Religion & Filosofi - side 10

Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk.

Hej menneske! Kan du mærke mig? Kan du se mig? Kan jeg hjælpe dig? Jeg sorterer dine mails, så du undgår spam. Jeg retter din sms, når du staver forkert. Jeg tegner dit nye køkken, finder din næste serie og skræddersyr din digitale kæreste. På et splitsekund. Men jeg bruger enorme ressourcer, fordi du beder mig om det mindste. Og det gør du mere og mere ifølge Peter Dalsgaard, datadreven it-forsker ved Aarhus Universitet. Han mener, jeg ændrer den måde, du lever på. For jeg kan genkende dit ansigt i mængden og se kræften i dine celler længe før lægerne. Jeg er AI. Og jeg kommer til at forandre verden.

Hvem der bare havde mere energi! Sådan har vi mennesker sagt, siden den første gnist blev til et bål. Den varme mad gjorde os sundere, og de fyrige flammer sikrere. Alle energirevolutioner forandrer nemlig vores fysiske og sociale liv, fremfører optændt historiker Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet. Hver ny teknologi har ladet hverdagen op fra fakkel til pære, fadebur til køleskab og kakkelovn til radiator. Men olie, kul og gas har også gjort os afhængige af lys, vand og varme – og presset planeten. Nu må vi forlade de fossile brændsler. For en skønne dag har vi brændt dem alle sammen af.

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

“Ligesom min hunds klogskab ofte har forbløffet mig og undertiden igen dens dumhed, således er det også gået med hensyn til menneskeslægten.”
- fra bogen.

Arthur Schopenhauers senværk Parerga & Paralipomena (biværker og tiloversblevet) er en samling tekster, der føjer sig ind i hele Schopenhauers filosofiske system. Værket fra 1851 blev gennembruddet, der gjorde Schopenhauer vidt berømt som pessimismens filosof og som litterær stilist, der klart og insisterende formulerer en dybt original tænkning. De fire bind er skrevet, så de er tilgængelige for enhver og kan læses uafhængigt af hinanden.

Schopenhauer udfolder i nærværende bind en række reflek­sioner over menneskets væsen i både filosofisk, psykologisk og eksistentielt perspektiv. Undersøgelserne angår blandt andet filosofien og dens metode, det menneskelige intellekts natur, naturfilosofi og naturvidenskab, den menneskelige eksistens’ tomhed, verdens lidelser, selvmordet og bekræftelsen eller benægtelsen af viljen til livet. Centralt står overvejelserne over menneskets væsen som et forhold mellem vilje og intellekt samt etikkens begrundelse i medlidenheden.

Er der behov for en teologisk uddannelse uden for universitetets rammer? Gennem det 20. århundrede er det spørgsmål blevet rejst igen og igen i både grundtvigske og indremissionske kredse. Målet ville være en alternativ teologisk uddannelse, fri af statslig styring og med rod i en klassisk luthersk tradition. I Askov lykkedes det grundtvigianerne at etablere en præsteuddannelse rettet mod danskere i USA, mens Indre Mission holdt sig tilbage trods en markant modstand mod tidens bibelkritik. Men i Aarhus skete der noget. Det begyndte beskedent i 1928 med privat hebraiskundervisning, men det voksede støt – båret af ildsjæle og lokale kræfter. Efterhånden fik den private undervisning en officiel status, og i 1942 blev Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet en realitet. Men ellers strandede ønsket om en privat teologisk uddannelse gang på gang. Alligevel blev der i 1967 stiftet en sammenslutning med ét mål: oprettelse af et menighedsfakultet i Danmark.

