Kunst & Kultur - side 2

Dokumentaristen Dola Bonfils tager sit liv med film og sit mellemværende med omverdenen i øjesyn. Essensen af hendes kunstneriske og eksistentielle overvejelser er blevet til bogen 'I øjesyn – en dialog med dokumentarfilm'.

Bogen går i dialog med den erfarne filminstruktør Bonfils' mest centrale filmværker om alt fra aids-epidemien og hjerneforskning til ungdomsarbejdsløshed og magtudredning.

Bonfils ser dokumentarfilm som en kunstnerisk og politisk praksis, der indgår i den offentlige samtale med et tilbud om nuancering og eftertanke. Hun retter i bogen et tilbageblik mod sig selv og de tilbagevendende, svære spørgsmål om anfægtelse og engagement i kunsten, om billedets sandhedsværdi og om de moderne medieformers indflydelse.

Bogen er et fornyet gensyn med nogle af Bonfils' centrale film, der her inspirerer hende til en dialog om filmenes forhold til nutiden bl.a. gennem researchsamtaler med filmklipper Niels Pagh Andersen, psykolog Ida Koch, forfatter og politiker Pelle Dragsted, billedkunstner Kerstin Bergendal og teoretisk biolog Claus Emmeche.

Johnny Madsen er ikke blot kendt og elsket for sin musik, men også for sin finurlige, magiske og til tider surrealistiske pen. Teksterne emmer ikke bare af jordnære betragtninger med afsæt i jysk vestkystkultur, men tegner også kosmisk-mytologiske stemninger af en anden verden. Gennem et rigt billedsprog af høj poetisk værdi er Madsen inde at røre ved alle de områder, der hører menneskelivet til på godt og ondt.
Det lyriske digt taler uden om, ved siden af og ud over dagligdagens konkrete sprog. Det åbner op ind til nye universer, hvis sprog og beskaffenhed vi måske er knap så fortrolige med – også i rocklyrikkens verden. Al god kunst udfordrer det selvindlysende og kalder således på at blive afkodet. Med indgående analyser, tolkninger og kommentarer tager denne bog dig med hele vejen rundt i Madsens underfundige tekstunivers – med plads til både begejstring, inspiration, undren og måske ovenikøbet overrumplende ahaoplevelser undervejs.

Der er ikke mange danskere, der ikke kan genkende Quistgaards design. Hans stel, gryder og bestik har været en fast bestanddel på de danske borde i ma...

Det er de færreste, der har uddannet sig i at skrive tekst på samme måde, som de har uddannet sig i at spille og skabe musik. Poptekst er en bog om, hvordan man kan blive bedre til at skrive sangtekster til rytmisk musik.

I bogen samler forfatter og underviser Pablo Llambías sine vigtigste erfaringer fra mere end ti års undervisning på Rytmisk Musikkonservatorium. Bogen kombinerer teori med konkrete skriveøvelser, som inspirerer og hjælper sangskrivere med at udvikle deres tekster.

Poptekst er spækket med eksempler på danske og engelsksprogede sangtekster, som forfatteren veloplagt gennemgår og analyserer. Fra Bob Dylan, Billie Holiday og Kate Bush til Taylor Swift, Medina og Andreas Odbjerg og mange, mange flere.

Bogen henvender sig til både unge og mere erfarne sangskrivere i rytmisk musik. Den er særligt relevant for studerende og undervisere på højskoler, musikskoler, universiteter og konservatorier – og kan også bruges i musik-, dansk- og engelskundervisningen på gymnasialt niveau.

Overvågningsdata er ikke entydige. De kan bruges til kontrol, der skaber utryghed, men de kan også bruges til at spore problemer og skabe forbedringer.

GYLDENDAL Hvor fantasien kan vokse og blomstre CoBrA i en børnehave på Østerbro, Karen Kurczynski

GYLDENDAL Tilbage til 70'erne

GYLDENDAL Tilbage til 80'erne

Frederik Næblerød (f. 1988 i København) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018. Han har en lang række danske og internationale udstillinger bag sig. All Walks of Life (2025) på ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj er kunstnerens hidtil største soloudstilling. Næblerøds værker indgår blandt andet i følgende institutioners samlinger: Horsens Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Telegraph Gallery i Tjekkiet. Næblerød er repræsenteret af Alice Folker Gallery i København. Han bor og arbejder i København.

