Historie, Mytologi & Samfund - side 5

Dyrehaven med Jægersborg Hegn og Eremitagen er Danmarks mest besøgte rekreative naturområde med årligt anslået 7,5 millioner besøgende. Dyrehaven er samtidigt et område af nationalhistorisk betydning med en både rig kulturhistorie og en mangfoldig natur. Historikeren Niels Christensen har skrevet et decideret storværk om Dyrehaven og omliggende skove, der med vægtige fire bind og på godt 1200 sider fortæller Dyrehavens historie fra oldtid til nutid.

Fra oldtiden gennem middelalderen, til den enevældige konge Christian 5. i 1670 indhegnede området til eget brug, var skoven uplejet. Men det ændrede sig igennem 1700-tallet, og Dyrehavens skove er siden blevet drevet efter forsttekniske principper, og vildtet plejet til glæde for kongehusets jagter og senere til glæde for Dyrehavens publikum. Dyrehaven er nemlig også ’folkets have’, park og forlystelsessted. Mange interesser har derfor kæmpet om udnyttelsen af nationalklenodiet – om brugen af skovene, engdragene og vådområderne med mølleindustri, de attraktive parceller mod Øresund til husbyggeri og retten til at bruge området rekreativt. Alle disse forskellige interessekonflikter udfoldes i Niels Christensens velillustrerede og enestående værk.

Kampen om ideologi, magt og kærlighed fortsætter i Karoline Stjernfelts sidste bind i hendes historiske tegneserietrilogi.

Johann F. Struensee har taget plads ved kongens side: som livlæge, brevmester og dronningens elsker. Hos Dronning Caroline Matilde vokser håbet, mens kampen for frihed og indflydelse fortsætter. Tilbage står Christian 7., overladt til hoffet og med et stormfuldt sind. Kan i morgen blive bedre?

bog (brochure)

Anden Verdenskrig indledtes i august 1939 på grænsen til Manchuriet og sluttede der præcis seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. Krigen i Europa forekom adskilt fra krigen i Stillehavet og Kina, men begivenhederne i begge dele af verden havde dramatiske følger. Med det verdensomspændende omfang har denne største katastrofe i historien påvirket efterfølgende generationer og deres opfattelse af verden mere end nogen anden konflikt. På trods af et hav af bøger og film gennem årene er vores viden om krigen dog stadig fragmentarisk og ofte vildledende.

Vikinger – vi danskere bliver aldrig færdige med dem. Alle dele af deres liv virker i dag eksotisk og spændende, og ingen del af vikingernes liv er...

GYLDENDAL CPH bog Dansk Indbundet 320 Sider

GYLDENDAL USA's historie

Drømmer du om at få styr på din økonomi, komme i gang med at investere og skabe mere frihed i dit liv? Investér dig fri er en praktisk investeringsbog til dig, der er midt i livet – og gerne vil tage det næste skridt mod økonomisk tryghed, vækst og ro.

Trin for trin guides du til, hvordan du
• opbygger en sund investeringsstrategi
• får dine penge til at arbejde for dig
• skaber større frihed i livet.

Det kan du også gøre med en helt almindelig økonomi.

Kasper Birk og Pernille Wahlgren er erfarne investorer. Gennem årene har de hjulpet tusindvis af danskere til at kunne træffe økonomiske valg. For forfatterne handler investering om mere end aktier og afkast – de viser dig også, hvordan du kan bruge dine penge klogt, så de skaber glæde, frihed, oplevelser og tryghed.

Forlag: Grønningen 1, Forfatter: Peer Kaae, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk
I 1989 dømmer retten i Hillerød en retarderet mand skyldig i 36 drab. I en tilståelsessag uden vidner tager han ansvaret for 35 menneskers død i mordbranden på Hotel Hafnia i 1973 og for drabet på en 15-årig pige på Fanø i 1980. Med to liv på samvittigheden i forvejen bliver han med ét den absolut værste seriemorder i nyere Danmarkshistorie. 40 år gammel spærres den 38-dobbelte morder inde på en lukket institution på Lolland. I 1997 dør den dømte mand 49 år gammel. Men var han også den skyldige?

Frikorpsmanden skød hende, da hun ikke ville flytte sig, men da han skulle skyde manden, klikkede pistolen, og han måtte tage sit gevær og skyde manden med.

Der er blevet bygget, revet ned og bygget igen, og København er blevet større og højere. Set oppefra er både genkendeligheden og forandringen tydelig.

Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed.

På trods af energiprisernes himmelflugt og astronomiske priser på dagligvarer kan man stadig have det sjovt og leve godt. Luft i budgettet er en opløftende, glad og livsbekræftende guide til at finde ud af, hvor man kan skære ned på forbruget, leve mere bæredygtigt og få råd til de ting, der virkelig betyder noget for en. Ifølge forfatter Trine Baadsgaard behøver det slet ikke at være kedeligt at leve billigere, man kan sagtens nyde livet på budget og leve uden afsavn. Det handler om at få øje på alternativer, ændre vaner og være kreativ – og indse, hvad det er, der giver ens liv værdi. Trine Baadsgaard tager udgangspunkt i sine egne afprøvede og effektive metoder og deler ud af konkrete ideer og kreative løsninger. Bogen er inddelt tematisk, så man kan tage fat, hvor det er relevant, og man har lyst – fx når det drejer sig om: mad, indkøb, madlavning, rengøring, kæledyr, varme, vand, el, elektronik i hjemmet, særlige lejligheder, boligen, bil, investeringer i nye ting, forsikringer, bank, pension, tøj, gaver, skønhed, oplevelser, fitness, sport, rejser og transport. Bogen er fuld af hundredvis af gode råd, og Trine Baadsgaard mener faktisk, at vi kan blive gladere af at forbruge mindre - og så er det også godt for vores klode!

Der fortælles om Alfred Christensen, der havde en vision om at udvikle byen fra landsby til industriby med parceller og jernbane.

I århundreder var trolddom en alvorlig forbrydelse, der i Danmark blev straffet med bål og brand. Efter reformationen i 1536 opfattede magtens mennesker trolddom som en reel trussel mod samfundet og som noget, folk med onde hensigter brugte til at skade andre. Alligevel ebbede heksejagten ud, længe før troen på trolddom forsvandt.

Den satans tumult fører læseren ind i de sidste danske trolddomsprocesser og i de forandringer, der fandt sted blandt højesteretsdommere i enevældens første årtier. Med afsæt i opsigtsvækkende sager skildrer bogen, hvordan trold­dom gik fra juridisk og teologisk virkelighed til at blive afvist som overtro og ammestuesnak.

Retsprotokoller, breve og dagbøger afslører højesteretsdommernes overvejelser om skyld, bevis og straf og viser de dilemmaer, der fulgte med magten til at definere lovens grænser. Og netop højesteretsdommernes tvivl og tøven blev afgørende for, at heksejagten hørte op.

Maria Østerby Elleby er ph.d. i historie og formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer.

Alevierne er Tyrkiets største religiøse minoritet. Alevierne var blandt de første gæstearbejdere i Danmark, der ankom for over 50 år siden, og de har siden været aktive i det politiske liv som medlemmer af byråd og Folketing. Alligevel er alevierne og alevisme som tro relativt ukendt i Danmark. Hvad tror de på? Hvordan har deres situation historisk set været i Tyrkiet? Hvordan er deres politiske situation i Tyrkiet i dag? Det vil denne bog – der er den første om alevisme i Danmark – prøve at besvare.

Uddrag af bogen
Mange alevier, inklusive mig selv, er vokset op med billeder af Ali, Hussein og de 12 imamer. De er profeten Muhammeds familie og kaldes for Ahl al-Bayt (Husets folk). Men de færreste af de alevier, jeg kender, har dog nogensinde efterlevet de 12 imamers teologi, som prædiker islamisk bøn, ramadan-faste osv.
Ved profeten Muhammeds død i 632 skulle lederskabet af det muslimske samfund (al-umma) overgå til kaliffen, altså som efterfølger for profeten. Muhammed efterlod sin tilhængerskare uden nogen formel efterfølger ifølge sunniislam. Shiaislam derimod mener, at Muhammed i Ghadir Khumm mellem Mekka og Medina i det nuværende Saudi-Arabien holdt en prædiken inden sin død, hvor han favoriserede Ali og indirekte udpegede ham som sin efterfølger. Men en endnu større gruppe mente, at Muhammeds svigerfar, Abu Bakr, burde blive efterfølger. Denne gruppe blev til sunnimuslimerne, da profetens tradition, Sunnah, har stor betydning. Den anden gruppe mente derimod, at fætteren og svigersønnen Ali skulle være den nye leder og blev til shiamuslimerne, ”shi’at Ali”, Alis støtter.

Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer og hvad kan vi lære af dem? I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.

Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre.

Når kyllinger vokser så hurtigt, at deres ben ikke længere kan bære dem, og når søer fikseres i stålbøjler, bliver det tydeligt, at vi står i et dilemma. På den ene side ved vi, at dyr er følende væsener, der kan opleve både lidelse og glæde, og som har behov for at udfolde deres naturlige adfærd.

På den anden side organiserer vi vores landbrug så effektivitet, at økonomi prioriteres over hensynet til dyrenes livskvalitet. Der er en modsætning imellem, hvad vi ved om dyr, og hvordan vi behandler dem. Det er ikke kun et praktisk spørgsmål, men et etisk grundspørgsmål. Vi kan vælge at se dyr som midler til at nå vores egne mål – eller vi kan se dem som væsener, der har et eget krav på livet. Hvis vi accepterer det sidste, kan vi så forsvare at holde dyr i rammer, der begrænser deres frihed og instinkter – selv hvis de ikke lider direkte?

Mickey Gjerris undersøger i bogen, hvorfor vi mennesker vælger, som vi gør. Mange af os ved, at dyrene bag kødet i køledisken har haft et liv med begrænsninger og lidelser, men vi vælger alligevel at se væk. Måske fordi det opleves som uoverskueligt at ændre på. Denne spænding mellem viden og handling – mellem det, vi ved, og det, vi vælger at gøre – er et af de centrale emner i bogen. Mennesket har magten over dyrene – gennem teknologi, videnskab og kultur. Men magt er ikke en ret til at udnytte. Det er et ansvar, der kræver, at vi ser konsekvenserne af vores valg i øjnene. I bogen inviteres vi til at undersøge vores egne grænser, og hvem vi vil være i vores relation til de dyr, vi deler verden med

Under fremmed muld fortæller et hidtil upåagtet kapitel om Anden Verdenskrig, hvor to danskere på mange måder rent tilfældigt blev en del af de blodige kampe. De to danskere – John Andreasen og Niels Wiesneck – endte begge i den canadiske hær, og uden at kende til hinandens eksistens kom de til at kæmpe parallelt med hinanden i offensiven mod Hitlers styrker – hele vejen fra Normandiet til Tyskland.

Under fremmed muld er en øjenvidneberetning, der beskriver krigen og ødelæggelserne, som kun frontsoldater kan. Dagbøger, krigserindringer, fotos, officielle militær-dokumenter og fysiske genstande i form af tysk krigsbytte visualiserer John Andreasen og Niels Wiesnecks fortælling og gør beretningerne levende og meget virkelige.

Sjældent er så barske og virkelige beretninger og dagbogsoptegnelser set, som det materiale der findes i forbindelse med denne historie.

Findes der flere ringborge? Det spørgsmål stillede arkæologer efter opdagelsen af de gådefulde fæstninger Trelleborg og Aggersborg. I 1950 stak de graveskeen i voldstedet Fyrkat ved Hobro, og efter ti års udgravning var der tegnet et nyt billede af vikingetiden. I dag kender vi fem ringborge i det nuværende Danmark. Alle er UNESCO Verdensarv og opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Historien om Fyrkat – den bedst undersøgte af borgene – er en beretning om fortidens gåder, forskernes teorier og om en amatørarkæolog, der udgravede et af Danmarks vigtigste arkæologiske fund.

Her får du en en grundlæggende og tidssvarende fremstilling af den klassiske driftsøkonomi. Bogen er primært til de økonomiske uddannelser på erhvervsakademierne og til studerende på andre videregående uddannelser, hvor driftsøkonomi indgår i læringsmålene.