Uddrag af bogen
Filosoffen Rasmus Nielsen lancerer i 1871 sine tanker om en ny præsteskole. Han opstiller en skarp modsætning mellem den kristne tro og den gængse akademiske teologi: ’Eet af To: enten maa Menigheden stille sig paa Theologiens Standpunkt, og da ophører den at være Menighed, eller Kandidaten maa stille sig paa Menighedens Standpunkt, og sige Farvel til Teologien’. Det teologiske Fakultet er ude af stand til at afhjælpe konflikten mellem troen og teologien, og han forudsiger Det teologiske Fakultets snarlige undergang. Den nye præsteskole vil ifølge Rasmus Nielsen derimod ikke udelukke videnskaben, men videnskaben og menigheden skal vel at mærke have samme grundlag. Kun således kan de studerende blive uddannet til en gerning som præst i den kristne menighed.

Romantikkens tidsalder var en kontrastfyldt tid. Det gamle idylliske feudale samfund gik i opløsning og afløstes af det moderne industrialiserede klassesamfund. De romantiske filosoffer var på én gang natursværmere og naturvidenskabelige realister. Med genial intuition anede de den ny tids udfordringer. Hardy Bach præsenterer i kortform følgende romantiske tænkere: Fichte, Grundtvig, Hegel, Marx, Novalis, Schelling, Schopenhauer, Steffens og Ørsted.

Uddrag af bogen
”Hvem løser tilværelsens evige gåde?” spurgte Steffens. Schelling forsøgte sig med et svar. Hans svar var naturfilosofien: ”Naturen er den ubevidste vordende ånd og ånden den til bevidsthed kommende natur. I stenen sover ånden, i planten drømmer den, i dyret vågner den, i mennesket bliver den sig bevidst, og i digteren når den sit højeste trin.” Naturen er et digt, mente Schelling, og dermed var han godt på vej til at fjerne skellet mellem natur og kultur. Naturen er også kultur, og kulturen er også natur. Vi mennesker med al vor kultur forbliver alligevel naturfænomener. Ude i naturen hersker fællesviljen, men i kulturen hersker egenviljen eller egoismen. Dét er problemet.

Når man taler om taler i Kierkegaards forfatterskab, så er ordet bogstavelig talt Kierkegaards, og det vil sige i modsætning til det pseudonyme forfatterskab, hvor Kierkegaard lægger ordene i en andens mund, selvom man naturligvis aldrig kan afgøre, om Kierkegaard ville have sagt det samme. I talerne befinder vi os i det religiøse forfatterskab, så selvom Kierkegaard er ordfører, så er der ikke langt til, at vi også kan fornemme Guds Ord. Kierkegaards kristne forfatterskab er simpelthen så direkte og ligetil at læse, og det er samtidig en forkyndelse, der når højder, som både gejstlige og lægmænd må beundre. Tager man Tre Taler, som guiden her gennemgår, med undertitlen ved tænkte Leiligheder, så kan det fortælles, at den udkom dagen før Stadier paa Livets Vei, og den var færdig fra Bianco Lunos Bogtrykkeri 25. april 1845. Bogen udkom 29. april, og den kostede 4 mark eller 64 skilling. Den kunne fås hos C.A. Reitzel, og bogen havde et bogtrykt omslag af beige papir. Det er i sit hjem på Nytorv 2, at Søren Kierkegaard indleder en slags anden bølge af sit forfatterskab, og det er, hvad vi betegner som det religiøse forfatterskab, og der er altså ikke tale om egentlig litteratur, men simpelthen om forkyndelse af kristendommen. Det er også her, at ånden for alvor bliver præsenteret, idet den er udødelig i modsætning til sjæl og krop, der begge er dødelige, og ånden er at betragte som det evige.

Der er mere mellem himmel og jord – også for børn og unge.

Hvordan kan vi være med børn og unge i deres oplevelser af det, der ikke kan måles eller forklares? Hvordan går vi som voksne ind i samtaler om tro, ånd og eksistens, selvom vi ikke altid har svarene?

Mellem himmel og jord undersøger, hvordan børn og unges livsforståelse rummer mere, end hvad der rationelt kan forklares. Bogen samler tretten bidrag fra fagpersoner med forskellige baggrunde, der giver perspektiver på børn og unges åndelighed og bud på, hvordan voksne kan støtte dem i deres søgen efter mening.

