gads forlag Historie, Mytologi & Samfund - side 3

Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige – og det har ført os ud i en krise. For alt for mange af os er frihed blevet lig med fravær af statsmagt: Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige.

Med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer indkredser Timothy Snyder de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre. Med denne ærlige og ambitiøse bog taler han for en ny konsensus, der er forankret i en politik med overflod, generøsitet og medmenneskelighed.

Tyskland er Europas stærkeste land. Politisk og økonomisk. Men årtiers stabilitet, sikkerhed og fremgang er forbi. Hvordan er tyskerne endt i en lang række kriser? Hvordan finder de vej ud af stagnation og rådvildhed – og bliver enige om landets retning?

Verden venter ikke på os analyserer udviklingen i Europas vigtigste land og lader vinbønder, klimaaktivister, højreekstremister, flygtninge, hjemløse, spionchefer og politikere fortælle om både den nære fortid og de aktuelle problemer.

Kriserne er så store, at Tyskland igen bliver kaldt ”Europas syge mand”, og landet er nødt til at finde en kur mod både en betændt politisk polarisering og alvorlige økonomiske skavanker. Men det store land med 84 millioner indbyggere er stadig fuld af kraft og vilje, og med truslen fra Rusland, konkurrencen fra Kina og et uforudsigeligt USA er landets betydning for Europa kun vokset.

Steen Nørskov (f. 1964) er journalist og DR’s korrespondent i Tyskland med mange års erfaring i formidling af international politik.

Philipp Alexander Ostrowicz (f. 1975) er ph.d. i tysk litteratur og kultur, underviser i tyske studier på CBS og har indgående kendskab til udviklingen i det moderne Tyskland.

Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset.

En illustreret udgave af historikeren Timothy Snyders bestseller Om tyranni, der præsenterer 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Bogen tager afsæt i den liste, som han skrev umiddelbart efter præsidentvalget i USA i 2017, og som hastigt blev udbredt på de sociale medier.

Den politiske orden i USA står i dag over for trusler, der minder om den totalitarisme, som i forskellige aftapninger prægede Europa i sidste århundrede. Der er grund til at være dybt bekymret over situationen, advarer Timothy Snyder, der er historieprofessor med speciale i Det Tredje Rige og holocaust: ”Nutidens amerikanere er ikke klogere end europæerne, hvis demokratier gav efter for fascisme, nazisme eller kommunisme i det 20. århundrede. En af USA’s fordele er, at det måske kan lære af andres erfaringer. Netop nu vil være et godt tidspunkt at gøre det på.”

Denne udgave af Om tyranni er illustreret af Nora Krug, der giver Timothy Snyders analyse nyt liv, nerve og farve. Dette er en vigtig bog ikke bare for amerikanere, men for os alle sammen, nu hvor populistiske og autoritære strømninger ses i både USA og i Europa.

af Glenthøj Rasmus, Nystad Marteline, bog (hardback)

Mary Beard fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.).

Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham.

Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

Krigens billeder er overalt. Rå, voldsomme og påtrængende. Vi møder dagligt deres forsøg på at informere, vække følelser og få os til at handle. Hvad gør bombardementet egentlig ved os?

Siden fotografiets fødsel i 1800-tallet er strømmen af billeder fra konfliktzoner kun blevet vildere. Men billedmæthed kan føre til billedtræthed, hvor motiverne mister deres kraft, og vi bliver blinde, passive og ligeglade.

Billedtræthed stiller skarpt på fotografiets rolle i en billedmættet verden og fokuserer på fotografiets muligheder og begrænsninger – også når virkeligheden udfordres af AI og fake news. Med begrebet billedfylde udfordrer bogen billedtrætheden og opfordrer til en nuanceret brug af billeder. Skærper vi blikket, kan de tvinge os til at tage stilling. Igen.

Udfordringer:

Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv.

Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale.

Serien udspringer af Nordic Humanities Center – et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet – og er udviklet af Anders Engberg-Pedersen og Anna Cornelia Ploug, der er fagredaktører på serien.

Mette Sandbye (f. 1964) er professor i moderne kultur ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger om fotografi og samtidskunst.

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,d...

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, lige...

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Lars Bisgaard, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 320 sider
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne ar...

Ordene udtrykte en reaktion på den ufrihed, man havde oplevet under Besættelsen, og de to verdenskriges ufred – og de erfaringer, man havde gjort med totalitære kræfter.

Det har kostet blod, sved og tårer, når de kreative kampe bag kulisserne blev udkæmpet om nyheder, sport, musik, drama, julekalendere, radiodokumentar, pausefisk og meget, meget mere.

25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.

Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.

Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849.

Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet.

Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Claus Møller Jørgensen (f. 1963) er lektor i historie på Aarhus Universitet og ekspert i 1800-tallets politiske historie.

Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands.

Sankt Petri Skole i København, ”den tyske skole”, har ligget i hjertet af København, siden den i 1575 blev grundlagt af Frederik 2. I 2017 opstod diskussion om, hvorvidt skolen efter 1945 og helt frem til nutiden har dækket over graden og dybden af nazistisk indflydelse i 1930’erne og 1940’erne, og skolen besluttede, at historien skulle afdækkes.

Historiker Jacob Halvas Bjerre viser i Den tyske skole, hvordan skolen, der fungerede som forbindelsesled mellem dansk og tysk kultur, gradvis blev nazificeret fra 1933, og hvorfor den – i modsætning til andre tyske skoler i Danmark og andre lande – ikke blev lukket efter 1945.