Frederik Næblerød er en af Danmarks mest talentfulde unge kunstnere. Med sine værker inviterer han os ind i det spontane, absurde, groteske og humoristiske. I bogen kommer vi helt tæt på kunstnerens malerier og med ind i hans atelier i Københavns Sydhavn. Direktøren for Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen, stiller i sin tekst skarpt på det dæmoniske og forføriske i Næblerøds kunst. ”Der er ingen regler i Næblerøds verden, kun et åbent mulighedsrum,” skriver han i sin undersøgelse af det fantasifulde og naivistiske, der – ligesom hos blandt andre Cobra-bevægelsens kunstnere – løber som en rød tråd igennem Næblerøds værk.

Lars von Trier har siden 1980’erne fornyet filmkunsten radikalt. Med film og tv-serier som Riget (1994-1997), Idioterne (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013-2014) har han udfordret konventioner og genrer og forenet det kunstnerisk eksperimenterende med det bredt appellerende. Siden sin ungdom har Trier fundet inspiration i kunsten og skabt et billedarsenal, en kunstnerisk ’familie’, som har givet næring til hans film. På hvis skuldre udfolder en lang række af de kunstværker, der har haft en særlig tiltrækning på ham, og som han er vendt tilbage til igen og igen – fra August Strindberg og Carl Fredrik Hill til Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Per Kirkeby. Med tekster af Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt og Anne Gregersen foruden Lars von Trier selv undersøger bogen forbindelserne mellem Triers film og hans forbilleder blandt de store nordiske billedkunstnere. På hvis skuldre giver et unikt indblik i den kunst, der har inspireret og formet en af vores tids største filmskabere.

Tekstilkunstner og designer Vibeke Rohland står både bag unikaværker og værker skabt til industriel produktion i samarbejde med bl.a. Marimekko, Kvadrat, adidas + Kvadrat, HAY, Georg Jensen og FDB Møbler. Hun har været med til at sætte en ny dagsorden for, hvordan der kan arbejdes med tekstil i krydsfeltet mellem kunst og design.

Modtryk med mere sætter Vibeke Rohlands praksis ind i en samtidskunstnerisk og tværdisciplinær sammenhæng, hvor minimalkunsten og konceptkunsten såvel som punkog popkultur er hendes udgangspunkt. Bogen skildrer Rohlands virke fra det kunstneriske område til det kommercielle marked.

Vibeke P. Gether, seniorforsker og mag.art. i kunsthistorie, Københavns Universitet. Siden 1990 og frem til 2005 har hun arbejdet inden for kunstmuseumsverdenen, bl.a. som overinspektør ved SMK – Statens Museum for Kunst, Maleri- og Skulptursamlingen, og som udstillingsdirektør på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo. Hun har bl.a. skrevet GAaA. Gunnar Aagaard Andersen (Strandberg Publishing, 2016) og redigeret og bidraget til Boris Berlin. Dialoger om form (Arnoldsche, 2025). Begge i samarbejde med grafisk designer Rasmus Koch. Vibeke P. Gether har desuden arbejdet som kurator for bl.a. de danske bidrag til São Paulo-biennalen (Albert Mertz, 1990, og Claus Carstensen, 1993), på udstillingen Aagaard Andersen i brug (sammen med billedkunstneren Jørgen Michaelsen, Den Frie Udstillingsbygning, 2013) og på udstillingen COOL MODERNE – Art deco i dansk billedkunst 1910-40 (sammen med billedkunstneren Nils Erik Gjerdevik, Gl. Holtegaard, 2015-2016). Derudover har hun fungeret som ekstern lektor på Københavns Universitet fra 1997-2004 i emnerne museologi, kulturteori og amerikansk kunst fra 1950’erne- 1990’erne.

I mere end femten år er fænomenet Taylor Swift bare vokset og vokset, og både på hitlisterne og ved prisuddelinger har hun slået den ene rekord efter den anden med sine alsidige, genre¬overskridende og iørefaldende sange.

Mogens Kochs ikoniske reoler og foldestole kendes af de fleste danskere og har fundet vej til utallige danske hjem. Men Mogens Kochs designarv rækker langt ud over nogle få møbler.

Bogen dykker ned i Mogens Kochs omfattende virke, fra møbler og tekstiler til arbejdet med kirkearkitektur, og giver et unikt indblik i hans arbejdsprocesser via fotos og tegninger fra familiens arkiv.

Som professor ved Kunstakademiet inspirerede Koch generationer af arkitekter og designere. Han arbejdede ud fra en filosofi, hvor funktionalitet og skønhed altid skulle gå hånd i hånd, og hans design tog udgangspunkt i streng geometri og balance – det hele skulle gå op!