Bogen rummer desuden vidnesbyrd fra børn, som oplever uforklarlige ting i deres hverdag, eller som står i en eksistentiel krise.

En bog til forældre og professionelle, der ønsker at møde børn og unge dér, hvor de er – også når det handler om det uforklarlige eller usete.

Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.

Babu-babu, nu kommer strisserne! Så er der knippelsuppe, gyser mange måske. Men politiarbejde består mere af beroligende samtaler med mennesker i krise og tålmodige tjek af spor end af vilde biljagter og rygende pistoler. Mens vold og røverier er faldet i årtier, marcherer identitetstyveri og hvidvask frem. Det stiller nye krav til ordensmagten, der ikke længere kun skal løbe stærkt, men også tænke hurtigt, anfører årvågen kriminolog Nadja Hestehave fra Politihøgskolen i Norge. Hun efterforsker en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder: At politiet slet ikke forhindrer forbrydelser.

En pind i øret er bedre end en kæp, for når vinen og øllet går ind, går forstanden og fatningen ud. Det kan være schvært at balancere sprutten mellem sjov og ballade. Falder de våde varer på et lidt for tørlagt sted, skænker de os nemlig ikke kun en syndflod af gåpåmod og godt humør, men også dårligt helbred, fortæller appelsinfri leverforsker Maja Thiele fra Syddansk Universitet. Hun giver en lille en om ildvandets effekter på vores krop og sjæl, både i det berusende øjeblik, og når tømmermændene melder sig. Og så sender hun hele den danske alkoholkultur til udpumpning.

Centralt i Bertel Haarders liv og arbejde har været ånd og dannelse.

I denne bog undersøger han de uhåndgribelige, men fundamentale aspekter af livet, som er fælles for mennesker gennem alle tider.

I omkring 50 korte tekster om kunst, kærlighed, fædrelandet, magt, demokrati, tro og evigheden sparker han til sjælen hos sine læsere.

Han trækker på de store fortællinger, personligheder og kunstværker, der rører mennesker og giver livet mening.

Kants kritiske skrift om åndeseere fra 1766 er rettet mod hans samtids metafysiske charlateneri og bruger Emanuel Swedenborgs påstande om sine åndelige visioner som centralt eksempel. Det er en kynisk og latterliggørende kritik såvel af Leibniz’ fejlbehæftede epistemologi som af Swedenborgs metafysik, der spillede en afgørende rolle for Kants hovedværker.

Teksten er let tilgængelig og ret humoristisk flere steder. Og dens emner er stadig relevante i dag med fake news og andet, da Kant i skriftet bl.a. skriver om måder at genkende viden på, og hvordan man forholder sig til ekstraordinære påstande om ånder og deslige.

Med Sokrates kan man sige, at filosofien for alvor får ben at gå på, hvilket også er nøjagtig således, at Sokrates filosoferede, idet han vandrede rundt i Athen og lod sig inspirere, indledte samtaler og grublede over diverse temaer. Han var tillige den første filosof, der indledte en direkte etisk tradition i filosofien, og han er blevet så vigtig en filosof, at man kalder al tænkning og alle filosoffer før hans tid for henholdsvis førsokratisk og førsokratikerne, hvorfor man kan sige, at alt før Sokrates bliver rubriceret og beskrevet i forhold til ham. Sokrates’ dialoger fik snart en politisk betydning, hvilket også førte til hans henrettelse, for der sker det, når man får folk til at tænke og tale, at de også snart kan blive kritiske i forhold til deres samfund og regering, og netop det var en af årsagerne til dødsdommen.