Bogen omfatter:

Introduktion til virksomhedens økonomiske styringsopgaver
Lineær programmering
Produktionsteori
Virksomhedens omkostningsforhold
Virksomhedens markedssituation
Prisoptimering
Priskalkulation og Activity Based Costing som kalkulations- og opfølgningsredskab
I denne 5. udgave er der lagt særlig vægt på at imødekomme den feedback, vi har modtaget fra studerende og undervisere. Bogen er sprogligt opdateret og gennemarbejdet med nye og mere virkelighedsnære eksempler. Desuden har vi opdateret layout, skrifttype og farvevalg for at forbedre læsbarheden og øge det visuelle overblik.

Hvor står Europa, hvis NATO bryder sammen?

NATO – fortsat uvurderlig, men med nye udfordringer giver en indgående beskrivelse af, hvad der gør NATO til en helt unik alliance, og af hvordan NATO fungerer. Hvor mange ved for eksempel, at NATO-landene accepterer at få ”karakterer” af hinanden, når det gælder de nationale forsvarsplaner? Hvem ved, at NATO har en multinational kommandostruktur og fælles militære kapaciteter, hvor personel fra forskellige lande arbejder side om side hver dag?

Truslen fra Putins Rusland er håndgribelig, men hvad med Kina – eller den cyberkrig, der kan komme alle steder fra, og Trumps mange krav og udfordringer? I denne bog fortæller Kristian Fischer, der i flere årtier har beskæftiget sig med NATO, om NATO efter Den Kolde Krig, i dag og i fremtiden. Om Ukraine-krigen og dens udfordringer. Og om en række andre centrale udfordringer og dilemmaer, som NATO – og dermed også Danmark og Kongeriget – står over for i de kommende år.

Kristian Fischer (f. 1959) er ejer af rådgivningsfirmaet KFISCH. Han er tidligere direktør for DIIS, tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling og tidligere forsvarsrådgiver ved den danske NATO-delegation.

Hvordan forandrer vi de danske landskaber, uden at de berørte sidder tilbage og føler sig kørt over?

Klima- og biodiversitetskrisen betyder, at de danske landskaber skal forandres i et tempo og omfang, vi ikke har set før. Landbrugsjord bliver til natur, kyster bliver sikret og ådale klimatilpasset. Forandringerne berører mange mennesker – og kalder stærke følelser frem.

Bogen kaster lys på de dynamikker, der folder sig ud på og »under overfladen« i samarbejde mellem kommune, lodsejere og lokal samfund.

Med afsæt i tre cases giver bogen et indblik i, hvad der er på spil i samarbejder om at forandre steder – og konkrete greb til at gribe disse processer klogt an. En bog til alle, der arbejder med forandring af landskaber i praksis.

Anne Tortzen er ekspert i borgerinddragelse og samskabelse, leder af Center for Borgerdialog.

Manon de Jongh er adjunkt ved RUC og ekspert i organisationspsykologi.

Annika Agger er lektor ved RUC med speciale i grøn omstilling og borgerinddragelse.

I 2050 står vi langt inde i en ny klimavirkelighed. Meget er forandret. Klodens varmere klima har ændret vores omgivelser og levevilkår. Selv om det i Danmark er slut med at udlede drivhusgasser, har vi fået vådere og voldsommere vejr. Men vi har også lært noget nyt, vi har tilpasset vores adfærd og fået et andet syn på det gode liv.

Så hvordan ser det gode liv ud i 2050? Det spørgsmål har bogens forfattere stillet til 14 meget forskellige visionære danskere, der gennem deres arbejde og interesser forholder sig til klimakrisen. Svarene peger på forskellige veje til en fremtid, der rummer gevinster som fx renere luft og vand, bedre helbred, mere vild natur, smartere, klimavenlige produkter, mere fritid og stærkere sociale fællesskaber.

Læs fremtidsfortællinger fra Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze.

Ghita Borring er kommunikationschef i CONCITO og har en baggrund som journalist, korrespondent og forfatter. Kommunikation om bæredygtighed, forandringer og ledelse har været den røde tråd i Ghitas karriere.

Lene Outzen Foghsgaard er uddannet tekstforfatter og arbejder freelance som journalist og podcaster. Lene har igennem mange år formidlet konstruktive fortællinger om ildsjæle og fællesskaber i den grønne omstilling.