Religion & Filosofi - side 11

Der er mere mellem himmel og jord – også for børn og unge.

Hvordan kan vi være med børn og unge i deres oplevelser af det, der ikke kan måles eller forklares? Hvordan går vi som voksne ind i samtaler om tro, ånd og eksistens, selvom vi ikke altid har svarene?

Mellem himmel og jord undersøger, hvordan børn og unges livsforståelse rummer mere, end hvad der rationelt kan forklares. Bogen samler tretten bidrag fra fagpersoner med forskellige baggrunde, der giver perspektiver på børn og unges åndelighed og bud på, hvordan voksne kan støtte dem i deres søgen efter mening.

Bogen rummer desuden vidnesbyrd fra børn, som oplever uforklarlige ting i deres hverdag, eller som står i en eksistentiel krise.

En bog til forældre og professionelle, der ønsker at møde børn og unge dér, hvor de er – også når det handler om det uforklarlige eller usete.

I en tid med smartphones, sociale medier og kunstig intelligens – hvor alt går hurtigere og hurtigere – taler vi mennesker ofte, før vi har tænkt os om. Vi tager os ikke tid til at stille spørgsmål til det, vi føler, tænker og fornemmer.

Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.

Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.

Med Sokrates kan man sige, at filosofien for alvor får ben at gå på, hvilket også er nøjagtig således, at Sokrates filosoferede, idet han vandrede rundt i Athen og lod sig inspirere, indledte samtaler og grublede over diverse temaer. Han var tillige den første filosof, der indledte en direkte etisk tradition i filosofien, og han er blevet så vigtig en filosof, at man kalder al tænkning og alle filosoffer før hans tid for henholdsvis førsokratisk og førsokratikerne, hvorfor man kan sige, at alt før Sokrates bliver rubriceret og beskrevet i forhold til ham. Sokrates’ dialoger fik snart en politisk betydning, hvilket også førte til hans henrettelse, for der sker det, når man får folk til at tænke og tale, at de også snart kan blive kritiske i forhold til deres samfund og regering, og netop det var en af årsagerne til dødsdommen.

Uddrag af bogen
Det revolutionerende og provokerende ved Sokrates’ måde at tale med folk på, var, at han faktisk lyttede til, hvad de sagde, og ligeledes gik i rette med dem, såfremt argumenterne var uholdbare, og hvis en sandhedsfødsel skal resultere i sunde og levedygtige børn af åndelig karakter, så er det nødvendigt, at man går ind i diskussionen med den sokratiske uvidenhed som forudsætning, hvilket altså indebærer en åbenhed og rummelighed over for diskussionspartnerens forslag. Det er vist de fleste bekendt, at man nødig overgiver sig i en debat, men den sande sokratiker og visdomssøger har ikke som mål at vinde diskussionen, men at finde frem til nye og vise forhold, og den dialogiske metode eller spørgeteknik har ingen vindere og tabere.

...

Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. Med ‘Ord der sårer’ begynder Klim en udgivelse af nogle af hendes vigtigste...

I Elisabeth Gjerluff Nielsens bog om kristendommen er salmen den røde tråd. Det er i dem, hun finder de ord, der både favner den store verden og det lille menneskeliv.

Fortid og nutid flyder sammen i Elisabeth Gjerluff Nielsens poetiske bog om kristendommen Det handler om barndom og ungdom. Om bedsteforældre, forældre og børnebørn. Om dem, vi var, og dem, vi blev. Om kærlighed og svigt. Om drømme og forhåbninger.

Hendes tro har lange rødder og krydser tid og sted. Den løber i årerne, og den er båret af salmerne, af erindringen, af meningsfulde øjeblikke, af ord, der har sat sig fast.

For hende er troen ikke en statisk størrelse, man kan holde ud i strakt arm og betragte og redegøre for. Hun er ikke optaget af, om den er rigtig eller forkert, og hun har ingen ønsker om at føre beviser for den. Troen er, ganske enkelt.

Elisabeth Gjerluff Nielsen (f. 1957), sanger/sangskriver/komponist/forfatter mm.