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne?

I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed.

Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori.

Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

GYLDENDAL Mit livs billeder

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt. Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det vil sige at være til stede i verden. Hendes praksis bevæger sig mellem performance, maleri, skulptur, fotografi og installation og tager udgangspunkt i kroppen som både sansende og handlende – som målestok for tid, som sted for erfaring og som grundlag for relation.

Gennem gentagelse, rytme og langsomhed gør hun åndedræt, hvile, nærvær og relationer mærkbare. Hendes værker åbner rum, hvor det individuelle bliver fælles, og hvor små, præcise handlinger træder frem som former for omsorg, opmærksomhed og stille modstand i en accelereret samtid.

Med tekster af syv forfattere og et omfattende billedmateriale udfolder bogen Sophie Duponts kunstneriske praksis fra flere perspektiver.

Venskab er et gedigent rids henover ca. 4000 års historie. Brian McGuire begynder med Gilgamesh, hvor vi har de første skriftlige kilder om en venskabsrelation og slutter i vores tid med at fortælle om et personligt venskab.

Hvad er venskab – og hvordan har det ændret sig gennem tiden?

Venskab har en stor betydning i det moderne menneskes liv – både i den dybe glæde ved at blive set og forstået af en ven, og i den ensomhed og sorg, der opstår, når et venskab går i opløsning. Venskaber er en art kærlighedsrelation uden for familien, og selvom de sandsynligvis altid har eksisteret, ved vi ikke meget om dem før de første skriftlige kilder.

Gennem historien er der blevet givet mange forskellige bud på, hvad et venskab egentlig er. Den romerske forfatter Cicero beskrev det som en harmonisk og moralsk relation. Filosoffen Aristoteles skelnede mellem venskaber baseret på nytte, nydelse eller åndsfællesskab. 1000 år senere kaldte biskop Isidor af Sevilla en ven for ”sjælens vogter”.

I bogen undersøger McGuire venskabets kulturhistorie i den vestlige verden – fra det gamle helteepos om Gilgamesh, videre gennem antikken, Bibelen, middelalderen og romantikken og frem til det 20. århundrede.

En indsigtsfuld og tankevækkende gennemgang af venskabets betydning – fra oldtiden til i dag.

Ejendomsselskabet Olav de Linde er mere end et navn på mange facader i Aarhus, Odense og København. Det er historien om en virksomhed, der i 50 år har skabt byggeri med sjæl – drevet af en idé om at bevare, genbruge og tænke anderledes end samtiden.
Bag selskabet står Olav de Linde, en entreprenør med en utraditionel tilgang til ejendomsudvikling. Fra de første renoveringsprojekter i 1970’erne til i dag har hans filosofi været klar: Byggeri skal have karakter, og materialer skal have et liv – også efter andre har kasseret dem.
Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden fortæller historien om, hvordan denne tankegang har formet en virksomhed, der har sat varige spor i bybilledet. Den giver et indblik i en kultur, hvor håndværk, kunst og genbrug går hånd i hånd med forretning – og hvor modet til at gå egne veje har skabt en af Danmarks mest markante ejendomsselskaber.

Igennem et halvt år har Søren Boy Skjold haft unik adgang til at komme ind på livet af Ejendomsselskabet og personen Olav de Linde. Udover hovedpersonen selv har han talt med medarbejdere, borgmestre, kunstnere og en lang række andre personer omkring Olav de Linde.



Søren Boy Skjold er foredragsholder, højskolelærer, journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om maratonløb, skriftlig formidling, pædagogik og litteratur. Inden han blev selvstændig, underviste han igennem 20 år studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i, hvordan de skriver fængende historier.

Formålet med bogen er at definere, hvad en bog er, og hvornår bøgerne begyndte at udkomme, hvorefter der var en biskop, som gjorde meget for, at vores Danmarkshistorie udkom som bog. Men ingen bøger uden et bibliotek eller endnu bedre en bogbus, som kører helt ud til lånerne, som iler op ad trappen for at finde gode bøger. En bogby er naturligvis også et gode, for så behøver man blot at gå omkring i byen og se på boghandlerne, inden man bestemmer sig for, hvad man vil læse, men man kan også være så heldig, at man bor tæt på et sted, hvor bøgerne ligger gratis til folk, og sådan en bogbørs har vi på Stevns. Etik er et væsentligt emne i enhver filosofisk sammenhæng, hvilket tillige er et fundamentalt grundlag i bøgernes univers, men ellers er læsning og bogglæden det, der får bøgerne ned fra hylden til læsning og fordybelse.

Uddrag af bogen
Det er ikke ualmindeligt, at man forbinder bøger og læsning med ferie og fridage, og man har jo også decideret læseferie på diverse uddannelser, men det er forbundet med ret megen læsning og forberedelse, hvilket er at betragte som alt andet end ferie. Det, mange mennesker imidlertid bruger noget af deres fritid i ferien og fridagene på, og som forbindes med reel afslapning, er at læse, hvilket på mange måder står i kontrast til dagligdagen, hvor der ikke bliver læst så meget mere. Læsning er slet ikke længere så naturligt som før i tiden, hvor man altid havde en bog med sig i toget, læste, før man skulle sove, og i det hele taget brugte bøgerne i diverse sammenhænge.

Dette temanummer af Passage handler om litterære landskaber. Men det fokuserer ikke på værker, der fremstiller landskabet som noget idyllisk eller noget storslået og uberørt, som kulturens anden. Fokus er i stedet på jorden og territoriet – og de planter og dyr, der lever i det – som noget, vi mennesker lever sammen med og former. Temanummeret er optaget af øjeblikke i den litterære tradition, hvor landskabet ikke fremstår som anledning til sublime refleksioner eller æstetisk nydelse, men snarere som et livsgrundlag, som rammerne om et dagligt slid, og også som noget, der bliver formet, bearbejdet, fremdyrket og måske ødelagt af mennesker – og som også former de mennesker, der lever midt i det. Det brugte landskab, har vi valgt at kalde det, for at insistere på afstanden til romantikkens sejlivede drøm om den ensomme vandrers kontemplation af en uberørt natur.

De ni bidrag i nummeret slår ned på udvalgte værker fra dansk og europæisk litteratur fra de sidste 200 år – fra Steen Steensen Blicher over Thomas Hardy og Joris-Karl Huysmans til W.G. Sebald, Malte Tellerup og Ditte Holm Bro. De undersøger litterære fremstillinger af forskellige landskabstyper: den norske skov, den engelske hede, den svenske eng og den danske kyst; bjerglandskabets råstofudvinding i starten af det 20. århundrede og den bløde mulds håndtering i landbruget fra et aktuelt perspektiv. Tilsammen belyser de ikke bare enkelte forfatterskaber og værker, de udfordrer også det lighedstegn, der alt for ofte er blevet sat mellem byen, det moderne og den litterære udvikling. Præcis hvad nutidens økologiske kriser kunne betyde for læsningen af både ældre og helt ny litteratur er et åbent spørgsmål i litteraturvidenskaben. Med artiklerne i dette nummer ønsker vi at udvide feltet af mulige svar.

Få af den moderne kunsts avantgardebevægelser har haft samme betydning for eftertiden som surrealismen. Da den nye kunstneriske retning tog form i 1920’ernes Paris, placerede surrealisterne værker på papir i hjertet af deres kunstneriske praksis. Igennem tegninger, skitser, collager og kollektivværker undersøgte de det ubevidste og impulsive.

Bogen ledsager udstillingen Surrealisme på papir på Statens Museum for Kunst, der præsenterer et bredt udvalg af surrealistiske værker på papir af nogle af bevægelsens hovedskikkelser. På godt 100 års afstand inviteres vi ind i dette særlige univers igennem en lang række værker og fire tekster, der stiller skarpt på bevægelsens aktualitet i nutiden og dens forhold til køn, biologi, natur og det okkulte.

Den Guddommelige Komedie blev skrevet af den italienske digter Dante Alighieri for mere end 700 år siden og er en af verdens mest kendte og samtidig bedste bøger. Det er en fortælling om en ugelang vandring gennem de tre dødsriger: helvede, skærsilden og paradiset.

I denne bog giver den danske billedkunstner Alexander Tovborg og forfatteren Ditlev Tamm nye og nutidige perspektiver på det klassiske storværk. Tovborg har gennem de seneste otte år fremstillet knap 100 farverige kobbertryk, der illustrerer de vigtigste episoder og personer fra komedien, og Ditlev Tamm genfortæller, forklarer og kommenterer handlingen enkelt og fængende og fortæller samtidig om Tovborgs billeder, sådan som han oplever dem. Sammen giver de en enestående introduktion til Dantes udødelige klassiker, der taler til både unge og ældre.