Det er historien om livet bag Sankt Petris mure, om båndet til Sankt Petri Kirke og om skolens relationer til tyske gesandter og det tyske nazistparti – herunder en donation fra Adolf Hitler til skolens lejrskole. Bogen kaster nyt lys på centrale tyske kulturinstitutioner, som blev anset for væsentlige forposter for udbredelsen af nazismen i den danske hovedstad − i kamp med kongehuset, Undervisningsministeriet og de mange danske elever, der i en længere periode trak skolen i en anden retning.

Skibsmodeller fortæller om ny og gammel teknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Denne rigt illustrerede bog er møder med de mennesker, der byggede modellerne, og de søfolk, der sejlede skibene. Det er lidenskab, kunnen, historie og nørderi.

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, men også arbejdsredskaber for skibsingeniører og skibstømrere. I århundreder blev modellerne bygget, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D.

Bogen er en sejlads gennem verdenskrige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af teknologiske revolutioner. Skibsmodellerne viser læseren en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig globaludvikling i opfindsomhed, forbrug og levevis.

Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt.

Kommunistiske sabotører, nidkære politibetjente, faldskærmsagenter, Gestapofolk og nazistiske terrorister. Sammen med almindelige aarhusianere udgør de persongalleriet i den dramatiske fortælling om besættelsen og befrielsen i Danmarks næststørste by.

Besat og befriet. Aarhus 1940-1945 fortæller, hvordan den fredelige besættelse den 9. april 1940 gradvist blev afløst af usikkerhed, vold og terror. Det er historien om, hvordan aarhusianerne oplevede besættelsen og de traumatiske begivenheder, som i begyndelsen af 1945 kulminerede med en voldelig duel mellem modstandsbevægelsen og nazistiske terrorister.

Da jubelen endelig kunne bryde ud i maj 1945, havde modstandsfolk længe planlagt freden og retsopgøret efter krigen. Alligevel kastede krigen meget lange skygger og har i årtier præget utallige familier.

På baggrund af omfattende studier i danske, britiske og tyske arkiver samt Besættelsesmuseets samling af erindringer præsenterer forfatteren hidtil oversete sider af besættelsestidens Aarhus.

Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lyd­billede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten.

Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen.

Hvad skete der, da den livstrætte krop blevinficeret og bevidstheden kom på glatis? Hvilke spor sætter vi os i livet og i døden? Hvad sker der, når et menneske dør?

Millioner af mennesker fra Baltikum, Øst- og Centraleuropa tog under Anden Verdenskrig flugten fra Stalins fremadstormende tropper, og da krigen sluttede i maj 1945, befandt over 30.000 såkaldt ikke-tyske flygtninge og krigsfanger sig i Danmark.

Flygtningene havde overlevet vinterkulde, bomberegn og den farefulde tur over Østersøen, og under deres årelange ophold i landet kom de til at teste gæstfrihedens grænser og gråzoner. For i kølvandet på befrielsen forstod de færreste danskere, at mange af dem havde mistet deres fædreland til Sovjetunionen og derfor umuligt kunne vende hjem.

Flugten fra Stalin er skrevet på baggrund af lokale, nationale og internationale arkivstudier og interview og erindringer fra mere end 25 flygtninge og efterkommere samt breve og dagbøger fra nogle af de danskere, de mødte her i landet. Det er en hidtil ufortalt beretning om de baltiske flygtninges skæbne – hvad enten de fik lov til at blive i Danmark eller fortsatte flugten videre ud i verden af frygt for at blive sendt tilbage til Stalin.

I 1920’erne er verdens rigeste mennesker per capita medlemmer af Osagefolket i Oklahoma. Efter at der er opdaget olie under jorden i deres land, begynder osagerne at køre i biler med privatchauffør, bygger palæer og sender deres børn på studieophold i Europa.

Men så begynder osagerne at blive dræbt, en efter en. Osagekvinden Mollie Burkharts familie bliver et af de vigtigste mål. En af hendes slægtninge bliver skudt. En anden bliver forgiftet. Og det er kun begyndelsen, for flere og flere osager dør under mystiske omstændigheder, og mange af dem, der vover at efterforske drabene, bliver også selv myrdet.

Mens døden gør sit indhug, tager det nydannede FBI sagen op, og den unge direktør, J. Edgar Hoover, beder den tidligere Texas-ranger Tom White om at prøve at opklare mysteriet. White sammensætter et undercoverteam, blandt andet med en indfødt amerikaner som agent, der infiltrerer området og sammen med Osagefolket begynder at afdække en af de mest oprørende sammensværgelser i amerikansk historie.

Den danske model har været lovprist i ind- og udland i årtier, men noget er galt. Færre og færre lønmodtagere organiserer sig i de overenskomstbærende fagforeninger, mens de gule discountfagforeninger vokser. Arbejderbevægelsen er rådvild, og venstrefløjen har det med at glemme, hvor den kommer fra.

Mangel på arbejdskraft er blevet et politisk mantra, som der ikke kan stilles spørgsmål til, og samtidig er arbejdsmarkedet under voldsom forandring med helt andre vilkår for arbejdstagerne.

Arbejdsmarkedsmodellen er således truet fra flere sider. Men hvad kommer det til at betyde? For arbejdsgiverne, arbejdstagerne og for samfundet?

I denne bog giver Niels Jespersen sit bud på, hvordan udviklingen kan vendes, så Danmark fortsat er et land med arbejdermagt.