Den undervisende kirke er en historisk kortlægning af folkekirkens undervisning de seneste 50 år. Det er tidligere lektor i religionspædagogik Lars Nymark Heilesen, der står bag det imponerende værk.

Med Den undervisende kirke foreligger der for første gang en samlet udviklingshistorie for folkekirkens undervisning over de seneste 50 år. Året 1975 blev skelsættende for folkekirken og startskuddet for det, der skulle blive et af folkekirkens særkender: undervisning.

Folkeskoleloven af 1975 adskilte formelt folkekirken og folkeskolen, der indtil da havde haft ansvar for en omfattende del af den kirkelige kristendomsformidling. En stor arbejdsopgave landede nu på folkekirkens bord og trak afgørende spørgsmål med sig: Hvad skal kirken med sin undervisning, og hvor og hvordan skal den udfoldes?
I bogens første del følges det brede landskab af initiativer, institutioner og samarbejder fra 1975 til 2025.
I anden del zoomes der ind på tre centrale felter: konfirmationsforberedelsen, børnekonfirmandundervisningen og skole-kirke-samarbejdet – områder, hvor folkekirken i særlig grad har gentænkt og udviklet sin undervisningspraksis.

Den undervisende kirke er både en historisk kortlægning og et refleksionsrum for dem, der arbejder med kirke, tro og undervisning. Bag bogen står tidligere lektor i religionspædagogik Lars Nymark Heilesen.

Hvad ville samfundet være uden religion?

Den anerkendte sociolog Hartmut Rosa stiller det fremtidsorienterede spørgsmål: Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Hvori består religionens potentiale for vores fremtid som demokrati? Er det virkelig klogt at give afkald på det religiøses rige skat? Er religion udelukkende en anakronisme, der forstyrrer væksten i den globale konkurrence?

På sædvanlig knivskarp måde analyserer Hartmut Rosa det moderne og vover at tænke over, hvad der ville ske, hvis århundredgamle religioners idé­reservoir går tabt i vores højmoderne samfund. En passioneret tekst baseret på Rosas foredrag ved stiftsreceptionen i Würzburg den 17. januar 2022.

Videnskabsjournalisten Lone Frank beskæftiger sig i denne bog med, hvad det egentlig er, der egentlig giver livet substans og mening.

Mere end halvvejs gennem livet er Lone Frank nået til et godt sted med overskud, professionel succes og opfyldte ambitioner. Men hun har mistet grebet om noget afgørende - meningen med det hele. En desperat plan om at fylde hullet indeni ved at bygge nyt badeværelse bliver det vendepunkt, der sender hende ud på en søgen efter, hvad der giver tilværelsen substans.
Et år tager hun fri og rejser uden planer til Buenos Aires, men rammer i al sin ubundethed et eksistentielt lavpunkt.

Nu begynder en mission for at forstå, hvad mening i livet består af, hvor den kommer fra, og hvilken rolle den spiller for det at være menneske. Lone Frank opsøger undervejs den psykologiske videnskab og får et skub på vejen mod forandring. Båret videre af en ny bølge i hjerneforskningen undersøger hun meditationens potentiale og oplever, hvordan hendes rejse indad bliver en vending mod verden udenfor. En køretur til Kyiv og mødet med frivillige i det krigshærgede Ukraine bliver afgørende, og i brændpunktet for selve den moderne verdens eksistentielle krise opstår noget nyt.

En dybt personlig og eftertænksom bog om, hvordan vi mennesker lever, men især om hvad vi lever for.