Uddrag af bogen
Det revolutionerende og provokerende ved Sokrates’ måde at tale med folk på, var, at han faktisk lyttede til, hvad de sagde, og ligeledes gik i rette med dem, såfremt argumenterne var uholdbare, og hvis en sandhedsfødsel skal resultere i sunde og levedygtige børn af åndelig karakter, så er det nødvendigt, at man går ind i diskussionen med den sokratiske uvidenhed som forudsætning, hvilket altså indebærer en åbenhed og rummelighed over for diskussionspartnerens forslag. Det er vist de fleste bekendt, at man nødig overgiver sig i en debat, men den sande sokratiker og visdomssøger har ikke som mål at vinde diskussionen, men at finde frem til nye og vise forhold, og den dialogiske metode eller spørgeteknik har ingen vindere og tabere.

På en eller anden måde er Jesus altså selv ”indholdet af det, han forkynder”. Det gudsrige, hans forkyndelse drejer sig om, eksisterer ikke uafhængigt af ham, men bliver på sin vis til i det øjeblik, han forkynder det. Det betyder, at man ikke uden at forandre meningen kan løsgøre Jesu forkyndelse fra ham selv og hans livsskæbne, fra ham som person, og gøre forkyndelsen til blot ord eller tanker, til en eller anden form for logosteologi. Det er dette gensidige forhold mellem person og forkyndelse, der adskiller kristendommen fra f.eks. muhamedanisme og buddhisme. Det kommer så til at betyde, at det vigtigste i den kristne forkyndelse ikke er, hvad der forkyndes, men hvem der forkynder det. Er det en ideolog, eller er det verdens frelser/hans stedfortræder? Stedfortrædertanken indebærer kun en (juridisk) fuldmagt (ἐξουσίᾳ) til at repræsentere Jesus. - Hvorfor overser lutherske teologer dette vigtige fænomen, ja, noget af det allervigtigste i hele NT? Uden den fuldmagt fra Jesus bliver kristendommen blot til religiøse ord uden egentlig mening. Se bare på den teologiske debat!

Med udgangspunkt i stoisk etik forsøger Cicero her at skabe sig et overblik over det virvar af forpligtelser, vi er nødt til at påtage os i kraft af vores relationer og roller her i livet – som mennesker, forældre, børn, og ikke mindst politisk aktive borgere. En tænksom undersøgelse af, hvad det vil sige at være menneske og at navigere i en kompleks virkelighed. Udvalgt og nyoversat af cand.mag. og ph.d.-studerende i antik filosofi Tue Emil Öhler Søvsø, der også har skrevet forord og introduktion til værket. Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek, en ny serie af filosofihistoriske kernetekster fra antikken til vor tid. De kan læses af enhver med filosofisk interesse og er kvalificeret og præsenteret af fagfilosoffer. Indtil videre er udkommet i Gyldendals Filosofibibliotek: Cicero: Forpligtelser Førsokratiske filosoffer Platon: Tre dialoger

En biskop, en domprovst og en stiftskontorchef gået sammen om at fremkalde billedet af den særlige folkekirke. Tre stemmer, der fra hver deres plads i organisationen bringer indsigter om kirkens forhold.

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves.
En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.

Kærlighedsbegrebet hos Augustin - forsøg på en filosofisk fortolkning er titlen på Hannah Arendts doktorafhandling fra 1929, som aldrig tidligere har været oversat til dansk og som udkom på engelsk så sent som i 1996.

Inspireret af sine to læremestre Martin Heidegger og Karl Jaspers tager Arendt for første gang livtag med de tre forskellige kærlighedsbegreber hos kirkefaderen Augustin, som senere skulle komme til at optræde gennem hele forfatterskabet.

Især Augustins amor mundi, kærligheden til verden, blev meget central for Arendt, men også natalitetsbegrebet, menneskets fødthed, blev hos hende et kernebegreb om menneskets eksistens, som stammer fra læsningen af Augustin.

Bogen er forsynet med efterskrift ved Niels Grønkjær.