Alexander Tovborg (f. 1983) er billedkunstner, uddannet ved Kunstakademiet i København og Staatliche Akademie der Bildenden Künste Karlsruhe. Religiøse og mytiske symboler, fremstillet i naivistiske, forenklede former og indlejret i komplekse og farvestærke kompositioner optræder i hans værker som motiver på tværs af maleri, installation, skulptur, tegning, grafik og performance.

Ditlev Tamm (f. 1946) er forfatter, cand.mag., dr.jur. og dr.phil. og tidligere professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Forfatter, kommentator og samfundskritiker. Har udgivet talrige værker om dansk og europæisk historie og retshistorie, biografier, bøger om litteratur og teater og om Dante.

I slutningen af 1880’erne var springvand højeste mode, og da Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blev stiftet, var dens første opgave i 1885 at skabe et springvand til Højbro Plads. Foreningens medlemmer var bl.a. i Tyskland for at se på springvand, og de endte med at indbyde nogle af Danmarks fineste kunstnere til at tegne skitser til den nye vandkunst. To af kunstnerne var Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard, der sammen tegnede et dragespringvand i bronze og granit – og tabte til billedhuggeren Vilhelm Bissen og maleren Edvard Petersens Storkespringvand, som blev opført på Amagertorv, hvor det stadig står.

Heldigvis var der mange andre pladser i byen, der ikke havde fået deres eget springvand, og i 1905, efter Københavns Rådhus var færdigopført, blev Dragespringvandet til virkelighed på den nye rådhusplads. Dog kunne der ikke blive råd til den helt store model, så det endte med en kumme uden midterfigur, som i folkemunde kom til at hedde ”spytbakken”. Først i 1923 kom den store midterfigur af tyren og dragen til, og springvandet stod derefter i al sin pragt i nogle år, indtil det skulle rykkes og fik fjernet sit yderbassin, fordi H.C. Andersens Boulevard skulle udvides.

Bogen fortæller hele springvandets historie rigt illustreret med alt fra Bindesbølls og Skovgaards originaltegninger til fotos af springvandet omgivet af københavnere gennem de mere end 100 år, det har ligget på Rådhuspladsen.

Guldkniplinger, zobelfoer og silkestoffer. Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. havde sans for at klæde sig elegant og mode­rigtigt. I Ti konges tøj åbner forfatter og tekstilkonservator Katia Johansen døren til Rosenborg Slots enestående dragtsamling og deres store katalog over kongedragter – fra Christian 4. til og med Frederik 7., fra ca. 1600 til 1863. Bogen giver ikke alene et indblik i kongernes smukke klædekam­re, men også i deres dagligdag, både offentligt og privat. Igennem klædedragterne hører læseren om personen, der bar tøj-et, og får detaljer om hoffets liv – om skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Datidens udenlandske ambassadører supplerer med beretninger om, hvordan det danske hof klædte sig anderledes end ved deres hjemlige hof, ligesom bogen beskriver, hvordan de kongelige klædte sig på deres rejser.

Kunstig intelligens, også kaldet AI, vil fuldkommen revolutionere verden, som vi kender den. Med AI’s indtog er der ét område, der er vigtigere end noget andet at vende sig imod, hvis vi for alvor vil forstå hvilke konsekvenser, faldgruber og potentialer, som den kunstige intelligens rummer: Kunsten og kulturen. Det er den, der rummer den reneste udgave af den menneskelige skaberkraft – og dermed vores unikke evne til at frembringe kreative løsninger, tanker og værker.

Lige siden mennesket begyndte at lave hulemalerier for titusinder af år siden har kunsten og kulturen udgjort en aktiv, eksplicit og kollektiv form for refleksion over livet og dets grundlæggende vilkår, dilemmaer og formål. Den kunstneriske og kreative praksis har gennem disse titusinder af år været entydigt menneskelig. Ingen andre levende væsner har menneskets kreative skaberkraft eller evnen til at frembringe kunst.

Men med AI forholder det sig ikke længere sådan. Det kan lyde ganske dystert, men helt sikkert er det, at AI vil trumfe igennem og transformere kunsten og kulturen. Så hvordan skal vi forstå de udfordringer, som AI repræsenterer? Og hvordan kan vi omdanne dem til muligheder, der kan styrke de menneskelige kvaliteter ved kunsten og kulturen? Det er præcis dét, som Christian Have med denne bog ønsker at give de bedst mulige svar på. En bog, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med AI.