strategisk, teknologisk nyskabende, socialt retfærdig, økonomisk ansvarlig og med fokus på forbrugsadfærd? Hvordan gør vi viden og samarbejde til rygraden i vores fælles politiske og samfundsmæssige beslutninger? Det handler om “viden og handling til forandring”.

Denne bog – med bidrag af 24 af landets førende forskere, fagfolk og meningsdannere – er en rejse ind i den nyeste viden, de nødvendige valg og de fælles handlinger, som kræves for at skabe reel forandring. Den viser, hvorfor vi må bryde ud af vores vante roller, arbejde på tværs af fagligheder og give plads til det nye og uprøvede. Med bogen i hånden og dens viden i bevidstheden er man klædt på med øjeblikkets bedste fagkundskab til at forstå og deltage i de nødvendige offentlige og private samtaler og beslutninger.

I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye dampskibsteknologi købte han et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden. Men svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis, mens dampskibe var for dyre og for usikre.

Trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber i byen, og de næste mange år udfoldede der sig en dramatisk kamp om teknologi, tradition og fornyelse. Striden rakte langt ud over det lokale.

Omvæltningernes tid bringer læseren tæt på historien – på Peter Mærsk Møller, hans søn A.P. Møller og deres modstandere, der kæmpede om kursen for søfarten og samfundet. Det er en fortælling om skibsbyggeri, søfolks liv, kvinders rolle og forholdet mellem land og by – og om at navigere i en tid med store teknologiske forandringer.

Fremtiden var til debat, mens søfarten langsomt omstillede sig fra sejl til damp og fra vind til kul – og en af danmarkshistoriens største virksomheder tog sine første skridt.

Nils Valdersdorf Jensen (f. 1987) er historiker, ph.d. og afdelingsleder ved Svendborg Museum.

Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet.

Frederiksbergs grønne hjerte tager dig med på en færd fuld af fortællinger – døgnet rundt og gennem alle årstider. Fra det afslappede og aktive friluftsliv blandt de smukke scenerier i Søndermarken og Frederiksberg Have – med Frederiksberg Slot og Zoo-tårnet knejsende imellem sig – til et stort udbud af kunst og kulturhistorie, teater, sport, dyreliv og folkelige forlystelser med musik, morskab og mad fra medbragt kurv til Michelin-niveau.

Med passionerede og fortælleglade fagfolk og brugere som ledsagere på snoede stier, plæner og kanaler viser bogen, at Frederiksbergs grønne områder rummer en stemning af lys, latter og livfuldhed. Noget som også vores største digtere, filosoffer og forfattere har lovsunget i poesi og prosa. Bogen hylder i tekst og billeder dette store, smukke og grønne byrum, der med sine mange kvaliteter giver sine millioner af årlige gæster så meget – socialt, fysisk og mentalt.

Troels Christensen, født 1960, er mangeårig, prisbelønnet dagbladsjournalist. Har især dækket sports- og samfundsområdet. Bosat på Frederiksberg.

Lars Schmidt, født 1963, er reklame- og reportagefotograf, blandt andet med opgaver i tredjeverdenslande. Bosat på Frederiksberg.

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer.

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv.

Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier.

Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

Ditlev Tamm (f. 1946), dr.jur. et phil. og professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til en række bøger om politik, jura og historie, bl.a. Retsopgøret efter besættelsen (1984).

Desuden var der en lille ultraortodoks menighed i København, mens flertallet af menigheden omkring synagogen i Krystalgade var en slags ”kulturjøder”, som kun i begrænset omfang tog del i det religiøse liv.

Skurken er nødvendig. Han eller hun sætter helten i gang, driver fortællingen frem og spejler menneskets skyggesider. I denne bog tager Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis os med på en dannelsesrejse gennem kulturhistorien med skurken i centrum. Fra antikkens episke fortællinger til moderne filmklassikere belyser de, hvordan karakterer, der vælger ondskaben, formes af nederlag, afvisning eller ambition – og alligevel ofte ender med at vinde vores respekt.

Bogen er både underholdende, skarp og filosofisk – en hyldest til skurke, vi aldrig glemmer, netop fordi de er så grundlæggende menneskelige.

Tyskland er Europas stærkeste land. Politisk og økonomisk. Men årtiers stabilitet, sikkerhed og fremgang er forbi. Hvordan er tyskerne endt i en lang række kriser? Hvordan finder de vej ud af stagnation og rådvildhed – og bliver enige om landets retning?

Verden venter ikke på os analyserer udviklingen i Europas vigtigste land og lader vinbønder, klimaaktivister, højreekstremister, flygtninge, hjemløse, spionchefer og politikere fortælle om både den nære fortid og de aktuelle problemer.

Kriserne er så store, at Tyskland igen bliver kaldt ”Europas syge mand”, og landet er nødt til at finde en kur mod både en betændt politisk polarisering og alvorlige økonomiske skavanker. Men det store land med 84 millioner indbyggere er stadig fuld af kraft og vilje, og med truslen fra Rusland, konkurrencen fra Kina og et uforudsigeligt USA er landets betydning for Europa kun vokset.

Steen Nørskov (f. 1964) er journalist og DR’s korrespondent i Tyskland med mange års erfaring i formidling af international politik.

Philipp Alexander Ostrowicz (f. 1975) er ph.d. i tysk litteratur og kultur, underviser i tyske studier på CBS og har indgående kendskab til udviklingen i det moderne Tyskland.

Den romerske forfatter Pomponius Mela levede i 1. årh. e.Kr. Han er kun kendt for dette ene værk, en kortfattet Verdensbeskrivelse af hele den del af jordkloden, som de antikke samfund kendte eller i det mindste havde hørt om.

Værket beskriver en tænkt sørejse langs kysterne til den kendte verden. Mens den antikke læser har kunnet drømme sig til en farefuld ekspedition til fjerne steder, kan fremstillingen af eksotiske lande og folkeslag i dag læses som en enestående kilde til en romers opfattelse af det romerske imperium og folkeslagene udenfor i Skandinavien, Asien og Afrika og deres sære skikke og levevis.

Værket er kommenteret og oversat fra latin af Axel Kierkegaard, Kirsten Kierkegaard, Tore Leifer, Anne Marie Nielsen, Anders Toftgaard og Chr. Gorm Tortzen. Det er første gang i mere end 200 år, at værket oversættes til dansk.