Hvad Bibelen siger om at være menneske i dag.
Marilynne Robinson åbner bøgernes bog.

"Hendes værk indkredser universelle sandheder om, hvad det vil sige at være menneske.". Sådan lød det blandt andet i Barack Obamas begrundelse, da Marilynne Robinson i 2012 blev tildelt USA's National Humanities Medal.

Robinson anses som en af USA’s største nulevende forfattere, og også herhjemme har hun mange læsere. Nu er hun aktuel med en klog og medrivende læsning af et af Bibelens mest kendte skrifter: Første Mosebog. Robinson tænker med den bibelske tekst og viser, hvorfor den bliver ved at have noget at sige mennesker – generation efter generation.

Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel.

Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.
Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.
Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet.
Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?

En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente, som gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe.

Kroppen er spændende, fordi vi alle sammen har en, og fordi det er med kroppen, vi er i verden. Vi oplever verden, vi ser, smager, hører og lugter takket være vores krop. Det Gamle Testamente er spændende, fordi det er en helt enestående tekstsamling. Teksterne blev skrevet for ca. 2500 år siden, og de giver os et unikt indblik i en oldtidskulturs liv og verden. Samtidig er Det Gamle Testamente stadig en del af vores tankegods i dag, fordi teksterne udgør den første og største del af Bibelen.
En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe. På den ene side spiller kroppen en universel og almenmenneskelig rolle for, hvordan vi erfarer verden, og hvordan vi udtrykker denne erfaring i sproget. På den anden side kan forståelsen af kroppen variere ganske betragteligt fra kultur til kultur og fra historisk periode til historisk periode. Det er denne fortryllende kombination af det universelle og det særlige, det velkendte og det ganske fremmede, som en kortlægning af kroppen i Det Gamle Testamente giver os mulighed for at opdage. Bogens ­kapitler er ordnet ‘anatomisk’ fra yderst til inderst og fra top til tå. Vi starter med hjertet og slutter ved fødderne.

I en tid med stor interesse for stoiske tanker formidlet af moderne tænkere (fx Martha Nussbaum og på dansk grund Svend Brinkmann) bør stoikernes autentiske stemmer også høres.

Den romerske stoiker Senecas trøsteskrift til sin mor Helvia er en tekst med et dobbelt livsfilosofisk indhold, der behandler både, hvordan individet selv ved filosofiens hjælp kan håndtere sin egen ulykke, og hvordan den pårørende, der sørger over ens ulykke eller død, kan bearbejde sorgen. Teksten er skrevet fra Senecas ufrivillige eksil på Korsika, men omhandler eksil i bredere eksistentiel forstand: udlændighed, fattigdom, foragt eller lignende kriser mennesket kommer ud for, idet det tumler gennem tilværelsen, underlagt tilfældets kræfter og kosmossets love.

Filosofiens og videnskabens frihed har altid været truet af både religiøse og politiske agendaer. Og dette er netop emnet i Schopenhauers berømte kampskrift Imod Universitetsfilosofien fra 1851, hvori datidens herskende filosofi, hegelianismen, udsættes for en sønderlemmende kritik. Schopenhauer skelner mellem ægte og falsk filosofi og udstiller med morsom og bidende sarkasme, hvordan den klassiske filosofiske tradition fra Platon og Kant på tragisk vis er blevet afløst af ”det absolutte vrøvls filosofi” og af ”en nydelig generation uden ånd, uden kærlighed til sandheden, uden redelighed, uden smag, uden evne til at kunne svinge sig op til noget som helst ædelt eller til et eller andet, der rækker ud over de blot materielle interesser, hvorunder de politiske interesser også hører”. Schopenhauer tager nok udgangspunkt i sin samtid, men hans kritik er tidløs og almengyldig.

Den kristne gentleman belyser det ideal, der var fremherskende i de kirkelige ungdomsorganisationer for godt 100 år siden, og som prægede organisationerne mange år fremover.

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født.
I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.
Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?