Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund - side 4

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.

Hvordan gjorde husassistenten rent mellem de tunge møbler? Hvordan fik bonden og hans familie kornet i hus?

I år 826 sendte den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme en ung missionær mod det hedenske nord. Målet var klart: at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, han var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen – en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds.

I middelalderen blev Ansgars betydning løftet frem af historieskrivere, der helst ikke ville give kejseren paven æren for Danmarks kristning. Den fromme apostel var ganske enkelt en bedre fortælling. Senere gled han næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring.

Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år fremlægger med fokus på Ansgar og 800-tallet nye historiske og arkæologiske perspektiver på overgangen til kristendommen i Danmark og Sverige. Bogen viser desuden, hvordan Ansgars virke er blevet fortolket vidt forskelligt gennem århundrederne – ofte for at forme forståelsen af fortiden efter samtidens behov og interesser.

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus.

Hvem bestemmer i Danmark? Hvem fortolker loven? Er det eliten eller har befolkningen indflydelse på, hvad der er ret og rimeligt?...

I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

”Gud vil det”, råbte folkeskarerne, da pave Urban 2. i 1095 kaldte til korstog. Hundredtusinder af vesteuropæere marcherede hele vejen til Jerusalem og erobrede den hellige by i et bestialsk blodbad for at opnå frelse fra dette syndige liv. Selv danskerne forlod deres evindelige drikkegilder og deltog på lige fod med andre rettroende – først med kurs mod det forjættede land og siden Estland, hvor Dannebrog endda faldt ned fra himlen. Næsten 1.000 år senere lever fortællingen om pilgrimme på krigstogt videre og lader os forstå nutiden, når skærmydsler mellem kristen og muslimsk civilisation skal forklares. Gå med Gud og med Kurt Villads Jensen, professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet, når han kaster nyt lys over korstogsriget Danmark.

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.

På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Kan man kalde en rejse til forfatterens eller fiktionens steder for en læsning? Må man læse plukvis, blive slået bagover af en passage og springe andre over? Hvad kan en læsning der står i et essay, som en læsning i en akademisk artikel ikke kan? Hvordan læser oversættere? Er det tilladt også at læse med sine følelser, og kan det overhovedet undgås?

Bogen her handler om ureglementerede læsninger af litteratur. Den tager afsæt i hvordan forfattere læser, og udvikler ideer om at læse derudfra. Den undersøger måder at læse på som ligger ude på overdrevet. Det er derude konventionerne udfordres. Det er derude vi finder svarene på hvordan vi skal læse litteratur i det ikke længere helt nye årtusind. Læs bare løs.

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed.