Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund - side 4

Dansk litteratur har for længst fået øjnene op for den grønne dagsorden. I boghandlen er værker af Theis Ørntoft og Ursula Andkjær Olsen en fast del af sortimentet. Og på litteraturuddannelserne er klimafiktion og økokritik nærmest skyllet ind over pensum – oftest med samtidslitteraturen som genstandsfelt, mens mange ældre tekster har til gode at blive læst i et grønt lys.

Ved at genskrive historien om dansk litteratur fra middelalderens trylleviser til nutidens poetiske klimaaktivisme giver Grøn litteraturhistorie et bud på, hvad bøger som Jammers Minde, Niels Klim og Lykke-Per kan fortælle os om de kulturelle rødder for aktuelle miljø- og klimakriser.

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede d...

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.

Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.

På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.

På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem.

Barndomshjem eller børnehjem undersøger for første gang børns egne oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland. Ved at tale med børnene selv og analysere deres erfaringer leverer forfatteren nuanceret ny viden om deres grundlæggende vilkår og dermed også om forholdene på anbringelsesområdet. Undersøgelsen åbner nye veje for at forbedre indsatsen for de udsatte børn. Hvis vi lytter til dem, kan vi forbedre livet for mange.

I 1868 fortalte N.F.S. Grundtvig sine venner, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Men mente han mon, at Guds datter var en kvinde af kød og blod – eller udtryk for en side af Guds væsen, der har med visdom at gøre? Hvad var i det hele taget Grundtvigs syn på manden og kvinden og forholdet mellem dem, og hvorfor kaldte han danskerne for et kvindeligt folk? Var Grundtvig feminist i kristen sprogdragt?

Otte Grundtvigforskere med professor emeritus Ove Korsgaard i spidsen finder i denne antologi sammen for – for første gang – at undersøge, hvordan kvinden under forskellige navne dukker op i den store mands tankeunivers, og hvad Grundtvig mente med, at kvinden helt anderledes end tidligere skulle bidrage til menneskelivets oplysning og præge den videre udvikling af menneskeslægtens historie.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.

Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.

Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger....

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afgrund er Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange, men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

Kan man kalde en rejse til forfatterens eller fiktionens steder for en læsning? Må man læse plukvis, blive slået bagover af en passage og springe andre over? Hvad kan en læsning der står i et essay, som en læsning i en akademisk artikel ikke kan? Hvordan læser oversættere? Er det tilladt også at læse med sine følelser, og kan det overhovedet undgås?

Bogen her handler om ureglementerede læsninger af litteratur. Den tager afsæt i hvordan forfattere læser, og udvikler ideer om at læse derudfra. Den undersøger måder at læse på som ligger ude på overdrevet. Det er derude konventionerne udfordres. Det er derude vi finder svarene på hvordan vi skal læse litteratur i det ikke længere helt nye årtusind. Læs bare løs.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.