Den kinesiske klassiker Den oprindelige vej er skrevet af kongen af Huainan, Liu An, 179-122 f.v.t. Bogens rummer universelle leve- og livsråd og handler om at undgå angst og splittelse og om vold mellem mennesker og krig mellem nationer. Gennem mytologiske fortællinger viser den, at de der bygger forsvarsmure op mod andre og til overmål bevæbner sig, tvinger andre til at invadere – for at værge for sig.Det lyder bekendt – unægteligt som formuleringer, der passer til den aktuelle situation. Centralt i teksten står levende skildringer af, hvordan mennesker og nationer kan modarbejde de kosmiske sammenhænge og skade sig selv og andre, naturen og samfundet. Men også modsat, hvordan mennesker kan handle i overensstemmelse med de kosmiske sammenhænge …

Hugo Hørlych Karlsen har oversat, forsynet med bogen med et kort forord og med noter. Den oprindelige vej er samtidig udkommet som e-bog på forlaget NordØsten.

Bogen handler om traumer i et sjælesørgerisk perspektiv og henvender sig til alle med interesse for dette felt: præster, læger, psykologer, pædagoger og andre, der arbejder med omsorg for mennesker.

Traumer forsvinder ikke af sig selv. De er som uvelkomne gæster. De fylder og larmer og tager opmærksomheden. De holder os vågne om natten, stjæler tankerne om dagen og styrer kroppens reaktioner. De holder glæde og frimodighed nede og gør os utrygge. Og traumer spærrer for udsigten til det gode.

Derfor er der behov for medfølende vidner. Når mennesker med traumer bliver mødt af et medfølende blik, kan der opstå livfuldhed og selvstændighed, som netop er det, der er blevet frataget et traumatiseret menneske.

Bogen formidler sjælesørgerisk viden og erfaringer med traumer. Forfatterne skildrer sjælesorgssamtaler med mennesker med traumer og præsenterer nyere teoretisk viden om traumer fra teologiens, filosofiens og sociologiens tradition.

Vi håber, at vores skildring af mødet med et traumatiseret menneske i sjælesorgssamtalen kan give læseren inspiration til at tale med mennesker med traumer af den ene eller anden slags.

”Vi skal holde op med at tro, at bevidstheden er det, der adskiller os mennesker fra vores omgivelser. Det er tværtimod noget, der forbinder os med dem.”

Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed.

Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted.

Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget?

En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens »tænkende« arme, forbi basilikummens »lidelser« og helt ned til atomernes forunderlige verden.

Søren Overgaard (f. 1973) er lektor i filosofi og tilknyttet Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet, hvor han forsker i bevidsthedsfilosofi og fænomenologi. Han har udgivet flere bøger på engelsk om disse emner.

“Kære frøken Arendt!
Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. ..

Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.

På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.

I Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift sættes der fokus på kristendommen, og hvordan man bliver og er kristen, hvor det bliver klart, at der kun er to, som i fællesskab kan få troen til at finde vej ind i eksistensen. Det er Gud og hin enkelte, og der findes ingen facitlister eller søgemaskiner, som kan give det rigtige resultat, hvad angår trospraksis og kristenliv, fordi det altid er et subjektivt forhold og lidenskabeligt engagement, der er grundlaget for kristendommen. Kierkegaard appellerer som altid til det enkelte menneske, og det bliver betonet, at inderlighed og subjektivitet hænger nøje sammen, idet man må prioritere at vælge sig selv og ingen anden. Med subjektivitet forstås, at man tager sig selv alvorligt, tager sit liv på sig og er nærværende i forhold til det, man gør, og dem man har med at gøre, og det bliver klart, at subjektiviteten er at betragte som sandheden.

Uddrag af bogen
Det patetiske ligger i eksisterende at udtrykke sin tro i sin eksistens, hvilket betyder, at ens eksistens ganske enkelt er et vidnesbyrd om ens tro, og det vil altid være lidenskaben, der sætter skub i nævnte eksistens. Det gælder på alle måder om at vove alt, absolut sætte alt ind, men igen uden at det virker, som om man gør sig fortjent til ros eller anerkendelse, for så er det ikke kristendom længere, men alene udvortes handlinger, og selvom man lever i endeligheden, så behøver ens liv ikke at være der, men altså i stedet i inderligheden og kristendommen.

50 bud på Søren Kierkegaards aktualitet i dag.

Anledningen til denne bog er Søren Kierkegaard Forskningscenterets 30-års jubilæum i 2024. Bogen består af 50 korte bidrag af engagerede Kierkegaardlæsere. Forfatterne har alle fået til opgave at besvare spørgsmålet “Hvorfor Kierkegaard i dag?” på 10 sider skrevet i et formidlende sprog og uden brug af noter til andet end henvisninger.
Spørgsmålet “hvorfor Kierkegaard i dag?” er et åbent spørgsmål om Kierkegaards aktualitet og relevans. Hvad kan Danmarks mest indflydelsesrige tænker, hvis bøger bliver læst på alle kontinenter, sige os i dag?

Det forunderlige ved Kierkegaards forfatterskab er, at hans beskrivelser af det menneskelige følelsesliv, tankeunivers, eksistentielle problemer, etiske udfordringer og religiøse erfaringer stadig appellerer til folk overalt på kloden på tværs af sproglige, kulturelle, generationelle og religiøse skel. Bidragyderne er alle erfarne forfattere med et solidt kendskab til Kierkegaard, og vi har givet dem mulighed for at skrive frit om deres syn på Kierkegaards aktualitet og relevans.

Hvordan kan erfaringer af Gudsriget forstås i den verden, vi lever i?

Som deltager i en gudstjeneste oplevede Johannes Værge pludselig, at han blev ramt af en strømmende godhed, og et net af klistrede, egocentriske tanker blev opløst. Det var en befriende erfaring – en oplevelse af at blive retvendt – en erfaring af Gudsriget.
Men hvordan kan erfaringer af Gudsriget forstås i den verden, vi lever i? Det undersøger forfatter og præst Johannes Værge i denne bog med afsæt i bibelske og oldkirkelige kilder og med inspiration fra blandt andre teologerne Otto Møller og Sally McFague samt filosoffen Hannah Arendt. Undervejs sættes overvejelserne i relation til aktuelle spørgsmål om individualisme, klimakrise og aktiv dødshjælp.

OM FORFATTEREN
Johannes Værge (født 1946) er cand.theol. fra Aarhus Universitet med speciale i Det Nye Testamentes eksegese. Værge har et stort og anerkendt forfatterskab bag sig, som særligt tog fart med udgivelsen Efter døden (2008). Han har holdt mange foredrag, og har gennem mange år være med til at sætte dagsordenen for debatten om kristendommens betydning i dagens Danmark. Ikke mindst hans skelnen mellem en juridisk præget syndefaldskristendom og en mere lys, billedpræget skabelseskristendom har haft stor betydning. Værge argumenterer for den sidstnævnte tolkning.
Præst ved Christianskirken i Fredericia 1975-78, studenterpræst ved Trinitatis Kirke 1978-88, derefter sognepræst ved Københavns Domkirke til 2007. Desuden teologisk medarbejder ved Weekend­avisen 1983-2010. Medlem af den nytestamentlige oversættergruppe bag den autoriserede Bibel fra 1992. Forfatter til en ny række morgen- og ­aftenbønner i Den Danske Salmebog 2003.

Bøger om filosofi kan være svære at læse, og filosoffers tanker kan også være svære at forbinde med vores eget hverdagsliv. Men i denne bog får vi en lettilgængelig introduktion til filosofiens hoveddiscipliner og -navne. Via korte og letlæste tekster suppleret med faktabokse om de store filosoffer og en række øvelser åbner Christian Horn filosofien for alle.
I bogens 10 kapitler præsenteres en lang række af de mest kendte filosoffer på en måde, der forbinder filosofien med hverdagens erfaringer. Der stilles i forbindelse hermed også refleksionsspørgsmål, så du med afsæt i filosoffernes tanker selv kan tænke over hverdagens muligheder og udfordringer på nye måder.
Bogen henvender sig til enhver, der ønsker at vide mere om historiens mest kendte filosoffer, og som er nysgerrig på, hvordan man kan bruge filosofien i hverdagen. For filosoffernes tanker kan forbindes med de emner, du fordyber dig i som studerende, praktiske problemstillinger inden for det fag, du arbejder med og med privatlivets forskellige forhold og udfordringer.